Tilsynsberetning. Opdatering af CVR-oplysninger >> side 12. Er belægningen i orden? side 3 >> Klimanetværksmøde om solceller hos Toms Gruppen side 10

Transkript

1 tion af CO 2 i Ballerup Kommune >> side 2 >> Ambitiøs klimaplan for reduk- Klimanetværksmøde om solceller hos Toms Gruppen side 10 NR. 2 - JUNI ÅRG. MILJØ OG TEKNIK TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE Er belægningen i orden? side 3 >> Tilsynsberetning 2009 >> side 9 Opdatering af CVR-oplysninger >> side 12

2 2 3 Ambitiøs Klimaplan for reduktion af CO 2 i Ballerup Kommune Den langsigtede vision er, at det samlede energiforbrug skal være CO 2 -neutralt for hele Ballerup Kommune. Vejen hertil er, at skrue ned for energiforbruget og øge andelen af vedvarende energi. Af Trine Baarstrøm, By- og Erhvervsudvikling Kommunalbestyrelsen har vedtaget en række klare mål, som skal opfyldes inden 2015, både for kommunen som geografisk område og for virksomheden Ballerup Kommune: - CO 2 -udledningen i hele kommunen skal reduceres med 25 % inden år I 2015 skal 25 % af kommunens energiforbrug stamme fra vedvarende energi - CO 2 -udledningen fra den kommunale virksomhed skal reduceres med 2 % om året indtil El-forbruget i de kommunale bygninger skal reduceres med 10 % inden udgangen af 2011 Det fælles referenceår er Sådan skal målene nås... Erhvervslivet i Ballerup Ballerup er en kommune med mange virksomheder, og derfor udgør erhvervslivet over halvdelen af den samlede CO 2 -udledning i kommunen. Virksomhederne vurderes at have et stort potentiale for energibesparelser, og skal derfor reducere CO 2 -udledningen med 30 %. Mange virksomheder tager klimaudfordringen særdeles alvorligt, og arbejder målrettet på at reducere CO 2 -udledningen, eksempelvis i serverrum, med led-belysning og indførelse af energiledelse. Det betyder, at der findes mange erfaringer, som andre kan nyde godt af. En af kommunens hovedprioriteringer på klimaområdet i år er derfor at videreudvikle det eksisterende klimanetværk, samt med afsæt i netværket at søsætte klimaprojekter, der skal reducere de deltagende virksomheders CO 2 -udledning. Udbygning af fjernvarme i store virksomhedsområder, baseret på vedvarende energi, er en anden af hovedprioriteringerne. Trafikken en stor udfordring Trafikken står ligeledes for knap 20 % af den samlede CO 2 -udledning i kommunen, og består bl.a. af en del gennemkørende trafik og pendling til kommunens virksomheder, hvor ca. 80 % af medarbejderne er indpendlere. Målet er, at trafikkens CO 2 -udledning skal reduceres med 10 % frem til Af nye spændende tiltag kan nævnes et projekt om mobilitetsplaner på virksomheder, som kommunen i øjeblikket søger eksterne midler til at gennemføre. Borgerne reducerer også energiforbruget Borgerne står for knap 20 % af den samlede CO 2 -udledning i kommunen, og skal ifølge klimaplanen reducere udledningen med 26 %. Klimafamilie projektet, som kommunen har gennemført i 2009 og videreført i 2010, viser klart, at der både er et stort potentiale for at reducere borgernes energiforbrug, samt at der er en vilje og en stor interesse for projektets erfaringer lokalt. Kommunen skal også være et godt eksempel Kommunen som virksomhed står for 3 % af den samlede CO 2 -udledning i kommunen, men det skal ikke afholde os fra at have ambitioner om at være et godt eksempel, og skal reducere CO 2 -udledningen med 34 %. Besparelserne skal komme fra en lang række tiltag, bl.a. installering af fjernaflæste målere, indførelse af miljøledelse, energirenoveringer, konvertering til fjernvarme. Vi holder øje med udviklingen Der er allerede søsat mange tiltag i Ballerup, både af aktørerne selv, af kommunen og i samarbejder. I kommunens grønne regnskab vil vi hvert år følge udviklingen, men sikkert er det, at for at nå målene skal der fremover samarbejdes endnu mere, og alle erfaringer skal nyttiggøres. Klimaet er vores fælles ansvar, og det kan kun løses, hvis vi hver især og sammen gør en målrettet indsats.

3 Er belægningen i orden? Håndtering og opbevaring af olier og kemikalier giver ofte anledning til forurening af jord og grundvand. For at undgå forurening er det vigtigt, at belægningen er tæt og modstandsdygtig. Af Lill Dueholm I Ballerup Kommune har vi planlagt at føre tilsyn med belægninger hos de virksomheder, som skal have rutinemæssigt miljøtilsyn i år. Belægningstilsynet vil ske på de virksomheder, som har oplag eller aktiviteter, der kan medføre jord- og grundvandsforurening; bl.a. servicestationer. Miljøstyrelsens tilsynstema på virksomhedsområdet er i 2010 belægninger på udendørs arealer i forbindelse med fx påfyldning af brændstof, opbevaring af olie og kemikalier eller vaskepladser. Det overordnede formål med årets tema er at sætte fokus på tilsyn med belægninger for at sikre forebyggelse af jordog grundvandsforurening. Temaet fokuserer endvidere på kommunernes erfaring med at håndhæve regler eller anvende anbefalinger om belægninger. I tilsynstemaet vil der være fokus på: - Hvilke typer virksomheder og aktiviteter, der giver anledning til belægningstilsyn. - Hvilken type virksomhed og hvilken mangel ved belægningen giver anledning til myndighedsreaktion, og hvilke håndhævelser anvendes. De indsamlede erfaringer med tilsyn af belægninger vil indgå i den årlige tilsynsindberetning til Miljøstyrelsen for Miljøstyrelsen vil desuden bruge erfaringerne som baggrund for at vurdere deres indsats i forhold til forebyggelse af jord- og grundvandsforureninger.

4 4 5 Nyt affaldsgebyr for virksomheder IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Ny lovgivning betyder, at de virksomheder der belaster genbrugsstationen mest - også kommer til at betale mest. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Gitte Holm Ditlevsen og Winnie Løbner Virksomheder skal betale et affaldsgebyr for de affaldsordninger, som Ballerup Kommune stiller til rådighed. Affaldsgebyret skal betales, uanset om virksomheden benytter ordningerne eller ej. Fordelingen ændres I dag betaler virksomheder og private husholdninger et obligatorisk affaldsgebyr for at have adgang til genbrugsstationen. Tidligere betalte de private husholdninger et fast beløb, mens virksomheder og institutioner betalte i forhold til det antal m 2, som virksomheden havde ifølge BBR. I 2010 har ny lovgivning ændret fordelingen af udgifterne. Virksomheder skal nu betale i forhold til, hvor meget den enkelte branche økonomisk belaster genbrugsstationen. Det betyder, at der skal ske en omfordeling af gebyret. Samtidig skal beløbet fremover opkræves hos virksomhedsejeren, mod før hos grundejeren. De samlede udgifter til drift af genbrugsstationen, farligt affald, administration og information skal fordeles mellem private husholdninger og virksomheder, så det svarer til den økonomiske belastning, de hver især står for. Virksomhedernes indbyrdes andel skal så yderligere fordeles i forhold til branchens belastning. Brugerundersøgelse Hvert fjerde år skal der gennemføres en brugerundersøgelse på genbrugsstationen. Undersøgelsen skal vise fordelingen af besøg mellem private husholdninger og virksomheder, og hvilke mængder og fraktioner de hver især afleverer. Den seneste brugerundersøgelse viste, at erhvervsvirksomheder belastede genbrugsstationen med 32 %, og private husholdninger belastede med 68 % af udgifterne til genbrugsstationen. Denne fordeling er brugt til opkrævning af affaldsgebyret i Fordeling mellem erhverv De erhverv, der belaster mest, skal betale mest. Håndværkere og anlægsvirksomheder står for hovedparten af det affald, der afleveres på genbrugsstationen. Betalingen mellem forskellige branchegrupper vil blive fordelt efter en nationalt fastsat fordelingsnøgle. Affaldsgebyret fordeles derfor både ud fra virksomhedsbranche og antallet af ansatte. CVR registerets data skal opdateres De oplysninger, der var i CVRregistret den 1. januar 2010 er grundlaget for opkrævningen af affaldsgebyret. Kommunen trækker oplysninger på baggrund af virksomhedens P-nummer. Det er derfor vigtigt, at virksomheden vedligeholder sine oplysningerne i CVR registeret. Hvis en virksomhed flytter eller lukker, vil den blive opkrævet af den kommune, som virksomheden var registreret i den 1. januar det pågældende år. Automatisk fritaget for gebyr Nogle virksomheder er automatisk fritaget for gebyr. Det gælder fonde, holdingselskaber og foreninger. Disse virksomheder modtager derfor ikke en opkrævning. Virksomheder, der har beliggenhed sammen med privat bopæl, modtager ikke opkrævning, da den private bolig allerede betaler til genbrugsstationen via renovationstaksterne. Virksomheder med 0-1 ansat er fritaget i 2010 Den nye lov har været genstand for fortolkning af denne regel, idet det ikke var hensigten, at virksomheder med 1 ansat skulle fritages. Derfor er der lavet en overgangsordning, som betyder, at virksomheder med 0 eller 1 ansat er fritaget for affaldsgebyr i Fra 2011 vil kun de med 0 ansatte være fritaget; således at virksomheder med 1 ansat er fritaget i 2010, men skal betale affaldsgebyr fra Fritagelse Virksomheder kan søge fritagelse, hvis de opfylder en af følgende betingelser: - Virksomheden kan dokumentere, at deres omsætning 2 år før, var mindre end kr. - Virksomheden kan dokumentere, at de eksporterer alt affald til nyttiggørelse. Gebyret opkræves i juni 2010 Ballerup Kommune har bedt Vestforbrænding foretage opkrævningen hos virksomhederne. I juni vil de virksomheder, der er omfattet af gebyret modtage girokort med oplysninger om deres betaling. Beløbet opkræves for hele 2010, og der er derfor kun en rate i år. Vestforbrænding vil stå til rådighed og besvare spørgsmål om gebyret, fritagelser og de nye regler. Gebyr for virksomheder og institutioner i Ballerup Kommune i 2010 Virksomhedstype National fordeling Takst i kr. inkl. moms Håndværkere 0-1 ansat Håndværkere 2-10 ansat Håndværkere over 10 ansat Øvrige erhverv uanset antal 0, Gebyr til national database alle 100 Administration af opkrævning alle 80

5 Miljøkonventioner giver rammerne for miljøarbejdet En stor del af miljølovgivningen i Danmark er fastsat på baggrund af internationale konventioner og protokoller. Konventioner og protokoller er juridisk bindende aftaler, der normalt gennemføres både i national lovgivning og EU-lovgivning. Størstedelen af gennemførelsen af disse aftaler sker dog som oftest gennem EUlovgivningen, de såkaldte forordninger, der er direkte gældende i EU s medlemslande. Af Dorte Nejrup Konventionerne er enten globale eller regionale afhængig af miljøproblemets karakter og har som regel udspring i FN-regi samt navn efter det sted, hvor de er blevet vedtaget og underskrevet. I Danmark er Miljøstyrelsen med til at administrere en række konventioner på regeringens vegne og deltager både i de forhandlinger, der går forud for vedtagelse af en international konvention eller protokol, såvel som i den konkrete videreudvikling af konventionerne. Konventioner er den typiske betegnelse for aftaler mellem stater. FN s egen traktat Wien Konventionen, der var et forsøg på at systematisere de internationale spilleregler i form af eksisterende aftaler og måder at fortolke dem på, har fastlagt, at en konvention skal opfylde fire kriterier: - Den skal være juridisk bindende - indgås mellem stater eller mellem organisationer - reguleres af international ret - og den skal være skriftlig. Protokoller kan enten være en del af en aftale, når den underskrives, eller de kan vedlægges på et senere tidspunkt. Fordelen ved protokoller er, at stater kan vælge, hvilke dele af de større aftaler, de accepterer. Konventioner og protokoller har på miljøområdet i Danmark haft indflydelse på bl.a. affaldslovgivning, kemikalielovgivning, lovgivning i forhold til begrænsning af luftforurening og for borgernes rettigheder til at blive hørt i miljøspørgsmål. Miljøstyrelsen har på deres hjemmeside opgjort en liste over de mest betydningsfulde konventioner i forhold til disse områder. Kemikalier og pesticider Stockholmkonventionen fra 2001 drejer sig om svært nedbrydelige organiske miljøgifte (persistent organic pollutants). Den omfatter nu 12 farlige stoffer, blandt andet PCB, DDT og dioxin, og i 2010 kommer yderligere ni stoffer til. Konventionen regulerer anvendelse, produktion, import og eksport af stofferne. Rotterdamkonventionen fra 1998 handler om procedurer for import og eksport af visse farlige kemikalier og pesticider i forbindelse med international handel. Den omfatter både industrikemikalier, pesticider og pesticidblandinger. Wienkonventionen og Montrealprotekollen fra 1987 regulerer anvendelsen af ozonlags- nedbrydende stoffer, blandt andet drivhusgasser. Montrealprotokollen har haft den positive virkning, at en lang række ozonlagsnedbrydende stoffer, for eksempel CFCgasser, er blevet udfaset. Affald Baselkonventionen fra 1989 om affald regulerer grænseoverskridende transport af farligt affald. Herunder forbud mod at eksportere farligt affald ud af OECD-landene til fattige lande. Luftforurening Genevekonventionen fra 1979 er vedtaget i FN-regi og drejer sig om langtrækkende, grænseoverskridende luftforurening. Konventionen danner blandt andet ramme for tre protokoller om emission af svovldioxid, kvælstofoxider, flygtige organiske kulbrinter og ammoniak, om POP-stoffer (svært nedbrydelige organiske forurenende stoffer) og tungmetaller. Miljørrettigheder Århuskonventionen fra 1998 drejer sig om borgernes miljørettigheder og handler om borgernes adgang til miljøoplysninger, adgang til at deltage i beslutninger på miljøområdet og adgang til at klage og få en domstolsprøvelse.

6 6 7 PCB i bygninger og bygningsaffald Flere bygningsdele fra bygninger fra 1960 erne og 1970 erne kan indeholde PCB. PCB blev i denne periode brugt i forskellige bygningsdele samt i elektriske og elektroniske produkter. Mennesker, der opholder sig i bygninger med PCB-holdige bygningsdele, kan optage stofferne i kroppen, og bygningsaffald fra nedrivning eller sanering kan medføre spredning af PCB i miljøet, hvis affaldet ikke håndteres på den rigtige måde. Af Ole Lützen Fra midt i 1950 erne og op gennem 1970 erne, blev PCB anvendt i en række elektriske produkter samt som hjælpestof i bygningsdele og -materialer. PCB 126 et eksempel på et PCB-molekyle Hvad er PCB? PCB er en forkortelse for polyklorerede bifenyler. Der findes 209 forskellige PCB er. Placeringen og antallet af klormolekyler afgør hvilken PCB, der er tale om. Stofferne har forskellig giftighed og miljøfarlighed. På figuren ses strukturen af et PCB-molekyle. Grundstrukturen er et bifenylmolekyle, hvor der er sat kloratomer på i forskelligt antal. Anvendelsen af PCB PCB indgik i anvendelsesperioden dels i såkaldte lukkede anvendelser, dels i åbne anvendelser. Lukkede anvendelser omfattede fx transformatorer og kondensatorer, hvor stoffet ikke var umiddelbart tilgængeligt for kontakt med omgivelserne. Åbne anvendelser omfattede anvendelse som tilsætningsstof til malinger i puds og beton samt til fugematerialer, som særligt er blevet anvendt til tætning mellem betonelementer i bygninger. Også termoruder var ofte klæbet sammen med PCB-holdig lim og tætningsmasse. Årsagen til at PCB blev brugt var, at det har nogle tekniske egenskaber, der på flere måder forbedrede materialernes og produkternes funktioner. Der var dog ikke opmærksomhed rettet mod de miljømæssige og sundhedsmæssige problemstillinger, og kendskabet til miljøgifte af denne type var yderst begrænset. I 1976 blev en række anvendelser af PCB forbudt i Danmark, og i 1986 blev det forbudt at sælge produkter, der indeholdt PCB. Stoffet findes imidlertid stadig i vid udstrækning i bygningsmassen. Miljø- og sundhedsfare PCB er dokumenteret sundhedsskadeligt. PCB påvirker bl.a. centralnervesystemet, immunsystemet og leverfunktionen og har hormonforstyrrende effekt. Desuden er PCB kræftfremkaldende og fosterbeskadigende. Virkningerne er som regel ikke akutte, men PCB ophobes i fødekæderne, og der kan i dyr og mennesker med tiden opbygges koncentrationer, der kan give alvorlige skader. Der er konstateret forhøjet indhold af PCB i modermælk, og de sidste led i fødekæderne kan indeholde betydelige koncentrationer af PCB, og true nogle dyrs eksistens. PCB nedbrydes meget langsomt i naturen. Generelt bliver stofferne sværere nedbrydelige, når der er et stort antal kloratomer i molekylerne. Selvom det er mange år siden, PCB blev anvendt, er der derfor stadig en stor mængde PCB tilbage i de produkter, hvor det er blevet anvendt. Produkter med PCB I bygninger er det først og fremmest i fugemasser og termoruder PCB en kan findes. PCB har også været anvendt i malinger og som tilsætningsstof i puds samt i gulvafretningslag. Nogle fugemasser indeholdt op til 30 procent ren PCB. Elektriske installationer i bygninger kan også indeholde PCB. Her er det specielt små kondensatorer til belysningsarmaturer, der kan indeholde PCB. Åbne og lukkede anvendelser Anvendelsen i fugemasser i bygninger samt i malinger og puds, er åbne anvendelser, hvor der let kan ske en ekspo-

7 nering til PCB en. I termoruder er PCB en mere indkapslet mellem glaslagene, men der kan dog ske en udsivning til vinduesrammer. PCB en i små kondensatorer er indkapslet, og muliggør ikke en umiddelbar eksponering. Det er forholdsvist simpelt at fjerne produkter og bygningsdele, hvor PCB en er indkapslet. Fx kan kondensatorer demonteres og erstattes af PCB-frie, og termoruder kan udskiftes eventuelt sammen med rammerne, der kan have opsuget PCB fra termoruderne. Arbejdskrævende PCBsanering af bygningsdele Facader, der er malede med PCB-holdig maling, udgør derimod et vanskeligere PCBproblem, idet malingen og en del af facadematerialet - fx beton eller tegl - må saneres. Malingen med PCB kan være trængt flere cm ind i det underliggende materiale og må fjernes, før den resterende del kan indgå i fortsat anvendelse eller genanvendes efter nedknusning. Hvor der er anvendt PCBholdigt fugemateriale mellem betonelementer og mellem mur og vindueskarme, kan PCB en være trængt ind i murmaterialet, og dele af dette materiale må bortskaffes. Indholdet i betonelementer, der har været fuget med PCB-holdig fugemasse, kan være ganske betydeligt, og der må ofte skæres adskillige cm af elementet, hvor det har været i kontakt med fugemassen, for at muliggøre at den resterende del af elementet kan genanvendes. Det er selvsagt et omfattende arbejde at fjerne de dele af en bygning, der indeholder PCB. Ved arbejdet skal det hindres, at PCB en spredes, og der skal også tages de nødvendige hensyn til arbejdsmiljøet, så ingen bliver skadet ved saneringsarbejdet. Mængden af PCB i bygninger Der findes ikke nogen præcise opgørelser over, hvor meget PCB, der er tilbage i danske bygninger. Der er imidlertid foretaget nogle vurderinger. Således fremgår det af Orientering fra Miljøstyrelsen Nr , Sundhedsmæssig vurdering af PCB-holdige bygningsfuger, at der muligvis er omkring tons fugemasse tilbage i bygningsmassen, der kan indeholde PCB. På baggrund af forskellige data er det anslået, at disse POP-konventionen PCB er omfattet af den såkaldte POP-konvention (Stockholmkonventionen). Denne konventions formål er at begrænse og forbyde produktion og anvendelse af en række særligt farlige miljøgifte, POP stoffer, der står for persistente organiske miljøgifte (Persistent Organic Pollutants). EU har i den såkaldte POP-forordning implementeret POP-konventionen. Reglerne i forordningen siger, at PCB-holdigt affald skal destrueres, så de miljø- og sundhedsskadelige kemiske og fysiske egenskaber PCB har, bliver uskadeliggjort tons fugemasse indeholder fra mellem 5,6 tons til 120 tons ren PCB. Der er således en betydelig usikkerhed med hensyn til den resterende mængde PCB. Usikkerheden vil blive mindre, efterhånden som der kommer til at foreligge flere analyseresultater i forbindelse med bygningssaneringer. Baseret på mængden af fugemateriale, der i samme rapport er opgjort til en længde af km fuge, vil mængden af beton, mursten eller letbeton, der er forurenet med PCB langs disse fuger anslået veje mellem ca tons og ca tons afhængig af, hvor dybt det vil være nødvendigt at skære. Indholdet af PCB i termoruder er anslået til at være mellem 50 og 120 ton. Bortskaffelse af PCB-holdigt bygningsaffald Da PCB er omfattet af POPkonventionen, betyder det i praksis i Danmark, at alt PCBholdigt bygningsaffald skal destrueres ved forbrænding, uanset om det er klassificeret som farligt affald eller som ikke-farligt affald. Såfremt det kan dokumenteres, at det miljømæssigt vil være bedre at deponere PCB-holdigt affald, kan dette tillades. I sådanne tilfælde skal EU-kommissionen og EU-medlemslandene dog underrettes og have adgang til den pågældende dokumentation. PCB-holdigt bygningsaffald kan forbrændes på anlæg, der er godkendte til dette. I Danmark kan Kommunekemi modtage og behandle PCBforurenet bygningsaffald. PCB fakta ark, Miljøstyrelsen 2010, 443DB7700DA6/0/PCBfaktaarkfinalrevideret23marts2010.pdf PCB-holdige bygningsmaterialer, At-intern instruks nr. 19/2007

8 8 9 Regulering af kemikalieområdet Kemiske stoffer forekommer overalt i vores miljø. De indgår i mange forskellige produkter, hvor de gør nytte som hjælpestof til produkterne. Desværre har nogle af stofferne på længere sigt haft en uønsket virkning, hvor der er risiko for skader på sundhed og miljø, som det er tilfældet med PCB. andre regler hverken strengere eller lempeligere end dem, der er fastsat i direktivet. Et direktiv skal implementeres i dansk lovgivning, hvilket eksempelvis kan ske via en bekendtgørelse. Modsat skal en forordning ikke indføres i en dansk bekendtgørelse, men gælder allerede som den er også i Danmark. Af Dorte Nejrup Miljøstyrelsen skønner, at der er ca kemiske stoffer på det danske marked. For at sikre os mod uheldige effekter af disse stoffer på længere sigt, er det vigtigt, at de bliver reguleret. Der er to vigtige elementer, der altid danner grundlaget for en regulering nemlig eksisterende viden og forsigtighedsprincippet. Forsigtighedsprincippet er et vigtigt politisk princip ikke bare i Danmark men i hele Europa - fastlagt på et statsog regeringstopmøde i Nice i december Princippet indebærer, at tvivl og mangel på data skal komme sundhed og miljø til gode i forbindelse med en eventuel regulering. En øget international handel med kemiske stoffer og produkter på tværs af landegrænser betyder, at der er behov for en samlet international indsats. Som beskrevet på side 5, har Danmark deltaget i og indgået en række internationale aftaler på miljøområdet. Aftalerne er som oftest gennemført i EU-regler, som de danske kemikalieregler i høj grad er knyttet til. EU har på dette område ofte totalharmoniseringsdirektiver eller forordninger. At kemikaliedirektiverne er totalharmoniseringsdirektiver, vil sige, at ingen EU-lande må fastsætte På nogle områder, hvor der ikke er EU-regulering, har Danmark udstedt nationale regler. Det gælder for områder som fx kviksølv, bly og visse drivhusgasser. Den europæiske kemikalielovgivning er ændret gennem de sidste år med gennemførelsen af REACH. Med REACH er det nu industrien, der får ansvar for at bevise, at kemikalier er farlige.

9 Tilsynsberetning 2009 IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Antallet af miljøtilsyn i 2009 er faldet en anelse i forhold til året før. Omfanget af kortlægnings- og planlægningsopgaver er øget bl.a. på områderne affald, energi og jord. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Lill Dueholm Der føres tilsyn med de forskellige kategorier af virksomheder (i-mærkede liste-, liste-, bilag 1- og branchevirksomheder) efter KL-aftalen. Det betyder, at tilsynsfrekvensen er mellem 1-4 år, alt efter virksomhedernes kategorisering; 1, 2 og 3, hvor 1 er de mest miljøpositive virksomheder. Virksomhedernes kategorisering tages op efter hvert tilsynsbesøg. Tilsynsindsatsen betyder, at 96 virksomheder har modtaget i alt 104 besøg i 2009 (alle planlagte tilsyn er udført); fordelingen fremgår af tabel 1. Til sammenligning fik 98 virksomheder 105 besøg i Den opkrævede brugerbetaling fra virksomhederne er faldet fra kr. til kr. En del af det arbejde og de tilsyn, der udføres, omfatter de såkaldte 42 virksomheder, der ikke er omfattet af brugerbetaling. Det er fx råd, vejledning, udarbejdelse af spildevandstilladelser samt kampagner til jord-, sundheds- og grundvandsbeskyttelse. Der har i 2009 været en stigning i tilsyn mv. med denne type virksomheder, bl.a. i forbindelse med jordforureningsundersøgelser på børneinstitutioner. Derudover er der ført tilsyn med to landbrug samt krydsoverensstemmelse (kontrol af om landbrug der modtager støtte fra EU, overholder samtlige myndighedskrav) med Grantoftegård. Andet miljøarbejde Der er udarbejdet affaldsplan, ført tilsyn med svømmebade (givet tilladelse til nyt varmtvandsbassin i East Kilbride-badet), udarbejdet 8 tilladelser (tilladelser til at fjerne jord fra ejendomme med kendte jordforureninger) og behandlet jordanmeldelser. Derudover er der afholdt fire møder i klimanetværket for virksomheder, fjernvarmeprojektet kører videre, og der er bidraget til den nu vedtagne klimaplan mv. Håndhævelser/reaktioner Antallet af henstillinger, indskærpelser, påbud, forbud og politianmeldelser er steget en smule i forhold til året før, fra 40 til 47. Årets tilsynstema Årets frivillige tilsynstema fra Miljøstyrelsen omhandler håndhævelse, hvor man har mulighed for at komme med en mere uddybende/udspecificeret/opfølgende opgørelse end den håndhævelse, vi altid indberetter. Vi har valgt ikke at bidrage til tilsynstemaet Til orientering kan det oplyses, at Miljø & Teknik igen planlægger at besøge ca. 100 virksomheder i 2010, og tilsynstemaet er belægninger (asfalt, sf-sten, m.m.) i forbindelse med aktiviteter, der kan give anledning til jordforurening og/eller grundvandsforurening. Tabel 1. Fordeling af tilsyn Antal virksomheder Udførte tilsyn Antal besøgte pr virksomheder i-mærkede listevirksomheder Øvrige listevirksomheder Gebyrpligtige bilag 1-virksomheder Autoværksteder Renserier virksomheder Landbrug/Rideskole 4 3 3

10 10 11

11 Klimanetværksmøde om solceller hos Toms Gruppen IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Der blev den 29. april 2010 afholdt klimanetværksmøde hos Toms Gruppen, Ballerup. Temaet for mødet var solceller (vedvarende energi). Der var på mødet bl.a. mulighed for at se et solcelleanlæg. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Lill Dueholm Ved mødet deltog virksomhederne: Toms Gruppen, Interxion Danmark ApS, ABB A/S, Danish Aerotech A/S, KMD A/S, PDA Land ApS/CME Danmark ApS, Topdanmark. Jørgen Andersen A/S og Leo Pharma A/S. Toms Gruppen Toms Gruppens chokoladefabrik i Ballerup blev introduceret af Miljø- og Sikkerhedsleder Jeppe Øster-Rothenborg. Toms er i gang med en række klimainitiativer. Der er etableret en ny kedelcentral, således at Toms fremover bruger fjernvarme og naturgas til henholdsvis procesvarme og rumopvarmning, der opsættes lysfølere, og Toms forventer at energioptimere bilflåden (tekniske tiltag). Af adfærdsregulerende tiltag har der kørt en 4 ugers spar på strømmen - kampagne i både administrationen og produktionen. Kampagnen er endt med indkøb af strømspareskinner og har som sidegevinst også haft en effekt på de ansattes private energisparelyst. Desuden er der indkøbt renere teknologi ; Toms overgår til fjernvarme og naturgas her i 2010 og fuld konvertering til grøn strøm inden Efter introduktionen var det tid til en lille rundvisning på fabrikken. DrivhusEffekten ApS DrivhusEffekten ApS holdt et oplæg om solceller. Virksomheden tegnes i fællesskab af Hans Andersen og Bjarne Rasmussen. Begge har mere end 20 års erfaring med gennemførelse af projekter indenfor byggeri og med rådgivning indenfor klima- og miljøområdet. Efter en introduktion af deres virksomhed, kom dagens emne solceller på bordet. Solceller udmærker sig nu ved en kort tilbagebetalingstid (10-12 år), samtidig med der lang garanti (25 år) på solcellerne. De har lave vedligeholdelsesomkostninger, og de producerer strøm lokalt. For blot 2-3 år siden var tilbagebetalingstiden oppe på år, men da tilskuddet til solceller i Tyskland ophører i 2010, er priserne faldet kraftigt de seneste år. DrivhusEffekten oplyste også, at det ikke kan betale sig at levere el til elnettet, da afregningsprisen for salg af strøm er meget lav. Solceller skal derfor etableres for at dække energiforbruget på virksomheden, og ikke med henblik på el-salg. Spørgelysten blandet mødedeltagerne var stor, og der blev også givet eksempler på, hvor meget strøm der kan produceres pr enhed, hvor og i hvilken retning de kan opsættes, og hvad prisen er. Ballerup Kommune kommende klimaprojekter Kasper Ullum holdt et oplæg om EU Life-projektet vedrørende CO 2 reduktioner på virksomheder, og Ballerup Kommune takkede endnu en gang for de mange (14 stk.) Letters of Intent som virksomhederne havde udfyldt i forbindelse med ansøgningen om EU-projektet. EU har meldt tilbage, at de positivt indstillet overfor projektet, og at de derfor indstiller det til puljen af projekter, der kan få støtte. Denne tilkendegivelse betragtes som særdeles positiv, og vi forventer derfor, at der er stor sandsynlighed for, at projektet kan opstarte fra Desuden er kommunen ved at indgå en aftale med AAU (Aalborg Universitet) om to projekter. Det ene projekt omhandler energireduktioner på 2 udvalgte virksomheder i klimanetværket, og projektet forventes også at kunne indgå i et evt. EU projekt. Det andet projekt omhandler energikortlægning af kommunen herunder også udarbejdelsen af et GIS kort energiatlas. Fremtidige møder Der har tidligere været nævnt et ønske om at høre om klima/ energi i forbindelse med affald. Yderligere emner efterlyses og skulle din virksomhed have lyst til at afholde næste møde i klimanetværket vil vi se frem til det. Næste møde i klimanetværket forventes at blive afholdt i september For oplysninger om klimanetværket: kontakt Kasper Ullum på telefon eller mail ull@balk.dk.

12 Er dine oplysninger i CVR opdateret? IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII I 2010 vil virksomheder blive opkrævet et nyt erhvervsaffaldsgebyr. Gebyret opkræves ud fra oplysningerne i CVR-registret Central Virksomheds Register. Gebyret er afhængigt af din branchekode og P-nummer - Det er derfor meget vigtigt, at CVR er opdateret. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Winnie Løbner Tidligere blev erhvervsaffaldsgebyret opkrævet hos grundejeren, men med ny lovgivning skal affaldsgebyret opkræves hos virksomheden ud fra de oplysninger, der fremgår af CVR. Det er derfor vigtigt, at din virksomhed er registreret i CVR med de korrekte oplys- ninger. Har din virksomhed den rigtige branchekode i CVR, og er adressen på virksomhedens P-nummer korrekt - ligger virksomheden fysisk der, hvor P-nummeret er registreret. Du kan ændre fejlagtige oplysninger i CVR på Erhvervsaffaldsgebyret bliver opkrævet hos din virksomhed i løbet af juni Vi har derfor allerede foretaget udtræk fra CVR til opkrævning af erhvervsaffaldsgebyret for Opkrævningen foretages af I/S Vestforbrænding for Ballerup Kommune. Ballerup Kommunes Miljøavis Miljøavisen udgives 4 gange årligt - Redaktion: Ballerup Kommune, Miljø & Teknik, - Ansvarshavende redaktør: Lill Dueholm - lid@balk.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Opsætning: Mette Holm Oplag: 500 stk. - svanemærket papir Alle