Teknisk forundersøgelse med skitseprojekt af vådområdeprojekt Drostrup-Stobdrup enge, Favrskov Kommune

Transkript

1 Teknisk forundersøgelse med skitseprojekt af vådområdeprojekt Drostrup-Stobdrup enge, Favrskov Kommune Projektet har fået tilskud fra EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Januar 2015

2 Teknisk forundersøgelse med skitseprojekt af vådområdeprojekt Drostrup-Stobdrup enge, Favrskov Kommune Rekvirent: Favrskov Kommune Torvegade 7, 8450 Hammel, DK Kontaktperson: Torben Tran Ankjærø Bangsgaard & Paludan ApS. Rådgivende biologer Sanderumvej Odense SV Tlf Udgave: Endelig Dato: 12. januar 2015 Udarbejdet af Laba, Tbp, Cpa, Jvr, Np Kvalitetssikring: Laba 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Resumé 6 2 Formål og baggrund Teknisk forundersøgelse 8 3 Områdebeskrivelse 8 4 Data- og beregningsgrundlag Manningtal 11 5 Nuværende forhold Vandløb Afvandingssystemer/dræn Tekniske anlæg Jordbundsforhold Friluftsmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier Planforhold og lovgivning Vandløb Botaniske forhold Zoologiske forhold Oplandsforhold og afstrømning Oplandsforhold Afstrømning Nedbør og nedbøroverskud Oplandsforhold og afstrømning af kvælstof Fosforundersøgelser 66 6 Projekttiltag Indledende betragtninger om projektdesign og indhold Projektforslag Delområde 1 - Alstrup Møllebæk Jordbalance Delområde 2 - Drostrup Bæk opstrøms Drostrupvej Jordbalance Delområde 3 - Drostrup Bæk nedstrøms Stobdrupvej Forslag/idekatalog til naturforbedrende tiltag 84 7 Konsekvenser Afvandingsforhold Delområde 1 Alstrup Møllebæk Delområde 2 Drostrup Bæk opstrøms Stobdrupvej Delområde 3 Drostrup Bæk nedstrøms Stobdrupvej Vandspejle Delområde 1 Alstrup Møllebæk Delområde 2 Drostrup Bæk opstrøms Stobdrupvej Delområde 3 Drostrup Bæk nedstrøms Stobdrupvej 90 3

4 7.3 Kvælstoffjernelse Delområde 1 Alstrup Møllebæk Delområde 2 Øvre del af Drostrup Bæk Delområde 3 Nedre del af Drostrup Bæk Samlet kvælstoffjernelse for alle delområder: Fosforbalance Konsekvenser for plangrundlag Afværgetiltag Delområde 1 Alstrup Møllebæk Delområde 3 - Drostrup Bæk nedstrøms Stobdrupvej Natur- og miljøforhold Zoologi Anlægsbudget Delområde 1, Alstrup Møllebæk Delområde 2, Drostrup Bæk, øvre del Delområde 3, Drostrup Bæk, nedre del Øvrige omkostninger Tidsplan Litteratur 109 4

5 Bilag: Bilag 1a: Ordforklaring Bilag 1: Oversigtskort projektgrænse Bilag 2: Nuværende tekniske anlæg Bilag 3.1: Projektforslag delområde 1 Bilag 3.2: Projektforslag delområde 2 og 3 Bilag 4.1: Nuværende afvandingsforhold, sommer delområde 1 Bilag 4.2: Nuværende afvandingsforhold, sommer delområde 2 og 3 Bilag 5.1: Nuværende afvandingsforhold, vinter delområde 1 Bilag 5.2: Nuværende afvandingsforhold, vinter delområde 2 og 3 Bilag 6.1: Fremtidige afvandingsforhold, sommer delområde 1 Bilag 6.2: Fremtidige afvandingsforhold, sommer delområde 2 og 3 Bilag 7.1: Fremtidige afvandingsforhold, vinter delområde 1 Bilag 7.2: Fremtidige afvandingsforhold, vinter delområde 2 og 3 Bilag 8.1: Oversvømmelseskort delområde 1 Bilag 8.2: Oversvømmelseskort delområde 2 og 3 Bilag 9: Fosforrisikokort Bilag 10: Koordinatliste Bilag 11: Fosforregneark Bilag 12: Regneark kvælstofomsætning Bilag 13. Fotos af jordbundsprofiler Bilag 14. Favrskov Kommunes tilstandsvurdering af eksisterende natur Bilag 15. Terrænkort Delområde 1- Alstrup Møllebæk Bilag 16: Oversigt over drikkevandsboringer 5

6 1 Resumé Favrskov Kommune og Vandoplandsstyregruppen for Randers Fjord (hovedvandopland 1.5) har udpeget et lavtliggende område ved Drostrup- Stobdrup enge i den øverste del af Alling Å-systemet som potentielt område for gennemførsel af et vådområdeprojekt under Grøn Omstilling. "Grøn omstilling" er en videreførelse af aftalen om Grøn Vækst under den forrige regering. Projektområdet er beliggende ca. 4 km nordøst for Hadsten i oplandet til den øverste del af Alling Å-systemet ved tilløbene Alstrup Møllebæk og Drostrup Bæk. Projektområdet er mod vest afgrænset af Landevejen (vej 180) og deles midtvejs i en østlig og vestlig del af den nordjyske motorvej (E45). Favrskov Kommune har i den forbindelse anmodet Bangsgaard & Paludan ApS. om at udarbejde denne tekniske forundersøgelse med skitseprojekt af et muligt vådområde på lokaliteten. Forundersøgelsen belyser mulige projekttiltag og de konsekvenser, der er forbundet herved på bl.a. afvandingsforholdene, arealanvendelsen, tekniske anlæg, næringsstofomsætning/tilbageholdelse samt på naturen. På projektstrækningen er Alstrup Møllebæk og Drostrup Bæk i dag reguleret, udrettet og nedgravet i terræn. Det er muligt at inddele projektet i tre delområder, der kan gennemføres samlet eller uafhængig af hinanden. De tre områder er; Delområde 1 Alstrup Møllebæk Delområde 2 Drostrup Bæk, øvre del Delområde 3 Drostrup, nedre del I projektet foreslås det, at Alstrup Møllebæk og Drostrup Bæk på projektstrækningerne omlægges til nye slyngede forløb på de laveste steder i terrænet. Samtidig placeres vandløbene terrænnært, så de kan løbe over bredderne og oversvømme vådområdet ved større afstrømninger, hvorved der tilføres kvælstofholdigt vandløbsvand til projektarealerne. Langs Drostrup Bæk etableres flere engsøer med permanente vandflader. Det foreslås videre, at alle drænsystemer eller afvandingsgrøfter fra oplandet omlægges således, at de får udløb oven på terræn i vådområdet. Herved kan der tilføres kvælstofholdigt vand fra både vandløbet og fra drænene til vådområdet, hvor kvælstoffet kan omsættes. Ved udløbet fra alle de dræn, der omlægges til overrisling, etableres en 1 m 3 stor stenkiste med håndsten 6

7 eller fordelerrender, hvilket skal begrænse risikoen for erosion på grund af vandtilførslen. De drænledninger, der er beliggende inden for projektområdet, blokeres inden udløb i de omkringliggende kanaler eller vandløb. Det gøres ved at frigrave dem over et par meter, som blokeres med lerholdig jordopfyld. Ved projektet får ca. 47 ha ændrede afvandingsforhold, hvor der dannes et vådområde med våde og tørre enge. Det forventes, at der i vådområdet samlet set kan fjernes ca. 4,9 tons kvælstof om året fra vandmiljøet til gavn for miljøtilstanden i Randers Fjord. Det svarer til en arealspecifik omsætning på ca. 102 kg kvælstof pr. ha projektområde. Kvælstoffjernelsen forventes derfor at ligge lige under kravet for kommunale vådområdeprojekter under Grøn Omstilling, som er på 113 kg N/ha pr. år. Det forventes, at projektet vil sikre leve- og ynglesteder for en lang række dyr og planter, der er tilknyttet våd natur. Anlægsudgiften er vurderet til knap 1,7 mill. kr., såfremt alle delområder realiseres. Hvis alle tre delområder gennemføres anlægsmæssigt samtidig forventes det, at der kan spares på omkostningerne til detailprojektering og tilsyn. 7

8 2 Formål og baggrund Favrskov Kommune har anmodet Bangsgaard & Paludan ApS. om at udarbejde en teknisk forundersøgelse med skitseprojekt af vådområdeprojekt ved Drostrup-Stobdrup enge i den øverste del af Alling Å-systemet med det formål at kortlægge mulighederne for at etablere et vådområde på lokaliteten. Projektet har ophæng i forslag til vandplan for Randers Fjord (hovedvandopland 1.5) for etablering af vådområder, hvor planen bl.a. omfatter nærværende vådområdeprojekt i Favrskov Kommune. 2.1 Teknisk forundersøgelse Favrskov Kommune har opstillet kriterier for forundersøgelsen af et vådområdeprojekt på lokaliteten, som fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2010 om kriterier for vurdering af kommunale vådområdeprojekter som ændret ved bekendtgørelse nr af 23. september 2013, herunder at: 1. Der genskabes naturlig hydrologi. 2. Der skal som minimum opnås en kvælstofomsætning på 113 kg/ha pr. år. 3. Projektet er omkostningseffektivt 4. Projektets effekt på udvaskningen af okker skal vurderes. 5. Projektets effekt i forhold til fosforudledning skal vurderes. 6. Projektets effekt på det vilde plante- og dyreliv i projektområdet skal vurderes. 7. Projektets effekt på Natura 2000-områder og på dyre- og plantearter omfattet af lovens bilag 3 og bilag 5 skal vurderes. Endvidere omfatter opgaven udarbejdelse af en ejendomsmæssig forundersøgelse af projektet, som er afrapporteret særskilt. 3 Områdebeskrivelse Som vist på Figur 1 er projektområdet beliggende ca. 4 km nordøst for Hadsten i oplandet til den øverste del af Alling Å-systemet ved tilløbene Alstrup Møllebæk og Drostrup Bæk. Projektområdet er mod vest afgrænset af Landevejen (vej 180) og deles midtvejs i en østlig og vestlig del af den nordjyske motorvej (E45). Et mere detaljeret oversigtskort er vist i rapportens bilag 1. Som udgangspunkt har Favrskov Kommune afgrænset et projektområde eller et såkaldt undersøgelsesområde på ca. 99 ha, som der er taget udgangspunkt i ved forundersøgelsen. Største udstrækning af projektområdet i retningerne nord-syd og øst-vest er hhv. ca. 1,7 km og 2,3 km. Et indtryk af projektområdets naturkarakter som eng er vist på Figur 2. 8

9 Figur 1. Oversigtskort over beliggenhed af projektområdet (undersøgelsesområde) for vådområdeprojekt Drostrup-Stobdrup enge i Alling Å-systemet (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). Figur 2. Del af projektområdet Drostrup-Stobdrup enge set fra Landevejen i retning mod øst. 9

10 4 Data- og beregningsgrundlag Datagrundlaget for indeværende projekt er baseret på eksisterende data stillet til rådighed af Favrskov Kommune og fra og/ eller andre offentlige myndigheder. Det gælder f.eks. de kort (herunder orthofoto), der er anvendt gennem rapporten, vandføringsdata, og den digitale højdemodel. Projektområdet er tillige besigtiget af rådgiver af flere omgange i juli og august 2014, hvor der er målt koter til bund, vandspejl og tværprofiler i vandløb og åbne grøfter i oplandet til og i selve projektområdet. Indenfor samme område er der i drænbrønde og drænudløb målt koter til bund (af drænrør) og vandspejl i det omfang, at drænenes placering er kendt fra drænplaner og oplysninger fra lodsejerne. Dog er ikke alle drænbrønde og -udløb fundet og målt, fordi de var tildækket med enten jord eller tæt vegetation. Fordelingen af målesteder opdelt på lokalitetstype er vist på Figur 3. Alle kotemålinger er stedfæstet og foretaget med GPS af rådgiver med en Trimble R(6-8) GNSS RTK Rover. Det er en af Trimbles mest avancerede "GPS" til dato. I modsætning til en "ren GPS" modtager, kan R GNSS også modtage signaler fra de russiske GLONASS satellitter. Figur 3. Placering af målesteder i og omkring projektområdet (undersøgelsesområde) opdelt i lokalitetstyper (Copyright: Geodatastyrelsen). GNSS står for Global Navigation Satellite System og dækker over både det amerikanske GPS, det russiske GLONASS. GPS en blev indstillet til at måle med en præcision på indtil ± 2 cm på alle tre koordinater. Alle koter i projektet angives i m DVR90 og plankoordinater er bestemt i UTM, zone 32 10

11 (EUREF89). Ved udarbejdelsen af projektdesign tages der for overrislingsområder for drænvand udgangspunkt i de koter, hvor udstrømningen sker. Overrislingsområdet bestemmes herefter ud fra terrænforholdene frem til det nærliggende vandløb. De resulterende polygoner anvendes i Vertical Mapper til at bestemme terrænkoterne i overrislingsområdet. På grundlag af den digitale højdemodel er der ved brug af terrænmodelleringsprogrammet Vertical Mapper i MapInfo optegnet højdekurver med en ækvidistance på 0,25 m. Kontureret højdekort for området er vist på kortet i Bilag 15. I projektdesignet angives desuden de forventede afvandingsforhold i og omkring projektområdet i en sommersituation. Drændybderne er beregnet på grundlag af de fremkomne vandspejle med en gradient på 2 om sommeren i korteste afstand til vandspejlet. Det er væsentligt at bemærke, at der er tale om en beskrivelse af muligheden for at opnå en bestemt afvandingsdybde med aktiviteter som f.eks. dræning. Det er altså ikke givet, at grundvandet i virkeligheden vil have den beregnede gradient, da de naturgivne dræningsforhold vil være bestemt af f.eks. jordbundsforholdene. De potentielle drændybder er beregnet i et net på 2*2 meter med MapInfo applikationen VASP Grid og forskellen mellem drændybderne og terrænmodellen er et udtryk for afvandingsforholdene. Om vinteren er det kun de oversvømmede arealer, der er kortlagt, hvilket er gjort på grundlag af en vandspejlsgradient på Manningtal Ethvert vandløbsprofil er karakteriseret ved at yde en vis modstand mod vandets kræfter. Denne modstand er i de hydrauliske beregninger beskrevet ved manningtallet. Vurderingen af denne konstant beror til dels på erfaring fra tilsvarende vandløb og dels på en analyse af vandløbet og ådalen. Alstrup Møllebæk Vandløbet kan groft deles op i to i forhold til de fysiske faktorer som påvirker manningtallet. Fra st. 0 m til ca. st. 850 m, er vandløbet karakteriseret ved at have gode faldforhold med en overvejende fast bund bestående af grus og enkelte større sten. Vandløbet fremstod udrettet med kun svag fysisk variation i forløbet og kun få steder med let eroderede brinker. Der blev ikke observeret nogen egentlig bundvegetation, men derimod en høj vegetation på brinkerne. På baggrund af disse observationer er manningtallet på denne strækning for sommeren beregnet til at være 12 og for vinteren til 20, jf. Tabel 1. Fra st. 850 m til st m, er vandløbet langsomt flydende og bunden er meget blød og består af mudder og silt. Tværprofilet har stadig karakter af at 11

12 være udrettet, og der er kun ringe fysisk variation. Der blev ikke observeret egentlige undervandsplanter, men derimod arter af sumpplanter ( stivstænglet grøde ). På baggrund af disse observationer er manningtallet på denne strækning for sommeren beregnet til at være 10 og for vinteren til 20. Drostrup Bæk Ved besigtigelsen af projektområdet blev der iagttaget et mindre vandløb, som flere steder er nedgravet i terrænet. Profilet fremstod udrettet og kun med ringe fysisk variation. Vandløbet har på hele strækningen (st. 0 m til m) gode faldforhold. Bunden er overvejende fast og bestående af sand, men med bløde og siltede partier. Der blev kun få steder i vandløbet observeret egentlige undervandsplanter, men arter af sumpplanter ( stivstænglet grøde ) var dominerende. På baggrund af disse observationer er manningtallet på denne strækning for sommeren beregnet til at være 10 og for vinteren til 20. Tabel 1: Beregnede manningtal for sommer- og vintervandføringer i Alstrup Møllebæk og Drostrup Bæk. Vandløb Fra st. [m] Til st. [m] Manningtal sommer Manningtal vinter Alstrup Møllebæk Alstrup Møllebæk Drostrup Bæk

13 5 Nuværende forhold 5.1 Vandløb Som nævnt ovenfor ligger projektområdet i den øverste del af Alling Å- systemet, hvor det gennemstrømmes af tilløbene Alstrup Møllebæk og Drostrup Bæk. På grundlag af de udførte kotemålinger beskrives hvert vandløb i det følgende i vandstrømmens retning ind i og gennem projektområdet (undersøgelsesområdet). Alstrup Møllebæk Målte koter til bund og vandspejl for Alstrup Møllebæk er vist i Tabel 2. Vandløbet starter som et offentligt åbent vandløb i st. 0 m jf. gældende regulativ lige vest for rørbroen under Stobdrupvej på grænsen mellem matr.nr. 6f, Nielstrup By, Rud og matr.nr. 8e, Langeskov By, Ødum. Ved besigtigelsen var vandløbet i st. 0 m vandførende med klart vand (skønnet 1-3 l/s). Vandløbet afvander i retningen NV og i st. 345 m umiddelbart nedstrøms sit forløb under den nordjyske motorvej krydser vandløbet grænsen ind til projektområdet. Ca m nedstrøms i st m krydser vandløbet den nedstrøms grænse for projektområdet i indløbet til rørbroen under Landevejen (tidligere hovedvej A10). Indenfor undersøgelsesområdet for et vådområdeprojekt har Alstrup Møllebæk tilløb af hhv. otte åbne grøfter fra venstre (syd) og én åben grøft fra højre (nord). Disse tilløb er nærmere beskrevet i afsnit 5.2. Desuden har Alstrup Møllebæk tilløb af Drostrup Bæk fra højre (nord) i st m ca. midt i den vestlige del af projektområdet. Ud fra oplandsgrænser og gamle kort har Alstrup Møllebæk endvidere tilløb fra højre (nord) af et rørlagt vandløb i ca. st. 656 m. Mellem st. 0 m og ca. st. 600 m fremstår Alstrup Møllebæk som et ca. 1 m bredt, reguleret og delvist udrettet vandløb, der ligger ca. 1 m dybt i terrænet med moderate/gode faldforhold og sandet bund. Mellem ca. st m ligger vandløbet dybere i terrænet (ca.1,5 m) med gode faldforhold og stedvist gruset bund. Dette kan måske skyldes en forlægning af vandløbet på strækningen langs foden af det skrånende areal nord for. Mellem ca. st. 870 m og nedstrøms indtil udløbet fra projektområdet i st m er vandløbet ca. 2 m bredt og ligger mindre dybt i terrænet (ca. 1 m) med moderat/ringe faldforhold og meget blød bund. Der blev ingen steder i vandløbet observeret egentlige undervandsplanter, men derimod arter af sumpplanter ( stivstænglet grøde ). Dette skyldes formentligt beskygning fra den meget kraftige vegetation af urter på brinkerne, jf. Figur 4. 13

14 Figur 4. Alstrup Møllebæk i den nedstrøms del af projektområdet med kraftig forekomst af stivstænglet grøde og brinkvegetation. 14

15 Tabel 2. Indmålte bund- og vandspejlskoter i Alstrup Møllebæk, opstrøms for og i undersøgelsesområdet for et vådområdeprojekt. Felter markeret med blåt indikerer tilløb, hvor kote til vandspejl og bund er angivet for tilløbet umiddelbart før udløb i Alstrup Møllebæk. Anvendt stationering i m (St. (m)) svarer til stationering i gældende regulativ. Bundkote Vandspejlskote Fald bund Bemærkninger St. (m) (m DVR90) (m DVR90) ( ) ,72 50,83 Rørudløb 14, ,48 * Udløb fra motorvejsbro Ø1000 mm bt I regulativet er denne sat til 45,50 m ,18 45,31 Tilløb af åben grøft fra venstre 1, ,06 45,15 Tilløb af åben grøft fra venstre 3, ,43 44,51 7, ,51 42, ,59 42,67 * Tilløb af åben grøft fra højre ,29 42,63 * Tilløb af åben grøft fra venstre * 42,50 * Tilløb af åben grøft fra venstre 1,1 I forhold til st. 866 m ,21 42, ,29 42,50 * Tilløb fra højre Drostrup Bæk 2,1 I forhold til st m ,13 42, ,24 42,43 Tilløb af åben grøft fra venstre ,46 * * Tilløb af åben grøft fra venstre 0,6 I forhold til st m ,01 42,42 2, ,71 42, ,35 * * Tilløb af åben grøft fra venstre ,36 42,40 * Tilløb af åben grøft fra venstre -0,4 I forhold til st m ,77 42, ,92 * 0,6 Indløb til landevejsbro (Hovedvej A10, nu Landevejen, 180) Ø2000 mm bt, i henhold til regulativet Drostrup Bæk Vandløbet er et privat vandløb uden vandløbsregulativ. Dets åbne forløb starter i udløbet af rørlægningen på grænsen mellem matr. nr. 3k og 4l, Nielstrup By, Rud, og den lokalitet er ved forundersøgelsen valgt som st. 0 m. Ved besigtigelsen var vandløbet i st. 0 m udtørret. Vandløbet afvander i retningen V og i st. 200 m krydser vandløbet grænsen ind til projektområdet (undersøgelsesområdet). Herfra forløbet vandløbet 15

16 indenfor projektområdet i retningen V og SV på en ca m lang strækning indtil st m, hvor den udløber i Alstrup Møllebæk. Drostrup Bæk har indenfor projektområdet tilløb af hhv. to åbne grøfter fra venstre (syd) og to åben grøft fra højre (nord). Mellem st. 0 m og st. 367 m fremstår Drostrup Bæk som et udtørret, tilgroet ca. 1 m bredt, reguleret og delvist udrettet vandløb, der ligger ca. 0,8 m dybt i terrænet med gode faldforhold. Fra st. 651 m og nedstrøms er vandløbet observeret vandførende. I st. 367 m forløber vandløbet ud af en rørbro. Mellem ca. st m ligger vandløbet med uændret bredde og dybde i terræn med gode faldforhold og fast bund. I st. 828 m forløber vandløbet ud af en rørbro. I st m forløber vandløbet ind under Stobdrupvej. Mellem st m aftager faldet til moderat. Således er der ved ca. st m observeret et sandfang. I st m forløber vandløbet ind i en rørbro, jf. Figur 5. Nedstrøms rørbroen i st m forløber vandløbet umiddelbart syd for en jagthytte beliggende i en skovbevoksning. Mellem st m forløber vandløbet beskygget langs kanten af skovbevoksningen. Ca. 30 m øst for vandløbets st m ligger der et vandhul i skovbevoksningen, jf. Figur 6. I st m forløber vandløbet ind under den nordjyske motorvej. Fra st m til m i udløbet til Alstrup Møllebæk er faldet igen større. Vandløbet forløber gennem et område med plantet energiskov (pil) mellem Stobdrupvej og den jyske motorvej på strækningerne st m og st m, jf. Figur 7. Der blev kun få steder i vandløbet observeret egentlige undervandsplanter, men arter af sumpplanter ( stivstænglet grøde ) var dominerende. Dette skyldes formentligt beskygning fra den kraftige vegetation af urter på brinkerne. 16

17 Tabel 3. Nuværende målte bund- og vandspejlskoter i Drostrup Bæk, opstrøms for og i undersøgelsesområdet for et vådområdeprojekt. Felter markeret med blåt indikerer tilløb hvor kote til vandspejl og bund er angivet for tilløbet umiddelbart før udløb i Drostrup Bæk. Anvendt stationering i m [St. (m)] er fastlagt ved besigtigelsen med st. 0 m i start af vandløbets åbne forløb. Bundkote Vsp Fald bund Bemærkninger St. (m) (m DVR90) (m DVR90) ( ) 0 60,53 * Rørudløb Ø180 mm 9, ,03 * 8, ,21 * Indløb rørbro Ø300 mm 1, ,20 * Udløb rørbro Ø300 mm 5, ,63 * 12, ,93 54,01 20, ,10 53,13 Udløb rørbro Ø250 mm 7,3 I forhold til st. 788 m 959,5 52,14 52,29 5, ,74 51,88 Indløb til vejbro Stobdrupvej Ø450 mm 17, ,40 49, * * * Tilløb af åben grøft fra venstre 3, ,88 49,18-1, ,97 49,06 Indløb til rørbro Ø450 mm 2, ,57 48,73 3, ,85 47, ,88 47,98 Tilløb af åben grøft fra højre 4,3 I forhold til st ,10 47,39 Indløb motorvejsbro Ø1300 mm -0, ,12 47,35 20 m nedstrøms udløb fra motorvejsbro 3, ,63 46,81 Tilløb af åben grøft fra højre 3, ,73 45, * * * Tilløb af åben grøft fra venstre 11,1 I forhold til st m ,29 42, * * * Udløb i Alstrup Møllebæk 17

18 Figur 5. Rørbro i Drostrup Bæk i st m. Figur 6. Vandhul ved Drostrup Bæk ved st m. 18

19 Figur 7. Drostrup Bæk mellem Stobdrupvej og den jyske motorvej med energiskov (pil) i baggrunden. 5.2 Afvandingssystemer/dræn Rådgiver har anmodet hver af de deltagende lodsejere om oplysninger om dræningsaktiviteten i området. Desuden er der indhentet drænoplysninger fra Orbicons drænarkiv. Ifølge Orbicons A/S s drænarkiv er en del af projektområdet og oplandet hertil drænet, jf. bilag 2. I forbindelse med indhentning af drænoplysninger har en lodsejer oplyst, at der om vinteren har været oversvømmelser omkring Drostrup Bæk i området Baskærvej-Sølehøjvej, der ligger ca. 700 m øst for grænsen til den østlige del af projektområdet. Der er registreret i alt 17 afvandingssystemer i form af dræn og åbne grøfter, der afvander til projektområdet fra oplandet. Disse afvandingssystemer er nummereret fra 1 til 17, og deres placering er vist på Figur 8. Kun få lodsejere har fremsendt oplysninger vedrørende drænaktiviteter på deres projektarealer, og derfor kan det ikke udelukkes, at der findes yderligere dræn i projektområdet, som kan blive påvirket af en vandstandsstigning. hvis der i detailprojekteringen eller anlægsfasen forefindes yderligere dræn end de beskrevne, så vil de blive omlagt, således at projektet ikke påvirker uden for projektgrænsen. Placering samt koter af de dræn eller drænbrønde, som rådgiver er bekendt med inden for projektområdet, er, i det omfang at de kunne genfindes i 19

20 projektområdet, målt med GPS. Et mere detaljeret oversigtskort med placering af afvandingssystemerne er vist på bilag 2 og 2A. Figur 8. Oversigtskort over beliggenhed af de 17 nummererede afvandings-systemer, der afvander til projektområdet(undersøgelsesområdet), (baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). Placeringen af afvandingssystemerne er ca. angivelser fastlagt ud fra ældre drænkort over projektområdet og derfor ikke målfast, hvorfor den skal tages med forbehold. Således er alene hovedledninger af dræn indtegnet på Figur 8. I det følgende er de enkelte afvandingssystemer beskrevet nærmere. Afvandingssystem 1 Dette afvandingssystem har afløb mod NØ til venstre side af Alstrup Møllebæk i st. 357 m jf. Tabel 2. Ved besigtigelsen er der her fundet en åben grøft med relativ høj vandføring. Grøften har indløb i projektområdet fra syd i skel imellem matr. nr. 11h og 13l, Hadbjerg By, Hadbjerg langs et græsningsareal og udløb i Alstrup Møllebæk, jf. Figur 9. Fra ca. 30 m inde i projektområdet og ca. 100 m nedstrøms på matr. nr. 13l, Hadbjerg By, Hadbjerg er grøften rørlagt. Lodsejeren har i forbindelse sine oplysninger om drænforhold tilkendegivet, at hvis det kan være en del af projektet, kan rørlægningen godt frilægges. 20

21 Figur 9. Afvandingssystem 1 og 2 med udløb i Alstrup Møllebæk i projektområdet (undersøgelsesområdet), (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). Fra et rørudløb (Ø35 cm) umiddelbart vest for regnvandsbassinet ved motorvejen og ca. 140 m i luftlinje fra Alstrup Møllebæk er grøften atter i åbent forløb med en bundkote målt til ca. 47,0 m, jf. Figur 10. Denne værdi skal tages med forbehold, fordi den som følge af tæt bevoksning omkring rørudløbet er fremkommet ud fra en nærliggende terrænmåling og et skøn over koteforskellen mellem bund af rørudløb og målt terræn på ca. 1 m. Koten til vandspejlet i regnvandsbassinet er målt til 46,75 m, jf. Figur 11. I bassinets nordvestlige side er der et overløbsbygværk med afløb til grøften, jf. Figur 12. Ca. 99 m længere nedstrøms i grøften og ca. 47 m i luftlinje fra Alstrup Møllebæk er bundkoten målt til 46,43 m. Til sammenligning er bundkoten i Alstrup Møllebæk ca. 1 m nedstrøms for tilløbet til grøften målt til 45,18 m. Faldet i bundlinje på den målte del af grøften er ca. 5,4. Det åbne forløb af grøften i projektområdet berører matr. nr. 9i, 11h og 7000n, Hadbjerg By, Hadbjerg. Ifølge lodsejer starter afvandingssystem 1 ca. 200 m syd for projektområdet i matr. nr. 1af, Hadbjerg By, Hadbjerg som et mindre drænsystem, der afvander til åben grøft, jf. Figur 9. Her er der ikke foretaget kotemålinger. 21

22 Figur 10. Rørudløb Ø 35 cm i afvandingssystem 1. Figur 11. Regnvandsbassin lige øst for afvandingssystem 1 syd for Alstrup Møllebæk. 22

23 Figur 12. Overløbsbygværk i nordvestlig side af regnvandsbassin ved afvandingssystem 1 syd for Alstrup Møllebæk. Afvandingssystem 2 Dette afvandingssystem har afløb mod NØ til venstre side af Alstrup Møllebæk i st. 423 m, jf. Tabel 2. Ved besigtigelsen er der fundet en åben tørlagt grøft. De øverste ca. 100 m af grøften forløber som to parallelle grøfter i SØ retning på selve grænsen til projektområdet mellem matr. nr. 9l og 1d, Hadbjerg By, Hadbjerg. Derefter har grøften indløb i projektområdet fra syd i skel imellem matr. nr. 9i og 1d, Hadbjerg By, Hadbjerg i form af fire drænrør (ca. Ø 12cm), der med ca. 4 m afstand er fordelt på to udløbspunkter med to drænrør til hver, jf. Figur 13. I udløbet af de to parallelle grøfter er bundkoten målt til hhv. 47,79 m og 47,45 m. På grund af træbevoksning er koter til rørbund af selve drænrørene ikke målt. Det er skønnet, at koten til rørbunden af de nederst beliggende to drænrør ligger ca. 1 m lavere end bundkoten til den lavest beliggende parallelle grøft (47,45 m). Koten til rørbund af de to drænrør skønnes derfor til ca. 46,5 m. Således er der mellem disse to punkter i grøften observeret et kraftigt fald og erosion. Fra rørbunden af de to drænrør er der et frit fald til bunden af grøften på ca. 0,5 m, hvorfor bundkoten i grøften er skønnet til ca. 46,0 m. Ca. 235 m længere nedstrøms af grøftens forløb langs et græsningsareal og ca. 2 m før udløbet i Alstrup Møllebæk er bundkoten i grøften målt til 45,46 m. Til sammenligning er bundkoten i Alstrup Møllebæk ud for tilløbet af grøften målt til 45,15 m. Faldet i bundlinje på den målte del af grøften er ca. 2,3. 23

24 Det åbne forløb af grøften i projektområdet berører matr. nr. 9i og 1d Hadbjerg By, Hadbjerg. Figur 13. De øverst beliggende to ud af de i alt fire drænrør med udløb til den åbne del af afvandingssystem 2 syd for Alstrup Møllebæk i indløbet til projektområdet. Afvandingssystem 3 Dette afvandingssystem har afløb mod NØ til venstre side af Alstrup Møllebæk i st. 874 m, jf. Tabel 2. Ved besigtigelsen er der her fundet en åben vandførende grøft, der i hele sit forløb ligger indenfor projektområdet på matr. nr. 11u, Hadbjerg By, Hadbjerg på et græsningsareal, jf. Figur 14. På grænsen til projektområdet ca. 120 m SV for starten af den åbne grøft er der fundet en drænbrønd, der givet har rørafløb til grøften. Dækslet til drænbrønden kunne ikke åbnes ved besigtigelsen, hvorfor alene koten til brøndlåget er målt (47,44 m). Den åbne grøft starter i et dykket rørudløb, hvor det kun lod sig gøre at måle koten til den øvre kant af røret og vandspejlet til hhv. 42,63 m og 42,74 m. Ca. 113 m nedstrøms i grøften lige inden dens udløb i Alstrup Møllebæk er koten til grøftens bund og vandspejl målt til hhv. 42,29 m og 42,63 m. Faldet i vandspejl på den målte del af grøften er således ca. 1. Afvandingssystem 4 Dette afvandingssystem har afløb mod SV til højre side af Alstrup Møllebæk i dennes st. 867 m, jf. Tabel 2. Ved besigtigelsen er der her fundet en åben vandførende grøft, der i hele sit forløb ligger indenfor projektområdet på 24

25 Figur 14. Afvandingssystem 3, 4 og 5 med udløb i Alstrup Møllebæk inden for projektområdet (undersøgelsesområdet), (baggrundskort - Copyright: Geodatastyrelsen). Matr. nr. 11d, Nielstrup By, Rud (Figur 14). Grøftens overordnede forløb er T- formet, hvor den øvre vandrette del ligger langs foden af et skrånende, ikke dyrket areal lige indenfor projektområdet og ca. 60 m fra Alstrup Møllebæk, jf. Figur 15. I denne del af grøften er der på to lokaliteter målt næsten ens bundkoter (43,50 m og 43,54 m). Den nedstrøms lodrette del af den T-formede grøft forløber ca. 63 m i SV retning i et ikke dyrket areal til udløb i Alstrup Møllebæk. Koten til grøftens bund ved udløbet er målt til hhv. 42,65 m. Faldet i bundlinje på den målte del af grøften er således ca. 13,5. 25

26 Figur 15. Skråning bevokset med urter ned mod afvandingssystem 4 nord for Alstrup Møllebæk set i retning mod nordvest. I baggrunden til højre skimtes Drostrup Gårde. Afvandingssystem 5 Dette afvandingssystem har afløb mod NØ til venstre side af Alstrup Møllebæk i st m, jf. Tabel 2. Ved besigtigelsen er der her fundet en åben vandførende grøft, der i hele sit forløb ligger indenfor projektområdet på matr. nr. 34g, Hadbjerg By, Hadbjerg i en eng, jf. Figur 14. Ca. 15 m SV for grøftens start ligger et vandhul, jf. Figur 16. Her er koten til vandspejl målt til 42,74 m. I starten af grøften, ca. 63 m i luftlinje fra Alstrup Møllebæk, er bundkoten målt til 42,63 m. Herfra forløber grøften ca. 67 m mod nord med udløb i Alstrup Møllebæk. Bundkoten i grøftens udløb er målt til 42,51 m. Til sammenligning er bundkoten i Alstrup Møllebæk ca. 3 m nedstrøms for tilløbet af grøften målt til 42,21 m. Faldet i bundlinje på den målte del af grøften er ca. 1,8. 26

27 Figur 16. Vandhul i afvandingssystem 5 syd for Alstrup Møllebæk set i retning mod vest. Afvandingssystem 6 Dette afvandingssystem har formentligt afløb mod NØ til venstre side af Alstrup Møllebæk, jf. Figur 17. Ved besigtigelsen er der på matr. nr. 20c, Hadbjerg By, Hadbjerg fundet et vandførende drænrør (Ø 15 cm) af plast, der over en strækning på ca. 3-4 m er ført til terræn i målt kote 42,79 m med udløb i et mindre træbevokset vådområde beliggende i en eng ca m syd for Alstrup Møllebæks st m, jf. Figur 18. Ifølge oplysninger fra lodsejer til nabomatr. nr. starter drænledningen i drænbrønd beliggende mod SV indenfor og nær grænsen til projektområdet. Denne drænbrønd er dog ikke fundet. 27

28 Figur 17. Afvandingssystem 6, 7, 8 og 9 med udløb i Alstrup Møllebæk inden for projektområdet (undersøgelsesområdet), (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). Figur 18. Drænrør ført til terræn i afvandingssystem 6 syd for Alstrup Møllebæk set i retning mod øst. 28

29 Afvandingssystem 7 Dette afvandingssystem har afløb mod NØ til venstre side af Alstrup Møllebæk i st m, jf. Tabel 2. Ved besigtigelsen er der her fundet en åben vandførende grøft, der i hele sit korte forløb på ca. 13 m ligger indenfor projektområdet på matr. nr. 12g, Hadbjerg By, Hadbjerg i en eng (Figur 17). I starten af grøften er bundkoten målt til 42,66 m, mens bundkoten i grøftens udløb i Alstrup Møllebæk er målt til 42,24 m. Faldet i bundlinje på den målte del af grøften er ca. 32. Afvandingssystem 8 Dette afvandingssystem har afløb mod nord til venstre side af Alstrup Møllebæk i dennes st m, jf. Tabel 2. Ved besigtigelsen er der her fundet en åben grøft, der i hele sit forløb på ca. 36 m ligger indenfor projektområdet på matr. nr. 12g, Hadbjerg By, Hadbjerg i en eng, jf. Figur 17. I starten af grøften er bundkoten målt til 43,49 m, mens bundkoten i grøftens udløb i Alstrup Møllebæk er målt til 42,46 m. Faldet i bundlinje på den målte del af grøften er således ca. 28, hvilket vidner om et relativt smalt ådalsareal syd for denne del af Alstrup Møllebæk. Ifølge oplysninger fra lodsejeren til matriklen er der ca. 20 m øst for den fundne grøft en drænledning med afløb mod nord til Alstrup Møllebæk (ca. st m) med start i drænbrønd beliggende mod SV på grænsen til projektområdet. Denne drænbrønd er dog ikke fundet. Da der i starten af grøften desuden ikke er fundet noget drænrørsudløb men kun fugtig jord, er det usikkert, hvorvidt ovennævnte drænbrønd har afløb til grøften. Afvandingssystem 9 Ifølge oplysninger fra lodsejeren til matr. nr. 12g, Hadbjerg By, Hadbjerg er der en drænledning med afløb mod NØ til Alstrup Møllebæks st m, der starter i drænbrønd beliggende mod SV på grænsen til projektområdet, jf. Figur 17. Hverken drænbrønd eller udløb af drænledning er fundet. Afvandingssystem 10 Dette afvandingssystem har afløb mod NØ til venstre side af Alstrup Møllebæk i dennes st m, jf. Tabel 2. Ved besigtigelsen er der fundet en åben tør grøft, der i hele sit forløb på ca. 24 m ligger indenfor projektområdet på grænsen mellem matr. nr. 12g og 18f, Hadbjerg By, Hadbjerg i en eng, jf. Figur 19. Grøften starter i rørudløb (Ø 10 cm) i målt kote til rørbund på 42,74 m, mens bundkoten i grøftens udløb i Alstrup Møllebæk er målt til 42,35 m. Faldet i bundlinje på den målte del af grøften er således ca. 16,3, hvilket vidner om et relativt smalt ådalsareal syd for denne del af Alstrup Møllebæk. Ifølge oplysninger fra lodsejeren til matr. nr. 12g, Hadbjerg By, Hadbjerg er der en drænbrønd beliggende få meter SV for starten af grøften. Denne drænbrønd er dog ikke fundet. 29

30 Figur 19. Afvandingssystem 10 og 11 med udløb i Alstrup Møllebæk indenfor projektgrænsen (undersøgelsesområdet), (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). Afvandingssystem 11 Dette afvandingssystem har afløb mod NØ til venstre side af Alstrup Møllebæk i st m, jf. Tabel 2. Ved besigtigelsen er der her fundet en åben vandførende grøft, der i hele sit forløb på ca. 76 m ligger indenfor projektområdet på matr. nr. 18f, Hadbjerg By, Hadbjerg i en eng, jf. Figur 19. Grøften afvander et drænet område på ca. 4 ha beliggende vest for Landevejen på matr. nr. 20a og 19 g, Hadbjerg By, Hadbjerg og dermed udenfor projektområdet (undersøgelsesområdet). Grøften forløber ind i projektområdet i udløb fra en betonkiste under Landevejen. Her er koten til bunden i udløbet målt til 45,03 m, jf. Figur 20. Ca. 15 m nedstrøms for udløbet fra betonkisten er bundkoten i selve grøften målt til 44,33 m, mens bundkoten i grøftens udløb i Alstrup Møllebæk ca. 61 m nedstrøms er målt til 42,36 m. Det gennemsnitlige fald i bundlinje på denne del af grøften er således ca. 32, hvilket vidner om et relativt smalt ådalsareal syd for denne del af Alstrup Møllebæk. 30

31 Figur 20. Udløb fra betonkiste under Landevejen med udløb til afvandingssystem 11 syd for Alstrup Møllebæk. Afvandingssystem 12 Dette afvandingssystem har afløb mod syd til højre side af Alstrup Møllebæk ca. omkring dennes st m, jf. Figur 21. På baggrund af en besigtigelse ultimo april 2014 i forbindelse med udtagning af jordprøver til fosforanalyse samt en drænplan rekvireret fra Orbicons drænarkiv er der fundet en drænbrønd med rørtil- og afløb (begge Ø 35 cm) på en eng ca. 86 m NØ for Alstrup Møllebæk på matr. nr. 1a, Drostrup Gdr., Rud, jf. Figur 22. Drænbrønden ligger længst nedstrøms i et stort drænsystem på ca. 15,2 ha, hvor langt størstedelen ligger udenfor projektområdet på matr. nr. 1a, 2d og 2c, Drostrup Gdr., Rud. Koten til bund af rørindløb og udløb er målt til hhv. 42,23 m og 42,37 m. Koten til rørudløbet er således 14 cm højere end indløbet, formentligt med henblik på at begrænse tilbageløb fra Alstrup Møllebæk til drænbrønden. Koten til vandspejl i drænbrønden er målt til 42,42 m. Til sammenligning blev koten til vandspejlet i Alstrup Møllebæk på nærmeste målested (st m) målt til 42,30 m, dvs. 12 cm lavere end i drænbrønden. Ved ovennævnte besigtigelse ultimo april 2014 blev der ca m SØ for den målte drænbrønd observeret (men ikke stedfæstet) yderligere en drænbrønd. Ved besigtigelsen i august er drænbrønden ikke genfundet og derfor ikke målt. 31

32 Figur 21. Afvandingssystem 12 med udløb i Alstrup Møllebæk indenfor projektområdet (undersøgelsesområdet), (baggrundskort - Copyright: Geodatastyrelsen). Figur 22. Drænbrønd i afvandingssystem 12 nord for Alstrup Møllebæk. Afvandingssystem 13 Dette afvandingssystem har afløb mod syd til højre side af Drostrup Bæk i st m, jf. Figur 23. Afløbet sker fra en vandførende drænbrønd beliggende 32

33 lige opstrøms Stobdrupvej få meter fra vandløbet ved foden af vejens skråningsanlæg. Drænbrønden ligger længst nedstrøms i et større drænsystem, der fra øst afvander et skønnet areal på ca. 11 ha på matr. nr. 2c, 6a, 11h og 2b, Nielstrup By, Rud. Langt størstedelen af der drænede areal ligger indenfor projektområdet nord for Drostrup Bæk. Koter til rørbund i drænbrøndens indløb (Ø 20 cm) og udløb (Ø 30 cm) blev målt til hhv. 51,87 m og 51,78 m. Længere opstrøms i samme drænsystem hhv. ca. 240 m og 310 m øst for afløbet til Drostrup Bæk er der fundet to andre vandførende drænbrønde. Drænbrønden ca. 240 m opstrøms ligger på matr. nr. 11h, Nielstrup By, Rud nær skellet til matr. nr. 6a, Nielstrup By, Rud. Koter til rørbund i drænbrøndens indløb (Ø 20 cm) og udløb (Ø 15 cm) blev målt til hhv. 54,94 m og 54,89 m. Koten til vandspejlet i drænbrønden blev målt til 54,99 m. Drænbrønden ca. 310 m opstrøms ligger i en fugtig lavning på matr. nr. 6a Nielstrup By, Rud (Figur 24). Drænbrønden har fire rørindløb fra øst (hhv. tre Ø 15 cm og ét Ø 5 cm). Koter til rørbund i de fire indløb blev målt til hhv. 54,94 m, 54,98 m, 54,94 m og 54,99 m. Koten til rørbunden i udløbet (Ø 20 cm) blev målt til 54,89 m. Koten til vandspejlet i drænbrønden blev målt til 55,11 m. Længst opstrøms i drænsystemet på grænsen mellem matr. nr. 6a og 2c, Nielstrup By, Rud syd for en træbevoksning er der ifølge drænplan tilsendt fra lodsejeren en drænbrønd (Figur 23). Den er dog ikke fundet ved besigtigelsen, formentligt fordi drænbrønden er tildækket af jord. Ca. 100 m øst for Stobdrupvej på matr. nr.11h og 2b, Nielstrup By, Rud lige syd for afvandingssystem 13 er et fugtigt mindre naturområde separat drænet med afløb mod såvel nord som syd til hhv. afvandingssystem 13 og direkte til Drostrup Bæk (Figur 23). Der er ikke udført målinger i dette drænsystem. 33

34 Figur 23. Afvandingssystem 13 med udløb i Drostrup Bæk. Figur 24. Drænbrønd ca. 310 m øst for udløb fra afvandingssystem 13 til Drostrup Bæk set i retning mod øst. 34

35 Afvandingssystem 14 Dette afvandingssystem har afløb mod nord til venstre side af Drostrup Bæk i dennes st m, jf. Tabel 3. Ved besigtigelsen er der her fundet en åben vandførende grøft indenfor projektområdet på matr. nr. 11a, Nielstrup By, Rud i en eng, jf. Figur 25. Grøften afvander området med energiskov (pil) syd for vandløbet. Koten til vandspejlet i grøften ca. 5 m fra udløbet i Drostrup Bæk er målt til 49,18 m. Figur 25. Afvandingssystem 14, 15 og 16 med udløb i Drostrup Bæk indenfor projektområdet (undersøgelsesområdet), (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). Afvandingssystem 15 Dette afvandingssystem har afløb mod syd til højre side af Drostrup Bæk i st m. Ifølge oplysninger fra lodsejer består det af et drænsystem beliggende nord for Drostrup Bæk på matr. nr. 2ay og 4a, Nielstrup By, Rud udenfor projektområdet og matr. nr. 11a og 2ax, Nielstrup By, Rud delvist indenfor projektområdet, jf. Figur 25. Ved besigtigelsen er der alene fundet en kort fugtig grøft med forbindelse til Drostrup Bæk og intet udløb af drænrør til grøften. Der er således ikke foretaget målinger i afvandingssystem 15. Den del af drænsystemet, der ligger på matr. nr. 2ax, Nielstrup By, Rud, afvander formentligt også til afvandingssystem 16. Afvandingssystem 16 Dette afvandingssystem har afløb mod syd til højre side af Drostrup Bæk i st m, jf. Tabel 3. Ved besigtigelsen er der her fundet en åben vandførende grøft indenfor projektområdet i en eng på matr. nr. 14m og 2ax, Nielstrup By, Rud og matr. nr. 5c og 6g, Hallendrup By, Rud øst for den jyske motorvej, jf. 35

36 Figur 25. Grøften starter dog vest for motorvejen og udenfor projektområdet på matr. nr. 11f, Nielstrup By, Rud og 6f, Hallendrup, Rud. Som nævnt tidligere under Afvandingssystem 15 afvander en del af drænsystemet på matr. nr. 2ax, Nielstrup By, Rud formentligt også til afvandingssystem 16. Grøften er på matr. nr. 2ax, Nielstrup By, Rud rørlagt på en ca. 44 m lang delstrækning. Rørlægningen udmunder i åben grøft som et dykket udløb (Ø 20 cm). Her er koten til rørbund og vandspejl målt til hhv. 48,14 og 48,52 m. Ca. 152 m nedstrøms forløber grøften i rørunderføring under en ca. 10 m bred markvej. Lige opstrøms rørunderføringen er koten til rørbund og vandspejl målt til hhv. 47,88 og 47,98 m. Til sammenligning er bundkoten i Drostrup Bæk ud for afløbet fra grøften målt til 47,85 m. Udløbet af rørunderføringen fra grøften til Drostrup Bæk er ikke fundet. På den 152 m lange målte del af grøften er faldet i bundlinje ca. 1,7. Afvandingssystem 17 Dette afvandingssystem har afløb mod syd til højre side af Drostrup Bæk i st m, jf. Tabel 3. Ved besigtigelsen er der her fundet en åben tør grøft indenfor projektområdet i/langs et dyrket areal på matr. nr. 13c, Nielstrup By, Rud vest for den jyske motorvej, jf. Figur 26. De øverste ca. 100 m af grøften ligger udenfor projektområdet. Ifølge indhentede drænplaner indgår grøften i afvandingen af den østlige del af et stort drænsystem beliggende NV for grøften. Langt størstedelen af dette drænsystem ligger nord for projektområdet på matr. nr. 1a, 2d og 2c, Drostrup Gdr., Rud. Drænsystemet er nærmere beskrevet under Afvandingssystem

37 Figur 26. Afvandingssystem 17 med udløb i Drostrup Bæk indenfor projektområdet (undersøgelsesområdet), (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). 37

38 5.3 Tekniske anlæg Ledningsoplysninger Rådgiver har i ledningsregistret, LER, indhentet oplysninger om tekniske anlæg i projektområdet. Følgende ledningsejere har oplyst, at de har ledninger i projektområdet, og som er fremstillet på Figur 27: Energi Midt HMN naturgas I/S TDC Telia Global Connect Vejdirektoratet Figur 27. Placering af oplyste ledninger i og omkring projektområdet (undersøgelsesområdet): Fiberbredbåndstrace (gul), 10 kv kabel (mørk grøn), 0.4 kv kabel (lys grøn), naturgasledning (orange), telekabler (lys blå), kabler til nødtelefoner (pink), luftledninger (lilla), projektgrænse (rød (undersøgelsesområde)) og vandløb (mørk blå) (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). 38

39 Figur 28: Placering af oplyste ledninger i forbindelse med projektområdet ved Stobdrupgård: Fiberbredbåndstrace (gul), 10 kv kabel (mørk grøn), 0.4 kv kabel (lys grøn), naturgasledning (orange), telekabler (lys blå), projektgrænse (rød (undersøgelsesområde)) og vandløb (mørk blå) (copyright baggrundskort: Geodatastyrelsen). Energi Midt har oplyst, at de har fiberbredbåndstrace langs den Nordjyske Motorvej og Stobdrupvej. Desuden har de oplyst, at de har et 10 kv kabel langs Stobdrupvej. På samme strækning ligger ligeledes et 0,4 kv kabel med stikledninger ind til beboelserne langs vejen. Selskabet har desuden et 0,4 kv kabel i den nordlige del af projektområdet mellem Drostrup Gårde og Landevejen, som fortsætter i nordlig retning langs Landevejen. HMN naturgas I/S har oplyst, at de har en 2,5-7 bar distributionsledning langs Stobdrupvej, der krydser den Nordjyske motorvej lige syd for projektområdet. TDC har oplyst, at de har kabel trace i jorden langs Landevejen, Drostrupvej og Stobdrupvej. Selskabet har ligeledes et kabeltrace, der går på tværs af projektområdet fra Drostrup Gårde i vest til Stobdrup Gårde i øst. Selskabet har desuden oplyst, at de har en rør- og blokledningstrace langs den Nordjyske Motorvej. Denne trace er ligeledes angivet af Telia og Global Connect med reference til TDC. Vejdirektoratet har oplyst, at de har kabler til nødtelefoner langs med den Nordjyske Motorvej. 39

40 Desuden går der en højspændings luftledning i nord-sydgående retning øst for Stobdrupvej. Luftledningen fremgår ikke af LER søgningen. Jagthytte Ved besigtigelsen er der registeret en form for jagthytte/lagerbygning langs Drostrup Bæk omkring st m, jf. Figur 29. Der er umiddelbart tale om en opmuret bygning med støbt fundament. Figur 29: Jagthytte ved Drostrup Bæk lige nedstrøms for st m. Produktionsejendom/gylletank Ejendommen, Stobdrupvej 13, 8370 Hadsten med produktionsanlæg herunder gylletanke er beliggende i umiddelbar tilknytning til undersøgelsesområdet for et vådområdeprojekt langs Drostrup Bæk nedstrøms Stobdrupvej. Det anbefales, at det ved en detailprojektering undersøges, om gylletankenes bundplader påvirkes med risiko for hævning heraf som følge af en forventet grundvandsstigning i området ved en realisering af de foreslåede projekttiltag. 40

41 Figur 30: Produktionsejendommen, Stobdrupvej 13, 8370 Hadsten med placering af gylletanke inden for projektområdet (undersøgelsesområdet) for et vådområdeprojekt langs Drostrup Bæk. Projektområde (pink streg), matrikelgrænse (rød streg) (copyright baggrundskort: Geodatastyrelsen). Regnvandsbassin Ved besigtigelsen blev der registeret et regnvandsbassin til opsamling af overfladevand fra motorvejen i den østlige del af undersøgelsesområdet for projektet langs Alstrup Møllebæk. Forsinkelsesbassinet har udløb i en mindre grøft, der afvander til Alstrup Møllebæk. Vandspejlskoten i regnvandsbassinet er målt til 46,75 m, jf. Figur 31. I bassinets nordvestlige side er der et overløbsbygværk med afløb til grøften, jf. Figur 32. Ca. 99 m længere nedstrøms i grøften og ca. 47 m i luftlinje fra Alstrup Møllebæk er bundkoten målt til 46,43 m. 41

42 Figur 31. Regnvandsbassin lige øst for afvandingssystem 1 syd for Alstrup Møllebæk. Figur 32. Overløbsbygværk i nordvestlig side af regnvandsbassin ved afvandingssystem 1 syd for Alstrup Møllebæk. 42

43 Drikkevand Ifølge kommunens grundsvandsafdeling er der 5 private vandforsyninger som ligger i nærområdet til projekterne, og for 4 af boringerne er der ingen oplysning om, hvilken dybde vandet indvindes fra. Placeringen af drikkevandsboringer i og omkring undersøgelsesområdet fremgår af Bilag 16. Ejeren af ejendommen, Bramstrupvej 13, 8380 Hadsten har i den ejendomsmæssige forundersøgelse oplyst, at de har en drikkevandsboring på matr. nr. 3k, Nielstrup By, Rud umiddelbart syd for ejendommens bygninger ned imod undersøgelsesområdet, jf. Figur 33. Det er ifølge ejer meget vigtigt, at denne boring ikke påvirkes af de planlagte tiltag med en forøgelse af nitratindholdet i drikkevandet. Figur 33: Omtrentlig placering af drikkevandsboring (gul cirkel) for ejendommen, Bramstrupvej 13, 8380 Hadsten i tilknytning til projektområdet (undersøgelsesområdet)(pink streg), (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). 5.4 Jordbundsforhold Figur 34 viser den geografiske fordeling af jordtyper i projektområdet og i dets opland. Tabel 4 viser fordelingen af jordtyper i ha og i % hhv. indenfor og udenfor projektområdet. Datagrundlaget for såvel figur som tabel er jordbundskort fra den danske jordbundsklassifikation (topjord). Indenfor er projektområdet domineret af sandblandet lerjord, der udgør ca. 48 %. I oplandet udenfor projektområdet dominerer lerblandet sandjord, der udgør ca. 73 %. Disse oplysninger er videre i rapporten anvendt til beregning af kvælstofomsætning og til analysen for risiko for fosforlækage. 43

44 Tabel 4. Fordelingen af jordtyper i ha og i % i oplandet hhv. indenfor og udenfor projektområdet. Datagrundlaget er jordbundskort fra den danske jordbundsklassifikation (topjord). Indenfor projektområde Udenfor projektområde Jordtype (topjord) ha % ha % Sandblandet lerjord 47,9 48,3 272,7 27,1 Lerblandet sandjord 22,4 22,6 730,5 72,6 Humus 28,8 29,0 2,8 0,3 SUM 99, ,9 100 Figur 34. Oversigtskort over jordtypeforholdene i og omkring projektområdet (undersøgelsesområdet) ved Drostrup-Stobdrup enge (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). 5.5 Friluftsmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier Friluftsmæssige værdier På nærværende tidspunkt forefindes der ikke friluftsmæssige værdier i projektområdet, idet offentlig adgang til de eksisterende naturområder er begrænset. 44

45 For at styrke den friluftsmæssige værdi af områderne kan der peges på yderligere tiltag som sikring af adgang ind i vådområdet for borgerne, opsætning af fugletårn, infotavler eller udarbejdelse af foldere om området. Landskabelige og kulturhistoriske forhold Drostrup-Stobdrup vådområde er et lavbundareal beliggende i et landskab, der er domineret af et let kuperet terræn med intensivt dyrkede landbrugsarealer. Mod nord og syd er projektområdet afgrænset af et jævnt stigende terræn og umiddelbart øst for projektområdet omkring Drostrup Bæk varierer terrænhøjden særligt meget. Landskabet omkring projektområdet er i geologisk henseende et morænelandskab dannet under sidste istid. I løbet af istiden har gletsjere bevæget sig hen over landskabet, og har aflejret jordartstyperne moræneler, - sand og -grus. Smeltevandet er løbet ned fra gletsjerne og har under sin transport været med til at danne floder, søer og lavninger hvori tørv har samlet sig. I smeltevandsfloderne og søerne er der blevet aflejret smeltevandsler, -silt, -sand og grus. Den vestligste del af projektområdet langs Alstrup Møllebæk mellem tilløb af Drostrup Bæk og Landevejen (vej 180) ligger indenfor et område, der i kommuneplanen for Favrskov Kommune er udpeget som værende af særlig landskabelig interesse. Omkring projektområdet er der registreret et stort antal rundhøje fra oldtiden, (perioden før ca e.kr.), hvilket vidner om, at området allerede dengang var af betydning for datidens befolkning. Landbrugsarealerne indenfor lavbundsarealet langs Alstrup Møllebæk (hhv. sydsiden mellem Landevejen og motorvej E45 og nordsiden mellem tilløb af Drostrup Bæk og Landevejen ) og Drostrup Bæk (begge sider øst for Stobdrupvej) henligger som afgræssede arealer og naturområder. De øvrige landbrugsarealer er intensivt dyrkede. På grænsen til området ligger to store gårde (Drostrup og Stobdrup Gårde). Ud fra historiske høje målebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet kan det ses, at projektområdet allerede dengang bestod af lavbundsarealer som enge, moser, tørvegrave og afvandingsgrøfter, jf. Figur 35. I forhold til dengang viser nyere lave målebordskort fra ca. første halvdel af 1900-tallet ingen væsentlige ændringer af lavbundsarealernes størrelse og beliggenhed, jf. Figur 36. Således er lavbundarealerne formentligt blevet udnyttet til bl.a. græsning i over 100 år. 45

46 Figur 35. "Højt" målebordsblad fra sidste halvdel af 1800-tallet med angivelse af enge, moser, tørvegrave og afvandingsgrøfter i projektområdet (undersøgelsesområdet), (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). Figur 36. "Lavt" målebordsblad fra ca. første halvdel af 1900-tallet med angivelse af enge, moser, tørvegrave og afvandingsgrøfter i projektområdet (undersøgelsesområdet), (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). 5.6 Planforhold og lovgivning 46

47 I forbindelse med udarbejdelse af den tekniske forundersøgelse er planforhold og administrative bindinger i projektområdet undersøgt på samt på Undersøgelsen viste følgende for de lokale planforhold omkring projektområdet: Kommuneplan Der er delvist overlap mellem den vestlige del af projektområdet (undersøgelsesområde) og den sydlige del af et område vest for motorvej E45, der i Favrskov Kommuneplan 13 er udlagt til tekniske anlæg for vindmøller (kommuneplanramme nr. 13 TA.11). Figur 37 viser placeringen af de tre vindmøller, der pt. planlægges opført i området. Heraf vil to af vindmøllerne ligge lige indenfor grænsen for vådområdeprojektets undersøgelsesområde. Figur 37. Planlagt placering af tre vindmøller i projektområdet (undersøgelsesområdet), jf. kommuneplanramme nr. 13 TA.11, (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). Den vestligste del af undersøgelsesområdet ligger delvist indenfor et område udpeget som værende af særlig landskabelig interesse. Den del af undersøgelsesområdet, som Alstrup Møllebæk krydser, indgår delvist i et område udpeget som økologisk forbindelse. Museumsloven Der er ikke registreret fortidsminder indenfor undersøgelsesområdet. Nærmeste fredede fortidsminde (Stobdrup Høje, fredningsnr , rundhøj fra oldtiden) ligger ca. 200 m øst for undersøgelsesområdet. Desuden er der på grænsen til den nordlige del af undersøgelsesområdet langs motorvej E45 47

48 registreret to ikke fredede fortidsminder med sted- og lokalitetsnr og I følge museumslovgivningen skal museer inddrages, for at afgøre om jordfaste fortidsminder vil blive berørt af et vådområdeprojekt, hvori der indgår jordarbejder. Moesgaard Museum dækker projektområdet og skal orienteres i god tid om de planlagte anlægsarbejder, når omfang og lokalisering af jordarbejderne er fastlagt. Museet har ret til at iværksætte arkæologiske undersøgelser og udgravninger, inden anlægsarbejderne iværksættes. I forbindelse med denne tekniske forundersøgelse er de enkelte delindsatser blevet fremsendt til udtalelse hos Moesgaard Museum, som har følgende kommentarer til de planlagte projekttiltag i området: Der er, som også beskrives i projektforslaget, ingen registreringer af fortidsminder inden for projektområdet. Da projektet udføres inden for et område, der kan betegnes som et naturligt engareal, der også i oldtiden har været et vådbundsområde i form af formodentligt en større å, vil sandsynligheden for at påtræffe fund fra oldtiden under gravearbejdet være minimal. Desuden er området i dag meget gennemgravet af moderne dræning, og man må derfor antage, at eventuelle fortidsminder vil være ødelagt. Moesgård Museum har således inden indvendinger mod det planlagte vådområdeprojekt. Skulle der mod forventning dukke et enestående arkæologisk materiale op i forbindelse med eventuelt gravearbejdet, f.eks. større stykker bevarede træ eller store mængder keramikmateriale, skal Moesgård Museum underrettes. Museet vil herefter inden for to uger foretage de nødvendige undersøgelser. Udgifterne til en sådan eventuel udgravning bekostes af Kulturstyrelsen jvf. Museumsloven 27, 5:2. Inden for undersøgelsesområdet er der to sammenhængende sten- og jorddiger, som er beskyttede efter museumsloven. Deres samlede udstrækning indenfor undersøgelsesområdet er ca. 75 m, jf. Figur

49 Figur 38: Beskyttede sten og jorddiger i og omkring projektområdet (undersøgelsesområdet), (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). Naturbeskyttelsesloven Inden for undersøgelsesområdet er naturtyperne fersk eng, mose, overdrev og søer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 registreret, jf. Figur 39. Især den sydvestlige del af undersøgelsesområdet indeholder beskyttede naturtyper med dominans af fersk eng. Selve vandløbene Drostrup Bæk og Alstrup Møllebæk er ligeledes omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som beskyttet natur inden for undersøgelsesområdet. Sammenfattende rummer undersøgelsesområdet således naturområder, der er omfattet at naturbeskyttelseslovens 3. en del Ifølge denne lovgivning må tilstanden for naturtyperne ikke ændres. Favrskov Kommune har dog mulighed for at dispensere herfra til naturforbedringer. 49

50 Figur 39. Naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 i og omkring projektområdet (undersøgelsesområdet) (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). Øvrige lokale planforhold En stor del af hhv. undersøgelsesområdet og dets opland er udpeget som Særligt Følsomt Landbrugsområde (SFL område) som natur. Det betyder, at jordbruget kan ansøge NaturErhvervsstyrelsen om at drive arealerne miljøvenligt med tilskud. I projektområdet er der dog ikke igangværende aftaler om miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ). Desuden er en stor del af undersøgelsesområdet og dets opland udpeget og som lavbundområde (lavbund okker), hvor risikoen for okker udledning er vurderet til klasse IV (ingen risiko). Hele undersøgelsesområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Den østlige del af undersøgelsesområdet ligger indenfor et område udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde mht. nitrat. Desuden er undersøgelsesområdet en del af indsatsområde Hadsten, hvor der skal laves en indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i særlig sårbare områder. Den sydligste del af undersøgelsesområdet indeholder et lille areal udpeget som fredskov. Der er ikke registreret jordforurening i undersøgelsesområdet. 50

51 Planloven Projektområdet med Drostrup Bæk og Alstrup Møllebæk er omfattet af VVMbekendtgørelsen, idet regulering af vandløb, som indgår i projektet som et tiltag, er medtaget i bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 11: Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb. Anlæg nævnt i bilag 2 er kun omfattet af VVM-pligten, hvis de af kommunen skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt herunder revurdering af godkendelser, hvor der stilles nye driftsvilkår. Favrskov Kommune skal således gennemføre en såkaldt VVM-screening af projektet. Screeningen skal afklare, om projektet medfører væsentlige miljøpåvirkninger. Screeningen skal gennemføres i overensstemmelse med de kriterier, der er anført i bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen. Såfremt screeningen viser, at projektet på grund af art, dimensioner eller placering antages at påvirke miljøet i væsentlig grad skal der ifølge planlovens samlebekendtgørelse udarbejdes kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Vandløbsloven Vandløbslovens formål er at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Afledningen af vand skal ske under hensyntagen til de miljømæssige interesser, der er tilknyttet vandløbet. Da det forventes, at vådområdeprojektet vil indeholde tiltag, hvori der indgår regulering og restaurering af vandløb, kræver gennemførelse af projektet godkendelse efter 17 og 37 i vandløbsloven, idet der ikke må ændres på et vandløbs skikkelse eller gennemføres restaureringsforanstaltninger, herunder genopretning af vandløbs naturlige løb uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Restaureringsforanstaltninger kan ikke gennemføres, hvis der derved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser. Et regulerings/restaureringsprojekt skal behandles efter reglerne i Miljøministeriets Bekendtgørelse nr af 11. dec om vandløbsregulering og - restaurering m.v. Ændring af drænsystemer i landbrugsjord, der afvander mere end en lodsejer, kræver ligeledes godkendelse efter vandløbsloven. Kommunen er vandløbsmyndighed for så vidt angår drænsystemer og kommunevandløb og skal give godkendelsen. Enhver, der lider tab ved realisering af et regulerings/restaureringsprojekt har ret til erstatning. 51

52 Internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) Projektområdet ligger som tidligere nævnt i Alling Å-systemet med udløb i Randers Fjord og dermed i oplandet til det internationale naturbeskyttelsesområde Natura 2000 område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde ligger langt (ca. 7 km) fra projektområdet og i oplandet til et andet vandløbssystem end Alling Å. Formålet med projektet er netop at reducere kvælstof tilførslen til Randers Fjord, herunder Natura 2000 område 14, hvor næringsstofbelastning udgør en del af trusselgrundlaget. I denne forundersøgelse indgår der ikke en nærmere kortlægning af udpegningsgrundlag, trusler, eller indsatser for ovennævnte habitatområde Der henvises i stedet til Natura 2000 planen for området for yderligere oplysninger Vandløb Miljømålsætninger I forslag til Vandplan 2013 for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord indgår Drostrup Bæk som et vandområde fra sit udspring syd for Stobdrup Høje til sit udløb i Alstrup Møllebæk. Selve Alstrup Møllebæk indgår i vandplanen som et vandområde fra Stobdrupvej og nedstrøms. I statens vandplan er Drostrup Bæk og Alstrup Møllebæk målsat til god økologisk tilstand. Den økologiske tilstand er i vandplanen fastsat ud fra smådyrsfaunaen som en faunaklasse efter Dansk VandløbsFauna Indeks (DVFI). I den endelige Vandplan af okt fremgår det af webgis, at "Miljømålet ikke kan udtrykkes i faunaklasse pga. manglende viden". Miljømålet er derfor sat generelt, til DVFI 5. Nedstrøms undersøgelsesområdet er Alstrup Møllebæk karakteriseret som et normalt vandløb, og der skal faunaklassen være 6 for at opfylde god økologisk tilstand. Ifølge Landplandirektiv for Aarhus Amts regionplan, som dog ikke længere er planmæssigt gældende, er Drostrup Bæk på den øvre ca. 1,8 km lange strækning målsat til alsidigt dyre- og planteliv (B0), mens resten (ca. 1 km) er målsat til gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1). Alstrup Møllebæk er på den øvre ca. 1,7 km lange strækning indenfor projektområdet målsat til karpefiskevand (B3), mens delstrækningen umiddelbart nedstrøms er målsat til gyde- og yngelop-vækstområde for laksefisk (B1). Smådyr Beliggenheden af de nærmeste biologiske overvågningsstationer i Drostrup Bæk og Alstrup Møllebæk i forhold til projektområdet er vist på Figur 40. Siden 2001 er smådyrsfaunaen bedømt efter DVFI på i alt fire stationer. 52

53 Figur 40. Placering af overvågningsstationer i Drostrup Bæk og Alstrup Møllebæk ved projektområdet (undersøgelsesområdet), hvor der er foretaget feltundersøgelser af smådyrsfaunaen og fiskebestanden siden 2001 (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). I Tabel 5 er miljøkrav og nuværende (senest bedømte) miljøtilstand i Drostrup Bæk og Alstrup Møllebæk bedømt som en faunaklasse vist for de nærmeste overvågningsstationer. På alle fire stationer svarer den nuværende miljøtilstand til miljømålet, der således er opfyldt. Den senest bedømte tilstand på stationerne er bedre end vurderingen i vandplanen. I vandplanen er alene den nedre del af Drostrup Bæk vurderet til at opfylde miljømålet. Tabel 5. Miljøkrav jf. forslag til vandplan 2013 og nuværende miljøtilstand bedømt som en faunaklasse efter smådyrsfaunaen (DVFI) i Drostrup Bæk og Alstrup Møllebæk ved projektområdet (undersøgelsesområdet). "GØT" = God Økologisk Tilstand. Vandløb Drostrup Bæk Alstrup Møllebæk Miljøkrav jf. forslag til Nuværende miljøtilstand vandplan Placering i f. t. undersøgelsesområdstand Miljømål DVFIkrav Målopfyldelse? Miljøtil- DVFIklasse Dato St.nr Indeni GØT 5 Ja God Indeni GØT 4 Ja God Opstrøms for GØT 4 Ja God Nedstrøms for GØT 6 Ja God

54 Fisk Placeringen af de tre stationer i Drostrup Bæk og Alstrup Møllebæk ved undersøgelsesområdet, hvor fiskebestanden er undersøgt, er vist på Figur 40. Favrskov Kommune har den 21. oktober elektrobefisket 50 meter af Alstrup Møllebæk i undersøgelsesområdet. Den befiskede strækning starter ca. 50 meter opstrøms DVFI station , som er vist på fig. 39. Elbefiskningen viste, at Alstrup Møllebæk på den nedre del af projektstrækningen har en meget lav ørredtæthed på hhv. 1 og 5,7 ørredyngel og ældre ørreder/100m 2 vandløbsbund. Ifølge kommunen hænger den lave ørredtæthed sammen med, at de lave faldforhold samt tilgroning med siv gør vandløbet mindre velegnet som ørredlevested. I Tabel 6 er vist den nuværende fiskebestand på overvågningsstationer i Alstrup Møllebæk og Drostrup Bæk ved undersøgelsesområdet. På alle tre stationer blev der observeret ørredyngel og større ørreder. De to stationer i Alstrup Møllebæk ligger nedstrøms for såvel undersøgelsesområdet som en delvis faunaspærring (omløb ved møllesø ved Alstrupgård). På begge stationer var bestandstætheden af ørred stor. Tillige blev der i Alstrup Møllebæk observeret bæklampret, der er omfattet af EF- Habitatdirektivets Bilag II som en art, der kræver så streng beskyttelse, at Danmark skal udpege habitatområder, hvor der skal tages særlige hensyn til arten, og hvor der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. Endeligt blev der i Alstrup Møllebæk nedstrøms for undersøgelsesområdet observeret ål, der er på den danske rødliste over truede dyre- og plantearter med vurderingen kritisk truet. I Drostrup Bæk var bestandstætheden af ørred lille. Tabel 6. Nuværende fiskebestand på overvågningsstationer i Alstrup Møllebæk og Drostrup Bæk ved undersøgelsesområdet for et vådområdeprojekt. Vandløb Alstrup Møllebæk St. nr. Placering i f. t. undersøgelsesområde Antal yngel/100 m 2 Ørred Antal større/100 m Nedstrøms for 75,5 10, Nedstrøms for 282,7 53,3 Drostrup Bæk Indeni 10,8 1,5 Øvrige arter Bæklampret Gedde Trepigget hundestejle Bæklampret Ål Trepigget hundestejle Gedde Trepigget hundestejle Dato I den gældende plan for fiskepleje i mindre tilløb til Randers Fjord beskrives Alstrup Møllebæk i den nedstrøms ende af projektområdet som en strækning med meget blød bund og svag strøm. Denne del er ikke egnet til udsætning. 54

55 På strækningen nedstrøms for møllesøen og forbi Ballebro er der grusetstenet bund, der er velegnet som gydebund for ørred. Der blev i 2011også fundet en fin bestand af ørred bestående af såvel yngel som ældre fisk, og der var intet udsætningsbehov. I planen for fiskepleje beskrives Drostrup Bæk som et mindre vandløb, hvor bunden stedvis består af egnet gydebund. Dette kan dog med fordel suppleres med yderligere gydegrus og standpladssten. Der blev ved undersøgelsen i 2003 fundet en høj tæthed af yngel i bækken, mens der ved undersøgelsen i 2011 blev fundet en noget mindre tæthed af ørred. Det antages, at hvis passageforholdene ved Alstrupgård forbedres, vil strækningen blive benyttet af flere moderfisk. Ingen udsætning (DTU Aqua 2012: Jørgen Skole Mikkelsen, Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Randers Fjord, Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr ). Basisanalyse for Vandområdeplaner I statens Basisanalyse for Vandområdeplaner er de øvre ca. 674 m af Alstrup Møllebæk ikke længere udpeget som et vandområde. Selve Drostrup Bæk indgår som vandområde i samme udstrækning som i vandplan Et ca. 400 m langt tilløb fra nord til Drostrup Bæk øst for motorvej E45 er tilføjet som et vandområde i basisanalysen. Tilløbet er identisk med afvandingssystem 16. I basisanalysen er den økologiske tilstand i vandløb udover smådyr også vurderet for fisk og vandplanter i det omfang, der er data til rådighed. Tilstandsvurderingen for fisk er foretaget på baggrund af to nationale typer af indeks, Artsindekset og Yngelindekset. Artsindekset kan kun anvendes, hvis der i fangsten forekommer 3 eller flere arter. Yngelindekset er udviklet til at kunne anvendes i de vandløb, hvor ørreder gyder, hvilket fortrinsvis er de mindre vandløb, som f.eks. Alstrup Møllebæk og Drostrup Bæk. Vurderingen baseret på fisk er, at den nederste halvdel af Drostrup Bæk har en ringe tilstand. For de øvrige vandløbsstrækninger ved projektområdet henvises til Favrskov Kommunes elbefiskning i oktober Baseret på vandplanter er tilstanden i alle vandløb ved undersøgelsesområdet vurderet som ukendt pga. manglende data. Baseret på smådyrene er tilstanden i hele Drostrup Bæk vurderet som god, mens tilstanden i de øvrige vandløb ved projektområdet er vurderet som ukendt pga. manglende data. Basisanalysens samlede vurdering af vandløbenes tilstand ved projektområdet er, at Drostrup Bæk på sin øvre og nedre del har hhv. en god og en ringe tilstand, mens tilstanden i de øvrige vandløb er vurderet som ukendt. 55

56 5.7 Botaniske forhold Nedenstående afsnit er baseret på uddrag fra Notat Kortlægning af naturlokaliteter Drostrup-Stropdrop Enge udarbejdet af Favrskov Kommune samt botaniske registreringer foretaget af Favrskov Kommune i sommer 2013, data fra eng (id.50) er fra september Projektområdet (undersøgelsesområdet) indeholder 20 arealer beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, jf. Figur 41 fra Favrskov kommune. Der henvises yderligere til bilag 14 med kommunens naturvurdering. Figur 41: 3-arealer indenfor projektområdet. Undersøgelsesområde (brun), naturtilstand 2-4 (orange), naturtilstand 3 (gul), naturtilstand 2 (grøn), (udarbejdet af Favrskov Kommune). I Tabel 7 gives en liste over positive arter, jf. DMUs feltskema for eng og mose, samt andre relevante artsfund indenfor undersøgelsesområdet. 56

57 Tabel 7: Beskyttede 3-arealer indenfor projektområdet (undersøgelsesområdet) (udarbejdet af Favrskov Kommune). Lb nr. Planter Bilag IV-arter og særlige arter 929-eng Maj Skov angelik, engkarse, dusk Maj-gøgeurt 2 fredløs, maj gøgeurt, eng kabbeleje, krybende læbeløs, eng nellikerod, kær snerre, sump snerre, top star, kærtidsel, eng viol. 932-eng Maj Skov angelik, krybende baldrian, Maj-gøgeurt, 3 maj-gøgeurt, eng kabbeleje, eng nellikerod, engblomme kær padderok, top star, muse vikke og engblomme. 958-eng Maj Engkarse, eng kabb,eleje krybende læbeløs, eng nellikerod, kær padderok, kær tidsel og muse vikke. 52-eng (l en;stobdrup gde) 842-mose (l mo) 850-mose 959-mose 962-mose 964-mose 57 Sep Skov angelik, skov kogleaks, sump kællingetand, eng nellikerod, top star og kærtidsel. Maj Hvid anemone, skov angelik, ask, almindelig eg, skov elm, rød el, engriflet hvidtjørn, almindelig mangeløv, smalbladet mangeløv, bredbladet mangeløv, eng nellikerød, grå pil, vild ribs, almindelig røn, kær tidsel og vandkarse. Juni Engkarse, kær fladstjerne, eng forglemmigej, eng kabbeleje, sump kællingetand, eng nellikerod, dynd padderok, grå star, hare star, næb star, toradet star, kær tidsel og vandkarse. Juni Skov angelik, krybende baldrian, eng kabbeleje, skov kogleaks, kragefod, dynd padderok, kær ranunkel, kær snerre, næb star, stiv star, top star og toradet star. Maj Skov angelik, krybende baldrian, engkarse, eng kabbeleje, skov kogleaks, dynd padderok, kær padderok, kær snerre almindelig star, top star, kær tidsel og trævlekrone. Maj Skovangelik, krybende baldrian, engkarse, eng kabbeleje, skov kogleaks, smalbladet mangeløv, femhannet pil, top star, kærtidsel og tormentil. Bemærkninger & naturtilstand 2 Info fra 1983 Har tidligere været overgangsrigkær, med vældområder og maj-gøgeurt. 3 tilgroet egentlig Habitattype 91D0, området meget vådt. Info fra 1983 har tidligere haft intensivt tørvegravning pilekrat 967-mose Maj Skovangelik, krybende baldrian, 3 eng kabbeleje, sump kællingetand, dynd Pletvis toradet padderok, næb star,top star, kærtidsel, star dominans vandkarse og muse vikke. 844-sø Maj Almindelig vandranunkel. Butsnudet frø Estimeret

58 naturtilstand = sø Juni Kragefod. Estimeret naturtilstand = sø Juni Kors-andemad. Estimeret naturtilstand = sø Maj Bukkeblad. Estimeret naturtilstand = sø Maj Vejbred skeblad. Butsnudet frø (haletudse) Skrubtudse (haletudse), fiskeyngel. Estimeret naturtilstand = sø Maj Vandrøllike. Estimeret naturtilstand = sø Maj Brun frø (haletudse) Estimeret naturtilstand = sø Maj-juli Stor andemad, Lille Estimeret kransnålealgeslægten, liden vandaks, vandsalamander naturtilstand = 2 almindelig vandranunkel sø Maj-juli Skrubtudse. Lille vandsalamander Estimeret naturtilstand = sø Juni Butsnudet frø Estimeret naturtilstand = sø Juni Kors-andemad og kragefod. Brun frø (haletudse) Estimeret naturtilstand = 3 Stort set hele projektområdet forventes påvirket af vandstandshævning, da arealet findes på fladt lavtliggende fugtigt terræn. Niveauet af vandstandsstigningen er afgørende for påvirkningen af arealet, og for nogle arealer vil en lille vandstandshævning kunne være gavnlig, hvorimod en stor vandstandsstigning vil føre til tab af værdifuldt naturindhold. Arealerne er i Favrskov Kommunes Naturkvalitetsplan 2009 målsat enten A, B eller C. Ved A-målsætninger betyder det, at der normalt kun gives tilladelse til indgreb, der understøtter kvaliteten af naturtypen. Ved B-målsætninger betyder det, at mindre indgreb i naturen i særlige tilfælde kan godkendes efter konkret vurdering. Arealerne i projektområdet er alle målsat B. Kommunens vurdering: De ovenstående arealer er målsat B, hvortil der kan dispenseres til mindre indgreb efter en konkret vurdering. Der sker mindre indgreb i arealerne, og de har middel naturkvalitet. Projektet er overordnet naturforbedrende, og det forventes, at der vil udvikle sig en naturlig dynamik over hele området, hvor planterne over tid kan flytte sig efter de nye fugtighedsgradienter. På baggrund af dette, vurderer Favrskov Kommune, at der på disse arealer umiddelbart kan dispenseres til projektet. 58

59 5.8 Zoologiske forhold Arternes udbredelse er angivet på baggrund af observationer og registreringer i projektområdet, men for arter hvor der ikke er gennemført registreringer, er arternes udbredelse i faglig rapport fra DMU nr. 635 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV anvendt til at vurdere, om der er sandsynlighed for, at arten forefindes på projektlokaliteten. Arternes levested og trusler er gengivet i det følgende, som ligeledes er uddrag og sammenskrivning fra ovennævnte DMU rapport. Flagermus Favrskov Kommune har oplyst, at der blev foretaget tællinger af flagermus i perioden 7. juli 10. juli Der blev registeret et middelstort antal flagermusarter i form af: vand-, syd-, pipistrel-, og dværgflagermus. De ovenfornævnte flagermusarter er alle beskyttet efter habitatdirektivets Bilag IV. Pipistrel og dværgflagermus er tilknyttet løvskovsrige områder som frodige løvskove, parker og lignende. Sommer- og vinterkolonier findes i huse såvel som hule træer. Pipistrel- og dværgflagermus jager langs skovkanter, i lysninger, parker og lignende. Vandflagermus tilbringer langt hovedparten af deres jagttid flyvende lavt over vandflader af søer og større åer, hvor de derfor må formodes, at fange deres føde i form af insekter. Vandkvaliteten i søer og damme er bestemmende for produktionen af flagermusenes føde, insekter, i vandet. Hvis vandområdet forurenes, bliver insektlivet fattigere, og dermed falder betydningen som producent af føde. Tilgroning med tagrør o.lign. formindsker vandflagermusens fødesøgningsområder. Sydflagermus er stærkt knyttet til menneskelig bebyggelse, idet dens kolonier kun findes i huse. Uden den menneskelige bebyggelse er det højst usandsynligt, at arten ville være i Danmark. Arten fouragerer i det menneskeskabte kulturlandskab og foretrækker mosaiklandskaber med spredte løvskove, åbne marker, levende hegn mm. Padder I forbindelse med Kommunes besigtigelse af arealerne i sommeren 2013 blev der registeret butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander. De ovenfornævnte arter er alle fredet, men ikke beskyttet efter habitatdirektivets Bilag IV. På baggrund af faglig rapport fra DMU nr. 635 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV er det vurderet, at der er vis sandsynlighed for, at stor vandsalamander og spidssnudet frø forefindes på projektlokaliteten. Stor Vandsalamander yngler typisk i rentvandede vandhuller og næsten altid, hvor der ikke er fisk. Den er gået tilbage i antal på grund af forurening og udsætning af fisk og ænder i vandhuller. 59

60 Spidssnudet frø er tilknyttet vandhuller, og man kan som udgangspunkt altid forvente forekomst af spidssnudet frø i et vandhul, indtil det modsatte er sandsynliggjort. Negativ påvirkning af næsten alle former for ferske vådområder vil påvirke denne art. Krybdyr Der blev ikke observeret krybdyr i projektområdet, og det vurderes således at være usandsynligt, at der findes væsentlige populationer af krybdyr i området. Fugle Der blev observeret en tårnfalk og musvåge ved besigtigelse af projektområdet, der blev ikke registreret andre fuglearter i løbet af undersøgelserne. Favrskov Kommune observerede 2 traner langs Alstrup Møllebæk inden for undersøgelsesområdet for et vådområdeprojekt den 21. oktober Pattedyr Der blev observeret rådyr i projektområdet, men derudover blev der ikke registreret andre pattedyr i løbet af undersøgelserne. 60

61 5.9 Oplandsforhold og afstrømning Oplandsforhold På grundlag af topografiske kort og digitale oplandskort er de topografiske oplande med afstrømning til projektområdet udpeget og nummereret, jf. Figur 42. Det samlede afstrømningsopland til Alstrup Møllebæk i udløbet af projektområdet er opgjort til ha. Det består dels af tre vandløbsdeloplande (nr. 1, 2 og 3) med et samlet oplandsareal på ca. 451 ha, dels af to direkte deloplande (nr. 4 og 5) med et samlet oplandsareal på ca. 654 ha. En mindre del (ca. 3 ha) af delopland 3 er omfattet af projektområdet (undersøgelsesområdet), men deloplandet har via et rørlagt vandløb afløb mod syd til Alstrup Møllebæk på grænsen til projektområdet og anvendes derfor beregningsmæssigt som et vandløbsdelopland og ikke et direkte delopland. Figur 42. De topografiske nummererede deloplande med afstrømning til projektområdet (undersøgelsesområdet), (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen) Afstrømning Drostrup Bæk, Alstrup Møllebæk og det rørlagte vandløb i delopland 3 er mindre vandløb i den øverste del af Alling Å-systemet, hvor der ikke foreligger længere tidsserier for målt afstrømning. Til rådighed for projektet er der derfor 61

62 indhentet data fra den eneste vandføringsstation i Alling Å-systemet med en lang repræsentativ tidsserie: Alling Å, Vester Alling, DDH-målestednr For den station er der fra Danmarks Miljøportal udtrukket døgnmiddelvandføringer for perioden svarende til 38 år. Denne dataserie er grundlag for beregning af den arealspecifikke afstrømningsstatistik for deloplandene til projektområdet, jf. Tabel 8. Stationen i Alling Å er beliggende langt nedstrøms for projektområdet og har et meget større topografisk opland (237,9 km 2 ). Små oplande reagerer generelt hurtigere på lokale nedbørshændelser og tørkeperioder end store oplande. Derfor kan det ikke udelukkes, at særligt de arealspecifikke ekstremværdier af afstrømningen (maksimum og minimum) for det relativt lille opland til projektområdet kan være hhv. under- og overestimerede i forhold til de sande afstrømningsværdier. Men på grund af sin beliggenhed i samme vandsystem og den meget lange tidsserie vurderes det dog, at de arealspecifikke afstrømningsværdier fra stationen Alling Å er bedst egnede til at beskrive afstrømningsmønstret for projektområdet. Tabel 8. Karakteristiske afstrømningsværdier for deloplandene til projektområdet (undersøgelsesområdet). Værdierne er beregnet ud fra en tidsserie fra perioden for vandføringsstationen Alling Å, Vester Alling, DDH-målestednr , der er valgt som referencestation. Arealspecifik afstrømning på referencestation Vandføring fra vandløbsdelopland 1, 2 og 3 (i alt 4,51 km 2 ) Vandføring fra de direkte deloplande 4 og 5 (i alt 6,54 km 2 ) Afstrømningsstatistik (l sek -1 km -2 ) (l sek -1 ) (l sek -1 ) Periodeminimum 1,1 5 7 Sommermedian (maj sep.) 3, Sommermiddel (maj sep.) 4, Vintermedian (okt. - apr.) 7, Vintermiddel (okt. - apr.) 9, Årsmedian 5, Årsmiddel 7, Medianmaksimum 32, års maksimum 42, Periodemaksimum 84, Medianafstrømningen er den afstrømning, som over- og underskrides i 50 % af tiden. Medianmaksimum-afstrømningen er den afstrømning, som overskrides i gennemsnit hvert andet år over en lang periode. 10 års maksimum er den årsmaksimumafstrømning, som overskrides i gennemsnit hvert 10. år over en lang periode. Til beregningerne af vand- og kvælstoftilstrømningen til projektområdet (undersøgelsesområdet) anvendes værdier for afstrømningen svarende til sommermiddel. 62

63 5.10 Nedbør og nedbøroverskud Det arealspecifikke gennemsnitlige årlige nedbøroverskud er ud fra afstrømningsstatistikken beregnet til 236,6 mm/år Oplandsforhold og afstrømning af kvælstof Som nævnt er der fem deloplande, der afvander til projektområdet via enten vandløb, dræn eller grøfter. Heraf ligger delopland 4 og 5 med et samlet topografisk afstrømningsareal på ca. 654 ha delvist indenfor projektområdet. Ud fra det digitale oplandskort sammenholdt med de topografiske forhold ifølge højdemodellen (Danmarks Højde Model (DHM/Terræn 1,6 m grid) er det samlede afstrømningsareal af dette direkte opland til projektområdet (undersøgelsesområdet) opgjort til ca. 557 ha. Beregningen af kvælstofafstrømningen fra deloplandene til projektområdet er foretaget ud fra Naturstyrelsens vejledning ( /kvaelstofberegvejledningmaj2014.doc). Således er kvælstofafstrømningen fra deloplandene til projektområdet beregnet ud fra DMU s formel: Ntab=1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) hvor: A er den samlede årlige afstrømning fra projektområdet (i mm), D er andelen af dyrkede arealer (i %) S er andelen af sandjord i området (i %) Andelen af dyrkede arealer er opgjort på baggrund af digitalt markblokkort korrigeret for områder omfattet af hhv. naturbeskyttelseslovens 3 samt, på baggrund af 4-cm kort og luftfoto og arealer med skov, byggeri og vejanlæg. Udbredelsen af sandjord (grovsandet og fintsandet jord samt lerblandet sandjord) bestemt på grundlag af jordbundskort fra den danske jordbundsklassifikation (topjord). Kvælstofafstrømningen til projektområdet fra de drænede arealer i de direkte oplande beregnes særskilt ud fra DMU s formel ved at justere den årlige afstrømning med faktor 0,7: Ntab=1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A*0,7)-0,0030*S+0,0249*D) På grundlag af de af rådgiver indhentede oplysninger om dræn er størrelse og placering af de drænede arealer udenfor projektområdet blevet skønnet, jf. Figur 43. Det samlede drænede areal udgør ca. 150 ha. 63

64 Figur 43. Placering af drænede arealer i de direkte deloplande til projektområdet (undersøgelsesområdet), (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). Tabel 9 viser den beregnede gennemsnitlige kvælstofafstrømning til projektområdet for hvert delopland. Den arealspecifikke afstrømning af kvælstof varierer fra ca kg N/ha/år. Delopland 2 har den laveste dyrkningsgrad og her er den beregnede arealspecifikke kvælstofafstrømning følgelig mindst. Den samlede kvælstofafstrømning til projektområdet udgør ca kg N/år. Heraf kommer ca N/år fra de direkte deloplande 4 og 5. Det kan videre beregnes, at den årlige gennemsnitlige kvælstofkoncentration i vandløbsvandet, der strømmer til projektområdet, er 8,76 mg N/l. Specifikt for drænopland 5 i tilknytning til Alstrup Møllebæk er der et direkte drænet opland på 147 ha fordelt på 5 oplande. I Bilag 12 er den samlede kvælstofafstrømning fra disse oplande opgjort til kg N/år. 64

65 Tabel 9. Karakteristik af deloplandene udenfor projektområdet og den beregnede gennemsnitlige N-afstrømning til projektområdet. Oplandsnr. Oplandsareal Dyrket Sandjord N-afstrømning N-afstrømning ha % % Kg N / ha / år Kg N / år 1 134,3 92, , ,0 82,6 99,6 18, (inklusiv 3 ha oplandsareal i projektområde) 27,0 89,7 79,2 24, (ekskl. drænet opland) 177,7 86,2 53,3 23, (drænet opland) 12,6 90,9 15,8 22, (ekskl. drænet opland) 325,1 81,9 52,5 21, (drænet opland) 41,9 94,1 44,7 22,7 949 Totalt

66 5.12 Fosforundersøgelser I forbindelse med gennemførelse af indeværende teknisk forundersøgelse skal der foretages undersøgelser og vurderinger af den resulterende næringsstofbalance i projektområdet efter realisering af vådområdeprojektet. I henhold til Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale vådområdeprojekter 4. afsnit 3, stk. 5. skal Naturstyrelsen ved en vurdering af ansøgningerne lægge vægt på at Projektets effekt i forhold til fosforudledning indgår i vurderingen af ansøgningen. En forøget fosforudledning må ikke have en negativ effekt. Vurderingen skal følge vejledningen Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder fra DCE (26. juni 2014). Ovenstående vejledning lægges til grund for vurdering af risikoen for fosforudledning ved etablering af indeværende kvælstofomsættende vådområde. Fosforanalyser Fosforanalysen indebærer analyse for bikarbonatdithionit ekstraherbart fosfor (P BD ) og jern (Fe BD ). Analysemetoden følger Paludan & Jensen (1995) og ovenstående vejledning (DCE 2014). Analysemetoden fokuserer særligt på at beskrive den pulje af fosfor, der kan mobiliseres, når oxideret jern (Fe(III)) under anaerobe forhold reduceres til ferri-jern Fe(II). Anaerobe forhold kan opstå, når jordbunden vandmættes. Vurdering af risiko for fosforudledning bygger på kvantificering af input af fosfor til det mulige nyetablerede vådområde og kvantificering af muligt tab af fosfor fra dette område. I vurderingen indgår jordprøvens volumenvægt, indholdet af P BD og Fe BD samt vandgennemstrømningen i projektområdet. Resultatet skal sammenholdes med den kumulative P afskæringsværdi for hoved- og delvandoplande. Værdien for Randers Fjord, hvor indeværende projekt afvander til, er Kg P/år. Beregningerne foretages ved indtastning i regneark (Kvantificering af fosfortab fra N vådområder), jf. bilag 11. Der er anvendt version fra 26. juni Prøvetagning I henhold til retningslinjerne i DCE s vejledning (2014) er der etableret 59 prøvefelter i projektområdet efter aftale med Favrskov Kommune. Langs med vandløbet er der således udlagt vinkelrette transekter med ca. 300 m s mellemrum. I hver transekt ligger centrum af prøvefelterne med 50 m s mellemrum. Hvert prøvefelt dækker så vidt muligt et ensartet område hvad angår arealanvendelse og jordbundsforhold. Jordprøver er udtaget medio maj Prøverne er opbevaret køligt efter prøvetagning og frem til analyse på laboratoriet. Bangsgaard og Paludan ApS. anvender EUROFINS, Vejen til fosforanalyserne. Krav til 66

67 detektionsgrænser er opfyldt indenfor værdierne angivet i vejledningen af 26. juni I hvert prøvefelt er der udtaget 16 delprøver som er puljet til en bulk prøve. Der er således samlet set 59 bulk prøver svarende til 944 jordprøver. I hvert prøvefelt er der desuden udtaget en prøve til bestemmelse af volumenvægt. Disse prøver er stadfæstet med GPS og prøvernes lokalisering fremgår af kortet i Figur 44. I bilag 10 er der en koordinatliste for prøvepunkter til volumenvægt. Derudover er der i hvert prøvefelt og på samme sted, hvor prøven til volumenvægt blev udtaget, foretaget en beskrivelse af jordarter og jordbundens tekstur, ledningsevne og permeabilitet til 1 m s dybde. Jordbundsprøven er udtaget med hollænderbor. Samtlige jordbundsprofiler er fotograferet, jf. billederne i bilag 13. Figur 44: Prøvefelter (rød-streg og numre) til udtagning af jordprøver til fosforanalyser i projektområdet (undersøgelsesområdet). Gul stjerne angiver lokalitet for udtagning af prøver til bestemmelse af volumenvægt og jordbundsbeskrivelse (Baggrundskort copyright: Geodatastyrelsen). Datainput til risikovurderingen P-regnearket skal anvendes for prøvefelter, hvor oplandsforholdene er ens og hvor oplandet fordeler sig ens blandt prøvefelterne. Det betyder, at regnearkets projektområde er summen af arealet af prøvefelterne med sammenfaldende opland. Der skal således udfyldes et regneark for hvert af disse projektområder og indeværende projekt betyder det, at der er udfyldt 39 regneark, jf. bilag 11. En anden væsentlig pointe er, at fremtidige tørre prøvefelter ikke bidrager til beregningen af P-tabet. Det er forudsat, at disse prøvefelter udgøres af de afvandingskategorier, der har en grundvandsdybde om sommeren på mere end 1,0 m i gennemsnit. 67

68 De enkelte prøvefelters placering over vandløbets sommermiddelvandstand er bestemt på grundlag af de projekterede afvandingsforhold. Dræningsintensiteten i hvert prøvefelt er videre fastsat på grundlag af oplysninger om drænforhold. Karakterisering af jordart og jordbundens tekstur og permeabilitet i hvert prøvefelt er foretaget på grundlag af DCE s vejledning (2014) afsnit 2.2. Resultater De samlede resultater af fosforundersøgelsen er sammenstillet i Tabel 10 og på kortet i bilag 9 samt mere detaljeret i bilag 11. I samtlige prøvefelterne er jordbundens tekstur (0-30 cm) overvejende siltet med moderat til ringe permeabilitet. I de øverste jordlag er jordbundens struktur domineret af enten sandede, lerede eller tørveholdige jordarter. Jordbundens volumenvægt (0-30 cm) varierer fra omkring 150 til omkring kg tørvægt/m 3 fra henholdsvis de tørveholdige og de mineralholdige jorde. I en lang række af prøvefelterne er der ikke risiko for fosfortab fordi arealerne efter projektets gennemførsel er forholdsvis tørre. Det er således kun for 35 prøvefelter der kan beregnes et fosfortab. Vurdering af fosfortabet Den kvantitative risiko for frigivelse af fosfor beregnes for hvert prøvefelt på grundlag af vandgennemstrømningen samt fosforfrigivelsesraten. Sidstnævnte er relateret til den molære Fe BD /P BD ratio således, at frigivelsesraten reduceres med stigende molær Fe BD /P BD ratio. I henhold til Tabel 10 kan fosfortabet fra projektområdet opgøres til samlet set 332 kg P/år. Fosfortabet sker særlig fra de centrale dele af projektområdet, hvor grundvandsstanden bliver højest efter projektets gennemførsel. 68

69 Tabel 10. Opgørelse af P-tabet fra prøvefelterne i projektområdet (undersøgelsesområdet). Nogle prøvefelter er lagt sammen fordi de har samme opland. P-tabet er opgjort på grundlag af P-regnearkene i bilag 11. Prøvefelt nummer P-tab fra prøvefelt Projektområdets størrelse P-tab (kg P / ha / år) (kg P / år) (hektar) 1 0 1,67 0, ,72 8, ,51 7,3 4, 11, ,7 0, ,56 6,4 6, 17, ,64 4, ,47 8, ,88 0, ,14 3, ,09 2, ,61 27, , ,55 0, ,95 0,0 19, 22, ,86 0,0 20, ,27 0,0 24, 25, 26, ,3 0, ,0 29, ,38 6, ,84 3, ,55 3,5 32, 49, 50, 54, 55, ,87 1, ,64 5, ,9 13, ,07 10,3 36, ,87 9, ,62 5, ,47 6, ,2 4, ,45 0, , ,91 0, ,07 0,0 44, 47, ,31 6,6 45, ,82 0, ,66 0, ,67 0, ,53 0, ,15 0,0 69

70 6 Projekttiltag 6.1 Indledende betragtninger om projektdesign og indhold Projektet har til formål at opnå en reduktion af den samlede kvælstofafstrømning fra det kommende projektområde og dets opland. Kvælstofreduktionen ønskes opnået ved denitrifikation, hvor nitrat-kvælstof nedbrydes til luftformigt og dermed uskadeligt kvælstof ved en bakteriel proces, som forløber under iltfrie forhold i jordlag med et væsentligt indhold af organisk stof. Ved processen forbrænder bakterierne således det organiske stof ved hjælp af ilten fra nitraten. En anden betingelse er, at det tilstræbes ved fastlæggelse af et projektdesign, der i projektområdet kan opnås en årlig kvælstoffjernelse på i gennemsnit 113 kg N/ha. Mose- og engjorde med tørvelag er glimrende brændstof for processen, der også kan forløbe i en muldrig jord, hvor der hele tiden dannes nyt humus ved nedbrydning af plantemateriale. Ved de kommunale vådområdeprojekter er en af betingelserne for at kunne opnå tilskud til en realisering af et projekt, at det kan skabes ved naturlig hydrologi, hvilket vil sige et naturligt samspil mellem vand og land uden anvendelse af pumpeaktivitet. Projektets opgave er derfor at bringe nitratholdigt vand i kontakt med organisk-holdige jordlag, hvilket kan ske enten ved overrisling med drænog/eller vand eller oversvømmelse med vandløbsvand. Oversvømmelse med vandløbsvand kan opnås ved en hævning eller omlægning af vandløbene til et højere liggende og evt. smallere vandløbsleje. Etablering af en overrisling med drænvand kræver, at drænsystemerne kan identificeres og genfindes. Da det samtidig ønskes at fastholde afvandingen af de omgivende landbrugsarealer uændret, og idet dræn typisk ligger 1,0-1,2 m i jorden, kræver det også, at der er en højdeforskel i terrænet på 1-2 meter, hvor drænledningen på en strækning kan omlægges til mindre fald, således at vandet kan ledes ud i eller nær ved terrænniveau i projektområdet. Ved overrisling er det også nødvendigt, at der er et egnet overrislingsområde til rådighed med en passende placering, størrelse og terrænform. Etableringen af et overrislingsområde skal endvidere være foreneligt med hensynet til bebyggelse, infrastruktur og beskyttelseshensyn overfor natur- og kulturværdier. I forbindelse med det foreslåede projektområde kan der uddrages følgende foreløbige konklusioner: 70

71 På det foreliggende grundlag vurderes det, at der kun er et begrænset direkte opland til projektområdet for et projekt, hvorfra der kan ledes kvælstofholdigt drænvand til området, hvor nitraten kan omsættes. For at opnå en kvælstofomsætning på minimum 113 kg N/ha pr. år i projektområdet er det derfor nødvendigt at føre en betydelig mængde kvælstofholdigt vandløbsvand ind i projektområdet, hvor det kan omsættes. For at sikre en høj omsætning af kvælstof i området har rådgiver derfor valgt igennem nedenstående foreslåede projekttiltag størst muligt omfang at føre mest muligt vandløbsvand ind i projektområdet. Ved indledende analyser af projektdesign har rådgiver valgt at inddele projektet i følgende 3 delområder, delområde 1 - Alstrup Møllebæk, delområde 2 - Drostrup Bæk, øvre del, delområde 3 - Drostrup Bæk, nedre del, idet disse områder ikke hænger sammen hydraulisk set. De kan derfor gennemføres særskilt uafhængig af hinanden, hvilket styrker projekterne parathed i forhold til en realisering. Endvidere har rådgiver ved den indledende analyse vurderet, at undersøgelsesområdet langs Drostrup Bæk umiddelbart nedstrøms motorvejen udgår af projektet, idet det ikke teknisk set er muligt at etablere et vådområde på lokaliteten uden at påvirke de ejendomme, der er beliggende i tilknytning hertil. Endvidere vurderes det, at vandafledningsevnen i motorvejsunderføringen vil blive påvirket negativt, såfremt der gennemføres et vådområdeprojekt på lokaliteten umiddelbart nedstrøms underføringen. 71

72 6.2 Projektforslag Projektforslaget indeholder følgende overordnede projekttiltag: Forlægning af Alstrup Møllebæk med hævning af vandløbsbund 2. Forlægning af Drostrup Bæk med hævning af vandløbsbund 3. Omlægning af dræn/afvandingsgrøfter fra direkte opland til overrisling. 4. Afbrydelse af intern dræning Projektforslaget er vist på kortet i bilag 3.1 og Delområde 1 - Alstrup Møllebæk Forlægning af Alstrup Møllebæk Det foreslås, at Alstrup Møllebæk forlægges på en knap m lang strækning i projektområdet til en fremtidig placering i de laveste partier i terrænet. Ved forlægningen placeres vandløbet terrænnært for at sikre størst muligt hydraulisk kontakt imellem vandløb og de ånære arealer med stor oversvømmelseshyppighed til følge. Det foreslås, at forlægningen af Alstrup Møllebæk påbegyndes i nuværende st. 357 m med en fremtidig bundkote i 45,2 m. Såfremt den faktiske bund ikke præcis er beliggende i denne kote foretages en mindre grusudlægning omkring stationen, indtil bundkoten er opnået. Fra st. 357 og 520 m nedstrøms med fremtidig st. 877 m forlægges vandløb til et mere sydligt forløb. Ved fremtidig st. 877 m skal den fremtidige bundkote være 42,51 m svarende til ca. 0,7-0,9 m til det omkringliggende terræn. Vandløbet etableres med et fald på 5, en bundbredde på 0,8 m og et skråningsanlæg på 1:2. På strækningen fra st. 877 m til nuværende st m (ny station 1.550) på i alt ca. 670 m placeres vandløbet med et fremtidigt fald på 0,8, en bundbredde på 0,8 m og et skråningsanlæg på 1:2. Vandløbet placeres således, at det er tilstræbt at der er ca. 0,4 m fra bundkoten til terrænniveau til sikring af hyppig oversvømmelse med vandløbsvand. Den fremtidige bundkote i ny st m vil være 42,10 m. Til sammenligning er bundkoten i nuværende st m ca. i 41,90 m. Fra nuværende st m og nedstrøms til ca. st m med eksisterende regulativmæssig bund i kote 41,9 m ved underføringen ved Landevejen skal vandløbsbunden føres tilbage til den eksisterende bund. Det anbefales, at der etableres et nyt 240 m langt slynget profil ved siden af det eksisterende. Rådgiver vurderer i den forbindelse, at der vil blive omkostningstung først at opgrave og fjerne aflejret blødbundsmaterialer i det eksisterende profil for efterfølgende at udlægge stenmaterialer til etablering af en ny bund med et

73 fald på 0,6 på strækningen. I stedet foreslås det som ovenfor nævnt, at der etableres et nyt profil på strækningen med en bundbredde på 0,8 m og et skråningsanlæg på 1:2. Tabel 11. Fremtidige bundkoter i Alstrup Møllebæk i projektområdet. Anvendt stationering i m (St. (m)) svarer til ny stationering. 73 Station Bundkote Fald Bund Anlæg Bemærkninger (m) (m) Bredde ,20 * * * Eksisterende forløb 5,0 0, ,94 * * * * 0,80 * ,60 * * * 1,3 0,80 * ,36 * * * 0,8 0,80 * ,10 * * * 0,6 0,80 * ,92 * * 2 Underføring ved Landevej Blokering af eksisterende forløb Det eksisterende forløb af Alstrup Møllebæk blokeres med at opfylde profilet udvalgte steder over 2-5 m ved udlægning af lerholdt jord i profilet. Forlægning af Drostrup Bæk i delområde 1 Rådgiver vurderer, at det endvidere er muligt at foretage en mindre forlægning af Drostrup Bæk med en genslyngning inden for vådområdegrænsen i delområde 1, hvor bækken forlægges til udløb i det nye forløb af Alstrup Møllebæk. Den endelig formning heraf fastlægges endeligt ved en detailprojektering. Omlægning af afvandingssystemer (dræn og afvandingsgrøfter) Nærværende forundersøgelse har fastlagt drænenes placering horisontalt og tillige i nogle tilfælde vertikalt. Derimod kendes de fleste drænledningers hældning ikke, og disse oplysninger kan kun tilvejebringes ved lokalisering af drænene i marken, f.eks. i forbindelse med detailprojekteringen (ved frigravning) eller i forbindelse med selve anlægsarbejdet. Indtil da forudsættes det, at disse dræn, som udgangspunkt ligger med 2 fald, og at drænene på dyrkede arealer ligger mindst 100 cm under terræn. Med henblik på at sikre størst mulig tilbageholdelse af kvælstof omlægges alle kendte drænledninger, i det omfang terrænet og drænets placering tillader det, med udløb i projektområdet til overrisling. Opstrøms frilægningen kan der over en strækning være behov for at omlægge drænledningen med et mindre fald. Ved udløbet fra alle de dræn, der omlægges til overrisling, etableres en 1 m 3 stor stenkiste med håndsten eller der etableres en mindre fordelerrende eller en såkaldt fordelerkile.

74 En stenkiste er i princippet en bunke sten, der placeres og nedgraves i jorden omkring drænudløbene, hvilket skal begrænse risikoen for erosion på grund af vandtilførslen. Det foreslås, at stenkisten har en mægtighed på 0,5 meter (dybde under terræn), jf. Figur 45. Figur 45: Skitsetegning for omlægning af drænledninger fra oplandet til overrisling indenfor projektgrænsen. En fordelerrende eller fordelerkile er en sænkning i terrænet ved det fremtidige drænudløb. Fordelerrenden (kile) skal sikre, at drænvandet ledes ud i projektområdet for at opnå størst mulig omsætning af det kvælstof, der føres ud i et kommende vådområde via drænvandet. De drænledninger, der er beliggende inden for projektområdet, blokeres inden udløb i de omkringliggende kanaler eller vandløb. Det gøres ved at frigrave dem over et par meter, som blokeres med lerholdig jordopfyld. På grundlag af bl.a. de indhentede drænoplysninger er der fremlagt forslag til omlægning af i alt 10 afvandingssystemer til overrisling, jf. bilag 3. Ved omlægningen føres vandet dels fra afvandingskanalerne og dels fra drænene fra de bagvedliggende marker til terræn inden for projektområdet. Der kan ved en detailprojektering tages yderligere hensyn til drænudløbenes placering i forhold til at varetage de naturinteresser, der tilknyttet området. Afvandingssystem 1 Dette afvandingssystem har afløb mod NØ til venstre side af Alstrup Møllebæk i st. 357 m. Det foreslås, at forlænge Ø 350 mm rørlægningen frem til udløb med overrisling af projektområdet omkring kote 48 m i en fordelerkilde. I stedet for en forlægning af rørledningen kan det eventuelt frilægges mod kompensation til lodsejer. Det vurderes, at der vil være risiko 74

75 for hydraulisk belastning med erosionskader til følge, hvis udledningen herfra alene sker som en punktkilde og ikke i en fordelerkile. Fordelerkilen forventes at kunne påbegyndes med startkote ved rørudløbet omkring kote 48,5 m og føres ca m i nordlig retlig til udløb i kote 48 m over en ca. 20 m bred overløbskarm. Indløbet og udløbet fra fordelerkilen stensikres med singelssten for at begrænse erosion. Grøften skal dog opretholdes uændret nedstrøms udløbet fra forsinkelsesbassinet fra motorvejen. Afvandingssystem 2 Dette afvandingssystem har afløb mod NØ til udløb i Alstrup Møllebæk i nuværende st. 423 m. Det foreslås, at grøften, som 4 drænrør har udløb i, forlægges med fremtidigt udløb i en slags fordelerkile, der skal lede kvælstofholdigt drænvand ud i projektområdet til overrisling. Det vurderes, at der vil være risiko for hydraulisk belastning med erosionsskader til følge, hvis udledningen herfra alene sker som en punktkilde og ikke i en fordelerkile. Fordelerkilen påbegyndes med startkote ved drænudløbene omkring kote 46,5 og føres ca m i nordlig retlig til udløb i kote 46 m over en ca. 20 m bred overløbskarm. Indløbet og udløbet fra fordelerkilen stensikres med singelssten for at begrænse erosion. Grøften nedstrøms indløbet til fordelerkilden blokeres flere steder over nogle meter med jordopfyld, således at den ikke længere er vandførende. Af botaniske hensyn kan drænene i stedet føres til terræn længere nedstrøms ved foden af skrænten. Endelig beslutning herom kan træffes ved en detailprojektering. Afvandingssystem 4 Dette afvandingssystem har afløb mod SV til højre side af Alstrup Møllebæk i st. 867 m. Det foreslås, at der etableres overrisling af vådområdet ved dette system, ved at afbryde grøften, der afvander til Alstrup Møllebæk. Den tilbageværende grøft vil herefter fungere som fremtidig fordelerrende, der skal lede vandet ud i området på terræn, der er beliggende omkring kote 43,5 m. Der skal dog etableres en afløbskant langs fordelerrende omkring på 43,75 m. Til sammenligning afvander drænet et markareal, der er beliggende ned til omkring kote 44,75 m. Afvandingssystem 3, 6,8,9 og 10 Disse afvandingssystemer har afløb mod NØ til udløb i Alstrup Møllebæk inden for projektområdet. 75

76 Det foreslås at drænene omlægges ved projektgrænsen til overrisling af projektområdet. Drænet frilægges således, at det får udløb oven på terræn ca. 0,5 m over de lave partier i projektområdet, såfremt det teknisk vurderes muligt ved frigravningen af drænene. Ved en detailprojektering eller under anlægsarbejdet skal drænenes faktiske placering fastslås, således at den endelige beslutning om placering af drænudløbene kan træffes. På nuværende tidspunkt foreslås det, at drænene føres til terræn ca. 1,5 m under terrænoverfladen ved projektgrænsen ved de de omdriftsarealer, som systemerne afvander. Herved antages det, at omlægningen ikke vil påvirke drænene afvandingsmæssigt. De dræn og grøfter, der er beliggende inden for projektgrænsen blokeres ved jordopfyld. Afvandingssystemer 5 og 7 Dette afvandingssystem har afløb mod NØ til udløb i Alstrup Møllebæk inden for projektområdet. Det vurderes på det foreliggende grundlag, at der er tale om interne systemer. Det foreslås derfor, at grøfterne blokeres 2 steder ved opfyldning af grøfterne med lerholdigt jord. Afvandingssystem 10 Dette afvandingssystem har afløb mod NØ til venstre side af Alstrup Møllebæk i nuværende st m. På nuværende tidspunkt er det usikkert, om der alene er tale om et internt afvandingssystem eller om systemet ligeledes afvander områder uden for projektområdet, hvilket bør fastlægges endeligt ved en detailprojektering eller under anlægsarbejderne. Såfremt der er tale om et system, der afvander arealer i oplandet til vådområdet bør drænet hæves til overrisling af projektområdet med et fremtidigt udløb, der er beliggende ca. 0,5 m over fremtidigt vandspejl i projektområdet. Afvandingssystem 11 Dette afvandingssystem har afløb mod NØ til venstre side af Alstrup Møllebæk i nuværende st m. Grøften forløber ind i projektområdet i udløb fra en betonkiste under Landevejen. Her er koten til bunden i udløbet målt til 45,03 m. Det foreslås, at den eksisterende grøft fra underføringen under landevejen og nedstrøms til udløbet i Alstrup Møllebæk opfyldes med lerholdigt jord eller blokeres 2 til 3 steder over et par m ligeledes med jordfyld. I stedet etableres der en ca. 60 m lang fordelerrende fra den eksisterende underføring (30 m på hver side af underføringen). Fordelerrenden etableres med en bundbredde på 1 m, skråningsanlæg på 1:3 og en afløbskant langs med renden i eksempelvis kote 44,5 m. Bunden i renden placeres i kote 44 m. Det foreslås videre, at afløbskanten af fordelerrenden imod vådområdet erosionssikres med sten i størrelsesordenen mm (singels). 76

77 Det skal bemærkes at fordelerrenden etableres uden for den kommende projektgrænse, der er defineret af den afvandingsmæssige fordelerrende. Det skal ses i lyset af at lodsejeren har tilkendegivet overfor rådgiver at hele vedkommendes areal nord for Landevejen skal inddrages i projektet. Afvandingssystem 12 Dette afvandingssystem har afløb mod syd til højre side af Alstrup Møllebæk ca. omkring nuværende st m. Det foreslås, at drænet føres til terræn med fremtidig rørudløb omkring kote 43,1 m til overrisling af vådområdet med kvælstofholdigt drænvand. Da terrænniveauet ved omdriftsarealerne umiddelbart syd for projektgrænsen er beliggende over kote 43,6 vurderes det, at det er muligt at føre drænsystemet til terræn i projektområdet uden at påvirke drænsystemet afvandingsmæssigt negativt. Der forventes fortsat en dræningsdybde over 1 m uden for projektområdet. Da der er tale om et stort drænsystem, der afvander over 15 ha. opland, anbefales det, at fordele drænvandet i projektområdet via en 30 m lang fordelerrende (15 m på hver side af drænudløbet). Fordelerrenden etableres med en bundbredde på 1 m, skråningsanlæg på 1:3 og en afløbskant langs med renden i kote 43,1 m. Bunden i renden placeres i kote 42,6 m. Fra det fremtidige drænudløb og nedstrøms til udløbet i Alstrup Møllebæk blokeres drænsystemet flere steder. Endelig udformning af drænudløbet fastslås dog først endeligt ved en detailprojektering eller under anlægsarbejdet Jordbalance Ved realisering af projektet forventes følgende overslag på jordbalance, som ses i Tabel 12. Tabel 12: Jordbalance i projektet ved Alstrup Møllebæk. Post Jordmængde (m 3 ) Terrænregulering ved overrisling 1000 Nyt forløb Alstrup Møllebæk Lukning af eksisterende forløb Jordbalance 0 Overslagsmæssigt er det vurderet, at det eksisterende forløb af Alstrup Møllebæk igennem projektområdet kan lukkes fuldstændigt ved opfyldning med anslået m 3 jord. 77

78 6.2.3 Delområde 2 - Drostrup Bæk opstrøms Drostrupvej Omlægning af Drostrup Bæk Det foreslås, at Drostrup Bæk omlægges til et nyt slynget forløb hvori der efterfølgende udlægges grus og skjulesten for at opnå større hydrologisk samspil imellem vandløbet og de ånære arealer med en så stor oversvømmelseshyppighed som muligt til følge. Fra nuværende st. 275 m og nedstrøms hæves vandløbsbunden til ca. st. 325 m, hvor vandløbets fremtidige bundniveau placeres omkring 20 cm fra det omkringliggende terræn omkring kote 57,9 m. På strækningen opnås et fald på 2. Bundhævningen foretages ved genslyngning af vandløbet og ved udlægning af stenmaterialer. Det nye forløb etableres med en bundbredde på 0,3 m og et skråningsanlæg på 1:2. Fra st. 325 m og nedstrøms til st. 810 m ved indløbet til markoverkørslen fortsættes udlægningen af stenmaterialer i form af grus bestående af 75 % nøddesten (16-32 mm) og 25 % singels (32-64 mm). Udlægningen skal foretages således at der i gennemsnit opnås en højdeforskel imellem de laveste partier i terrænet og vandløbets bund på 20 cm. Underføringen under markvejen fra st. 310 m til st. 325 m opretholdes. Fra st. 325 m og ca. 20 m nedstrøms til omkring st. 34 m hæves vandløbsbunden fra 0 til 20 cm ved st. 345 m. Fra st. 960 m og nedstrøms til st m, hvor bundkoten er anslået til 51,93 m, skal vandet fra terrænet føres tilbage til det eksisterende vandløbsprofil og bund. I Tabel 13 ses de fremtidige bundkoter i Drostrup Bæk opstrøms Stobdrupvej. 78

79 Tabel 13: Fremtidige bundkoter i Drostrup Bæk opstrøms Stobdrupvej i projektområdet. Anvendt stationering i m (St. (m)) svarer til ny stationering. 79 Station Bundkote Fald Bund Anlæg Bemærkninger (m) (m) Bredde ,96 * * * Eksisterende forløb 2,0 0, ,84 * * * 6,4 0, ,53 * * * 2,0 0,30 * Etablering af rørbro (Ø500 mm) ,52 * * * 6,4 0, ,38 * * * 2,0 0,30 * Etablering af rørbro (Ø500 mm) ,37 * * * 6,4 0, ,94 * * * 2,0 0,30 2 Rørlægning til markvejsbro ,91 * * * 10,0 0, ,74 * * * Eksisterende bund ved indløb under Stobdropvej (Ø450 mm) Omlægning af rørbroer Ved etablering af et nyt slynget forløb af Drostrup Bæk vurderes det nødvendigt at omlægge to rørbroer omkring nuværende st. 361 og 788 m, således at rørbunden i broerne svarer til vandløbsbunden op- og nedstrøms broerne på den aktuelle vandløbslokalitet. Ved en detailprojektering fastsættes de fremtidige rørbundkoter på de aktuelle lokaliteter. Det anbefales at der etableres nye broer med rørdimension Ø 500 mm. Omlægning af afvandingssystemer grøfter og dræn På grundlag af bl.a. de indhentede drænoplysninger er der fremlagt forslag til omlægning af i alt 1 afvandingssystem til overrisling, jf. bilag 3.1. Ved omlægningen føres vandet dels fra afvandingskanalerne og dels fra drænene fra de bagvedliggende marker til terræn inden for projektområdet. I det følgende er omlægningen af ovennævnte afvandingssystem nærmere beskrevet. Afvandingssystem 13 Dette afvandingssystem har afløb mod syd til højre side af Drostrup Bæk i dennes st m umiddelbart opstrøms Stobdrupvej. Indledningsvis skal det bemærkes, at rådgiver har valgt at anvende dette afvandingssystem til overrisling af lavbundsarealer langs med Drostrup Bæk opstrøms Stobdrupvej, således at omdriftsarealerne langs med systemet fortsat kan afvandes og dyrkes og derfor ikke indgå i projektet. Det skal ses i

80 lyset af, at det er nødvendigt at etablere overrisling af projektarealet med drænvand for at opnå en tilfredsstillende kvælstofomsætning i projektområdet. Endvidere vurderer rådgiver, at en inddragelse af arealerne langs med afvandingssystemet i projektet i et betydeligt omfang vil ødelægge arronderingen af marken i tilknytning hertil med et forventet betydeligt erstatningskrav fra lodsejerens side. Afvandingssystemet har i dag udløb i Drostrup Bæk umiddelbart opstrøms indløbet under Stobdrupvej. Det foreslås, at drænet omlægges til overrisling af projektområdet via en fordelerrende for at opnå størst mulig spredning af drænvandet i vådområdet til sikring af en høj omsætning af tilført kvælstof i drænvandet. Det foreslås, at drænvandet føres til terræn i kote 54 m. Da drænet er lavt beliggende i opstrøms retning med bundkoter i rørene omkring 54,8-54,9 m, vurderes det ikke muligt at hæve drænet uden at påvirke drænsystemet afvandingsmæssigt i opstrøms retning. I stedet foreslås det, at der gennemføres en mindre terrænregulering ved det fremtidige drænudløb, der skal føre drænvandet fra rørledningen til overrisling af vådområdearealer, der er beliggende under kote 54 m. Ovennævnte terrænregulering udformes som en kile, der skal fordele vandet ud i området. Den snævre del af kilen placeres ved rørudløbet, der skal frigraves. Den brede del, der bør være omkring 15 m bred, placeres med udløb til terræn i kote 54 m, hvorfra drænvandet fordeles ud i området. Det foreslås videre, at kanten af kilen og ved drænudløbet erosionssikres med sten (singels) i størrelsesordenen mm. Med en fremtidigt udløb i kote 54 m samtidig med at drænet ikke hæves, vurderes det, at drænsystemet nuværende vandafledningsevne opretholdes uændret. Det skal ses i lyset af, at de nuværende bundkoter i drænsystemet i skel i opstrøms retning er beliggende ca. 1 m over den fremtidige udløbskote. Der er således ikke mulighed for en fremtidig stuvning af vand i systemet som følge af de foreslåede projekttiltag. Det bør således ved en omlægning af drænet fortsat kunne opretholdes en fremtidig dræningsdybde udenfor projektgrænsen på over 1 m. Overrisling fra delopland 3 Det foreslås at der etableres overrisling af projektområdet langs Alstrup Møllebæk med vand fra delopland 3. Grøften fra delopland 3 forlænges og føres til terræn i en 30 m lang fordelerrende, der skal sikre overrisling af terræn i kote 45,5 m Jordbalance Ved realisering af projektet forventes følgende overslag på jordbalance, som ses i Tabel

81 Tabel 14: Jordbalance i projektet ved Drostrup Bæk, delområde 2. Post Jordmængde (m 3 ) Nyt forløb Drostrup Bæk Lukning af eksisterende forløb Jordbalance 0 Overslagsmæssigt er det vurderet, at der er jordbalance i delområde Delområde 3 - Drostrup Bæk nedstrøms Stobdrupvej Ca.120 m nedstrøms Stobdrupvej ved omtrent nuværende st m forlægges vandløbet i et nyt sydligere beliggende forløb, som skal sikre tilledning af vandløbsvand til lavning, hvor der forventes etableret en lavvandet engsø (den første af fire), jf. Tabel 15. Forlægningen påbegyndes i st m med bundkote i 49,5 m, hvorfra vandløbet føres i et 130 m langt forløb til udløb i lavning i terrænet, hvor der i fremtiden dannes en engsø med vandspejl omkring kote 49,5 m ved en sommermiddelvandføring. Der forventes vanddybder på omkring cm i engsøen. Omkring fremtidig st m føres vandløbet videre i et 130 m langt forløb frem til grusvejen. Ved grusvejen etableres en ny 6 m lang Ø 600 mm underføring. Underføringen etableres med 2 promilles fald og en ind- og udløbskote på henholdsvis 49,25 og 49,20 m. Den eksisterende rørbro omkring 1600 m til 1650 m blokeres ved tilstopning med lerholdigt jord over 5-7 m i ind og udløb. Fra rørudløbet genbruges det eksisterende ca. 40 m lange forløb af Drostrup Bæk langs jagthytten. Herfra etableres et nyt ca. 30 m langt nyt forløb af Drostrup Bæk, der fører vandløbet ind i en yderligere lavning, der igennem en mindre terrænregulering er beliggende med terrænkote i 49,1 m. se afsnit om terrænregulering. I lavningen forventes der etableret en yderligere engsø (den tredje ud af fire) med et fremtidigt vandspejl omkring terrænniveau. Fra denne tredje engsø føres vandløbet videre i nordlig retning til udløb i næste engsø (den fjerde ud af fire), hvor terrænet er placeret i kote 49,0 m. Den fjerde engsø får udløb i fremtidig station m med bundkote i 48,72 m. Fra fremtidig st m og ca. 170 m nedstrøms etableres et stenstryg med et bundlinjefald på knap 10 for at føre vandløbsbunden retur til den eksisterende bund ved underføringen under motorvejen. Stenstryget etableres med en bundbredde på 80 cm og et skråningsanlæg på 1:2. Vandløbet erosionssikres på strækningen ved foring af bund og sider med bundsten. Udformning og dimensionering af stryget foreslås gennemført ved en detailprojektering. 81

82 Ved forlægningen placeres vandløbet terrænnært for at sikre en betydelig oversvømmelse af de vandløbsnære arealer med vandløbsvand. Det vurderes at der langs det nye forløb af Drostrup Bæk kan være nødvendigt at etablere et egentlig vandløbsprofil igennem engsøerne, de steder hvor terrænet i dag er beliggende højere end vandløbets fremtidige bundkote på de aktuelle lokaliteter. Tabel 15: Fremtidige bundkoter i Drostrup Bæk nedstrøms Stobdrupvej i projektområdet. Anvendt stationering i m (St. (m)) svarer til ny stationering. Station Bundkote Fald Bund Anlæg Bemærkninger (m) (m) Bredde ,74 * * * Eksisterende bund ved indløb under Stobdropvej (Ø450 mm) 17,0 1, ,40 * * * Eksisterende vandløbsbund, tidligere st m ,35 * * * Indløb ny engsø * * * Ny engsø (vsp. Sommer 49,5 m) ,35 * * * Udløb ny engsø 1,9 0, ,10 * * * 1,9 0,6 2 Rørbro (Ø600) ,09 * * * 1,9 0, ,94 Indløb ny engsø * * * ,94 Udløb ny engsø 2,0 0, ,90 Indløb ny engsø * * * ,90 Udløb ny engsø 9,5 1, ,72 Indløb ny engsø * * * ,72 Udløb ny engsø 9,6 1, ,10 * * * Eksisterende bundkote ved indløb til motorvejsbro (Ø1300 mm), tidligere st m Omlægning af afvandingssystemer grøfter og dræn På grundlag af bl.a. de indhentede drænoplysninger er der fremlagt forslag til omlægning af i alt 1 afvandingssystem til overrisling, jf. bilag 3.1. Ved omlægningen føres vandet dels fra afvandingskanalerne og dels fra drænene fra de bagvedliggende marker til terræn inden for projektområdet. 82

83 I det følgende er omlægningen af ovennævnte afvandingssystemer nærmere beskrevet. Afvandingssystem 15 Dette afvandingssystem har afløb mod syd til udløb i Drostrup Bæk i nuværende st m. Ved besigtigelsen var det ikke muligt at identificere drænet. Der er således ikke foretaget målinger i afvandingssystem 15. Ved en detailprojektering eller under anlægsarbejderne skal drænet ved frigravning lokaliseres og indmåles. På det foreliggende grundlag vurderes det dog, at det vil være muligt at omlægge drænet til overrisling af vådområdet med kvælstofholdigt drænvand uden at påvirke afvandingen negativt af de bagvedliggende arealer. Med et forbehold for drænets faktiske placering foreslås det, at drænet omlægges til overrisling af projektområdet med en fremtidig udløbskote i kote 50 svarende til 50 cm over de vandspejl, der forventes genereret i lavningen eller i engsøen omkring nuværende st m i Drostrup Bæk. Til sammenligning er de laveste partier i omdriftsarealet uden for projektområdet umiddelbart nord for markvejen beliggende i kote 51 m, svarende til at dræningsdybden fortsat vil være over 1 m i marken. Afvandingssystem 16 Dette afvandingssystem har afløb mod syd til udløb i Drostrup Bæk i nuværende st m. Det foreslås, at drænet føres til terræn med udløb i kote 49,5 m svarende til ca. 0,5 m over det vandspejl, der forventes genereret i lavningen eller engsøen umiddelbart syd for drænsystemet. I dag er drænudløbet neddykket i grøften med udløb i kote 48,14 m. Drænet skal således i udløbet hæves med 136 cm. Terrænet på omdriftsarealerne ved projektgrænsen, som drænsystemet afvander, er beliggende over 1 m over et fremtidigt vandspejl. Det vurderes derfor, at på trods af omlægningen af drænet til overrisling at det fortsat er muligt at opretholde en drændybde på markerne uden for projektområdet på over 1 m. Terrænafrømning Det foreslås, at der foretages en mindre terrænafrømning i lavningen langs det nye forløb af Drostrup Bæk umiddelbart nedstrøms st , hvor terrænet afrømmes på et areal på 0,5 ha. til en fremtidig kote omkring 49,1 m for at etablere en permanent engsø på lokaliteten. Denne afrømning beskrives nærmere ved en detailprojektering. Opfyldning af eksisterende forløb af Drostrup Bæk Det foreslås, at Drostrup Bæk på projektstrækningen opfyldes med jord fra ovennævnte terrænregulering på strækningen fra ca. st til m Endvidere foreslås det, at Drostrup Bæk fyldes op over 3-5 m med jord på de lokaliteter, hvor der enten op- eller nedstrøms herfor etableres et nyt forløb af vandløbet. 83

84 Jordbalance Ovennævnte opfyldning beskrives nærmere ved en detailprojektering. Ved realisering af projektet forventes følgende overslag på jordbalance, som ses i Tabel 16. Tabel 16: Jordbalance i projektet ved Drostrup Bæk, delområde 3. Post Jordmængde (m 3 ) Terrænregulering ved engsø Nyt forløb Nyt forløb Drostrup Bæk Lukning af eksisterende forløb Digeanlæg -300 Jordbalance 0 Overslagsmæssigt er det vurderet, at det eksisterende forløb af Drostrup Bæk igennem projektområdet ikke kan lukkes fuldstændigt ved opfyldning med anslået m 3 jord Forslag/idekatalog til naturforbedrende tiltag For at øge den samlede naturgevinst i det kommende vådområde kan ovennævnte projekttiltag kombineres med følgende forslag eller idéer til naturtiltag. Rydning For at øge den samlede naturgevinst i området foreslås det, at der foretages rydning af træer og buske i området. Det foreslås i særdeleshed, at de pil, der er etableret i delområde 2 og 3 langs Drostrup Bæk, fjernes som led i projektrealiseringen for at gøre engsøerne lysåbne. Det kan dog undersøges, hvor meget pilene vil bidrage til kvælstofomsætningen, såfremt de opretholdes på lokaliteten. Afgræsning af området For at undgå tilgroning med en reduktion i områdets naturværdi foreslås det, at der etableres afgræsning af hele området, som vil bestå af både våde og tørre græsningsområder. Fordelen ved en mosaik af tørre og våde områder er, at det vil være attraktivt at afgræsse området, fordi der altid vil være egnede græsningsområder. Det anbefales, at området afgræsses med kreaturer, som er robuste afgræssere i fugtige områder. Kreaturafgræsning betyder endvidere, at der som følge af dyrenes færden skabes en mikromosaik på jordoverfladen som er en væsentlig forudsætning for udvikling af artsrige plantesamfund. I den forbindelse bør det overvejes om det kommende vådområde skal helårsafgræsses. 84

85 Paddeskrab Paddeskrab er mindre fordybninger i landskabet ( cm dybe), der vil være vandfyldte i perioder af året eller eventuelt hele året. Disse fordybninger vil være oplagte levesteder for padder, som for eksempel stor vandsalamander. Det foreslås videre, at disse paddeskrab etableres på lokaliteter inden for vådområdet, hvor der ikke er tilledning af kvælstofholdigt drænvand fra overrislingsanlæg, men foreslås placeret i projektets randzone, hvor tilledningen af kvælstof er minimal. Selve paddeskrabet kræver ikke den store vedligeholdelse, men det kan være nødvendigt at skrabe området af igen, hvis skrabet lukkes til af vegetation. Stendiger/stendynger Stendiger kan rejses i skel og langs veje, hvor de giver grobund for et rigt mikroliv, hvor insekter, mus, lækat, hugorme mv. kan trives. Langs stendiget vil der på sydsiden være et rigt liv tidligt på foråret, da der her er lunt, hvilket giver gode vækstbetingelser i den lidt koldere tid. Stendiger kan grundlæggende bygges på to måder, enten som en fritstående mur eller som stensætninger. Den fritstående mur laves ved, at to rækker sten stables med en afstand af ca cm, hvor hulrummet fyldes med jord. Højden på diget, bør være omkring cm, således at evt. kvikgræs ikke totalt dækker diget. Stensætningen består blot af en række sten, hvor bagsiden er dænget op med jord. Her er det en god ide, at stensiden, vendes mod syd, eller i sydlig retning, således, at der skabes en lun forårsplet. Sådan et stendige kræver ofte lidt mere plads, men er lidt lettere at bygge da det ikke kræver så mange sten. Er der ikke plads til et stendige, er et alternativ at lave nogle halvstore stendynger, f.eks. for enden af hegn, hvor der også vil kunne opstå et rigt insektliv. Jordvolde/insektvolde En insektvold skaber gode betingelser for jordrugende fugle. Selve insektvolden skabes ved, at man fra to sider, pløjer jorden sammen, således der skabes et lille dige. Selve insektvolden bør etableres med en bredde på omkring 6-8 meter. 85

86 7 Konsekvenser 7.1 Afvandingsforhold Afvandingsforholdene er kortlagt for projektområdet i henholdsvis delområde 1 til 3 ved en sommer-, og vintermiddelafstrømning, ved de nuværende afvandingsforhold som beskrevet ovenfor. Det er forudsat, at der skal være en potentiel drændybde på mindst 1,00 m ved projektgrænsen til naboarealerne. De arealer, som har afvandingsdybder på over 1,00 m, antages ikke at være påvirket af vandstandsstigningen som følge af projektets realisering og kan fortsat dyrkes. Afvandingsdybderne er kortlagt i intervaller på 25 cm og benævnes vanddækket (afvandingsdybde < 0 m ), sump (afvandingsdybde 0-25 cm), våd eng (afvandingsdybde cm), fugtig eng (afvandingsdybde cm), tør eng (afvandingsdybde cm) og er vist på bilag 4. laves om, så skal der laves ex. et bilag 1a, hvor definitionerne på grænserne er nævnt, samt en generel kortforklaring ex. At Kategorien vanddækket med afvandingsdybde < 0 m betyder ikke nødvendigvis, at der er et egentligt frit vandspejl som sø på arealet, men at det dækker over områder, som kan variere fra vandstand i terrænniveau og op til permanente søflader. Et afvandingskort på bilag 4 til 7 med mørkeblå farver der indikerer vandflader vil derfor i praksis ikke nødvendigvis fremstå med åbne vandflader. De arealmæssige udbredelser af de forskellige afvandingsintervaller er sammenfattet nedenfor for de nuværende forhold og de projekterede forhold i til projektets tre overordnede delprojektområder Delområde 1 Alstrup Møllebæk De nuværende og fremtidige afvandingsforhold er kortlagt for projektområdet ved en sommermiddel- og vintermiddelafstrømning, ved de nuværende og de fremtidige afvandingsforhold i delområde 1 langs Alsted Møllebæk ses i Tabel 17 og i bilag 4.1, 6.1 og

87 Tabel 17: Areal (ha) af afvandingsintervaller ved sommer-, og vintermiddelafstrømningen for de nuværende forhold og for projektforslaget på lavbundsarealet langs Alstrup Møllebæk. Sommermiddel Vintermiddel Afvandingsinterval Drændybde (m) Nuværende (ha) Projektforslag (ha) Nuværende (ha) Projektforslag (ha) Engsø 0 1,56 2,18 1,76 5,09 Sump 0,0-0,25 3,98 5,32 3,87 4,12 Våd eng 0,25-0,50 6,29 4,43 6,60 5,14 Fugtig eng 0,50-0,75 5,77 5,39 5,67 4,81 Tør eng 0,75-1,00 4,73 4,20 4,14 3,42 Overrislingsareal 3,53 3,30 I alt 22,33 25,05 22,04 25,88 Det fremgår af Tabel 17, at ca. 22 ha. vil blive påvirket af de foreslåede projekttiltag med afvandingsdybder på mindre end 1,00 m om sommeren, jf. bilag 4.1. Det fremgår videre af tabellen, at arealerne i forvejen har dårlig afvandingstilstand med afvandingsdybder under 1 m. Ved realisering af projektforslaget vil arealerne dog blive mere vandlidende sammenlignet med i dag med et større areal, hvor de tekniske vanddybder er under 25 cm. Om vinteren ved en vintermiddelafstrømning vil projektet påvirkning af afvandingsniveauerne stort set ikke ændre sig sammenlignet med en sommersituation. På ca.7,5 ha (engsø og sump kategori) vil der dannes en lavvandet engsø, som forventes at fremstå med vandflader nær jordoverfladen. Der vil desuden dannes et omkringliggende vådområde bestående af en mosaik af både våde og tørre enge svarende til et areal på ca. 14 ha. Opstrøms projektområdets start i st. 345 m (motorvej) ændres afvandingsforholdene sig ikke sammenlignet med de nuværende forhold, idet vandføringsevnen opstrøms herfor i Alstrup Møllebæk ikke påvirkes ved realisering af projekttiltaget. Det forventes, at de områder med afvandingsforhold, der varierer imellem 0,25 og 1,00 m om sommeren, vil kunne afgræsses i de tørreste sommermåneder Delområde 2 Drostrup Bæk opstrøms Stobdrupvej De nuværende og fremtidige afvandingsforhold er kortlagt for delområde 2 øvre del af Drostrup Bæk ved en sommermiddel- og vintermiddelafstrømning, ved de nuværende og de fremtidige afvandingsforhold ses i Tabel 18 og i bilag 4.2, 6.2 og

88 Tabel 18: Areal (ha) af afvandingsintervaller ved sommermiddel, og vintermiddelafstrømningen for de nuværende forhold og for projektforslaget på lavbundsarealet langs den øvre del af Drostrup Bæk. Sommermiddel Vintermiddel Afvandingsinterval Drændybde (m) Nuværende (ha) Projektforslag (ha) Nuværende (ha) Projektforslag (ha) Engsø 0 0 0,09 0 0,13 Sump 0,0-0,25 0,43 0,70 0,63 0,75 Våd eng 0,25-0,50 1,24 1,44 1,17 1,46 Fugtig eng 0,50-0,75 1,25 1,18 1,24 1,15 Tør eng 0,75-1,00 1,30 1,27 1,30 1,25 I alt 4,22 4,68 4,34 4,74 På grundlag af udbredelsen af afvandingsintervallerne om sommeren vil der i projektforslaget være 5,1 ha med en afvandingsdybde på mindre end 1,00 m om sommeren, jf. bilag 4.2. På ca. 0,8 ha (engsø og sump kategori) vil der dannes terrænnært overfladevand. Der vil desuden dannes et omkringliggende vådområde bestående af en mosaik af både våde og tørre enge svarende til et areal på ca. 4,3 ha. Om vinteren ved en vinterafstrømning øges det påvirkede areal minimalt til samlet set 5,2 ha. Det skyldes at projektstrækningen er velafgrænset med tydelig ådalsskrænt imod de omkringliggende arealer. Til sammenligning er hovedparten af arealerne allerede vandlidende i dag svarende til et areal om sommeren på 4,69 ha. Det forventes, at de områder med afvandingsforhold, der varierer imellem 0,25 og 1,00 m om sommeren, vil kunne afgræsses i de tørreste sommermåneder Delområde 3 Drostrup Bæk nedstrøms Stobdrupvej De nuværende og fremtidige afvandingsforhold er kortlagt for projektområdet i delområde 3 nedre del af Drostrup Bæk ved en sommermiddel- og vintermiddelafstrømning, ved de nuværende og de fremtidige afvandingsforhold ses i Tabel 19 og bilag 4.2, 6.2 og 7.2. Tabel 19: Areal (ha) af afvandingsintervaller ved sommermiddel, og vintermiddelafstrømningen for de nuværende forhold og for projektforslaget på lavbundsarealet langs den nedre del af Drostrup Bæk. Sommermiddel Vintermiddel Afvandingsinterval Drændybde (m) Nuværende (ha) Projektforslag (ha) Nuværende (ha) Projektforslag (ha) Engsø 0 1,74 5,56 1,76 5,56 Sump 0,0-0,25 1,30 3,33 1,31 3,34 Våd eng 0,25-0,50 2,27 3,37 2,25 3,40 Fugtig eng 0,50-0,75 3,15 2,99 3,18 2,97 Tør eng 0,75-1,00 3,97 2,29 3,96 2,30 I alt 12,43 17,54 12,46 17,57 88

89 På grundlag af udbredelsen af afvandingsintervallerne om sommeren vil der i projektforslaget være 21,5 ha med en afvandingsdybde på mindre end 1,00 m om sommeren, jf. bilag 4.2. Ved de nuværende forhold har ca. 12,5 ha. allerede i dag afvandingsdybder under 1 m og må betegnes som vandlidende. På knap 9 ha. (engsø og sump kategori) vil der dannes lavvandede engsøer, som forventes at fremstå med vandflader nær jordoverfladen. Der vil desuden dannes et omkringliggende vådområde bestående af en mosaik af både våde og tørre enge svarende til et areal på ca. 12,5 ha. Om vinteren vil området også fremstå vandlidende med engsøer, der i udbredelse stort set svarer til en sommersituation. Det påvirkede areal vurderes dog at være mindre om vinteren på grund af tilgroningen af vandløbsprofilet som sommeren, hvilket hæver vandstanden og dermed udbredelsen af påvirkede arealer. 7.2 Vandspejle Projektforlaget vil resultere i en generel hævning af vandstanden i Alstrup Møllebæk og Drostrup Bæk inden for projektområdet i forhold til de nuværende forhold Delområde 1 Alstrup Møllebæk Af Tabel 20 fremgår det, at der i forhold til de nuværende vandspejlsforhold sker en vandspejlsstigning på den centrale del af projektstrækningen på indtil 0,30 m om sommeren. Ved vintermiddelafstrømningen er ændringen mere markant med en vandspejlsstigning på indtil 0,44 m. Det bemærkes, at vandspejlene umiddelbart opstrøms og nedstrøms projektstrækningen er uændrede. Tabel 20: Nuværende og kommende karakteristiske vandspejle (VSP) af det nye forløb af Alstrup Bæk fra nuværende st. 357 m (tidligere st. 357 m) til ny station m (tidligere st m). Sommervandspejl og vintervandspejl beregnet for sommermiddel og vintermiddel afstrømning. Station nu (m) Station - proj (m) VSP - sommer nuværende (m) VSP - sommer projekt (m) VSP vinter nuværende (m) VSP vinter projekt (m) ,39 45,37 45,40 45, ,51 44,11 44,53 44, ,68 42,90 42,69 43, ,48 42,76 42,48 42, ,34 42,53 42,34 42, ,30 42,30 42,30 42,30 89

90 7.2.2 Delområde 2 Drostrup Bæk opstrøms Stobdrupvej Af Tabel 21 fremgår det, at der i forhold til de nuværende vandspejlsforhold sker en vandspejlsstigning på den centrale del af projektstrækningen på indtil 0,35 m om sommeren. Ved vintermiddelafstrømningen er ændringen lidt mere udtalt med en vandspejlsstigning på indtil 0,38 m. Det bemærkes, at vandspejlene umiddelbart opstrøms og nedstrøms projektstrækningen er uændrede således, at projektet ikke får afvandingsmæssige konsekvenser udenfor projektgrænsen. Tabel 21: Nuværende og kommende karakteristiske vandspejle (VSP) af det nye forløb af Drostrup Bæk fra nuværende st. 265 m til ny station m (tidligere st m). Sommervandspejl og vintervandspejl beregnet for sommermiddel og vintermiddel afstrømning. Station nu (m) Station projekt (m) VSP - sommer nuværende (m) VSP - sommer projekt (m) VSP vinter nuværende (m) VSP vinter projekt (m) ,11 58,10 58,20 58, ,49 57,57 57,56 57, ,73 54,08 53,72 54, ,88 51,88 51,90 51, Delområde 3 Drostrup Bæk nedstrøms Stobdrupvej Af Tabel 22 fremgår det, at der i forhold til de nuværende vandspejlsforhold sker en betydelig vandspejlsstigning på den centrale del af projektstrækningen på indtil 0,49 m om sommeren. Ved vintermiddelafstrømningen er ændringen af samme størrelsesorden. Det bemærkes, at vandspejlene umiddelbart opstrøms og nedstrøms projektstrækningen er uændrede eller lidt lavere således, at projektet ikke får afvandingsmæssige konsekvenser udenfor projektgrænsen. Tabel 22: Nuværende og kommende karakteristiske vandspejle (VSP) af et nye forløb af Drostrup Bæk fra nuværende st m (tidligere st m) til ny station m (tidligere st m). Sommervandspejl og vintervandspejl beregnet for sommermiddel og vintermiddel afstrømning. Station nu (m) Station projekt (m) VSP - sommer nuværende (m) VSP - sommer projekt (m) VSP vinter nuværende (m) VSP vinter projekt (m) ,86 49,86 49,88 49, ,04 49,50 49,05 49, ,96 49,29 48,97 42, ,86 49,17 48,86 49, ,61 49,10 48,60 49, ,36 48,90 48,36 48, ,48 47,39 47,48 47,41 90

91 7.3 Kvælstoffjernelse I vådområder foregår der processer i jorden, hvor bakterier omsætter nitrat til frit kvælstof, som er en gasart, der forsvinder ud i luften og dermed er uskadelig for vandmiljøet. Det er disse bakterielle processer, som udnyttes, når der skal fjernes kvælstof i vådområder. Processen hedder denitrifikation, og foregår under iltfrie forhold i jordbund eller sediment. Processen er temperaturafhængig og har sit optimum omkring 7 C, men selv om vinteren med lave temperaturer er der en betydelig kvælstoffjernelse, hvilket udnyttes i nærværende skitseprojekter, idet de forventede oversvømmelser med kvælstofholdigt drænvand vil være størst i denne periode. Størrelsen af kvælstofbelastningen af vådområdet fra dræn er i udgangspunktet bestemmende for potentialet og dermed omfanget af en kvælstoffjernelse i et kommende vådområde. Kvælstoffjernelsen i projektområdet er beregnet ud fra de beregningsmetoder, der fra Miljøministeriets side blev opstillet i forbindelse med VMP II og III vådområdeindsatsen i perioden fra Metoderne kan ses i/på følgende: Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII", som findes i en opdatereret version Naturstyrelsens vejledning i Kvælstofberegninger (juli 2013) på Naturstyrelsens hjemmeside: er/vandprojekter/viden/naeringsstoffer/kvaelstoffjernelse/. Teknisk anvisning nr. 19, oktober 2003 fra DMU. Notat af 20. oktober 2005 fra Skov- og Naturstyrelsen. NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside for vådområder: erhverv.fvm.dk/kommunale_vaadomraadeprojekter.aspx?id= Kvælstoffjernelsen kan i projektområderne inddeles i tre hovedtyper: Overrisling med drænvand fra det direkte opland Omsætning af vandløbsvand fra vandløbsoplandet Ekstensivering af projektområdet 91

92 Nedenfor er effekten på kvælstofomsætningen opgjort for hvert delområde for så vidt angår ovenstående tre parametre. Når vandløbene som følge af projekttiltagene går over bredderne og oversvømmer projektarealerne ved større afstrømninger, vil der tilføres kvælstofholdigt vandløbsvand til de laveste områder i projektområdet. Størrelsen af kvælstofomsætningen fra oversvømmelsen afhænger af hyppigheden og udbredelsen af oversvømmelsen ved det fremlagte projektforslag. Erfaringstal fra gennemførte VMP II vådområdeprojekter har vist en kvælstofomsætning på 1,5 kg N/ha pr. døgn, oversvømmelsen forekommer, når koncentrationen i vandløbsvand er over 5 mg N/l som tilfældet er i vandløbet. Ifølge Naturstyrelsens anvisninger i forbindelse med vådområdeprojekter under Grøn Omstilling er det nødvendigt for at opnå maksimal kvælstoffjernelse, at der ved oversvømmelser sikres tilførsel af frisk kvælstofholdigt vand til vådområdet, hvorved der kan ske en omsætning. Det kan ikke forventes, at der er en kontinuerlig kvælstofomsætning i oversvømmede arealer, hvis disse er beliggende mere end 100 meter vandløbet. De områder, der ligger længere væk end de 100 meter fra vandløbet, er derfor trukket ud af kvælstofberegningen. Ifølge Naturstyrelsens anvisninger må der endvidere ikke indkalkuleres en kvælstofomsætning for oversvømmelser, der overstiger 100 dage. Under de nuværende forhold viser vandspejlsberegningerne at vandløbene går over deres bredder meget sjældent, hvorfor der under de nuværende forhold ikke vurderes at være en betydende kvælstoffjernelse som følge af vandløbsoversvømmelse. Som følge af de projekterede ændringer vil oversvømmelse med vandløbsvand optræde hyppigere end under de nuværende forhold jf. tabel 20, jf. bilag 8.1, 8.2. Under hensyntagen til 100 m zonen vil ca. 2,58 ha være oversvømmet hele året, mens yderligeres 1,38 ha oversvømmes ved en vintermiddelafstrømning. Ved større afstrømninger øges det oversvømmede areal således, at ca. 10 ha er oversvømmet i ca. 7 døgn om året. De hyppigste oversvømmelser forekommer i delområde 1 (Alstrup Bæk) og delområde (1 nedre del af Drostrup Bæk). Sammenhængen mellem det oversvømmede areal og den tid oversvømmelsen foregår i kan udtrykkes ved hektardøgn jf. tabel 23. Den største effekt af oversvømmelserne i forhold til kvælstoffjernelsen opnås således i delområde 3 med 430 hektardøgn fulgt af delområde 1 med 64 hektardøgn og delområde 2 med 31 hektardøgn. Den samlede kvælstoffjernelse for de 525 hektardøgn udgør herefter 788 kg N/år. 92

93 Tabel 23: Oversigt over tilvæksten i oversvømmede arealer i hele projektområdet ved forskellige afstrømningshændelser. Afstrømning Oversvømmet areal tilvækst (ha) Dage (antal) Hektardøgn Sommermiddel 2, Vintermiddel 1, % af tiden 0,95 36, % af tiden 2, % af tiden 2, I alt 10, Regneark til beregning af kvælstoffjernelse Naturstyrelsens regneark til beregning af kvælstoffjernelse er kun beregnet til at håndtere et direkte opland. Da der i indeværende projekt er flere direkte oplande er regnearket modificeret således at der er tilføjet følgende faner: 1) Omsætning ved overrisling. I denne fane opgøres omsætningen ved overrisling i forhold til hvert delopland under de samme forudsætninger som i fanen Omsætning. 2) Samlet omsætning hele projektet. I denne fane opgøres kvælstofomsætningen for hele projektet således at omsætningen er summeret for alle tre delområder. 3) Omsætning Alstrup Møllebæk. I denne fane er omsætningen i relation til dette delområde opgjort specifikt. Der henvises til beregningerne af omsætningen ved overrisling samt rapportens kommentarer til effekten af vandløbsoversvømmelser på kvælstofomsætningen Delområde 1 Alstrup Møllebæk Overrisling med drænvand Ved projektet forventes 10 afvandingssystemer med et anslået samlet direkte drænet opland på ca. 147 ha. at kunne omlægges til overrisling af delområde 1 langs Alstrup Møllebæk. Kvælstoftilførslen fra ovennævnte drænede direkte oplande til delområde 1 langs Alstrup Møllebæk er beregnet til kg N/år. Der kan som udgangspunkt fjernes 50 % af det tilførte kvælstof via dræn, hvor den hydrauliske kapacitet og kvælstofbelastningen står i rimelig forhold til hinanden. Der er imidlertid lang afstand (op til 160 m) til vandløbene og derfor 93

94 et udstrakt område til overrisling, hvorfor den gennemsnitlige kvælstoffjernelse sættes til 60%. Samlet set overrisles ca. 5,4 ha. En 60 % s reduktion af det tilførte kvælstof giver herefter kg N/år. Der er dog en øvre grænse for den arealspecifikke omsætning svarende til 500 kg N/ha/år, hvilket ikke opnås i det konkrete projektområde. Endvidere kan vand (grøft) fra delopland 3 svarende til et opland på 27 ha. med en samlet kvælstoftilførsel på 646 kg N/år føres til terræn til overrisling af projektområdet. Tilførslen må ikke overbelaste området, hvorfor det kun skal tilføres en delmængde af vandet svarende til en omsætning på 300 kg N/år. Oversvømmelse med vandløbsvand I delområde 1 bidrager oversvømmelser med vandløbsvand med 64 hektardøgn svarende til en kvælstoffjernelse på 96 kg N/år. Ekstensivering af projektarealerne Ekstensivering af projektarealerne bidrager ligeledes til kvælstofomsætningen. Via erfaringstal fra VMP II vådområdeordningen er der i Tabel 24 opstillet de forventede kvælstofreduktioner ved de forskellige arealtyper. I projektforslaget forventes en samlet reduktion i kvælstofudledningen på ca. 370 kg N/år, som følge af ekstensivering af projektarealerne, hvor de i fremtiden ikke gødskes. Tabel 24: Omtrentlige størrelser af de forskellige arealanvendelser i forhold til forventet kvælstofreduktion ved ekstensivering af projektarealerne i delområde 1 langs Alstrup Møllebæk. Anvendelse Areal (ha) Forventet Kvælstofreduktion (kg N/ha pr. år) Samlet Kvælstofreduktion (kg N pr. år) Omdriftsarealer 4, Græsarealer 17, Natur 3, I alt 25, Samlet kvælstoffjernelse for delområde 1 Projektets samlede kvælstoftilbageholdelse for delområde 1 langs Alstrup Møllebæk er opgjort i Tabel 25 og udgør kg N/år svarende til ca. 111 kg N/ha/år. 94

95 Tabel 25: Den samlede beregnede forventede kvælstoffjernelse i delområde 1 langs Alstrup Møllebæk. Samlet kvælstofomsætning (kg N pr. år) Overrisling drænvand Oversvømmelse med vandløbsvand 96 Ekstensivering 370 I alt Delområde 2 Øvre del af Drostrup Bæk Overrisling med drænvand Ved projektet forventes 1 afvandingssystem (afvandingssystem 13) med et anslået samlet direkte drænet opland på ca. 15,5 ha. at kunne omlægges til overrisling af delområde 2 langs Drostrup Bæk. Kvælstoftilførslen fra ovennævnte drænede direkte oplande til delområde 1 langs Drostrup Møllebæk er beregnet til 286 kg N/år. Der kan som udgangspunkt fjernes 50 % af det tilførte kvælstof via dræn, hvor den hydrauliske kapacitet og kvælstofbelastningen står i rimelig forhold til hinanden. Samlet set overrisles ca. 0,58 ha. En 50 % s reduktion af det tilførte kvælstof giver herefter 143 kg N/år. Oversvømmelse med vandløbsvand I delområde 2 bidrager oversvømmelser med vandløbsvand med 31 hektardøgn svarende til en kvælstoffjernelse på 47 kg N/år. Ekstensivering af projektarealerne I projektforslaget forventes en samlet reduktion i kvælstofudledningen på ca. 84 kg N/år, som følge af ekstensivering af projektarealerne i delområde 2, hvor de i fremtiden ikke gødskes, jf. Tabel 26. Tabel 26: Omtrentlige størrelser af de forskellige arealanvendelser i forhold til forventet kvælstofreduktion ved ekstensivering af projektarealerne i projektforslaget for Drostrup-Stobdrup enge. Anvendelse Areal (ha) Forventet Kvælstofreduktion (kg N/ha pr. år) Samlet Kvælstofreduktion (kg N pr. år) Omdriftsarealer 1, Græsarealer 2, Natur 0, I alt 4,68 84 Samlet kvælstoffjernelse for delområde 2 95

96 Projektets samlede kvælstoftilbageholdelse for delområde 2 langs Drostrup Bæk i Tabel 30 og udgør 319 kg N/år svarende til ca. 68 kg N/ha/år. Tabel 27: Den samlede beregnede forventede kvælstoffjernelse i delområde 2. Samlet kvælstofomsætning (kg N pr. år) Overrisling drænvand 143 Oversvømmelse med vandløbsvand 47 Ekstensivering 84 I alt Delområde 3 Nedre del af Drostrup Bæk Overrisling med drænvand Ved projektet forventes 3 afvandingssystemer med et anslået samlet direkte drænet opland på ca. 38 ha. at kunne omlægges til overrisling af delområde 3 langs Drostrup Bæk. Kvælstoftilførslen fra ovennævnte drænede direkte oplande til delområde 3 langs Drostrup Møllebæk er beregnet til 949 kg N/år. Der kan som udgangspunkt fjernes 50 % af det tilførte kvælstof via dræn, hvor den hydrauliske kapacitet og kvælstofbelastningen står i rimelig forhold til hinanden. Samlet set overrisles ca. 1,19 ha. En 50 % s reduktion af det tilførte kvælstof giver herefter 475 kg N/år. Oversvømmelse med vandløbsvand I delområde 3 bidrager oversvømmelser med vandløbsvand med 430 hektardøgn svarende til en kvælstoffjernelse på 645 kg N/år. Ekstensivering af projektarealerne I projektforslaget forventes en samlet reduktion i kvælstofudledningen på ca. 640 kg N/år, som følge af ekstensivering af projektarealerne i delområde 3, hvor de i fremtiden ikke gødskes, jf. Tabel 28. Tabel 28: Omtrentlige størrelser af de forskellige arealanvendelser i forhold til forventet kvælstofreduktion ved ekstensivering af projektarealerne i projektforslaget for Drostrup-Stobdrup enge. Anvendelse Areal (ha) Forventet Kvælstofreduktion (kg N/ha pr. år) Samlet Kvælstofreduktion (kg N pr. år) Omdriftsarealer 13, Græsarealer 0, Natur 4,

97 I alt 17, Samlet kvælstoffjernelse for delområde 3 Projektets samlede kvælstoftilbageholdelse for delområde 3 langs Drostrup Bæk er opgjort i Tabel 29 og udgør kg N/år svarende til ca. 105 kg N/ha/år. Tabel 29: Den samlede beregnede forventede kvælstoffjernelse i delområde 3. Samlet kvælstofomsætning (kg N pr. år) Overrisling drænvand 475 Oversvømmelse med vandløbsvand 645 Ekstensivering 640 I alt Samlet kvælstoffjernelse for alle delområder: Projektets samlede kvælstoftilbageholdelse for alle delområderne er opgjort i Tabel 30 og udgør kg N/år svarende til ca. 102,1 kg N/ha/år. Tabel 30: Den samlede beregnede forventede kvælstoffjernelse i alle delområder. Samlet kvælstofomsætning (kg N pr. år) Delområde 1 Alstrup Møllebæk Delområde 2 Øvre del af Drostrup Bæk 274 Delområde 3 Nedre del Drostrup Bæk I alt I skitseprojektet vil kvælstoffjernelsen ligge lidt under kravet for kommunale vådområdeprojekter under Grøn Omstilling, som er på 113 kg N/ha pr. år. Vådområdeprojekt langs Alling Å Et vådområdeprojekt i Drostrup-Stobdrup enge forventes kun i meget lille grad at påvirke kvælstoffjernelsen i det eksisterende og etablerede Alling Å vådområdeprojekt, der er beliggende nedstrøms. Det skyldes, at oplandet til Drostrup-Stobdrup Enge kun udgør ca. 4 % af vandløbsoplandet til Alling Å projektet. Samtidig udgør kvælstofomsætningen i Alling Å projektet fra oversvømmelse med vandløbsvand kun 1,5 % af den samlede kvælstoftilførsel via vandløbsoplandet. 97

98 7.4 Fosforbalance I henhold til fosforregnearket skal beregning af fosfortilbageholdelse indgå i den samlede fosforbalance for projektområdet og effekten af sedimentation på fosfortilbageholdelsen skal således opgøres. I indeværende projekt kan der forventes fosfortilbageholdelse i områder der overrisles med drænvand og i områder der oversvømmes med vandløbsvand. Beregning af fosfortilbageholdelsen er vist i bilag 9. I forhold til de overrislede arealer (ha) forudsættes, at der er et drænet opland på ca. 211,5 ha. 61 % af dette areal har sandet jordbund. Ved overrisling er den resulterende fosfortilbageholdelse på ca. 13 kg P/år. Effekten af oversvømmelse med vandløbsvand kan i henhold til Kronvang et al. (2011) kun medregnes såfremt oversvømmelsen sker på en vandløbsstrækning længere end 500 m. I indeværende projekt sker oversvømmelsen med vandløbsvand over betydeligt kortere strækninger med længder på m. Det vurderes derfor, at effekten af vandløbsoversvømmelser på fosfortilbageholdelsen ikke kan medregnes i den samlede fosforbalance. Samlet fosforbalance Gennemførsel af kvælstof vådområdeprojektet jf. bilag 11 resulterer herefter i et årligt fosfortab på ca. 319 kg P. Forholdet til vandplan og vandoplandsplanen Udkast til vandplanen angiver, at der i forhold til slutrecipienten forventes et samlet fald i P-tilførslen i løbet af første vandplanperiode. I forhold til kvælstof vådområderne kan der være et råderum for en midlertidig nettofosforudledning i de situationer, hvor nettoudledningen ikke bidrager til en opadgående tendens i den samlede fosforbelastning af recipienten. Vandoplandstyregruppen er forpligtet til at opgøre fosfor reduktion eller frigivelse fra kvælstofvådområderne. I den sammenhæng har Naturstyrelsen opgjort den såkaldte fosfor afskæringsværdi for hoved- og delvandoplande. Som nævnt ovenfor udgør den for Randers Fjord kg P/år. Ved at sammenligne fosfor afskæringsværdien for Randers Fjord med den samlede fosforbalance for indeværende projektområde fremgår det, at der for dette projekt isoleret set er råderum for at gennemføre projektet. Hvorvidt projektet på det grundlag skal gennemføres, vurderes af vandoplandsstyregruppen ud fra en samlet vurdering af kvælstofvådområdernes P-tab i oplandet til Randers Fjord. 7.5 Konsekvenser for plangrundlag 98

99 De foreslåede projekttiltag vil ikke have indvirkning på plangrundlaget i området. Tilstedeværelsen af beskyttede sten- og jorddiger, der er beliggende i tilknytning til projektområdet vil ikke blive påvirket. 7.6 Afværgetiltag Delområde 1 Alstrup Møllebæk Vindmøller Der er planlagt opstilling af vindmøller umiddelbart nord for projektområdet langs Alstrup Møllebæk. De tekniske tiltag i projektet vil ikke påvirke opsætningen af møllerne, idet vandspejlet i projektområdet kun hæves marginalt i forhold til en fundering af møllerne. Hovetparten af møllerne er placeret meget langt fra projektområdet og på højt beliggende arealer. En mølle placeres på matr. nr. 11d, Nielstrup By, Rud ca. 45 m fra projektgrænsen og dermed det område, der påvirkes af projektet. Ifølge den digitale højdemodel og plangrundlaget forventes møllen placeret med fundament omkring en terrænkote 46,5 m. Til sammenligning er projektgrænsen ud for møllen placeret 2 m lavere i kote 44,5 m og det forventede vandspejl ved en sommersituation er i kote 42,9 m omkring ny st. 900 m i Alstrup Møllebæk. Der er således over 3 m imellem den genererede sommervandstand og terrænniveauet ved møllen. Endelig forventes projekttiltagene kun at hæve vandstanden ved st. 900 i Alstrup Møllebæk med ca. 20 cm. Det vurderes derfor samlet set at den marginalt lille vandstandsstigning i området ikke vil have indvirkning på opsætningen af vindmøllen. Opsætningen af møllerne kan dog påvirke mobile arter som fugle, flagermus og terrestriske pattedyr negativt (Asferg, 2014). Med de planlagte projekttiltag må det forventes, at flere - specielt fuglearter, der er tilknyttet våd natur, øges i antal i området grundet vådområdeetableringen med en forøget risiko for negativ påvirkning fra de planlagte møller. Grundvand På det foreliggende grundlag vurderes det, at de foreslåede projekttiltag ikke påvirker drikkevandsboringerne, der er beliggende i området, kvantitativt eller kvalitativt. Overordnet set er der ikke risiko for, at der vil være tilstrømning af overfladevand til boringerne med de foreslåede projekttiltag. Alle boringer ligge uden for projektets påvirkningszone. Beliggenheden af drikkevandsboringer i og omkring projektområderne fremgår af Bilag 16. Endvidere vil projektet ikke ændre på tilstrømningen af grundvand (gradienten) imod vandløbene i projektområdet. Den nuværende gradient er fra oplandet og til vådområdet og ikke omvendt, hvorfor projekttiltagene ikke 99

100 forventes, at påvirke kvælstofkoncentrationen i grundvandsmagasinerne ved boringerne. Dette forhold er ligeledes gældende for de 2 øvrige projektområder langs Drostrup Bæk Delområde 3 - Drostrup Bæk nedstrøms Stobdrupvej Jagthytten på matr. nr. 15o, Nielstrup By, Rud Jagthytten på matr. nr. 15o, Nielstrup By, Rud ved Drostrup Bæk omkring st m er beliggende med terræn omkring sokkel på ca. kote 50,0 m svarende til ca. 50 cm over et fremtidigt vandspejl i engsøerne umiddelbart vest for hytten. Arealerne omkring hytten er derfor afvandingsmæssigt påvirket af de foreslåede projekttiltag med de forventede fremtidige afvandingsforhold. Da der er tale om en ældre opbevaringsbygning, stald vurderes det, at bygningen i udgangspunktet kan tåle en mindre grundvandsstigning omkring ejendommen. Det bør dog fastlægges endeligt ved en detailprojektering. Der kan om nødvendigt peges på, at der kan etableres et pumpesystem omkring ejendommen, der igennem udpumpning sænker grundvandsstanden omkring ejendommen. Men da det må forventes, at vandstanden i søerne kan fluktuere over året i forhold til vandføring og udvikling af grøde (vegetation), kan det ikke udelukkes, at vandstanden kan stå faretruende nær ved soklen på bygningen. For at undgå at overfladevand fra engsøerne løber ind til ejendommen foreslås det, at der etableres et digeanlæg langs Drostrup Bæks nuværende forløb ved ejendommen. Digeanlægget kan etableres med en digekrone på omkring 50,5 m svarende til 50 cm over nuværende terrænniveau. Diget bør projekteres endeligt ved en detail- projektering. Endvidere kan der peges på, at der kan etableres en afskærende drænledning på indersiden af digeanlægget imod hytten, hvor vandet skal afledes til Drostrup Bæk via en lukket PVC-ledning til afløb i det fremtidige stryg, for at kunne afvikle vandet via gravitation. Dræningen kan beskrives nærmere ved en detailprojektering. Telekabler TDC s telekabel, der har et forløb under projektområdet under delområde 3 Drostrup Bæk vil blive påvirket af projekttiltagene. Ved omlægning af rørbroen i st m påvirkes placeringen af kablet. Endvidere er kablet beliggende under mindst en af de engsøer, der etableres. Ved en detailprojektering bør TDC kontaktes med henblik på at foretage en vurdering af, om ledningen skal omlægges uden om området. Regnvandsbassin Det vurderes at regnvandsbassinet fra motorvejen ikke påvirkes af de foreslåede projekttiltag Produktionsejendom/gylletank 100

101 Det anbefales, at det ved en detailprojektering undersøges, om ejendommen, Stobdrupvej 13, 8370 Hadsten med produktionsanlæg herunder gylletanke vil blive påvirket af et vådområdeprojekt på lokaliteten. Det skal bl.a. undersøges, om gylletankenes bundplader påvirkes med risiko for hævning heraf som følge af en forventet grundvandsstigning i området ved en realisering af de foreslåede projekttiltag. De potentielle økonomiske konsekvenser bør undersøges nærmere inden en realiseringsansøgning indsendes til staten. 7.7 Natur- og miljøforhold Vandløb Der gennemføres en tilstandsændring af både Drostrup Bæk og af Alstrup Møllebæk, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 ved realisering af projekttiltagene. Det vurderes, at det kan være vanskeligt at opretholde miljøforholdene med faunaklasse 5 i mere eller mindre stillestående vandområder som i de projekterede engsøer eller på de vandløbsstrækninger, hvor faldet i fremtiden vil være lave (under 2 ). Det vurderes dog videre, at de tiltag, der gennemføres i projektområdet i vandløbene genskaber naturlige forhold igennem lavbundsområderne, hvor vandløb typisk har et lille fald med lave strømhastigheder eller med stillestående vand. Der kan endda være tale om, at vandløbene har et diffust forløb igennem moseområder uden et veldefineret åforløb, hvilket kan forventes i det konkrete projekt, når vandløbsvedligeholdelsen ophører. Ved projekttiltagene sikres fortsat passagemulighed i Alstrup Møllebæk og Drostrup Bæk igennem lavbundsområderne, således at der ikke etableres et kontinuitetsbrud i vandløbene som følge af projektrealiseringen hvorved vandplanernes krav til fri passage imødekommes. Projekttiltagene i vandløbene med etablering af indtil flere engsøer med mere eller mindre permanente vandflader forventes at medføre en ændring af en række vandkemiske og fysiske forhold på den nedstrøms beliggende strækning af vandløbet. Temperaturforholdene kan ændres i retning af et højere temperaturregime i sommerhalvåret. Omvendt vil temperaturen hurtigere falde i kolde perioder. Tilstrømningen af grundvand eller overfladenært vand til vandløbet vil normalt sørge for at vandet opretholder lidt højere temperaturer, end man kan måle i søer og vandhuller i vinterhalvåret, men denne effekt vil modvirkes af etableringen af en permanent vandflade, hvor vandet hurtigt vil afkøles i vinterhalvåret og omvendt opvarmes i sommerhalvåret. Det vurderes videre, at den kommende søflader er af en sådan størrelse, at der formentlig ikke er basis for algeopblomstringer, der ligeledes vil påvirke vandløbet miljømæssigt negativt. Der etableres dog modsat stryg i nedstrøms ende, hvor der vil være en geniltning af vandet til gavn for miljøkvaliteten. 101

102 Strømhastigheden i det eksisterende forløb er dog allerede meget beskeden eller stillestående, og der er således allerede tale om en sølignende tilstand med en fauna, der mere er tilknyttet vandhuller end et egentligt vandløb. Det vil blive meget vanskeligt at opnå miljømålet om faunaklasse 5 på strækningen. I den øvre del af Drostrup Bæk etableres et nyt slynget forløb med et betydeligt fald over 6 og med grusbund. Disse tiltag vil i betydelig grad forbedre forholdene for smådyr og for ørred. Herunder må det forventes, at ørredens gyde- og opvækstmuligheder på strækningen forbedres sammenlignet med i dag. Bundhævning Ovennævnte vandstande er alene beregnet ud fra grødemængden i vandløbene. Der er i den forbindelse ikke taget stilling til, at der sandsynligvis over en længere årrække ligeledes vil ske en bundhævning på grund af sedimenteret materiale som følge af lille fald, meget grøde og lave strømhastigheder. Konklusionen af ovennævnte er, at det er meget vanskeligt at forudsige, hvorledes vandstanden reelt vil ændre sig som følge af ophør eller reduktion i vandløbsvedligeholdelsen i vandløbet i projektområdet. Det anbefales derfor, at kommunen nærmere følger effekten af de tiltag, der gennemføres omkring ændrede vedligeholdelsesbestemmelser for at sikre, at der ikke opstår utilsigtede effekter på vandstandene, som kan risikere at påvirke vandafledningen negativt opstrøms projektområdet. I tilfælde af, at udviklingen af grøde i vandløbene igennem projektområderne bliver så omfattende, at det påvirker afstrømningen fra de opstrøms beliggende arealer, bør der iværksættes vandløbsvedligeholdelse for at sikre den vandføringsevne, der er forudsat i projektforslaget. Indarbejdelse i regulativet for Alstrup Møllebæk Ovennævnte forslag til ændring af vandløbsvedligeholdelsen bør indarbejdes i vandløbsregulativet for Alstrup Møllebæk, enten igennem en egentlig revision af regulativet eller ved vedtagelse af et tillægsregulativ. Det anbefales, jf. ovennævnte, at det indarbejdes i regulativet at kommunen som vandløbsmyndighed kan gennemføre vandløbsvedligeholdelsen enten i form af bundoprensninger eller i form af grødeskæring i særlige tilfælde, hvor der er sket en bundhævning i projektområdet eller, hvor der er sket en tilgroning, der afstedkommer, at opstrøms beliggende strækninger uden for projektområdet påvirkes. Ellers er tanken at vandløbene i projektområderne i fremtiden skal henligge uden egentlig vandløbsvedligeholdelse med grødeskæring. En realisering af projektet med dannelse af våde enge langs vandløbene kan gøre en fremtidig vandløbsvedligeholdelse vanskelig. Det er dog rådgivers 102

103 vurdering, at der findes maskinel og firmaer på markedet, der er specialiseret i arbejder på blød bund. Natur- og miljøforhold Projektområdet ligger som tidligere nævnt i Alling Å-systemet med udløb i Randers Fjord og dermed i oplandet til det internationale naturbeskyttelsesområde Natura 2000 område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Da der forventes en betydelig omsætning af kvælstof i projektområdet, vil tilledningen af næringsstoffer til habitatområdet nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord reduceres betragteligt. Overordnet set må det vurderes, at projektet ikke indebærer forringelse, eller hindrer genoprettelse af naturtyper i beliggende i Natura 2000 område nr. 14. Det skal videre fremhæves, at projektet igennem etablering af en mosaik af våde og tørre enge: 103 fremme en lang række arters levesteder, yngle- og fourageringsmuligheder. fremme især padder og insekter som vil få et bedre eksistensgrundlag. skaber flere spredningsmuligheder for arter, som er afhængige af vandmiljøer. skaber mere naturlig dynamik og urørte arealer med plads til biologisk rigdom herunder bilag IV arter, hvis disse indfinder sig. Terrestrisk natur - Natur omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 Realisering af projektet medfører omdannelse af hovedsageligt intensivt drevet landbrugsarealer til mere eller mindre fugtige enge samt sjapvandsområder. Denne ændring vil alt andet lige medføre større biodiversitet i området, end der er i dag. Plantesamfundet der vil indfinde sig i projektområdet, vil udvikle forekomster fordelt langs gradienter i vandstanden og næringsstoffer. På baggrund af de fremtidige varierende afvandingsforhold i området forventes, at artsantallet vil stige med bl.a. indvandring af mere urteagtige planter i området. De naturtyper, der vil blive dannet, vil overvejende blive næringsstofkrævende typer. I randen af projektområdet, hvor der ikke er påvirkning med drænvand, forventes der også med tiden at kunne udvikles mere oligotrofe naturtyper. Overrislingsarealerne, hvor de eksisterende dræn afskæres og drænvandet ledes ud over terrænet, vil udvikle mere eutrofe naturtyper. Ifølge Favrskov Kommune findes der værdifulde botaniske lokaliteter, som der bør tages hensyn til ved indretning af vådområdet. Ved den modellerede vandstandshævning forventes en generelt positiv indflydelse på området. Dog vurderes det videre, at enkelte områder vil blive negativt påvirket og specielt anbefales det, at der tages særligt hensyn til engene med løbenummer 929-eng og 932-eng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Begge enge er tidligere registreret som rigkær og sårbare overfor ændrede

104 hydrauliske forhold, der kan føre til oversvømmelse samt tilførsel af næringsstoffer. Favrskov Kommune har tilkendegivet specielle ønsker til projektdesignet i forbindelse med løbenummer 958-eng. Favrskov Kommune ønsker, at drænvandet ledes udenom næringsfattig vældvegetation, at gravearbejde undgås i en mindre pilesump og der etableres et overrislingsareal i et område med ringe hydrologi. Det anbefales, at Favrskov Kommunes anbefalinger følges, således overrislingsarealerne kan anlægges uden påvirkning af disse. Det vurderes ikke, at tidvise oversvømmelser med vandløbsvand vil have en negativ indvirkning på de vigtige botaniske lokaliteter, da vandets lange opholdstid i området vil resultere i et lavt kvælstofindhold, og derved have begrænset negativ påvirkning på botanikken. Der er gode muligheder for at planter, fugle og insekter vil kunne sprede sig forholdsvis let til projektområdet fra eksisterende naturområder ved Drostrup- Stobdrup enge og indtage disse som levesteder og dermed bidrage til større robusthed i forhold til bestandsstørrelser af de enkelte arter. Endelig vil området forbedre arternes spredningsmuligheder i landskabet omkring Drostrup-Stobdrup enge. I forbindelse med etableringen af vådområdeprojektet anbefales det, at arealerne, der er tilplantet med energi-pil ryddes, idet en vandstandshævning i området ellers vil fremme udbredelsen af pil. Den største udbredelse af oversvømmelserne fra arealet vil ske om vinteren. En betydelig del af projektområdet kan afgræsses om sommeren, hvilket yderligere vil kunne fremme udvikling af en artsrig vegetation. Det anbefales, at området afgræsses af med kreaturer som er robuste afgræssere i fugtige områder. Kreaturafgræsning betyder endvidere, at der som følge af dyrenes færden skabes en mikromosaik på jordoverfladen, som er en væsentlig forudsætning for udvikling af artsrige plantesamfund. Såfremt der ikke etableres en efterfølgende pleje i området i form af afgræsning eller slæt, vil der dannes en vegetation domineret af tagrør, dunhammer og pilekrat. Denne vegetation vil på sigt udvikle sig til pilekrat eller elle- og birkeskov som følge af den naturlige succession. Det vurderes, at projektet ikke vil have en negativ indflydelse på danske rødlistearter, idet der i udgangspunktet er tale om omdriftsarealer Til gengæld må det antages at den nye lavvandede sø vil forbedre livsbetingelserne for en lang række fugle-, padde og fiskearter Zoologi Flagermus Det vurderes, at vandflagermus formentlig vil blive begunstiget af en øget vandstand i projektområdet, idet projektet fremmer artens fourageringsområde. Projektet forventes ikke at påvirke hverken pipistrel-, dværg- eller sydflagermus, da projektet ikke har indvirkning på arternes fourageringsområder eller vinter- eller sommerkvarter. 104

105 Padder Forhøjet vandstand forventes at kunne skabe nye potentielle levesteder for padder i området. Krybdyr Forhøjet vandstand forventes at kunne skabe nye potentielle levesteder for snog og hugorm, mens det fugtige klima ikke vurderes egnet for firben, i særdeleshed ikke markfirben. Fugle Erfaringer fra lignende tidligere gennemførte vådområder har vist, at fuglelivet med vand- og vadefugle hurtigt kvitterer ved at tage områderne i anvendelse både som fouragerings- og ynglelokalitet. 105

106 8 Anlægsbudget I forbindelse med realisering af indeværende en eller flere af delområderne anbefales det, at der udarbejdes et detailprojekt med udbudsmateriale for entreprenør. I det følgende er der udarbejdet et særskilt budget for alle tre delområder. Den anslåede omkostning til detailprojektering, udbud og tilsyn, der er fastsat særskilt for de enkelte delområder, forventes reduceret til tilfælde af at områderne slås sammen til en entreprise. 8.1 Delområde 1, Alstrup Møllebæk Anslået omkostning til detailprojektering, udbud og tilsyn for delområde 1 er opgjort til kr. Beløb (kr. ekskl. moms) Detailprojekt Udbudsmateriale Licitation, tilsyn I alt Anlægsomkostningerne er fastsat ud fra, at arbejdet gennemføres i den tørre periode om sommeren. Omkostningerne kan overslagsmæssigt sættes til: Forbrug Beløb (kr. ekskl. moms) Skitseprojekt Delområde 1, Alstrup Møllebæk Arbejdsplads, etablering, drift Blokering af interne dræn/grøfter ~ Overrisling med drænvand/afbrydelse af dræn Terrænregulering ved overrisling ~1.000 m Etablering af nyt forløb af Alstrup Møllebæk m Lukning af eksisterende forløb af Alstrup Møllebæk m Etablering af kreaturovergange eller spang I alt De samlede omkostninger til realisering af projektet i delområde 1 udover lodsejerkompensation skønnes således til: kr. ekskl. moms. 106

107 8.2 Delområde 2, Drostrup Bæk, øvre del Anslået omkostning til detailprojektering, udbud og tilsyn for delområde 2 er opgjort til kr. Beløb (kr. ekskl. moms) Detailprojekt Udbudsmateriale Licitation, tilsyn I alt Anlægsomkostningerne er fastsat ud fra, at arbejdet gennemføres i den tørre periode om sommeren. Omkostningerne kan overslagsmæssigt sættes til: Forbrug Beløb (kr. ekskl. moms) Skitseprojekt Delområde 2, Drostrup Bæk, øvre del Arbejdsplads, etablering, drift Overrisling med drænvand/afbrydelse af dræn Terrænregulering ved overrisling Omlægning af rørbroer 2 stk Genslyngning Drostrup Bæk m Fjernelse af pil på projektarealer Blokering af eksisterende forløb 3 stk Udlægning af grus i vandløbsbund 50 m I alt De samlede omkostninger til realisering af projektet i delområde 2 udover lodsejerkompensation skønnes således til: kr. ekskl. moms. 107

108 8.3 Delområde 3, Drostrup Bæk, nedre del Anslået omkostning til detailprojektering, udbud og tilsyn for delområde 3 er opgjort til kr. Beløb (kr. ekskl. moms) Detailprojekt Udbudsmateriale Licitation, tilsyn I alt Anlægsomkostningerne er fastsat ud fra, at arbejdet gennemføres i den tørre periode om sommeren. Omkostningerne kan overslagsmæssigt sættes til: Forbrug Beløb (kr. ekskl. moms) Skitseprojekt Delområde 3, Drostrup Bæk, nedre del Arbejdsplads, etablering, drift Overrisling med drænvand/afbrydelse af dræn Terrænregulering til engsø m Etablering af nyt forløb af Drostrup Bæk m Lukning af eksisterende forløb af Drostrup Bæk m Digeanlæg langs jagthytte 300 m Afskærende drænledning 1 stk Fjernelse af pil på projektarealer Omlægning af rørbro ved markvej 1 stk Etablering af stenstryg mod motorvej 150 m Eventuel afværge TDC-kabel/gylletank I alt De samlede omkostninger til realisering af projektet i delområde 3 udover lodsejerkompensation skønnes således til: kr. ekskl. moms. 8.4 Øvrige omkostninger Etablering af fugleøer, paddeskrab, jorddiger og stenbunker er ikke medtaget under de samlede projektomkostninger, da det vurderes, at omkostningerne hertil ikke kan dækkes under vådområdeordningen under Grøn Omstilling. Udgiften skal dækkes fra anden side. 9 Tidsplan Det er vanskeligt at fastsætte en tidsplan for projektets realisering, idet det bl.a. vil afhænge at resultatet den ejendomsmæssige forundersøgelse. 108

109 Såfremt indtil flere af de deltagende lodsejere ønsker erstatningsjord, må det forventes, at NaturErhvervsstyrelsen rejser en jordfordeling i området for at tilvejebringe tilstrækkelig med jord. Det er rådgivers erfaring, at jordfordelinger typisk tager 1-3 år fra opstart til afsigelse af en jordfordelingskendelse. Hertil kommer, at oftest vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte en skæringsdato i en jordfordeling, hvor jord og penge skifter ejer, den 1. september, idet markerne ved denne dato kan afleveres på stub uden afgrøder, hvilket er hensigtsmæssigt for prisfastsættelsen. På baggrund i ovennævnte kan en tidsplan for projektets realisering se ud som følger: Ejendomsmæssig forund: nov Politisk forlæggelse i kommunen: jan Ansøgning til vandoplandsgruppe/stat feb Bevilling af midler til realisering maj Lodsejerforhandlinger/jordfordeling 2015/2016 Jordfordelingskendelse sept Myndighedsbehandling juni-sept Anlægsarbejde sept.-nov Lodsejerforhandlingerne i jordfordelingen skal helst være tilendebragt nogle måneder inden kendelsesdatoen i jordfordelingen. Det skyldes, at der skal være tilstrækkelig med tid til, at sagen kan forelægges jordbrugskommissionen til godkendelse. 10 Litteratur DCE (2014): Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder. Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A., Jeppesen, E., Amsinck, S.L. & Clausen, P. 2006: Overvågning af Vandmiljøplan II Vådområder Danmarks Miljøundersøgelser. 128 s. - Faglig rapport fra DMU nr Kronvang, B. et al., 2011: Etablering af P-ådale. Faglig rapport fra DMU nr Paludan, C. (1995): Phosphorous dynamics in wetland sediments. Ph.D. thesis. Paludan, C. & H. S. Jensen, 1995: Sequential extraction of phosphorus in freshwater wetland and lake sediment: Significance of humic acids. Wetlands, 15(4): Asferg, T. (2014). Vindmøller på 3-beskyttede naturarealer. Undertitel: Potentielle konsekvenser for biodiversitet, fugle og flagermus, Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 192 pp. 109