Notat. AG Beredskab Dato: Emne: Samordnet Beredskab på Bornholm 1. INDLEDNING

Transkript

1 Notat Af: AG Beredskab Dato: Emne: Samordnet Beredskab på Bornholm 1. INDLEDNING I de kommende beredskabsforhandlinger, der skal lede op til en politisk aftale for Redningsberedskabet i Danmark, er der både gennem KL og Regerings økonomiske aftale samt den i juni aftalte Vækstpakke mellem Regeringen og Venstre aftalt overordnede økonomiske besparelser. I Vækstpakken er der tilføjet, at der skal tages regionale hensyn. Der er ikke noget sted peget på eller beskrevet hvad regionale hensyn kan være. I de overordnede modeller for effektivisering af redningsberedskabet styrer man mod op til 20 kommunale samordnede beredskabsenheder, og en forenkling i organiseringen af det statslige beredskab. Rationalet er, at sammenlægninger i større enheder lader sig gøre qua enhedernes tilstødende grænser og muligheden for at assistere hinanden. Herudover forudsættes det, at de større kommunale enheder kan varetage nogle af de specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Uafhængig af, hvordan man vælger at implementere besparelserne i det statslige redningsberedskab, er der forventning om en økonomisk optimal og opgavemæssig fornuftig tilpasning af beredskabet gennem en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og det statslige beredskab. På Bornholm er der ingen kommunale samordningsmuligheder, men der er et eksisterende og dybt rodfæstet samarbejdet mellem alle aktører på alle niveauer af beredskabsområdet. For at bevare det robuste samfund og tilstrækkelige beredskab på Bornholm, hvor Bornholm qua sin geografiske beliggenhed ikke kan basere sig på hjælp fra tilstødende kommuner, er det en betingelse, at den assistance der skal bruges i særlige tilfælde, kommer fra ressourcer der allerede findes på Bornholm. Dette notat har til formål at beskrive overordnede parametre for en model, hvor en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det statslige og kommunale beredskab, samt det frivillige element i bredeste forstand på Bornholm, opnås gennem samordning. Modellen sikrer dels en optimal anvendelse af ressourcer og dels sikrer modellen, at der er det nødvendige overbygningsberedskab til stede på Bornholm. Endvidere argumenterer modellen for en meget rationel anvendelse af ressourcer til gennemførelse af uddannelser og øvelser og endelig giver modellen forslag til placering af kapaciteter på Bornholm, som kommer hele Danmark til gode. 2. BAGGRUND Beredskabsstyrelsens centre er i princippet dimensioneret ens. Beredskabsstyrelsens center på Bornholm har dog et langt mindre område at dække end de øvrige statslige beredskabscentre. Omvendt har Bornholm også

2 nogle helt særlige beredskabsmæssige udfordringer og opgaver, der skal tages hensyn til 1. Beredskabscenteret må på grund af den geografiske placering i højere grad end øvrige centre være»selvforsynende«, da centret ikke kan forvente at få hjælp fra nabocentre inden for kort tid, ligesom en beredskabsforøgelse med værnepligtige henover en weekend må kunne forventes at tage længere tid. Bornholms ca indbyggere udgør under 1 pct. af den danske befolkning. Tilsvarende udgør Bornholms areal på 588 km2 ca. 1 pct. af det samlede danske areal. På øen forefindes både en lufthavn og en større havn, ligesom befolkningstallet forøges betydeligt i turistsæsonen og under særlige begivenheder, som f.eks. Folkemødet. Udnyttelsesgraden af Beredskabsstyrelsen Bornholm er derfor høj, da antallet af indsatser pr. indbygger er væsentlig højere end i det øvrige land. Det skyldes bl.a. den naturlige konsekvens af, at Bornholms Regionskommune ikke kan hente assistance fra nabokommuner og derfor er afhængig af Beredskabsstyrelsen som assistancemulighed. Der findes således intet alternativ til det eksisterende tætte samarbejde mellem det kommunale og statslige beredskab på nuværende tidspunkt. Der vil derfor være et stående behov for, at beredskabscentret på Bornholm har ressourcer til at kunne iværksætte en forsvarlig assistance til øens myndigheder, indtil eventuelle forstærkninger kan nå frem, selvom befolkningsgrundlaget er væsentlig mindre end i det øvrige land. For at balancere beredskabscentrets dimensionering til den serviceefterspørgsel, der findes på øen, men samtidigt at tage hensyn til de særlige beredskabsmæssige udfordringer, der eksisterer på øen, blev der allerede i 2012 i Deloittes budgetanalyse foreslået at etablere et særligt ø-beredskab på Bornholm. 3. RISICI og DIMENSIONERING Beredskabet på Bornholm skal foruden dagligdagssituationer være i stand til, at løse situationer som kræver mange ressourcer både i form af materiel og personel. Det kan eksempelvis være større hændelser som tidligere har fundet sted på og omkring Bornholm: 16 lyn brande på én dag, en væltet turistbus med ca. 50 passagerer, klorudslip fra badeland, olieforurening af kysten efter skibskollision, oversvømmelser efter skybrud, indkvartering af personer ved snestorm, sammenstyrtning af staldbygninger med dyr, indsats overfor husdyrsygdomme. Hændelser som alle krævede en indsats fra såvel den kommunale, statslige og frivillige del af beredskabet og som svarer til flere af de risici, der kan forventes i det danske samfund, jævnfør Nationalt Risikobillede fra Det Nationale Risikobillede har opstillet 10 hændelsestyper, hvor de forventede konsekvenser forventes at kunne være meget betydelige i størrelse, geografisk udbredelse og/eller varighed set i et nationalt perspektiv. Konsekvenserne af disse 1 Deloittes Budgetanalyse af redningsberedskabet Effektiviseringsanalyse af det statslige regionale beredskab, Kapitel 5. Udgivet af Finansministeriet og Forsvarsministeriet 25. oktober

3 hændelser forventes, som udgangspunkt ikke kunne håndteres alene på lokalt niveau, men vil kræve en beredskabsmæssig assistance. Konsekvenserne kan ramme samfundsværdier i bred forstand, såsom liv, helbred, velfærd, ejendom, økonomi og miljø samt én eller flere kritiske samfundsfunktioner. Betegnelsen kritiske samfundsfunktioner refererer her til de aktiviteter, varer, tjenesteydelser mv., som udgør grundlaget for samfundets generelle funktionsdygtighed. Naturskabte hændelser 1. Orkaner, storme og stormfloder 2. Kraftig regn og skybrud 3. Pandemisk influenza 4. Husdyrsygdomme og zoonoser Menneskeskabte hændelser 5. Transportulykker 6. Ulykker med farlige stoffer på land 7. Forureningsulykker til søs 8. Nukleare ulykker 9. Terrorhandlinger 10. Cyberangreb Det Nationale Risikobillede viser, at de risici som præger vores moderne samfund er komplekse, ofte grænse-overskridende og under stadig forandring. Bornholm skal derfor have et robust beredskab over for de større ulykker og katastrofer. Det Nationale Risikobillede erkender også, at vi ikke kan klare alt med forebyggelse. Der vil altid være ekstreme hændelser, som ikke lader sig stoppe. Derfor skal vi også være klar til at yde en effektiv operativ indsats og krisestyring på tværs af organisationer og administrative niveauer og på tværs af den offentlige og private sektor. Uforudsigelighed er en fast del af alle større ulykker og katastrofer. Vi ved ikke hvad der rammer, hvor det sker eller hvornår det sker. Vi ved heller ikke præcis, hvordan en given situation vil udvikle sig. På såvel det kommunale som det nationale område udarbejdes risikoanalyser med efterfølgende dimensionering af beredskabernes nødvendige kapacitet og kompetencer. Kommunal dimensionering Det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar, at det kommunale redningsberedskab kan yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, og endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Brandvæsenets køretøjer består generelt af nyere og tidssvarende køretøjer. Brandstationerne i såvel Rønne og Allinge er i henholdsvis 2011 og 2012 udflyttet fra tidligere placeringer til mere hensigtsmæssige placeringer i udkanten af de respektive byområder. 3

4 Der er udarbejdet konkrete disponeringsplaner, hvoraf førsteudrykningens sammensætning fremgår. Herudover vurderes i hvert enkelt tilfælde behov for eventuel assistance. Assistance rekvireres som udgangspunkt fra Beredskabsstyrelsen Bornholm. Hertil råder Bornholms Lufthavn over materiel, som ligeledes kan rekvireres efter behov jævnfør aftale. Statslig dimensionering I forbindelse med indgåelse af forlig på redningsberedskabets område for perioden blev det besluttet, at der nedsattes et strukturudvalg, der havde til opgave at udarbejde et konkret oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab. Grundlaget for strukturudvalgets arbejde skulle tage udgangspunkt i Deloittes budgetanalyse fra I denne analyse foreslås, at det statslige beredskab på Bornholm tilpasses, og at der etableres et Ø-beredskab på Bornholm. I den mellemliggende periode er den foreslåede tilpasning, på væsentlige områder, gennemført. Og dermed er store dele af effektiviseringspotentialet allerede opnået. Effektiviseringsforslaget var udgjort af tre overordnede initiativer: 1. En reduktion af værnepligtige og fastansat personel på beredskabscentret, der betyder, at udrykningsvagten ved beredskabscentret på Bornholm reduceres 2. DETTE ER GENNEMFØRT PR. JANUAR En aftalekonstruktion hvor beredskabscentret løser brandslukningsopgaverne på Nordbornholm, mens Sydbornholms brandslukningsopgaver stadig varetages af det kommunale beredskab. DETTE ER GENNEMFØRT PR. JULI Oprettelse af en særlig frivilligenhed forankret ved beredskabscentret på Bornholm. DETTE ER IKKE fuldt GENNEMFØRT MEN SAMORDNET VIA SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Beredskabsstyrelsen Bornholm, Bornholms Regionskommune og Beredskabsforbundet. 4. SAMORDNET BEREDSKABSMODEL FOR BORNHOLM Med dette notat foreslås en model for en samordning af det kommunale og statslige beredskab, der medfører en fraflytning af Beredskabsstyrelsens etablissement i Allinge, undtagen øvelsesterrænet, til en central geografisk placering på Bornholm, hvorfra hele øen kan dækkes. Der er flere lokationer der kan peges på, men eftersom Segen Kaserne på kort sigt er ledig efter lukningen af Søværnets tjenestested Maritimt Overvågningscenter Syd, bliver der en egnet lokation ledig, som bør undersøges i forhold til nuværende bygningsmasse og potentiale for tilpasning til et beredskabscenters behov. 2 Det skal bemærkes, at værnepligtstiden samtidig blev forøget fra 6 til 9 måneder, hvilket er en beslutning der effektivt bidrager til det robuste beredskab. 4

5 Modellen medfører at al beredskabsadministration og -ledelse samles på den samme lokation med både statslige og kommunale ansatte, samt endvidere med mulighed for samplacering af de frivillige elementer, i bredeste forstand herunder Beredskabsforbundet mfl. Herved opnås en række synergier i såvel kommunal som statslig sagsbehandling, der både sikrer konstruktive effektiviseringer og samordnede løsninger, men som også sikrer en række besparelser uden serviceforringelser, idet der gennem samordningen vil ske fuld udnyttelse af de relevante kompetencer, som kan anvendes på tværs af kommunalt og statslig tilhørsforhold. Den nære og umiddelbare førsteindsats tilvejebringes ved at etablere tre brandstationer i hhv. Rønne, Nexø og Allinge. I Allinge kan den nye brandstation blive bevaret og sammen med det nuværende øvelsesterræn, udgøre de fortsatte uddannelsesfacilitet for frivillige, brandmænd og værnepligtsuddannelse i bl.a. teknisk redningstjeneste (USAR). BRK skal dermed tilpasse de nuværende kapaciteter til eksempelvis tre tanksprøjter placeret på tre lokale stationer i hhv. Rønne, Allinge og Neksø. Driften af disse kan konkurrenceudsættes eller varetages af det samordnede beredskab. Denne model betyder at det samordnede beredskab bliver den primære operative aktør, som leverer kapacitet til såvel det daglige beredskab, som til overbygningsberedskabet. Bornholms regionskommune vil formelt fortsat levere det daglige beredskab og varetage det kommunale sektoransvar, men hvor mandskabsressourcer bestående af fastansatte og værnepligtige, specialmateriel og/eller specialuddannet personel primært leveres af BRSB. BRSB forbliver ligeledes fortsat den uddannende myndighed på Bornholm, således at basisfunktioner, så som uddannelse og øvelse for hele beredskabsområdet, koordineres og gennemføres af BRSB, og de etablerede logistiske støttefunktioner gøres fælles for det samlede beredskab. Fra den centrale placering på Bornholm kan alle øens byer og områder i gennemsnit nås på under 20 minutter med den relevante operative styrke, som skal assistere førsteindsatsen fra hver af de tre stationer. Almindeligt opslag via Krak giver umiddelbart følgende køretider for kørsel uden udrykning mellem Segen kaserne og centrum af 10 byer på Bornholm: 5

6 Fra Segen kaserne til Afstand Køretid Sandvig 24,9 km 25 min Gudhjem 14,6 km 14 min Hasle 13,3 km 15 min Klemensker 10,1 km 11 min Åkirkeby 9,0 km 9 min Svaneke 17,6 km 17 min Nexø 23,1 km 22 min Snogebæk 25 km 23 min Dueodde 24,9 km 24 min Rønne 11,2 km 11 min Beredskab og responstider bliver alt andet lige på samme niveau for de fleste steder og bedre på nogle områder af Bornholm. Opgaveløsningen, samlet set, bliver enkel og effektiv, eftersom der bliver en daglig koordineret anvendelse af alle ressourcer. Alle opgaver og hændelser løses af de forenede ressourcer. 5. NYE BEREDSKABSKAPACITETER, OG -SAMARBEJDER Med en fortsat placering af et statsligt beredskab på Bornholm, som i sagens natur producerer en overbygningskapacitet i den almindelige hverdag, så er det muligt ud fra den beskrevne model at etablere og opbygge nye beredskabskapaciteter, der vil kunne suppleres rigtig godt af de i forvejen tilstedeværende ressourcer på Bornholm. Forsvaret har en fortsat forpligtelse til at opretholde et beredskab i forhold til kemisk ammunition i Østersøen. Forsvaret har derfor fortsat et operativt minørberedskab på Bornholm. BRSB udgør, i den forbindelse, et specialberedskab med den operative kapacitet til oprensning efter kemisk ammunition på land eller på fiskeskibe. Truslen fra de kemiske våben i Østersøen er aktuel mange år frem i tiden og derfor vil behovet for disse to kapaciteter på Bornholm fortsat være aktuelt. Det er derfor nærliggende at udnytte disse kapaciteter yderligere og gennem samordning udbygge dem til at være bærende i den viden, der er omkring denne opgave såvel nationalt som internationalt. Bornholm ligger placeret tæt ved ét af verdens mest trafikerede farvande, hvor cirka skibe passerer Bornholm om året. Heraf er cirka de skibe enten olie- eller kemikalietankere. Det er derfor ikke et spørgsmål om hvis, men snarere et spørgsmål om hvornår der sker den næste kollision eller havari, der afstedkommer en alvorlig havmiljøforurening såvel som forurening af store kystområder. Forsvaret er ved at undersøge etablering af et Videnskapacitetscenter på Bornholm, der skal beskæftige sig med alt indenfor Søredning. Centeret er tænkt på sigt at blive et internationalt center. I sagens natur udvikler mange søredningssituationer sig til miljøsager herunder forureninger. Med en udvidelse af koncepten af SAR videnskapacitetscenteret til også at omfatte havmiljøet eller elementer heraf, så er det nærliggende at der i BRSB regi etableres en kapacitet som bliver videnscenter på det kystnære havmiljøberedskab herunder oliebekæmpelse. 6

7 Synergien i det naturlige fagfællesskab vil være meget værdifuld. Ligeledes vil Bornholm være et geografisk meget velegnet område til netop at træne disse kapaciteter qua naturens diversitet. Endelig så vil det regionalpolitisk være en velegnet lokation at placere denne kapacitet her, netop grundet den ekstraordinære miljøtrussel der eksisterer i Østersøen. Med udsigten til et beredskab på landsplan, der bliver mere centraliseret end tidligere, vil det alt andet lige betyde en øget fokusering på anvendelse af frivillige. Frivillige er en fantastisk ressource, hvis de er uddannede og har kendskab til den opgave, de anmodes om at løse. Frivilligheden er en af hjørnestenene i det robuste samfund. Med en fortsat tilstedeværelse af BRS på Bornholm, opbygges der i den eksisterende uddannelsesafdeling et videnscenter for frivillighed, herunder et uddannelsesregime for det frivillige Danmark. 6. ØKONOMI Den Bornholmske Samordnede Beredskabsmodel kan forventes at give et provenu i forhold til de økonomiske rammer, der er på det samlede område i dag. På det statslige område er en stor del af provenuet allerede indhentet, set i relation til Deloittes anbefalinger i budgetanalysen, der ligger til grund for strukturudvalgets kommissorium. BRSB samlede bevillinger er således i perioden 2011 til 2014 allerede reduceret med ca. 5.8 millioner kr. Såfremt der kan ske yderligere økonomiske tilpasninger, må baseres på en analyse af det tilstrækkelige ressourcebehov i det samordnede beredskab. På det kommunale område vil den samordnede beredskabsmodel medføre, at BRK skal tilvejebringe kapaciteter til tre lokale stationer i hhv. Rønne, Allinge og Neksø. Sammenlignet med de kapaciteter BRK i dag er ansvarlige for, vil ressourceforbruget være mindre. Der vil være en etableringsomkostning ved at flytte BRSB fra Allinge og tilpasse bygningsmassen på Segen Kaserne. Denne omkostning foreslås beregnet ud fra en nærmere kravspecifikation, som både Bornholms Regionskommune og Beredskabsstyrelsen bør medvirke i. Finansieringen foreslås delvist finansieret gennem forsvarets klargøring af kaserneområdet inden fraflytning og overdragelse. Med den samordnede beredskabsmodel opstår ligeledes et potentiale for at skabe et personalemæssigt provenu. Provenuet foreslås beregnet ud fra en nærmere analyse af hvilket fremtidigt personelbehov, der som minimum er nødvendigt for at løse de samlede nødvendige opgaver i en samordnet beredskabsmodel. 7

8 7. SAMMENFATNING Det efterfølgende er en skematisk sammenfatning, der illustrerer den Samordnede Beredskabsmodel på Bornholm. Modellen er bestræbt konstrueret på en sådan måde, at den tilgodeser optimal udnyttelse af tilstedeværende kommunale og statslige kapaciteter, såvel operativt, administrativt, uddannelsesmæssigt og logistisk. Samtidig inddrages supplerende kapaciteter, så som de frivillige, der pt. er organiseret såvel kommunalt, statsligt, som gennem Beredskabsforbundet. Endelig inddrages de fagligt relevante samarbejdsrelationer til forsvarets kapaciteter, herunder særligt det kommende maritime videncenter for havmiljø og SAR. Herved skabes en samordnet enhed, der kan anvendes primært lokalt, men også nationalt og internationalt, hvis behov herfor skulle opstå såvel til lands som i relation til havmiljøområdet m.v. 8. KONKLUSION Et samordnet Statsligt, Frivilligt og Kommunalt Beredskab på Bornholm er en løsning, der bevarer det robuste samfund og tilstrækkelige bornholmske og nationale beredskab på og omkring øen og således sikrer, at Bornholm trods den geografiske beliggenhed har de fornødne kapaciteter til at håndtere trusler uden umiddelbar behov for hjælp fra tilstødende kommuner. Denne model sikrer en effektiv og rationel udnyttelse af afsatte midler til et operativt beredskab til gavn for borgerne på Bornholm, og minimerer ressourcer anvendt på ledelse og administration. I de i gangværende forhandlinger er denne model et eksempel på de efterlyste effektiviseringer, men også en model der trods samlede besparelser identificerer mulige nye kapaciteter og samarbejder, der kan udvikle beredskabet på nogle meget vigtige områder, til gavn for det samlede danske beredskab. Det er endvidere en model der bygger på den meget vigtige ressource, som værnepligtige udgør i det eksisterende robuste beredskab. Endelig anviser dette notat en model for hvad der i Vækstpakken anføres, vil blive et Regionalt hensyn. 8

9 9. ANBEFALING OG PERSPEKTIVERING. I lyset af, at der både i KL Regeringsaftalen og i Vækstaftalen mellem Regeringen og Venstre lægges op til nye og effektive måder at udnytte de samlede beredskabsressourcer, så anbefales beredskabsordførerne at forhandle en Statsligt og Kommunalt Beredskabsmodel igennem for Bornholms vedkommende. Denne model sikrer det bornholmske samfund et robust beredskab og beskriver yderligere en række perspektiver både i relation til det lokale beredskab men også i forhold til Danmarks samlede beredskab i form af nye kapaciteter og samarbejdsformer. Modellen bygger endvidere på det meget vigtige princip, at beredskabet skal være operativt og så tæt på borgerne som muligt. Et princip som bør medvirke til at indtænke tilsvarende samordningsmuligheder mellem de 20 kommende kommunale beredskabsenheder og de nuværende statslige beredskabscentre. Med de forestående besparelser på det samlede danske redningsberedskab peger dette forslag ligeledes på, at det er afgørende for opretholdelse af et tilstrækkeligt og robust beredskab, at reduktionen i de operative kapaciteter bliver minimal, da det er det operative beredskab, der i dag såvel som i morgen, leverer den nødvendige tryghed overfor borger og samfund, når ulykken eller katastrofen rammer. 9