Klima og energi. Strategi for klima- og energiindsats i Lolland Kommune
|
|
- David Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima og energi Strategi for klima- og energiindsats i
2 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Vision og mål 2 s strategi 2.1 Udvikling af grøn energiteknologi en erhvervsstrategisk satsning 2.2 Reduktion af CO 2 udledning - vedvarende energi og energibesparelser 2.3 Klimatilpasning 2.4 Kommunikation, branding og interessevaretagelse 3 Projekter 4 Handleplaner 2009 Udvikling af grøn energiteknologi en erhvervsstrategisk satsning Reduktion af CO 2 udledning vedvarende energi og energibesparelser Klimatilpasning Kommunikation, branding og interessevaretagelse 1
3 Indledning har sat fokus på klima og energi, siden kommunen blev dannet den 1. januar 2007, og kommunen har videreført samt styrket den indsats, som var sat i gang i de tidligere kommuner. Fra starten har s særlige styrke været at kombinere en erhvervspolitisk satsning med innovative løsninger inden for grøn energiteknologi for at skabe vækst, erhvervsliv og arbejdspladser på Lolland. s ressourcer og styrkepositioner på klima- og energiområdet er unikke: Fysiske rammer. er kendetegnet ved at rumme de fysiske rammer, der skal til for at kunne udlægge og etablere test- og demonstrationsfaciliteter i fuldskala 1:1. Dette er en stor styrke og et godt tilbud til virksomheder, forskningsinstitutioner m.v. En vigtig position i Region Sjælland og i Danmark. indtager en central position på klimaområdet, idet Region Sjælland og Vækstforum Sjælland har udpeget i samarbejde med Roskilde og Kalundborg Kommuner - som klima- og energikommune, der har særlige kompetencer og en særlig position. Samtidig er sammen med Odsherred og Greve Kommuner af Region Sjælland udpeget som eksempelkommune på klimatilpasningsområdet. Politisk vilje og mod til at gennemføre store satsninger og en forståelse af, at der i væsentlige sager er behov for at kunne handle hurtigt. Finansieringsmuligheder. Ud over de puljer, som eksisterer i international, national og regional sammenhæng, er kendetegnet ved en helt særlig mulighed for finansiering af klima- og energiinitiativer i form af LOKE Holding 1. Kompetencer og viden. I en tid, hvor flere og flere får øjnene op for, at nye klima- og energiløsninger er en absolut nødvendighed, er det meget værdifuldt at besidde den viden og de kompetencer, som er opbygget på Lolland Disse unikke styrkepositioner, ønsker at videreudvikle, hvilket er baggrunden for denne samlede strategi for s klima- og energiindsats. Det er kommunens rolle at være rammeskabende for indsatsen. vil være rammeskaber for udviklingen, både når det handler om: De hårde ydelser såsom: - Egnede erhvervsarealer og tilhørende erhvervsstruktur - God og sikker teknisk forsyning - Korrekt og hurtig myndighedsbehandling De mere bløde ydelser såsom: - Skabe og videreudvikle kontakter mellem erhvervsliv, forskere og uddannelsesinstitutioner - Videreformidling af viden og know-how - Synlighed og interessevaretagelse - Opsøgende og initierende i forhold til nye udviklingsaktiviteter 1 LOKE Holding står for Energi Holding A/S. Formålet er at udvikle og medfinansiere projekter indenfor vedvarende energikilder og intelligente energiløsninger. 2
4 En vellykket udvikling kan alene blive en realitet via et samarbejde mellem en lang række aktører i og uden for landsdelen. skaber rammerne for at udvikle grøn energiteknologi og indgår i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og andre offentlige og private virksomheder. Vedtagelsen af denne strategi skal ses som byrådets invitation til fortsat samarbejde. Klima og energi indgår i Planstrategi for som et meget højt prioriteret fokusområde. For at udmønte målene i Planstrategien i forhold til klima og energi er dette dokument Strategi for klima- og energiindsats i blevet udarbejdet. Strategi for klima- og energiindsats er etårig og skal revideres årligt. 1. Vision og mål Vision vil skabe energi og vækst med udgangspunkt i Lollands naturlige ressourcer. Mål Visionen for udmøntes i en række konkrete mål, som fremgår af de politikker og strategier, som er vedtaget for, herunder Planstrategi for Lolland Kommune. forpligter sig i en række aftaler til at minimere CO 2 -udledningen bl.a. i aftale med Danmarks Naturfredningsforening og i aftale med Santa Cruz i Californien. Målene kan samles under fire hovedtemaer, som kombinerer en renere verden med bæredygtig vækst og udvikling: 1) Udvikling af grøn energiteknologi en erhvervsstrategisk satsning vil skabe rammer for at udvikle grøn teknologi inden for vedvarende energi for at tiltrække erhvervsliv, uddannelser og forskning samt skabe arbejdspladser på Lolland. 2) Reduktion af CO 2 -udledningen vil reducere CO 2 -udledningen ved at udbrede anvendelsen af vedvarende energi og reducere energiforbruget både i samarbejde med borgere og virksomheder og ved at feje for egen dør. 3) Klimatilpasning vil ved en fremsynet planlægning sikre mod oversvømmelser og andre indvirkninger på et ændret klima, samtidig med at vi får mere natur og en forbedret biodiversitet. 4) Kommunikation, branding og interessevaretagelse Tværgående for de tre ovenstående hovedtemaer gælder, at satser på samarbejde, interessevaretagelse og formidling både regionalt/nationalt og internationalt for at understøtte indsatserne for udvikling af grøn energiteknologi, CO 2 -minimering og klimatilpasning. 3
5 2. s strategi Figur 1 Strategi for klima- og energiindsats Bæredygtig vækst og udvikling Erhvervspolitisk strategi Grøn energiteknologi Demonstration og test Reduktion af CO 2 Vedvarende energi Energibesparelser Fremsynet klimatilpasning Kommunikation, branding og interessevaretagelse 4
6 2.1 Udvikling af grøn energiteknologi en erhvervsstrategisk satsning Mål Lolland skal udnytte energiteknologi og energiproduktion optimalt som vækstdriver, der skaber varige arbejdspladser, tiltrækker nye arbejdspladser og styrker etablerede. Lolland skal være kendt i national og international sammenhæng som førende demonstrationsog udviklingsområde for energiteknologi og produktion af energi baseret på vedvarende eller fornybare ressourcer. Lolland skal være eksportør af knowhow og nøglefærdige løsninger, der illustrerer, hvordan andre egne af Danmark og verden kan håndtere klimaproblematikker konkret Lolland skal være kendetegnet ved en fortsat vækst i og opstart af grønne virksomheder. Lolland har allerede nu en fremtrædende position, når det gælder udvikling af grøn energiteknologi og produktion af vedvarende energi. Denne position skal fastholdes gennem fortsatte investeringer i udviklingsaktiviteter, uddannelse, demonstration, test og produktion inden for vedvarende energi. s indsats benævnes Lolland CTF (Community Test Facilities). Formålet med Lolland CTF er at udvikle og teste ny miljøteknologi inden for CO 2 neutrale og vedvarende energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller, vand/spildevand, biomasse og bioteknologi. skaber rammerne for, at ny energiteknologi kan testes i fuld skalademonstration i virkelighedens verden. samarbejder med erhvervslivet og uddannelses- og forskningsinstitutioner både nationalt og internationalt om at udvikle og udbrede ny energiteknologi. er i dag testområde for flere vedvarende energiformer. I de kommende år vil arbejde for, at denne satsning udbredes og integreres bredt, så befolkningen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.fl. bliver foregangseksempler for anvendelse, udvikling og formidling af de gode erfaringer. 5
7 Figur 2 Udvikling af grøn energiteknologi Grøn energiteknologi Demonstration og test Forskning og Uddannelse Lolland - CTF Erhvervsliv Vind Bølger Sol Jordvarme Brint/ Brændselsceller Biomasse / bioteknologi Vand / spildevand Kommunikation, branding og interessevaretagelse Innovative løsninger Lolland har allerede stor ekspertise inden for vindenergi. Lolland er det sted i verden, hvor der produceres mest energi fra vindmøller pr. indbygger. Der planlægges nye havmølleparker og en ny generation af færre og større landbaserede vindmøller såvel til test som til produktion. Ud over vindmøller skaber rammerne for at udvikle grøn energiteknologi inden for andre CO 2 neutrale og vedvarende energiformer sol, bølger, brint/brændselsceller, vand/spildevand og biomasse/bioteknologi. Et væsentligt element i udviklingen af grøn energi er at skabe symbioser mellem de forskellige energiformer, således at der skabes samlede grønne energikoncepter. 6
8 2.2 Reduktion af CO 2 udledning - vedvarende energi og energibesparelser Mål vil reducere CO 2- udledningen med 3 pct. årligt frem til vil udbrede viden og være i dialog med borgere og virksomheder om at reducere CO 2 -udledningen vil reducere CO 2 -udledningen ved at anvende vedvarende energi og ved at reducere sit energiforbrug igennem optimal adfærd og vaner. vil være et godt eksempel og feje for egen dør ved at arbejde med klima og energi i hele organisationen. vil samarbejde med borgere og virksomheder om at udbrede vedvarende energi og reducere energiforbruget i virksomheder og husholdninger. Figur 3 Reduktion af CO 2 -udledningen Reducere CO 2 Vedvarende energi - ny energiteknologi Energibesparelser Kommune Borgere Virksomheder Transport Kampagner, oplysning og samarbejde Nye energibærere 7
9 vil formidle og medvirke til at skabe rammer for at indføre nye energibærere i boliger, virksomheder, transport m.m. Kampagner og oplysning vil arbejde for, at CO 2 -reduktion bliver et mål for alle borgere på Lolland igennem kampagner og oplysning. vil sætte fokus på læring om klima og energi i skoler og andre steder, hvor børn og unge har sin dagligdag i kommunen. Herunder lære børn og unge om energirigtig adfærd og betydningen heraf. Kommunen fejer for egen dør Internt i er indgået aftaler med ledere for de decentrale enheder (børnehaver, skoler osv.) og administrationen om at reducere forbrug af el, varme, vand og papir. Med aftalerne sættes der fokus på systematisk at arbejde med klima og energi i 2009 og de kommende år i hele. er omfattet af den lovpligtige energimærkning af kommunale bygninger. Energimærkningen betyder, at bygningens energiforbrug bliver kortlagt, og der bliver anvist muligheder for energimæssige besparelser. er forpligtiget til at gennemføre rentable energibesparelsesprojekter med en tilbagebetalingstid på indtil 5 år. 2.3 Klimatilpasning Mål Lolland vil være på forkant i forhold til udvikling og gennemførelse af klimatilpasningsinitiativer. Lolland vil være pilotområde nationalt og internationalt for udvikling og afprøvning af klimatilpasningsinitiativer. Lolland vil udarbejde en samlet plan for klimatilpasning, der forener klimatilpasning med forbedringer for landbrug, natur og miljø. Lolland vil gennemføre konkrete pilotprojekter for klimatilpasning. Udfordringer Konsekvenserne af den globale opvarmning er, at der på kloden vil opstå flere ekstreme hændelser i form af tørkeperioder, oversvømmelser, stormfloder, orkaner og stigende havniveau. Det er forebyggelse og værn over for disse vejrsituationer, vil forholde sig til proaktivt til. Med 1/3 af beskyttet mod højvande af diger og et liv bag digerne gennem mange år er klimatilpasning en bydende nødvendighed. Der skal findes løsningsmodeller på de forventede ekstreme hændelser. Beboelsesområder skal sikres mod højvande og stormfloder, og der skal planlægges for, hvor der i fremtiden skal placeres diger eller være uberørt kyst. Ældre landvindinger skal måske opgives og nedlægges. 8
10 Ligeledes vil den øgede regnmængde og dermed overfladevand stille helt nye krav til håndtering af den samlede vandsituation på Lolland. Klimatilpasningsplan udarbejder en klimatilpasningsplan for indsatser i de enkelte sektorer og inden for specifikke geografiske områder. Planen følger op på regeringens klimatilpasningsstrategi fra marts 2008 med en konkret geografisk indsats. Det understreges, at indsatsen på den lavtliggende ø ikke alene kan bæres af de lokale grundejere og kommunen alene, men at klimatilpasning på Lolland også vil kræve et nationalt engagement. Særlige geografiske indsatser er forstærkning af diget på Sydlolland, beskyttelse af Nakskov ved ekstreme strøm og vindforhold, vekselvirkning mellem mere natur og beskyttelse af bebyggelse på Nord- og Vestlolland samt på øerne. Klimatilpasningsplanen for Lolland er desuden indpasset i forhold til strategien for Region Sjælland. I regionen ses kommunerne Odsherred, Greve og Lolland som pilotområder for klimatilpasning. I Kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer tages klimatilpasning op som et tværgående emne. Specifikt omkring planlægningen i forbindelse med Femern Bælt er en fremtidig klimasikring et vigtigt tema. Der skal gøres en indsats for at styrke naturindholdet i for at imødegå virkningen af klimaændringen. Der skal arbejdes for mere natur og mere biologisk mangfoldighed ikke kun i de udlagte naturområder, men også med skabelse af meget mere natur og biodiversitet i hele. Arbejdet med en klimatilpasningsplan følges af en gruppe, der dækker kommunens forskellige sektorer, forsyningsområdet, udviklingsselskaberne på klimaområdet, digelag, grundejerforeninger, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, DN samt Friluftsrådet. 2.4 Kommunikation, branding og interessevaretagelse Mål skal have et stærkt brand nationalt og internationalt som demonstrationsområde for vedvarende energi-, miljø- og klimaløsninger. Lolland skal være kendt i national og international sammenhæng som førende udviklingsområde for energiteknologi. Lolland skal aktivt styrke sin position i samarbejde med Region Sjælland, Vækstforum Sjælland samt nationale og internationale samarbejdspartnere. Tværgående for de tre hovedtemaer - grøn energiteknologi, CO 2 -minimering og klimatilpasning - gælder, at satser på samarbejde, interessevaretagelse og formidling både regionalt, nationalt og internationalt for at fremme og understøtte indsatserne. 9
11 Regionalt samarbejde har positioneret sig som en væsentlig aktør og samarbejdspartner i forhold til klima- og energiproblemstillinger. Sammen med Roskilde og Kalundborg Kommuner er Lolland Kommune udpeget som klimakommune i Region Sjælland, og sammen med Odsherred og Greve Kommuner er Lolland udpeget som eksempelkommune på klimatilpasningsområdet. Der er igangsat en række samarbejdsaktiviteter med Region Sjælland, Vækstforum Sjælland og de øvrige kommuner i Region Sjælland. er af Vækstforum Sjælland blevet udpeget som én af de kommuner, der skal synliggøre og positionere geografien Region Sjælland i forhold til COP 15-topmødet. Det gode samarbejde med Vækstforum Sjælland skal videreudvikles og styrkes. Regional klimastrategi repræsenterer, samarbejde med Kalundborg og Roskilde Kommuner, de 17 kommuner i et samarbejde med Region Sjælland om udvikling og implementering af en regional klimastrategi. Den regionale klimastrategi opstiller visioner, målsætninger og handleprogrammer inden for tre hovedoverskrifter: Klimatilpasning Forebyggelse Innovation og udvikling Der er en god sammenhæng mellem Den Regionale Klimastrategi og s Klimastrategi, og udmøntningen af de initiativer, der er beskrevet i handleplanerne, vil uden tvivl betyde muligheder for opnåelse af gode synergieffekter. Energiklynge Center Sjælland Derudover er udpeget som tovholder i et fælleskommunalt udviklingsprojekt omkring etablering af Energiklynge Center Sjælland, som skal facilitere og videreudvikle identificerede spirende energiklynger og agere som platform og driver for en fortsat innovation og udvikling af intelligente løsninger på klima- og energiområdet. Med projektet er det hensigten, at Region Sjællands 17 kommuner i endnu højere udstrækning skal indgå internt samarbejde på klima- og energiområdet, og at de gode resultater, som er skabt i enkeltkommuner, kan bredes ud til de øvrige kommuner. I den forbindelse skal de spændende løsninger, som er udviklet på Lolland bredes ud til det øvrige Region Sjælland. 10
12 3. Projekter har i 2009 især fokus på følgende fire store projekter: Brintsamfund Lolland (Vestenskov) Med brintsamfund Lolland satser kommunen på at blive europæisk rollemodel for brug af brintteknologi i stor skala. Projektet går ud på at skabe verdens første brintlandsby, hvor husstande får strøm og varme fra Lollands overskudsproduktion af vind inden udgangen af Onsevig Klimapark Onsevig Klimapark forsker i algedyrkning. Dyrkning af alger kan reducere udledning af CO 2 til atmosfæren og udledningen af næringssalte til havmiljøet. Desuden kan algedyrkning give et betydeligt bidrag til produktion af biomasse og udgøre et gyldigt alternativ til brug af fødevarer til produktion af biobrændsel. Horslunde energilandsby (Mulighedernes Land) Formålet er at omdanne Horslunde til en bæredygtig energilandsby, hvor man gennem lokale klimaaftaler mellem borgere og kommunen skal vise løsninger både i private hjem og landsbyens offentlige rum. Projektet har fokus på løsninger i eksisterende byggeri. Lolland Vand Lolland Vand består af seks delprojekter, der har Lolland Vand som fælles tema: Screening af landområder på Lolland Screening af landområder, der vil påvirkes, hvis havvandsniveauet øges med forskellige niveauer. Samt konkrete anbefalinger til klimatilpasningsløsninger. Sommer med hus til vand: Idékonkurrence til hvordan man kan etablere rekreative områder med sommerhuse og feriehusbebyggelse, hvor vand og land spiller sammen. International forskerkonference International forskerkonference om algeproduktion. Fremtidens landbrug Etablering af forsøgsdyrkning af afgrøder, der egner sig særlig godt til et klima med øgede regnmængder om vinteren og reducerende regnmængder i sommerhalvåret. Kyst- og landområder Mulighedernes Vand Udarbejdelse af metodebeskrivelse, der kan indgå i planarbejdet med natur og vand m.m. Udstilling for vedvarende energi Der etableres en udstilling for vedvarende energiformer med fokus på brint. 11
13 4. Handleplaner Handleplan 2009 for udvikling af grøn energiteknologi en erhvervsstrategisk satsning MÅL: - Lolland skal udnytte energiteknologi og energiproduktion optimalt som vækstdriver, der skaber varige arbejdspladser, tiltrækker nye arbejdspladser og styrker etablerede. - Lolland skal være kendt i national og international sammenhæng som førende demonstrations- og udviklingsområde for energiteknologi og produktion af energi baseret på vedvarende eller fornybare ressourcer. - Lolland skal være eksportør af knowhow og nøglefærdige løsninger, der illustrerer, hvordan andre egne af Danmark og verden kan håndtere klimaproblematikker konkret. - Lolland skal være kendetegnet ved en fortsat vækst i og opstart af grønne virksomheder. Aktivitet Mål/formål Målgruppe Metode Tovholder Innovative projekter Etablering af Energiklynge Center Sjælland i Lolland Videreudvikle planer for Energicluster Lolland Erhvervsarealer og forsyning Modtageapparat Udvikling og gennemførelse af innovative projekter med fokus på udvikling, tests og demonstrationer af forskellige former for vedvarende energi Etablering af et fælleskommunalt Energiklynge Center Sjælland, der kan understøtte, at kommunerne i endnu højere grad fungerer som koordinerende kraft for og drivere i forbindelse med udviklingsaktiviteter på klima- og energiområdet Den store satsning på vedvarende energi skal videreudvikles og skabe grundlag for etableringen af varige arbejdspladser og styrke de eksisterede indenfor grøn energi Der skal være tilgængelige og attraktive erhvervsarealer til rådighed med fokus på at skabe interessefællesskab for grønne virksomheder Sikre, at henvendelser fra potentielt tilflyttende virksomheder udløser en reaktion, hvor man kan tilbyde alt relevant information Kommuner, region, offentlige og private virksomheder, forsknings- og videninstitutioner m.fl. Eksisterende og nye virksomheder Potentielt tilflyttende og opstartende virksomheder i Lolland Potentielt tilflyttende virksomheder Brintlandsbyen Vestenskov, algeprojekt Onsevig, bølgekraftforsøg, demonstrationsområde for havmøller i Kappel. Samarbejde med klimakommuner, Region Sjælland, Vækstforum Sjælland, virksomheder og de videninstitutioner, som Vækstforum har indgået kontrakter med (dvs. RUC, Risø, TI, Copenhagen Capacity m.fl.). Identifikation af muligheder, lokaleringer, planlægning, udarbejdelse af procesplan mv. Der udarbejdes en samlet oversigt over eksisterende og potentielt ledige erhvervsarealer. Videreudvikling af toolbox og udrykningsteam med folk fra de relevante kommunale afdelinger som sørger for, at alle spørgsmål, som i samarbejde med LOKE, BaSS, IWAL, private virksomheder m.fl. i samarbejde med LOKE i samarbejde med Erhvervsråd L-F, BaSS, Grønt Center, Copenhagen Capacity 12
14 Tiltrækning af virksomheder Fundraising Viden flytter ind Uddannelse af grøn arbejdskraft inden for 72 timer Der skal gennemføres en offensiv indsats for at tiltrække flere virksomheder til Lolland indenfor greantech området Der skal løbende fundraises for at kunne gennemføre innovative udviklingsprojekter Vækstforum Sjælland har indgået kontrakter med flere videninstitutioner, herunder f.eks. RUC, RISØ, Copenhagen Capacity m.fl. Det er afgørende, at der på Lolland opnås let adgang til den viden, der produceres således, at den kan komme til gavn for virksomheder og offentlige institutioner Videreudvikling af igangsatte aktiviteter vedrørende uddannelse af arbejdskraft til greentech virksomheder Potentielt tilflyttende virksomheder Fonde af relevans Offentlige og private virksomheder og organisationer i Lolland Kommune Kommende ansatte i greentech virksomheder på Lolland virksomheder har, bliver besvaret på én gang. Der udpeges én kontaktperson, som styrer processen. De relevante virksomheder skal identificeres. Udarbejdelse af målrettet hvervemateriale og etablering af kontakt. Identifikation af relevante fonde, kontakt, udarbejdelse af ansøgninger mv. Via tværkommunalt samarbejde og samarbejde med Vækstforum skal der arbejdes for, at Lolland kan få gavn af de ydelser, som kontraktholderne skal gennemføre. Bredt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, organisationer mv. m.fl. i samarbejde med BaSS, Copenhagen Capacity, Invest in Denmark og erhvervsserviceaktørerne (Erhvervsråd L-F, Grønt Center) i samarbejde med BaSS, Erhvervsråd L-F, LOKE m.fl. i samarbejde med de øvrige kommuner m.fl. IWAL, Center for Erhvervsuddannelser Lolland-Falster, BaSS 13
15 Handleplan 2009 for Reduktion af CO 2 -udledning vedvarende energi og energibesparelser MÅL: - vil reducere sin CO 2 -udledning med 3 pct. årligt frem til vil udbrede viden og være i dialog med borgere og virksomheder om at reducere CO 2 -udledningen. Aktivitet Mål/formål Målgruppe Metode Tovholder Kommunen som Reducere sit energiforbrug og anvende vedvarende energi land Kommune Virksomheden Lol- Systematisk registrering godt eksempel Aftaler med de decentrale enheder feje for egen dør om at reducere energiforbruget via energiledelse og energibesparende adfærd 33 Information og vejledning Undervisning/ pædagogik Udbrede viden om den globale opvarmning og handlemuligheder. Folkeskoleelever i Energimærkning og energibesparelsesprojekter i bygninger Energihensyn ved indkøb Undervisning og aktiviteter Energilandsby Horslunde. Udbygning af fjernvarme Nybyggeri Kampagner og oplysning Vise energiløsninger i virkeligheden Horslunde omdannes til et eksempel på en bæredygtig energilandsby. Erfaringerne udbredes til resten af Lolland. Erstatte opvarmning ved oliefyr med fjernvarme baseret på flis og halm. Fremme af vedvarende energi og lavenergi i nybyggeri Oplysningskampagner der kan medvirke til, at CO 2 -reduktion bliver et mål for alle borgere på Lolland Inddrage energivirksomheder, som kan levere løsninger og vise det i virkeligheden evt. ved en lille udstillingskaravane. Borgere i Horslunde Borgere i Nakskov Borgere der planlægger nybyggeri i Borgere, virksomheder m.fl. Borgere, virksomheder Motivere til at indføre bæredygtige løsninger i private hjem i forbindelse med renovering, energiforbrug, transport o.l. Plan for udbygning af fjernvarme i Nakskov Udlægge område i kommuneplan. Påvirke og motivere til energibesparende adfærd, energirigtige indkøb og anvendelse af vedvarende energi via oplysning og vejledning. Demonstrere energiløsninger Lolland kommune i samarbejde med elsparefonden, energistyrelsen mv. i samarbejde med energivirksomheder 14
16 Handleplan 2009 for Klimatilpasning MÅL: - Lolland vil være på forkant i forhold til udvikling og gennemførelse af klimatilpasningsinitiativer. - Lolland vil være pilotområde nationalt og internationalt for udvikling og afprøvning af klimatilpasningsinitiativer. - Lolland vil udarbejde en samlet plan for klimatilpasning, der forener klimatilpasning med forbedringer for landbrug, natur og miljø. - Lolland vil gennemføre konkrete pilotprojekter for klimatilpasning. Aktivitet Mål/formål Målgruppe Metode Tovholder Plan for klimatilpasning Geografiske indsatser i 4 hovedområder: Sydkysten, Nakskov Fjord og by, Nord og Vestkysten, Maribo Sø området Mulighedernes vand Fremtidens landbrug Lolland som nationalt og internationalt pilotområde Koordineret indsats for klimatilpasning på Lolland/ Synliggørelse nationalt/ internationalt Beskyttelse af kyststrækninger og landområder på forskellig måde alt efter de geografiske forudsætninger Metodeudvikling for, hvordan vandet ved kysterne kan anvendes som et aktiv i planlægningen Etablering af forsøgsdyrkning af afgrøder, der egner sig til fremtidens klima Lolland er pilotområde for klimatilpasning i regi af KL og Kystdirektoratet og kan også blive det i internationalt perspektiv. Kommunen, digelag/pumpelag, landmænd, borgerne i de udsatte områder, grønne organisationer Kommunen, digelag/pumpelag, landmænd, borgerne i de udsatte områder, grønne organisationer Kommuner i Danmark og andre egne af Verden, der har lignede geografiske forudsætninger Landbrugets aktører og organisationer, forskere og eksperter Regioner/ kommuner i tilsvarende lavtliggende områder i Europa og i Danmark. Opfølgning på regeringens strategi med forslag til konkrete indsatser i sektorer og i geografiske områder på Lolland. Udarbejdelse af konkrete indsatsplaner for de 4 typer områder med skitserings af pilotprojekter. Sammenhæng med projektet Mulighedernes vand. Indarbejdes i kommuneplanen. Metodeudvikling, hvor man indtænker, hvordan vand og kystområderne i fremtidens klimaforandringer kan samtænkes. Der skal etableres testfaciliteter og dyrkes afgrøder der kan lede til et grundlag for at vurdere, hvilket plantemateriale og hvilke dyrkningsmetoder, der vil være optimalt i fremtidens klima, med øgede regnmængder om vinteren og reducerede regnmængder i sommerhalvåret Metodeudvikling og erfaringsudveksling omkring planlægning, strategier og pilotprojekter i EU., KL m.fl. og Grønt Center, Region Sjælland 15
17 Handleplan 2009 for Kommunikation, branding og interessevaretagelse MÅL: - skal have et stærkt brand nationalt og internationalt som demonstrationsområde for vedvarende energi-, miljø og klimaløsninger - Lolland skal være kendt i national og international sammenhæng som førende udviklingsområde for energiteknologi - Lolland skal aktivt styrke sin position i samarbejde med Region Sjælland, Vækstforum Sjælland samt nationale og internationale samarbejdspartnere Aktivitet Mål/formål Målgruppe Metode Tovholder Interessevaretagelse s mærkesager skal indtænkes i sager, strategier og beslutninger, der kan være af betydning for Lolland. Klimaindsatsen er et tværgående tema i Kommuneplanen. Offentlige og private virksomheder og organisationer Eksponering af styrkepositioner Internationale samarbejder med virksomheder og vidensinstitutioner Igangsætning og gennemførelse af initiativer, der kan synliggøre de mange styrkepositioner og sikre, at der lokalt opnås større ejerskab, samtidig med at Lolland opnår et stærkt brand nationalt og internationalt, som demonstrationsområde for vedvarende energi Videreudvikle eksisterende og initiere nye internationale samarbejdsrelationer, hvor det er relevant Borgere, turister, offentlige og private virksomheder og myndigheder, meningsdannere, forskere m.fl. Offentlige og private virksomheder og organisationer skal holde sig orienteret om sager og beslutninger, der har relevans for området og arbejde for, at Lollands interesser varetages her, f.eks. i Region Sjælland, Vækstforum Sjælland, i den regionale klimastrategi for Region Sjælland, i forbindelse med COP 15, nationale og internationale instanser mv. Afholdelse af klima- og energifestival (oplevelser med udgangspunkt i de eksisterende hotspots ), vedvarende energiudstilling med udgangspunkt i brintlandsbyen i Vestenskov, afholdelse af Forskningens Døgn m.v. De påbegyndte CTF-initiativer i internationale fora fortsættes (Grønland, Sydafrika, Canada, Sydkorea, Østersøen) og nye udbygges., BaSS m.fl., BaSS m.fl., BaSS m.fl. Energy Tours Guidede ture til demonstrations- og testanlæg Beslutningstagere, forskere, pressen, erhverv, borgere Turene tilrettelægges i forhold til de forskellige målgrupper., BaSS m.fl. 16
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mere4 Klima. Fakta Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder følgende indsatsområder:
4 Klima Dette kapitel handler om kommunens indsatser over for klimaforandringerne, samt hvilke forebyggende indsatser kommunen arbejder på, for at bidrage globalt til at minimere konsekvenserne af klimaforandringerne.
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereLolland Kommunes Erhvervsstrategi. December 2008
Lolland Kommunes Erhvervsstrategi December 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lollands udgangspunkt 4 1.2 Udmøntning af erhvervspolitik og handlingsplan 6 2 Vision, mål og indsatsområder...7
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereVelkommen til House of Energy
C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs mereStrategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune
Strategi for klima og grøn omstilling Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereDET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereFORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013
FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs mereUdkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved
Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mereForord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.
Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mere2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Læs mereBusiness Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014
Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereEnergipolitik Vision
Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereRegional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015
Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion
Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan
Læs mereDen internationale handlingsplan (forside)
Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.
Læs mereBæredygtig erhvervsudvikling
Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles
Læs mereBudgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger
Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A)
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereKommunen som facilitator for erhvervsudvikling
Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereIndstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. september 2013 Ny erhvervsplan for Aarhus 2014-2017 Et enigt Erhvervskontaktudvalg for Aarhus Kommune (EKU) har den 2. september 2013
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereUdgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 300200 Brevid. 2705424 Ref. TKS Dir. tlf. 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan 2019-22 23. januar 2018 Roskilde
Læs mereBilleddelen med relations-id rid13 blev ikke fundet i filen.
Bornholmermål 1: WILD GREEN - Bornholm har et positivt CO 2 -regnskab i 2035 Billeddelen med relations-id rid13 blev ikke fundet i filen. Bornholmermål 1: WILD GREEN - Bornholm har et positivt CO 2 -regnskab
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereKlimapolitik. for Gribskov Kommune
Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6
Læs mereFLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.
ENERGI TIL MERE En af vores store forcer i Esbjerg Kommune er vores evne til at stå sammen om at løse udfordringer og få det optimale ud af de muligheder, der byder sig. Derfor er Vision 2025 en fælles
Læs mereStillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region
Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereRESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015
RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud
Læs mereMål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret
Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.
Læs mereStrategi for bæredygtig udvikling
Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereGodkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi
Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mere. Udmøntning af midler til grøn satsning 2014
. Udmøntning af midler til grøn satsning 2014 Forretningsudvalget Brevid: 2374669 Resume Der fremlægges aktiviteter, som udmønter Regionsrådets midler til grøn Sagsfremstilling Der er i regionens budget
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik
Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereKlimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011
Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 1 Baggrund: Vi er i gang på 3 niveauer Visionering Visionen for Lindebjergskolen præsenteres Projektering Planlægning
Læs mereHvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv
Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv - Furesøs kommende erhvervspolitik Preben Sandberg Pettersson Formand for Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mere