Infant Mental Health Project

Transkript

1 Copenhagen Infant Mental Health Project Effects of Infant Mental Health Screening and Indicated Prevention Approaches: Evidence from a Randomized Controlled Study Projektperiode Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk børnepsykologi Specialist i psykoterapi KU Babylab, Institut for psykologi Københavns Universitet Mette.vaever@psy.ku.dk Dias 1

2 Baggrund for projektet Copenhagen Infant Mental Health Project (CIMHP) er en del af Københavns Universitets BabyLab. KU BabyLab: Grund- og anvendt forskning i typiske - og risiko-udviklingsprocesser hos spæd- og småbørn i interaktion med deres omgivelser Dias 2

3 Baggrund for CIMHP KU Babylabs vision: At bygge bro mellem forskning og praksis få vores viden fra laboratoriet ud at virke i virkeligheden og bidrage til at fremme psykisk sundhed hos spæd og småbørn -> Bidrage til en øget systematisk og evidensbaseret praksis på spæd- og småbørnsområdet -> Aktuelt ingen systematisk og standardiseret metode til vurdering/screening af barnets sociale trivsel i SP praksis (<-> måling og vejning) Babylab og Københavns Kommune: Tidligere velfungerende samarbejde med sundhedsplejerskerne i Kbh Kommune vedr mødre med fødselsdepression Bevilling fra TrygFonden efterår 2014: TrygFonden bevilger 5.7 millioner DKK Københavns Kommune/BUF bevilger DKK IfP medfinansierer 1.6 millioner DKK Total budget: 7.7 millioner DKK Mette Skovgaard Væver

4 CIMHP: Et komplekst projekt Sundhedsplejerskere fra Brønshøj-Vanløse Sundhedsplejerskere fra Amager Sundhedsplejerskere fra Indre By - Østerbro Københavns Kommune (BUF) Professor Antoine Guedeney, Hopital Bichat Claude Bernard, Paris Trygfondens Børneforsknings Center, Århus Universitet Dias 4

5 Copenhagen Infant Mental Health Project: Mål At fremme psykisk sundhed hos spædbørn Screening på to fokusområder Forældrenes psykiske trivsel: Screenes allerede i KK Barnets socio-emotionelle trivsel: Nyt at screene systematisk i KK Dias 5

6 Centralt fokusområde for spædbørns trivsel: Forældre Forældrenes psykiske trivsel Risikofaktor: Fødselsdepression Screeningsinstrument: Edingburg Postnatal Depression Scale (EPDS) Dias 6

7 Hvorfor screene for depression? Perinatale depressive symptomer er en risikofaktor for barnets psykiske udvikling samt for mor-barn relationen (Fx O Hara, 2013; Halligan et al., 2007; Murray, et al.,2011). Risikofaktor Perinatal depression Høj prævalens Op til 19 % af alle kvinder oplever depressive symptomer i løbet af de første 3 måneder efter fødslen. Moderat og Svær depression har en prævalens på ca. 7% (Gavin et al., 2005). Ved systematisk screening identificeres flere mødre, end hvis den professionelle bruger sin kliniske vurdering af, hvem der har en depression (fx Sheeder et al. 2009) Hvorfor screene alle? Indsats? Must ved screening Der er evidens for, at hvis vi kun fokuserer på de depressive symptomer og ikke mor-barn relationen, så kan vi ikke forvente, at interventionen vil flyde over og få effekt på barnet. (Forman et al. 2007, Cooper et al., 2009 & Cicchetti et al., 2000, Cooper et al, 2003 & Murray et al., 2003) Dias 7

8 Central fokusområde for spædbørns trivsel: Barnets sociale kontakt Copenhagen Infant Mental Health Project Barnets socioemotionelle trivsel Risikofaktor: Social tilbagetrækning Screeningsinstrument: Alarm Distress Baby Scale (ADBB) Dias 8

9 Hvorfor screene for social tilbagetrækning hos spædbørn? Tidlig social tilbagetrækning udgør en risikofaktor for senere vanskeligheder. Utryg undgående tilknytning ved 1 år (Beebe et al., 2002, Beebe et al., 2010). Prævalens: 4% Tidlige tegn på social tilbagetrækning kan øge risikoen for Dårligere kognitiv og sproglig udvikling ved 2½ år (Milne et al., 2009) Dårligere sociale og kommunikative evner ved 2½ år (Milne et al., 2009) Tilknytningsforstyrrelser ved 3. leveår (Guedeney 2000; Zeanah et al., 2000; Guedeney et al., 2013) Kan indikere autisme spektrum forstyrrelse Adfærdsforstyrrelser ved 5. leveår (Guedeney et al., 2013) (Se endvidere review over studier der har brugt ADBB: Guedeney, Matthey, Puura, 2013) Dias 9

10 Copenhagen Infant Mental Health Project: Formål At fremme psykisk sundhed hos spædbørn At implementere og validere ADBB, så flere børn og familier i risiko identificeres så tidligt som muligt At undersøge gyldigheden af EPDS i Danmark At undersøge effekten af støtte til familierne ved at sammenligne Care as Usual og Circle of Security-P Første gang ADBB bliver afprøvet og valideret i dansk kontekst Der eksisterer aktuelt ikke nogen valideret dansk version af EPDS Første gang at COS-P bliver testet i et RCT studie i DK Dias 10

11 Screeningsfase: Barn 2, 4, 8 mdr. SPL hjemmebesøg: Høj EPDS eller ADBB-score BabyLab på hjemmebesøg: Validering af EPDS og/eller ADBB score Observation af samspil Spørgeskemaer Interventionsfase Circle of Security (BabyLab) Care as usual (eksisterende tilbud i KK) Ikke inkluderede Follow-up fase: Barn mdr. Besøg i BabyLab. Her undersøges bl.a.: Barns tilknytning (SSP) Barns socio-emotionelle trivsel Barns kognitive, sproglige og motoriske udvikling Mors sensitivitet i samspil med barnet Forældres refleksive funktion Forældres caregiving stress Mors og fars psykiske trivsel Familie-funktion Dias 11

12 Alarm Distress Baby Scale (ADBB) Udviklet af den franske børne - og ungdomspsykiater og psykoanalytiker Professor Antoine Guedeney Giver et mål for barnets kapacitet til at indgå i socialt samspil (med en fremmed) Anvendes til vurdering af hvorvidt barnet udviser tegn på social tilbagetrækning. Skalaen kan bruges til observation af børn i alderen 2 24 mdr. Grundlaget for observationen er samspil med en fremmed i minimum 5-8 minutter. Under observationen har man fokus på 8 adfærdsområder der kan være tegn på social tilbagetrukket adfærd. Under undersøgelsen tager man mentale noter og selve scoringen foretages umiddelbart efter observationen af spædbarnet. Dias 12

13 Det socialt tilbagetrukkede barn Er fx svært at få øjenkontakt med, og hvis den opnås, kan det være svært at fastholde den. Øjenkontakt er en af de vigtigste markører for oplevelsen af at være i kontakt med et andet menneske. Ethvert spædbarn i trivsel vil fra fødslen søge og være interesseret i øjenkontakt, og dette er et af de vigtigste elementer i den tidlige relationsdannelse. Vil ofte være begrænset i sine emotionelle udtryk og vil derfor: Ofte sige færre lyde (både positive og negative) Ofte være begrænset i sin mimik Ofte udvise nedsat motoriske aktivitet (men socialt tilbagetrækning kan også komme til udtryk som hyperaktivitet). I samspil med et socialt tilbagetrukket barn vil man som undersøger ofte opleve, at det kræver en indsats at fastholde kontakten med barnet og i det hele taget bevare sin opmærksomhed på barnet. Dias 13

14 Relationelt betinget Prænatalt betinget Præmaturitet Alkoholskade Forsvarsmekanisme? Invaderende adfærd hos forældrene og/eller manglende responsivitet? Infantil depression? Permanent uforudsigelig forælderadfærd? Reaktion på manglende synkroni i samspillet? Hvad kan social tilbagetrækning være udtryk for? Først og fremmest: Et alarm signal, som vi bør lytte til og reagere på. IKKE en diagnose Autismespektrumforstyrrelser Stofpåvirkning under graviditet Visse syndromer og kromosomfejl, fx Prader-Willi syndrom Dias 14

15 Spædbarnet: Er ekspert i synkronisitet (1) ADBB kan bruges til at identificere tegn på, at barnets relationelle miljø af en eller anden grund igennem længere tid har været uforudsigeligt eller ikke-synkront. Professor Tronick udviklede still-face eksperimentet for at demonstrere, hvor sensitive børn er i forhold ikke-synkrone responser (eller manglende responser) fra andre særligt dets primære omsorgsgiver. Barnets reaktion i eksperimentet viser, hvor sensitive spædbørn er overfor ændringer i omsorgsgivernes følelsesmæssige tilstand og adfærd. Dias 15

16 Video: Still-face Dias 16

17 Spædbarnet: Er ekspert i synkronisitet (2) Da mor ændrer adfærd og laver still face reagerer barnet i eksperimentet ved først at benytte de strategier, det normalt ville bruge i samspillet med dets mor (peger, smiler, tager hænderne op til hendes ansigt, laver lyde). Da barnet oplever, at disse strategier ikke virker, bliver det tydeligt stresset (vender ansigtet væk, vrider sin krop, bruger høj skinger lyd) Børn til depressive mødre reagerer ikke på samme måde, sandsynligvis fordi de har opgivet (fx Tronick & Reck, 2009) Depression hos moren er en faktor, der på tværs af mange studier er blevet knyttet sammen med mangel på synkroni og mindre optimal gensidig regulering i samspillet med moren. (Beebe et al., 2007; Friedman, Beebe, Jaffe, Ross, & Triggs, 2010; Tronick & Reck, 2009; Feldman et al., 2009; Murray, FioriCowley, Hooper, & Cooper, 1996) Dias 17

18 Kan social tilbagetrækning bare være temperament? Der er mange diskussioner inden for spædbarnsforskningen i forhold til definitionen og betydningen af spædbarnets temperament. Selvom spædbørn varierer i stil og i forhold til, i hvor høj grad de responderer overfor forskellige former for stimuli (f.eks. pga. af temperamentsforskelle) så vil de stadig respondere på social interaktion med en voksen (Fox, 2004). Det vil sige, at et ikke socialt tilbagetrukket spædbarn kan være forsigtigt eller langsomt til at varme op overfor en fremmed, men det vil stadig ikke fremstå som socialt tilbagetrukket, når det vurderes ud fra ADBB metoden. Dias 18

19 Kulturel indflydelse? Der er ikke en højere forekomst af socialt tilbagetrukne børn i nogle kulturer frem for andre. Undersøgelserne er foretaget i: Armenien, Australien, Brasillien, Finland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Holland, Israel og Elfenbenkysten - og snart Danmark. Derimod blev der fundet forskelle mht. til social tilbagetrækning imellem høj (fx præmature) og lavrisiko grupper. Cuf-off scoren på 4/5 er blevet valideret i de forskellige kulturer men det anbefales, at validere skalaen, når den bruges i et nyt land. Det gør vi så nu i CIMHP. Dias 19

20 ADBB skalaen 8 items (adfærdsområder) 1.Ansigtsudtryk 2.Øjenkontakt 3.Generelt aktivitetsniveau 4.Selvstimulerende adfærd 5.Vokaliseringer 6.Reaktionstid i forhold til stimulation 7.Evne til at indgå i en relation 8.Opmærksomhedsinitiering og fastholdelse Dias 20

21 FX 1. Ansigtsudtryk Læg mærke til variationen og (antal) af skift i ansigtsudtryk, fremfor intensiteten i udtrykkene. Variationen af ansigtsudtryk er lavere jo yngre spædbarnet er To måneder gamle spædbørn er i stand til at vise tre emotioner: Interesse Tilfredshed / velbehag Afsky Syv måneder gamle spædbørn viser otte emotioner: Glæde Tilfredshed / velbehag Vrede Afsky Overraskelse Interesse Tristhed Ængstelighed Dias 21

22 Scoringskriterierne Hvert item rates på en skala fra 0 4: 0: Ingen usædvanlig adfærd / fuldstændig normal 1: En smule usædvanlig adfærd, men sikker på det 2: Tydelig usædvanlig adfærd 3: Meget tydelig usædvanlig adfærd 4: Massiv usædvanlig adfærd hele tiden Dias 22

23 Den totale scoring Scoringerne for de 8 items lægges sammen til en samlet score. Tolkning af den samlede score: 0-5= ingen tilbagetrækning 5-9= nogen tilbagetrækning 9-14= tydelig tilbagetrækning > 15= alvorlig tilbagetrækning Dias 23

24 CIMHP s aktuelle status ->75 sundsplejersker forventes certificerede i ADBB slut juni. ->Yderligere 25 optrænes og certificeres i efteråret. ->Inklusion til behandling fra juli. ->Certificeringen i ADBB tager udgangspunkt, i at SP er eksperter i at vurdere spædbørn det er bare nye spilleregler. ->SP har udtrykt bekymring for om brug af ADBB kan forstyrre familiernes tillid til dem, men erfaringer fra Norge og Frankrig viser, at ADBB virker tillids- og relationsopbyggende. ->SP har givet positive tilbagemelding på ADBB og på den objektivitet og mulighed for dokumentation, der gives med ADBB. Dias 24