EN KLINISK RETNINGSLINJE

Transkript

1 EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger. (faglige argumenter) 2 Væsentligt, at der er retningslinjer som sikrer kvalitet i fagligt arbejde gennem standardiseringer baseret på evidens Standardiseringer muliggør kollegial sparring internt i afsnit og mellem afsnit gennem fælles sprog (når kolleger flytter også) Sikrer at børn scores efter standard, som ikke er ny for forældre eksempelvis ved overflytninger. SIDST MEN IKKE MINDST: DDKM Patienter med smerter vurderes og behandles efter en fastlagt plan Formål: At sikre, at patienter med smerter: vurderes ved hjælp af fastlagt(e) metode(r) får lagt en plan for smertebehandling bliver revurderet regelmæssigt med henblik på justering af smertebehandlingen, så den bedst mulige behandlingseffekt opnås 3 Der foreligger retningslinjer for smertebehandling, der er udarbejdet på baggrund af nationale og internationale, evidensbaserede principper. Retningslinjerne omfatter som minimum følgende: Beskrivelse af de typer smerte- og patientkategorier, som enheden behandler Metode(r) til vurdering af smerter afhængig af patientkategori Krav om fastsættelse af behandlingsmål for den planlagte smertebehandling Vejledning i anvendelse og administration af lægemidler til smertebehandling Krav til patientjournaldokumentation af smertevurdering, information, behandlingsplan og effekt af smertebehandlingen Væsentligt at det foregår ud fra en standard, der sikrer metodisk stringens og høj kvalitet, så bedste evidens afdækkes. At der heri er inkluderet metoder til bedømmelse, godkendelse, monitorering og revision af en retningslinje for at give den vægt som NATIONAL anbefaling til en klinisk praksis STORT ARBEJDE; KRÆVER AKADEMISKE KOMPETENCER, SLIDDET VÆRD

2 10% af de ca årligt fødte børn indlægges på neonatalafdelinger på grund af præmaturitet, sygdom eller begge dele. Antallet af præmature er stigende(ifølge sundhedsstyrelsens opgørelse er risikoen for at føde præmaturt steget med 32 % i perioden fra ). Under indlæggelse bliver det neonatale barn udsat for gentagne smertefulde procedurer, samt nogle kan have smerter relateret til deres sygdom/tilstand. Der er i litteraturen enighed om : systematisk smertescoring er selve betingelsen for en standardiseret og valideret observation af smerter hos det neonatale barn, og at den bør være en central del af den neonatale sygepleje Der findes tilmed internationale anbefalinger om smertescoring af neonatale børn i Consensus statement for the prevention and management of pain in the newborn 7 8 Skal danne grundlag for smerte profylaktiske interventioner. Således at neonatale børn ikke unødigt udsættes for ubehag og mulige skadelige virkninger. (Anand ) Sygeplejeetiske retningslinjer FN Børnekonvention.. MANGE GODE GRUNDE, IKKE ETISK AT UNDLADE HUMANITÆRE GRUNDE Det anbefales i litteraturen, at barnet smertescores og at resultatet dokumenteres hver 4-6 time eller oftere, hvis den kliniske tilstand eller scoringen indikerer dette. Der skal desuden scores efter hver potentiel smertevoldende procedure for at evaluere effekten af den anvendte smerteintervention. Metoderne bør være udviklet specifikt til nyfødte og spæde med forskellige gestationsalder og til måling af både akutte og vedvarende smerter Endvidere bør der anvendes standardiserede metoder med evidens for validitet og reproducerbarhed, 9 10 På trods af viden om fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner på smerte har neonatale børns smerter været genstand for både underrapportering og mangelfuld intervention En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Speciel Interesse Gruppe (SIG) i Neonatalsygepleje ultimo 2007 på samtlige 20 danske Neonatalafdelinger viste, at kun 4 af disse anvender smertescoring som grundlag for vurdering af smerter hos nyfødte SVÆRT for hver afdeling selv at afsøge evidens.national anbefaling. Findes der et smertescoringsredskab som er : Pålideligt og gyldigt. Måler smerter Er let at implementere og anvende i daglig smertepleje. Målgruppe: Børn indlagt på neonatalafdelinger og defineres som: Mature børn fra fødslen til 28 dage efter fødslen, og præmature børn fra mulig overlevelse - svarende til 23. gestationsuger til 28 dage efter 40 fulde gestationsuger

3 Validiteten for de fysiologiske parametre som puls og BT ikke overbevisende, - ikke specifik for smerter. Er valideret til BÅDE præmature og mature Er valideret til BÅDE akutte, postoperative og kroniske smerter Er klinisk anvendelig for ikke monitorerede børn Muliggør ET smertescoringsinstrument som i afsnittet. Disse forhold udgør den endelige argumentation for at vælge COMFORTneo fremfor ex PiPP. 1. At anvende COMFORTneo til smertescoring af neonatale børn, både mature og præmature til vurdering af procedurale såvel som vedvarende og postoperative smerter (27). (Evidensniveau III; Evidensstyrke C) At udføre smertescoring hver 4-6 time eller oftere, hvis den kliniske tilstand eller scoringen indikerer dette, samt ved smertevoldende procedurer samt før og efter nonfarmakologiske og farmakologiske interventioner (8) (Evidensniveau IV; Evidensstyrke D). For at kunne kvalitetsovervåge smertevurderingen af neonatale børn bør denne dokumenteres i sygeplejejournalen. I henhold til DDKM (bilag 11) kvalitetsovervåges anbefalingerne således (Citat fra DDKM i kursiv): I Indikator 3 Der er gennemført halvårligt journalaudit, hvor følgende spørgsmål indgik: Er der dokumenteret en plan for smertebehandling?. Individuel plan for pleje og behandling af smerter foreligger (80 %). Indikator 4 Der er gennemført halvårligt journalaudit, hvor følgende spørgsmål indgik: Er der dokumentation for, at effekten af smertebehandlingen er vurderet?. Andelen af børn der smertescores med COMFORTneo hver 4.-6 time i det første indlæggelsesdøgn (80 %) Den lokale kvalitetsorganisation er ansvarlig for kvalitetsovervågningen.

4 Non-farmakologiske smerteinterventioner er en profylaktisk og komplementær tilgang til smertebehandling Non-farmakologiske smerteinterventioner har til en vis grad god effekt på neonatale børn som udsættes for procedurerelaterede smerter. Nonfarmakologiske interventioner kan ikke erstatte farmakologisk behandling af stærkere eller kroniske smerter. Hvis smerterne er milde, kan miljømæssige interventioner være adækvate, under forudsætning af fortsat smertevurdering. Sukkervand før, under og efter har større effekt, end kun sukkervand før smertevoldende procedurer. (obs godkendt klinisk retningslinje på CKR) Miljømæssige, adfærdsmæssige og ikke-farmakologiske støtteforanstaltninger anbefales for hver enkelt smertevoldende procedure. De farmakologiske muligheder anvendt i kombination med disse foranstaltninger kan have yderligere eller forstærkende virkninger ved proceduremæssige smerter og stress. Timing og støtte fra miljøet: Ved planlagte procedurer, (f.eks. blodprøvetagning eller anlæggelse af venflon), bør den optimale grundtilstand af stille årvågenhed være opnået før procedurens begyndelse. Hvis det er muligt, forstyr ikke barnets søvn, planlæg ikke smertevoldende procedurer i forbindelse med barnets måltider eller andre smertefulde invasive procedurerne, men tillad at barnet kommer sig/genvinder sin habituelle tilstand. Planlæg ingen andre invasive procedurer i mindst 2 timer efter den smertevoldende procedure. Udfør de smertevoldende procedurer i et roligt og afslappet miljø, reducer/beskyt barnet imod lys og støj så meget som muligt. Under og efter proceduren bør barnet ikke lades alene. OBS forsinkede reaktioner Lad barnet die (A) (Shah 2006) Eller sutte på en narresut (B) (Lago 2009) Lad barnet ligge hud-mod-hud hos forældrene før og under (B) (Lago 2009, Cignacco 2007, Kostandy 2008, Cong 2009) Omslut barnet med hænderne (C) (Lago 2009) (forældrenes er at foretrække) Svøb barnet for at støtte selvberoligende adfærd (C) (Lago 2009)

5 Oversættelse fra engelsk til dansk Facevalidering Tilbageoversættelse Pilotprojekt