Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Transkript

1 Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing

2 FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug, er at det skal være en hjælp til at få italesat det `anede, de første spæde signaler/tegn på mistrivsel hos et barn. Det `anede sættes der flere og flere ord på, efterhånden som der gennemføres en systematisk `undren over hvad det er, der er på spil for barnet i den kontekst, som det befinder sig i. Denne undren og undersøgelse kan ske med afsæt i iagttagelser og gennem dialoger mellem de relevante fagpersoner og med inddragelse af barnets forældre. Trivselsskemaet skal hjælpe den professionelle i forbindelse med tidlig opsporing, således at arbejdet med tidlig opsporing bliver en systematisk del af det professionelle arbejde med børn og unge i Viborg Kommune med henblik på en tidlig kvalificeret indsats og inklusion. Redskabet bruges til at sætte fokus på alle børns trivsel således at `alle børn ses - og er dermed en hjælp til tidligt at få fokus på børn der udviser tegn på begyndende vanskeligheder og/eller på børn som allerede er i vanskeligheder. Trivselsskemaet skal være med til at sikre at: der sættes ord på de nogle gange vage fornemmelser af at barnet ikke trives og udvikler sig optimalt det er muligt at have en kollegial dialog om de indledende iagttagelser, inden en mere systematisk beskrivelse og analyse med fokus på barnets kontekst og særlige individualitet og behov sættes i gang. Skolelederen/afdelingslederen introducerer trivselsskemaet og implementerer dets anvendelse på mellemtrinnet. Klub lederen introducerer trivselsskemaet og implementere dets anvendelse i klubben. SÅDAN GØR VI I VIBORG KOMMUNE: Trivselsskemaet udfyldes på og udfyldes for alle børn i oktober, januar og april. TOPI - ARBEJDSGANG På Klassetrivsel finder du en vejledning/manual til, hvordan du kommer godt i gang med anvendelsen af trivselsskemaerne. FORBEREDELSE Trivselsskemaet bygger på jeres iagttagelser og dialog omkring et barns trivsel og udvikling. Besvarelsen kræver derfor at I gør jer nogle overvejelser omkring børnene og deres trivsel og udvikling, og at I løbende undersøger og går i dialog både med kolleager, men også forældre omkring de iagttagelser og en evt. undren som I har omkring et barn GENNEMFØRELSEN AF TRIVSELSVURDERINGERNE I Trivselsskemaet vurderes hvert enkelt barns udvikling og trivsel på en tre-trinskala, hvor barnet vurderes til at være i henholdsvis: Grøn position Barnet trives, udvikler og lærer på alle områder Gul position Der er områder, som undrer og som skal undersøges og analyseres nærmere

3 Rød position Der er grund til bekymring. Handlinger skal sættes i gang Til hver af positionerne er der formuleret en række indikatorer, som hjælp til at vurdere barnets position (bilag 1). Derudover er det muligt at afgive en kommentar til den enkelte vurdering for at udfolde den afgivne vurdering. Skemaet besvares først individuelt af de medarbejdere, som er omkring barnet. På baggrund af den individuelle vurdering mødes teamet omkring barnet og fortager en fælles vurdering af barnets udvikling. Det er den fælles vurdering der er afgørende og som overføres til trivselsrapporten. EFTERBEHANDLING For børn i gul eller rød position: Der laves en analyse af de opretholdende faktorer via analysemodellen for at få nuanceret og udfoldet tegn og signaler på mistrivsel, og styrket grundlaget for kvalificeret indsats inden handlinger besluttes Forældrene inviteres til dialog for at dele undren, og for at inddrage forældrene og deres perspektiv På baggrund af analysen laves der en handleplan for indsatser i forhold til barnet i nuværende kontekst (SMTTE modellen). Der fastsættes datoer for opfølgning med forældrene og evt. tværfagligt team/sparring for på den måde at sikre et overblik over igangværende indsatser, samt status for opfølgning. Der opfordres til at gøre brug af tværfaglig sparring og /eller sammen med forældrene at bringe `barnets position ind til konsultativ drøftelse og kvalificering i kompetencecenteret. Formålet er, at kvalificere analysen og handleplanen. OPFØLGNING PÅ EKSISTERENDE HANDLEPLANER/UDVIKLINGSPLANER. Er der allerede lavet handleplan/iværksat en indsats i forhold til barnet på baggrund af tidligere trivselsundersøgelser, evalueres indsatserne på baggrund af den nye trivselsvurdering. Efter behov laves en ny analyse og en ny handleplan i samarbejde med forældre og kollegaer/tværfaglige kolleger. Det aftales kontinuerlige dialoger og løbende inddragelse af forældrene i forhold til udvikling og indsatser, så forældrene oplever at være aktivt medskabende i forhold til at forandre på deres barns trivsel. Der fastsættes nye datoer for opfølgning med forældrene og tværfagligt team/sparring for på den måde at sikre et overblik over igangværende indsatser, samt status for opfølgning.

4 TRIVSELSSKEMA OBS! Vurderingerne inden for specialområdet skal ske med udgangspunkt i barnets kognitive, emotionelle, sansemotoriske funktionsniveau og sociale forudsætninger. Konkret betyder dette, at på trods af nedsat funktionsniveau kan et barn godt være i grøn position. BØRN I GRØN POSITION: BARNET TRIVES, UDVIKLER SIG OG LÆRER PÅ ALLE OMRÅDER Barnet har en god, stabil kontakt til mindst andet barn på tilsvarende udviklingsniveau Barnet er aktivt deltagende i læringsfællesskaber og får udbytte heraf Barnet udviser tilfredshed med sig selv Barnet tror på egne evner Barnet har en god og stabil omsorg fra voksne Barnet vurderes at være i en positiv udvikling Barnet kan vise glæde og begejstring Barnet opleves at have et positivt selvbillede Barnet genkender egne og andres følelser Barnet har gode dialogkompetencer Barnet har et stabilt fremmøde Andre tegn på trivsel BØRN I GUL POSITION: DER ER OMRÅDER, SOM UNDRER OG SKAL UNDERSØGES OG ANALYSERES NÆRMERE Barnet deltager kun sporadisk i læringsfællesskabet og har ringe udbytte heraf Barnet har begrænset eller ingen øjenkontakt Barnet opleves som utilfreds med sig selv Barnet mangler tro på egne evner Barnet opleves flagrende og ukoncentreret Barnet opleves at have en udad-reagerende adfærd Barnet opleves at vise en bekymrende indadvendt adfærd Barnet viser sjældent glæde og begejstring Barnet har vanskeligheder ved at genkende egne og andres følelser Barnet har sjældent kontakt og omsorg fra voksne Barnet har ingen eller sjældent lege- eller samværsaftaler Barnet har drypvist fravær Andre tegn på mistrivsel BØRN I RØD POSITION: DER ER GRUND TIL BEKYMRING. HANDLINGER SKAL SÆTTES I GANG Barnet opleves at have forældre, hvor egne behov fylder meget Barnet deltager ikke i læringsfællesskabet og har ingen udbytte heraf Barnet har sjældent eller ustabil kontakt og omsorg fra voksne Barnet opleves som nederlags præget Barnet bærer bekymringer med fra hjemmet Barnet tror ikke på egne evner Barnet viser ikke glæde og begejstring Barnet opleves trist, vred eller indelukket

5 Barnet har vanskeligheder med at genkende egne og andres følelser Barnet har meget fravær Andre tegn på mistrivsel som kræver uddybende kvalitativ vurdering HJÆLPESPØRGSMÅL I DIALOGEN OMKRING UDFYLDELSE AF FÆLLESSKEMA Grøn position I drøftelserne med kollegaer fokuserer man på fastholdelsen af trivsel; herunder hvilke faktorer opretholder den gode trivsel. Spørgsmål til refleksion og dialog Hvordan kan du se, at barnet trives? Hvad er det der gør at barnet trives? Hvad kan du gøre mere af så barnet trives endnu bedre? Gul position eller Rød position I drøftelserne har man særligt fokus på konteksten barnet er en del af og relationerne. Disse overvejelser kan være starten på en analyse. Forældrene inddrages i de videre undersøgelser og arbejde, hvis deres barn er i gul eller rød position. Gul position Har du afprøvet noget i forhold til det, der undrer dig hvordan reagerede barnet? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvordan påvirker din relation barnet? Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvilke forskelle er der i jeres oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om jer? Hvornår ser du barnet trives? Hvad er det der gør at barnet trives? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet Hvordan skal du handle på din undren? Rød position Hvordan kan du se at barnet ikke trives? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvilke forskelle er der i vores oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om os? Hvornår ser du, at barnet trives? Hvad gør, at barnet trives i de situationer? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet?

6 Hvorvidt vurdere I, at barnet påvirkes af hjemmets mangel på eller behov for kompetenceudvikling for at kunne håndtere barnets vanskeligheder? Hvad skal undersøges? Hvordan skal der handles på vores bekymring? o o o Hvordan skal vi inddrage forældrene? Hvem skal handle hvornår? Hvem er tovholder?