Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Transkript

1 Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1

2 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene eller eksistentielt at føle sig socialt isoleret Ikke et mål for størrelsen af det sociale netværk ej heller et mål for funktionen af de sociale relationer Kan være en følge af forandringer i de sociale relationer (tab, konflikter osv.), men kan også forekomme i intakte netværk Ensomhed er en kronisk stressende tilstand uden mulighed for at slippe fri Weiss 1973 Kan opdeles i social ensomhed (skyldes manglende social integration) og følelsesmæssig ensomhed (skyldes at man mangler en nær fortrolig man er forbundet til (attachment figure)) Dias 2

3 Sundhedsprofilen Danmark * Andel ofte uønsket alene Højest blandt årige og 75+ årige Lidt højere blandt kvinder Lidt højere blandt unge i 2013 end i 2010 lidt lavere blandt de 75+ årige i 2013 end i 2010 MÆND KVINDER Dias 3

4 Andel ofte uønsket alene opdelt på samlivsstatus Sundhedsprofilen 2013 kvinder og mænd Dias 4

5 UCLA 3 items måling af ensomhed 1) Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? 2) Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? 3) Hvor ofte føler du dig holdt udenfor? Sjældent, en gang imellem, ofte Score 3-9, score 7-9 defineret som ensomme Dias 5

6 Ensomhed i befolkningen forekomst og metodiske overvejelser. Mathias Lasgaard og Karina Friis, Region Midt 2015 Ældresagen 2015 Dias 6

7 Mødes sjældent med familie % Kvinder Mænd år år år >=75 år Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Dias 7

8 Mødes sjældent med venner, % Kvinder Mænd år år år >=75 år Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Dias 8

9 Har aldrig/næsten aldrig nogen at tale med, hvis problemer eller behov for hjælp, % Kvinder Mænd år år år >=75 år Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Dias 9

10 Dias 10

11 Faktorer der har betydning for om ensomhed opstår Alder, køn, social status, samlivsstatus Modsætning mellem den støtte man kan opnå fra sine relationer og det man har brug for Mangel på sociale relationer, nedsat følelse af social integration og tilknytning Sociale færdigheder Følelsen af ensomhed Begivenheder som: tab af nærtstående, flytning til nyt område Gener/arv Personlighed Loneliness. Cacioppo, John T.; Hawkley, Louise C. Leary, Mark R. (Ed); Hoyle, Rick H. (Ed), (2009). Handbook of individual differences in social behavior., (pp ). New York, NY Dias 11

12 Helbredsmæssige konsekvenser af ensomhed hos ældre Højere blodtryk Depressive symptomer Nedsat kognitiv funktion Følelsen af ensomhed Højere cortisolniveau stresshormon Højere dødelighed Højere inflammationsniveau Iskæmisk hjertekarsygdom Dårligere søvn Dias 12

13 Social isolation og dødelighed blandt midaldrende og ældre Velkendt sammenhæng mellem social isolation og dødelighed Kan denne sammenhæng forklares af højere ensomhed blandt de socialt isolerede? 5600 deltagere i English Longitudinal Study of Aging (ELSA) 52+ år. Fulgt gennemsnitligt 7¼ år mhp. dødelighed Social isolation, loneliness, and all-cause mortality in older men and women. Steptoe et al. PNAS 2013 Dias 13

14 Mål for social isolation og ensomhed Social isolation skala 0-5: 1 point hvis hhv.: 1) ugift/ ikke samlevende, havde mindre en månedlig kontakt (face-to-face, telefonisk, ) med 2) børn, 3) andre familiemedlemmer og 4) venner og 5) hvis de ikke deltog i sociale aktiviteter som fx en klub eller foreninger. Samlet score 0-5, score >=2 socialt isolerede Ensomhed skala 3-9 UCLA scale f.eks. hvor ofte savner du at være sammen med nogen (næsten aldrig/aldrig, nogle gange, ofte) score >=6 ensomme. Social isolation, loneliness, and all-cause mortality in older men and women. Steptoe et al. PNAS 2013 Dias 14

15 Resultater Social isolation, loneliness, and all-cause mortality in older men and women. Steptoe et al. PNAS % forhøjet dødelighed blandt de socialt isolerede, forskelle i ensomhed kan ikke forklare dette Dias 15

16 Resultater Effekten af ensomhed forklares af køn, alder, uddannelse, etnicitet, civilstand og Social isolation, loneliness, and all-cause mortalityhelbredsfaktorer in older men and women. Steptoe et al. PNAS 2013 Dias 16

17 Interventioner mod social isolation og ensomhed Ældresagen 2015 Dias 17

18 Interventions targeting social isolation in older people: a systematic review. Formål: at undersøge effektiviteten af interventioner designet til at lindre social isolation og/eller ensomhed blandt gamle mennesker, samt undersøge helbredseffekter af sådanne interventioner. Randomiserede, kontrollede undersøgelser eller andre kontrollerede studier. Undersøger interventions effekt på 3 udfald: *socialt helbred (ensomhed, social isolation, strukturelle relationer, funktionel støtte) *mentalt helbred (depression, mentalt/psykologisk velbefindende) *fysisk helbred (fx selvopfattet helbredsstatus, blodtryk, dagligt medicinindtag) Dias 18

19 Interventions targeting social isolation in older people: a systematic review. Karakteristika ved interventioner med positiv effekt på en enten sociale relationer, psykisk eller fysisk helbred: *tilbyder en social aktivitet eller social støtte i en gruppe *mulighed for at de ældre selv kan påvirke og deltage aktivt i interventionen. *målrettet specifikke grupper Dias 19

20 Dias 20 1 eksempel på en intervention

21 Pitkala et al. 2009: Effects of Psychosocial Group Rehabilitation Formål: At undersøge effekten af en psykosocial gruppe rehabiliteringsmodel på selvvurderet helbred, brug af sundhedsydelser og omkostninger, og dødelighed blandt ældre ensomme mennesker. Setting: 6 mindre lokalsamfund i Finland; 6 rehabiliteringscentre og et dagcenter. 2 gruppeledere hvert sted (sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut) modtog grundig træning. Studiepopulation: Rekruttering via spørgeskema til >75 årige boende i eget hjem. 80% boede alene, 75% kvinder. Interview og vurdering af studiedeltagere ved baseline, 3 måneder, og 6 måneder (alle i 2003). Registeropfølgning. Dias 21

22 Pitkala et al. 2009: Effects of Psychosocial Group Rehabilitation Dias 22

23 Pitkala et al. 2009: Effects of Psychosocial Group Rehabilitation Interventionen: Ugentlige møder af 5-6 timer i 3 måneder. 7-8 personer + 2 gruppeledere/facilitatorer. Aktiviteter valgt mhp. fælles interesse og engagement i grupperne. Altid mulighed for at deltagerne kunne påvirke programmet for møderne. Kontrol: Som vanligt. 3 2-timers sessioner med sygeplejersker fra studiet. Dias 23

24 Resultater Pitkala et al. 2009: Effects of Psychosocial Group Rehabilitation Efter 24 måneder var overlevelsen i interventionsgruppen 97% mod 90% i kontrolgruppen. Selvvurderet helbred var bedre i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Lavere forbrug af sundhedsydelser i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Sparede årlige sundhedsudgifter til interventions- i forhold til kontrolgruppen oversteg udgifter til interventionen (inkl. grupperehabilitering, programomkostninger t. transport, måltider, uddannelse af gruppelederne). Dias 24

25 Litteratur Loneliness. Cacioppo, John T.; Hawkley, Louise C. Leary, Mark R. (Ed); Hoyle, Rick H. (Ed), (2009). Handbook of individual differences in social behavior., (pp ). New York, NY Cacioppo et al. Loneliness as a specific riskfactor for depressive symptoms: cross-sectional and longitudinal analyses. Psychol Aging 2006;21: Hackett et al. Loneliness and stress-related inflammatory and neuroendocrine responses in older men and women. Psychoneuroendocrinology 2012;37: Hawkley et al. Loneliness predicts increased blood pressure: 5-year cross-lagged analyses in middle-aged and older adults. Psychology and Aging 2010;25: Steptoe et al. Social isolation, loneliness, and all-cause mortality in older men and women. PNAS 2013;110: Lasgaard M og Friis K. Ensomhed i befolkningen forekomst og metodiske overvejelser. Region Midt Dias 25