Sådan følges I ad når den ene er blind eller svagsynet
|
|
- Randi Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sådan følges I ad når den ene er blind eller svagsynet
2
3 Sådan følges I ad når den ene er blind eller svagsynet
4 Kolofon Titel: Sådan følges I ad når den ene er blind eller svagsynet Copyright 2012 Instituttet for Blinde og Svagsynede Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri Udgivet af: Instituttet for Blinde og Svagsynede Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri, udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri er en enhed i Socialstyrelsen, Socialministeriet. Videnscentrets opgave er at udvikle, indsamle, bearbejde og formidle viden om handicap, hjælpemidler og socialpsykiatri med henblik på at bistå kommuner, regionale og private tilbud med udvikling og kvalificering af de lokalt forankrede rådgivnings- og vejledningstilbud. Forfatter: Lisbeth Hallestad, Instituttet for Blinde og Svagsynede Redaktion: Bendt Nygaard Jensen og Marie Herholdt Jørgensen Illustrationer: Neel de Thurah Simonsen Layout: 4PLUS4 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri Landemærket København K Yderligere eksemplarer af denne pjece fås gratis og kan bestilles eller downloades på under menupunktet Udgivelser. 2 VIDEN TIL GAVN
5 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Råd til ledsageren... 5 Råd til den blinde/svagsynede... 7 Ledsagning Sådan holder I fast i hinanden... 8 Sådan passerer I sammen et smalt sted Sådan skifter I side Sådan skifter I retning Sådan går I sammen gennem en dør Sådan går I sammen op eller ned ad en trappe Stole Ukendte lokaler Toiletter Udendørs Bildøre På indkøb Rulletrapper Førerhund Kørestole Kort om mobility
6 Sådan følges I ad Indledning Dette hæfte er især skrevet til den blinde/svagsynede og hans familie, venner og kolleger samt til fagfolk, der indimellem kommer i kontakt med blinde/svagsynede. Hvis man er blind eller svagsynet, er det ofte en god løsning at benytte en seende ledsager. Det er en sikker og effektiv måde at færdes på, især i ukendte omgivelser, eller hvis der er midlertidige ændringer i de kendte omgivelser. Når en blind eller svagsynet person ledsages af en seende, er det praktisk, at begge er enige om, hvordan det skal foregå, og hvordan man fx håndterer døre, trapper osv. Dette hæfte giver en kort gennemgang af de grundlæggende teknikker, som det kan være praktisk, at begge parter kender. De kaldes under ét for ledsageteknik. Hvis man ofte følges ad, vil man sikkert tilpasse nogle af dem og finde sin egen måde at gøre det på. Mange svagsynede har en synsrest, som er en hjælp, når man skal orientere sig. Mange har kun problemer om aftenen eller om natten, eller når der er dårlig belysning. Det kan derfor være afhængigt af situationen, om man gerne vil ledsages, eller om man helst vil klare sig selv. Ledsageteknik er faktisk ikke så svært. Det vigtigste er, at den seende ikke skubber den blinde/ svagsynede foran sig eller uopfordret slæber af med ham. Ledsageteknik er tænkt som et ligeværdigt samarbejde mellem de to personer, der følges ad. Ofte er både den blinde/svagsynede og den seende usikre på, hvordan man skal forholde sig. Derfor indledes hæftet med nogle råd til begge parter. Derefter følger en gennemgang af de grundlæggende ledsageteknikker og en række særlige situationer. For nogle af punkterne er der desuden beskrevet nogle variationer, som kan benyttes, hvis den person, der ledsages, er gangbesværet eller har brug for ekstra støtte, fx på grund af svimmelhed. 4 VIDEN TIL GAVN
7 Råd til ledsageren Sig, hvem du er, når du møder en person, der er blind eller svagsynet. Det er ikke altid let at genkende folk på stemmen alene. Hvis du vil give hånd, så sig, at du gør det. Brug altid den blinde/svagsynedes navn, når du taler til ham i en gruppe, så han ved, at det er ham, du henvender dig til. Vend ansigtet mod den blinde/svagsynede, når du taler til ham. Brug ordet se på helt normal vis. Sig dit navn, hver gang du kommer ind i lokalet, og når du forlader det igen. Det er ikke rart at skulle gætte sig til, hvem der er i lokalet eller at tale til en, der er gået sin vej. For enkelhedens skyld omtales den blinde/svagsynede som han og den seende ledsager som hun i dette hæfte. Det afspejler også rollefordelingen i den film, som er udgivet på baggrund af dette hæfte (se side 27). Desuden har den blinde/svagsynede altid mørkt hår på billederne. 5
8 Når du skal vise den blinde/svagsynede noget, så undlad at flytte på hans hænder. Lad ham i stedet følge din arm/hånd ned til genstanden. Undgå at lade døre eller skabslåger stå halvåbne, og sæt stole på plads efter dig, ellers risikerer den blinde/svagsynede at støde ind i dem. Hvis du vil advare den blinde/svagsynede, så undlad at bruge alarm-udtryk som fx pas på!, medmindre der virkelig er fare på færde. Giv i stedet en besked, der kan bruges, fx der står en kaffekop lige foran din højre hånd. Personale og fagpersoner på fx hospitaler eller plejehjem bør ud over at præsentere sig også sige, hvad deres ærinde er. Efterlad aldrig en helt blind person alene uden et fast holdepunkt. Vis ham i stedet hen til en stol, en væg eller andet, der har en kendt placering. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt den blinde/svagsynede ønsker hjælp, så spørg! Lad være med bare at gribe fat i ham eller gøre ting for ham. Tit vil han måske helst klare sig selv. 6 VIDEN TIL GAVN
9 Råd til den blinde/svagsynede Gør din indflydelse gældende. Sig til, hvis du gerne vil have hjælp og hvis du helst vil være fri. Forklar, hvilken hjælp du gerne vil have. De fleste vil gerne hjælpe, men mange er usikre og bange for at gøre noget forkert. Hvis en seende tager fat i dig for at ledsage dig, så gør opmærksom på, at du helst vil holde fast i hende. 7
10 Sådan følges I ad Ledsagning Sådan holder I fast i hinanden Det er den blinde/svagsynede, der holder fast i ledsageren, ikke omvendt. Ledsageren kan vise, hvor hun er, ved at berøre bagsiden af den blinde/svagsynedes hånd. Den blinde/svagsynede tager fat i ledsagerens arm over albuen med et gaffelgreb, dvs. med tommelfingeren på ydersiden af ledsagerens arm og de fire fingre ind mod ledsagerens krop. Håndleddet skal være strakt. Den arm, som den blinde/ svagsynede har fat i, kaldes her i teksten ledsagearmen ; hånden på dén side kaldes ledsagehånden. Ledsagearmen kan være strakt eller bøjet, men begge parter skal holde overarmen tæt ind til kroppen så mærkes bevægelserne bedre. 8 VIDEN TIL GAVN
11 Det vigtigste er, at ledsageren går lidt foran den blinde/svagsynede, så hun kan fungere som skjold. Ledsageren skal gå et lille skridt foran den person, der ledsages. På den måde kan ledsageren bedst med bevægelser og ord signalere, hvad der skal foregå. Det gør det også muligt for den blinde/svagsynede at tage aktivt del i ledsagningen, fx regulere tempoet, lukke døre og selv afgøre, hvornår ledsagningen afsluttes. Ledsageren skal så vidt muligt gå i lige linjer og rette vinkler det letter orienteringen for den blinde/svagsynede. Og husk, at I fylder for to. Ved stor højdeforskel kan den blinde/svagsynede enten lægge hånden på ledsagerens skulder eller holde med gaffelgreb rundt om håndleddet. 9
12 Ekstra støtte Hvis den person, der ledsages, er dårligt gående eller usikker, kan ledsageren give ekstra støtte ved at bruge det støttende greb: Tag den blinde/svagsynede under armen, og hold fast i hans hånd, hvis armlængden tillader det, eller rundt om hans håndled eller arm. Samtidig med støttegrebet kan ledsageren eventuelt række over og tage fat i den blinde/svagsynedes frie hånd. 10 VIDEN TIL GAVN
13 Sådan passerer I sammen et smalt sted Ved at føre sin strakte ledsagearm om bag ryggen kan ledsageren markere, at der er smal passage. På den måde trækker hun nærmest den blinde/ svagsynede ind bag sig i gåsegang. Samtidig kan hun fortælle den person, der ledsages, at de nu skal gennem et sted, hvor der er smal passage. Den blinde/svagsynede træder ind bag ledsageren og strækker armen for ikke at træde hende i hælene. Det er bedst, hvis ledsageren ikke vender sig om eller drejer kroppen det kan forvirre den blinde/svagsynede. I nogle situationer, fx mellem stolerækker i et teater, kan I vælge begge to at gå sidelæns. Når det smalle sted er passeret, fører ledsageren sin ledsagearm tilbage til udgangspositionen, og I fortsætter som oprindeligt. Ekstra støtte Hvis der er behov for endnu mere støtte, kan ledsageren gå baglæns foran den blinde/svagsynede og give ekstra støtte ved at holde rundt om begge hans underarme. Hvis I skal passere et smalt sted eller et sted, hvor der er trængsel, fungerer det bedst, hvis den blinde/ svagsynede træder ind bag ledsageren og går i gåsegang uden at slippe grebet i ledsagerens arm. 11
14 Sådan skifter I side I nogle situationer kan det være hensigtsmæssigt, at den blinde/svagsynede skifter side for at holde i ledsagerens anden arm. Det kan fx være, når man skal gennem en dør, for at få fat i et trappegelænder, på befærdede steder, eller hvis man bærer på noget tungt. Begge parter kan foreslå et sideskift. Sideskiftet kan foretages, enten mens I går, eller når I står stille. Det er vigtigt, at den blinde/svagsynede ikke slipper kontakten til ledsageren. Når der skal skiftes side, lader den blinde/svagsynede sin frie hånd glide hen over ledsagerens ryg og griber den modsatte arm, inden han slipper grebet i den arm, han først havde fat i. Når I skifter side (bytter plads), er det den blinde/svagsynede, der går bag om ryggen på ledsageren og stiller sig ved hendes anden side. Herefter fortsætter I som før, bortset fra at I nu har byttet plads. Af hensyn til den blinde/svagsynedes orientering og retningsfornemmelse er det vigtigt, at ledsageren ikke drejer overkroppen, men holder retningen. Af hensyn til orienteringen er det også den blinde/svagsynede, der skifter side bag ryggen af ledsageren, mens ledsageren bliver stående på samme sted. 12 VIDEN TIL GAVN
15 Sådan skifter I retning Den blinde/svagsynede må ikke slippe ledsageren. Den blinde/svagsynede tager derefter fat med sin frie hånd om ledsagerens anden arm og slipper først det oprindelige greb, når det nye greb er etableret. Herefter drejer I jer, så I begge står med ansigtet i den retning, I kom fra. Når I begynder at gå igen, genetablerer I positionen, hvor den blinde/svagsynede går et halvt skridt bag ledsageren. Hvis I ønsker at vende rundt og gå i modsat retning på et sted, hvor der kke er så meget plads, fx i en elevator eller i en forretning, stopper I op og vender jer mod hinanden, så I står ansigt til ansigt. 13
16 Sådan går I sammen gennem en dør Det er nemmest, hvis den blinde/svagsynede befinder sig i den side, hvor dørens hængsler er, så det kan være nødvendigt at skifte side, inden I går gennem døren. Ledsageren åbner døren med sin frie hånd og lægger derefter sin ledsagehånd på håndtaget. Den blinde/svagsynede følger ledsagerens arm ned til håndtaget. Hvis døren åbner udad, tager han først fat i håndtaget, efter at I begge er gået gennem døren. Når I kommer til en dør, fungerer det bedst, hvis ledsageren åbner døren og går først igennem; derefter går den blinde/svagsynede gennem døren (i gåsegang) og lukker døren uden at slippe ledsageren. 14 VIDEN TIL GAVN
17 Nu går først ledsageren og derefter den blinde/ svagsynede gennem døren (i gåsegang). Det er den blinde/ svagsynede, der lukker døren. Den blinde/svagsynede må på intet tidspunkt give slip på sin ledsager. Ekstra støtte Ledsageren går baglæns (forrest) og holder den blinde/ svagsynede i hænderne eller rundt om underarmene. eller Ledsageren bevarer støttegrebet, men stiller sig sidelæns i døren og går sidelæns igennem. Ledsageren håndterer døren med sin frie hånd. Hvis døråbningen er for smal, går ledsageren baglæns. 15
18 Sådan går I sammen op/ned ad en trappe Når I kommer hen til en trappe, placerer ledsageren sig helt henne ved det første trin og fortæller den blinde/svagsynede, om trappen går op eller ned. Ledsageren skal først fortælle om trappen, når I er helt henne ved den. Ledsageren træder ned/op på det første trin og venter, til den blinde/svagsynede er fremme ved trinnet. Den blinde/svagsynede er stadigvæk et skridt bag ledsageren. Det vigtigste, når I går på trapper sammen, er, at ledsageren går et trin foran den blinde/svagsynede og husker at sige, om trappen går op eller ned. 16 VIDEN TIL GAVN
19 Sammen går I ned/op ad trappen et trin forskudt. Når den blinde/svagsynede er færdig med trappetrinnene, stopper ledsageren op. Hvis der er et gelænder, kan ledsageren vise den blinde /svagsynede, hvor det er, så kan han følge gelænderet med sin frie hånd, hvis han vil. Den letteste måde at finde gelænderet på er, hvis han lader sin frie hånd glide ned langs ledsagerens arm og ned til gelænderet. Hvis trinnenes bredde varierer (fx vindeltrappe), skal den blinde/svagsynede gå i den side, hvor trinnene er bredest. Det vil altså sige, at ledsageren stopper tre gange: Første gang, når ledsageren står ved starten af trappen. Anden gang, når ledsageren er et trin oppe/nede, og den blinde/svagsynede er nået hen til trappens start. Tredje gang, når ledsageren har set, at den blinde/ svagsynede er færdig med trappetrinnene. 17
20 Ned ad trappe: Op ad trappe: Det er vigtigt, at ledsageren først stopper, når den blinde/svagsynede er nået op/ned. 18 VIDEN TIL GAVN
21 Ekstra støtte Hvis der er brug for ekstra støtte, kan ledsageren benytte det støttende greb og gå på samme trin som den blinde/svagsynede og med samme fod forrest. Eller ledsageren kan gå baglæns på trappen foran den blinde/svagsynede, mens grebet bevares. Begge holder da fast i gelænderet. Blinde/svagsynede med stok foretrækker ofte at blive ledsaget hen til trappen og selv gå op eller ned. Særligt ængstelige personer kan vælge at gå baglæns ned ad trappen med støtte af gelænderet, mens ledsageren står nederst på trappen som sikkerhed. Alle niveauforskelle (fx kantsten eller huller i vejen) og store skift i underlaget (fx fra flisegang til græsplæne eller når underlaget skråner) behandles på samme måde som trapper. 19
22 Stole Hvis den blinde/svagsynede ønsker at sidde ned, viser ledsageren ham stolen ved at lægge sin ledsagehånd på stoleryggen bagfra, hvis det muligt, og ellers på armlænet eller sædet. Så kan den blinde/svagsynede følge ledsagerens arm ned til stolen. Ledsageren forklarer, hvordan stolen er placeret i rummet, og lader den blinde/ svagsynede selv klare resten. Den blinde/svagsynede skal altid huske at tjekke med hånden, om sædet er tomt, inden han sætter sig. Ved stolerækker, fx i teatret eller i fly og tog, går I begge sidelæns ind med ledsageren forrest. Den blinde/svagsynede kan da følge stolerækken foran med sin frie hånd. Ekstra støtte Den blinde/svagsynede skal være foran stolen og have kontakt med begge knæhaser. Han gives et armlæn eller et bord til at støtte sig til, mens han sætter sig ned. Ledsageren kan enten stille sig ansigt til ansigt med den blinde/ svagsynede og holde fast i hans hænder eller overarme for at støtte ham, mens han sætter sig, eller stille sig om bag ved stolen, når den blinde/svagsynede har fundet stolen, for at sikre, at den ikke rykker baglæns, når han sætter sig. 20 VIDEN TIL GAVN
23 Ukendte lokaler Hvis I er i et værelse eller et rum, som den blinde/svagsynede ikke kender, kan ledsageren beskrive rummet for ham, hvis han ønsker det. Det letter orienteringen og kan være rart at vide. Fx beskrives rummets størrelse, vinduernes placering og møbleringen i store træk. Giv eventuelt den blinde/ svagsynede mulighed for selv at gå rundt i rummet. Det kan også være rart at vide, hvordan man åbner vinduet eller skruer op/ned for varmen. Toiletter Ved brug af et fremmed toilet kan den blinde/svagsynede få brug for en kort orientering om, hvordan toilettet er indrettet, hvor papiret befinder sig, hvordan man skyller, og hvor håndvask, sæbe og håndklæde befinder sig. Hvis toilettet eller håndklædet er snavset, bør man orientere ham om det, så han selv kan tage sine forholdsregler. Udendørs Når I følges ad på et fortov, er det vigtigt, at den blinde/svagsynede får lov til at gå midt på fortovets ene flise. Hvis ledsageren går der, vil den blinde/svagsynede komme til at gå oven på chauséstenen i midten, hvilket er utrygt og ubehageligt. Hvis det er et befærdet sted med mange andre fodgængere, er det rarest for den blinde/svagsynede at gå på den side af ledsageren, der vender væk fra de modgående. 21
24 Bildøre Når den blinde/svagsynede skal sætte sig ind i bilen, lægger ledsageren sin ledsagehånd på bildørens håndtag. Derefter følger den blinde/svagsynede med sin frie hånd ledsagerens arm ned til håndtaget og åbner døren. Ledsageren viser derefter, hvor bilens tag er. Den blinde/svagsynede lægger én hånd på taget af bilen og én hånd oven på bildøren, mens han sætter sig ind. Den blinde/svagsynede skal vente med at åbne eller lukke døren, til ledsageren udtrykkeligt siger, at det er i orden (når der ikke er fx cyklister eller parkerede biler i vejen eller fingre, der kan komme i klemme). Det gælder både ved ind- og udstigning. Den blinde/svagsynede skal altid huske at tjekke med hånden, om sædet er tomt, inden han sætter sig. Det vigtigste er at vise den blinde/ svagsynede dørhåndtaget; derefter klarer han sig selv. 22 VIDEN TIL GAVN
25 På indkøb I supermarkedet er det en god ide at lade den blinde/svagsynede køre indkøbsvognen på normal vis, mens ledsageren går foran og styrer vognen. Ledsageren må ikke acceptere, at samtaler mellem den blinde/ svagsynede og personalet i forretningen (eller fx på posthuset) går igennem hende, men lade ham tale for sig selv. Det samme gælder i forhold til tjeneren, når man er på restaurant. Rulletrapper Når I står ved en rulletrappe, fortæller ledsageren om trappen, og om den går op eller ned. Derefter viser ledsageren, hvor håndlisten er. Den blinde/ svagsynede kan eventuelt vælge at slippe ledsageren og gå ud på trappen alene med ledsageren forrest. Den blinde/svagsynede kan stå med en fod på hvert trin for derigennem at få at vide, hvornår trappen ender. Han kan eventuelt løfte tæerne lidt på den forreste fod. Når man er nået til slutningen af trappen (markeres af, at håndlisten og trinnene flader ud), er det vigtigt, at den blinde/svagsynede bliver modtaget af ledsageren og går videre med det samme for ikke at stå i vejen for de næste, der kommer kørende. 23
26 Førerhund Hvis den blinde/svagsynede har en førerhund, skal ledsageren nærme sig fra den side, der er modsat hunden. Ledsageren må ikke gribe fat i bøjlen eller snoren, da den blinde/svagsynede skal være den, der har kontrollen over hunden. Ledsageren går altid på siden modsat hunden. Nogle blinde/svagsynede foretrækker at gå ved siden af ledsageren uden at holde fast i dennes arm og bruge hunden. Hvis den blinde/svagsynede ønsker at gribe fat i ledsagerens arm slippes hundens bøjle, og den føres kun i snor, da hunden så ikke mere har ansvaret. I visse situationer kan ledsageren også gå foran, således at hunden følger efter. Det er altid den blinde/svagsynede, der giver anvisninger til hunden, da det skal være helt klart for hunden, hvem der har kommandoen. Går man på steder, der strider imod, hvad hunden har lært (fx på skrå eller på selve gaden), skal bøjlen også slippes og hunden føres i snor, så den ved, at den ikke mere har ansvaret. 24 VIDEN TIL GAVN
27 Kørestole Hvis den blinde/svagsynede er kørestolsbruger, er det vigtigt, at ledsageren skaber tryghed og inddrager ham i, hvad der foregår, ved at fortælle om ruten og om, hvad man passerer undervejs. Ledsageren skal altid fortælle den blinde/svagsynede, hvor turen går hen. Vælg altid den samme rute og de samme kendemærker (fx lyde, lys og lugte samt genstande, man kan nå fra kørestolen) til et givet bestemmelsessted. Ledsageren skal så vidt muligt dreje vinkelret; det letter orienteringen. Hun må ikke køre baglæns med stolen det er meget ubehageligt for den blinde/svagsynede. (Det er dog nødvendigt, når man skal over kantsten). Ledsageren bør fortælle, hvad der sker undervejs, og holde pauser ved niveauændringer og andre forandringer for at undgå, at den blinde/svagsynede bliver forskrækket eller utryg. Det tager tid at ledsage; ledsageren bør koncentrere sig om den blinde/svagsynede og ikke samtale med andre samtidig. Ledsageren skal give den blinde/svagsynede besked, hvis der skiftes ledsager undervejs. Kørestolens fodstøtter må ikke bruges til at åbne døre med. Hvis det er muligt, kan den blinde/ svagsynede selv køre stolen gennem døråbningen, mens ledsageren holder døren åben. Ellers kan ledsageren trække stolen igennem. 25
28 Sådan følges I ad Kort om mobility Dette hæfte har beskrevet ledsageteknik hvordan man som blind eller svagsynet kan færdes med en seende ledsager. Evnen til at færdes selvstændigt (uden ledsager) med en alvorlig synsnedsættelse kaldes mobility. Undervisning i mobility for voksne kan ske tre steder: Der tilbydes undervisning lokalt via den regionale eller kommunale synsrådgivning. Mobilityundervisning for børn sker enten på Synscenter Refsnæs i Kalundborg eller lokalt efter aftale med den kommunale eller regionale synskonsulent. Instituttet for Blinde og Svagsynede tilbyder kurser for personale og fagpersoner, der arbejder med blinde/svagsynede. Instituttet har også konsulenter, der rejser ud, og som tilbyder rådgivning og vejledning til blinde/ svagsynede og fagpersonale. Den kommunale eller regionale synsrådgivning kan henvise til Instituttet for Blinde og Svagsynede, som gennemfører kurser for personer, der har fået en alvorlig synsnedsættelse. I disse kurser indgår mobility som en væsentlig bestanddel. Dansk Blindesamfund afholder hvert år kortere kurser for personer, der har fået en alvorlig synsnedsættelse (senblindekurser). Her indgår mobility i kursusprogrammet. 26 VIDEN TIL GAVN
29 Sådan følges I ad andre formater og supplerende materiale Film: I 2004 producerede Institut for Syn og Teknologi i Ålborg en 12 minutters film på baggrund af hæftet Sådan følges I ad. Filmen fås som DVD på henholdsvis engelsk og dansk. Plakat: Der er udgivet en plakat, som viser de vigtigste grundteknikker med illustrationer fra hæftet. Plakaten er udformet af Karin Rask, Institut for Syn og Teknologi, i samarbejde med Lisbeth Hallestad, Instituttet for Blinde og Svagsynede, og det daværende Videncenter for Synshandicap, nu ViHS. Plakaten fås på dansk og engelsk. Scan koden og se filmen: Hæftet sprog og formater: Hæftet fås på engelsk i en elektronisk udgave til download. Det dansksprogede hæfte fås også som DAI- SY-lydbog. Dansk Engelsk 27
30 Med kniv og gaffel om at spise, når man er blind eller svagsynet Mange blinde og svagsynede bryder sig ikke om at spise sammen med andre, fordi de har svært ved at orientere sig i forhold til, hvad der er på bordet og tallerkenen, eller er bekymrede for at komme til at spilde. Hæftet Med kniv og gaffel (2000; 2. udgave 2007) beskriver nogle enkle teknikker, man som blind eller svagsynet kan anvende, så man kan nyde et måltid sammen med andre og koncentrere sig om det gode samvær i stedet for at bekymre sig om spisningen. Hæftet er skrevet af Inge Kyhl og udgivet af det tidligere Videncenter for Synshandicap, nu ViHS, og Instituttet for Blinde og Svagsynede. Bestilling: Alle materialer kan bestilles hos Socialstyrelsen via shop.socialstyrelsen.dk/ collections/handicap/synshandicap 28 VIDEN TIL GAVN
31
32 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri T: E: Læs mere på
Sådan følges I ad. når den ene er synshandicappet. Af Lisbeth Hallested, Instituttet for Blinde og Svagsynede
Sådan følges I ad når den ene er synshandicappet Af Lisbeth Hallested, Instituttet for Blinde og Svagsynede Udgivet af: Instituttet for Blinde og Svagsynede & Videncenter for Synshandicap Udgivet af: Instituttet
Læs mereSådan følges I ad. når den ene er blind eller svagsynet. Af Lisbeth Hallestad, Instituttet for Blinde og Svagsynede
Sådan følges I ad når den ene er blind eller svagsynet Af Lisbeth Hallestad, Instituttet for Blinde og Svagsynede Udgivet af: Instituttet for Blinde og Svagsynede Videncenter for Synshandicap Udgivet af:
Læs mere5. udgave, 1. oplag ISBN trykt udgave: 978-87-92905-37-6 ISBN elektronisk udgave: 978-87-92905-38-3
SÅDAN FØLGES I AD når den ene har en synsnedsættelse. Gode råd og teknikker til at færdes frit og trygt til både ledsageren og personen med synsnedsættelse. SÅDAN FØLGES I AD NÅr DEN ENE har EN SyNSNEDSættELSE
Læs mereLedsageteknik med mindre børn
Ledsageteknik med mindre børn ANNE NORDSKOV, Synscenter Refsnæs C 143 1 Forord Kendskab og viden omkring ledsageteknik er en vigtig disiplin, når man følges med synshandicappede personer. På Refsnæsskolen
Læs mereOm at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger
Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger Af Gill Levy 1 Denne pjece er lavet på baggund af RNIB's
Læs mereRegelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner
Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner
Læs mereNår syn og hørelse svigter
Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne
Læs mereSådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,
Læs mereSådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen
Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold
Læs mereTeknisk progression Kuglestød
Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have
Læs mereSådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,
Læs mereSådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne
Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.
Læs mereTOTAL KNÆ ALLOPLASTIK
TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig
Læs mereFysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne
Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT
Læs mereHOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1
HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering
Læs meretil patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud
T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med
Læs mere1. Forlæns kolbøtte + hop og drej
Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance
Læs mereIndsættelse af nyt hofteled
Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående
Læs merePAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1
løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 Dette materiale er udgivet af BAR Handel, som er branchearbejdsmiljøråd for detailhandelsområdet. BAR Handel har til formål at medvirke i forbindelse med løsning af sikkerheds-
Læs mereSådan skal du træne, når du har et brud på skulderen
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil
Læs mereMotionsplan: Uge 1-6
Motionsplan: Uge 1-6 Her er en god workout, der passer til begyndere. Kan fuldstændigt tilpasses din livstil. Hvis du følger dette program, kan du gøre workout, når det passer dig bedst og uden et kostbart
Læs mereViivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar
1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.
Læs mereSådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke
Læs mereØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.
ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.
Læs mereSådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese
Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen
Læs mereTræningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h
Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet
Læs mereUndgå fald. Information om faldforebyggelse og forslag til træningsøvelser. Februar Februar
Undgå fald Information om faldforebyggelse og forslag til træningsøvelser Februar 2019 Februar 2019 1 Om faldforebyggelse Fald er årsag til de fleste ulykker der rammer ældre mennesker. Mere end hver tredje
Læs mereSådan træner du efter operation af brud på kravebenet
Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen hele tiden, dog ikke under træning eller ved bad og påklædning.
Læs mereSådan træner du armen efter syning af supraspinatus
Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus med abduktionsbandage Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge
Læs merePAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker
PAS PÅ DIG SELV - når du løfter, skubber og trækker Det er din ryg pas på den! Ømhed i muskler og ryg kan opstå, når du håndterer varerne forkert, eller der er for stor belastning. Det er helt ok at bruge
Læs mereMobility med blinde småbørn - Metoder og inspiration
Mobility med blinde småbørn - Metoder og inspiration Lene Herlyng Kreuter Synskonsulent og instruktør i Orientering og mobility Indholdsfortegnelse Mobility også for småbørn side 4 Ledsageteknikker side
Læs mereSTYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+
STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET
Læs mereDansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund
4. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende
Læs mereDansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 1. marts 2015
2. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende
Læs mereFysio- og Ergoterapi
ØVELSE 1 Stå med afstand mellem benene. Før vægten fra side til side. Bøj let i det ben, du lægger vægten på. ØVELSE 2 Stå med det ene ben foran det andet. Før skiftevis vægten fra det forreste til det
Læs mereSådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved
Læs mereTræning med elastik. Foto og tekst: Claus Venlov Go-motion.dk På billederne: Susie Siewert. Side 1/6. Copyright www.go-motion.dk.
Side 1/6 Et enkelt lille program Træning med elastik er godt til at starte med - for dig som måske ikke har trænet styrketræning før eller skal igang efter lang tids pause. Vi vil foreslå at du vælger
Læs mereACCESS spørgeskema dag 0. 1. Helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT
ACCESS spørgeskema dag 0 1. Helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer (uden bindestreg): Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet
Læs mereSådan træner du efter skulder-releaseoperation
Sådan træner du efter skulder-releaseoperation (CPM) Dit skulderled er blevet stift, så derfor skal du have en skulder-releaseoperation, så bevægeligheden i skulderen øges. Operationen udføres med kikkertteknik,
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet
Læs mereACCESS spørgeskema dag 7
ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed og helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer: Hvilken kommune bor borgeren i? Haderslev kommune Aabenraa kommune Tønder
Læs mereTeknik serv. Fra underhåndsserv til overhåndsserv
Teknik serv Fra underhåndsserv til overhåndsserv Underhåndsserven er den første egentlige grundteknik, der indlæres i sit fulde omfang i Kidsvolley. Udviklingen i serven, går fra serv over nettet fra et
Læs mereØVELSE 1 ØVELSE 2 ØVELSE 3
ØVELSE 1 Vip kraftigt med begge fødder og ankler. Gør det minimum 20 gange hver vågen time. Øvelsen har bedst effekt, hvis du placerer fødderne over hjertehøjde. ØVELSE 2 Læg dig på ryggen med strakte
Læs mereTræningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger
Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej
Læs merePlanken Knæbøjninger
Du behøver faktisk hverken fitnesscenter eller redskaber for at træne. Ikke engang styrketræning kræver et fitnesskort. Ved kun at bruge kroppen og din egen kropsvægt kan du udføre en lang række øvelser,
Læs mereSådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne
Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.
Læs mereKom sikkert og trygt rundt i trafikken
1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;
Læs mereTræningsprogram efter hofteartroskopi fase 3
Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3 Øvelser efter hofteartroskopi uge 6-12 Dette program indeholder progression af tidligere øvelser, som forberedelse til at kunne vende tilbage til fysisk krævende
Læs mereViivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar
1 - Inderside lår 4 Stå med spredte ben og lad benene glide langsomt fra hinanden til det strækker på indersiderne af lårene. Hold 15-20 sek. 2 - Yderside lår 2 Stå med siden til væggen og støt dig med
Læs mereSådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet
Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen
Læs mereHøje knæløft på stedet Gentag X med hvert
Høje knæløft på stedet Gentag 15-20 X med hvert ben. Styrke af benene Rejs/sæt dig med arme krydset foran kroppen. Ret dig helt op hver gang. Gentag 10-20 X Sving benet tungt og afslappet frem og tilbage
Læs mereFire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.
Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereArbejdsmiljø og Computermus
branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR
Læs mereRygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma
Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende
Læs mereFire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret
Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gode resultater
Læs mereProgram for styrketræning
Program for styrketræning Her er dit personlige styrketræningsprogram til Go Gentofte Kort fortalt skal du styrketræne ca. 2 gange om ugen de første 6 uger og 2½ gang pr. uge de næste 8 uger. Hver træning
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravebenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereSådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved
Læs mereGenoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2
Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,
Læs mereELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER
FOREBYGGELSESPAKKE ELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort om elastiktræningspakken 3 Sådan gør I 5 Fase 1: Forberedelse og opstart 5 Fase
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereSådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud
Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Du har fået indsat et halvt kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget
Læs mereSådan træner du, når du er opereret i knæet
Sådan træner du, når du er opereret i knæet Du skal træne efter din knæoperation for at styrke musklerne omkring knæet. Det er nødvendigt for at du kan opnå normal bevægelighed i knæleddet, og for at du
Læs mereSTYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS
STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT FORORD TIL STYRKEØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER
Læs mereSådan skal du træne, når du har et brud på skulderen
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har
Læs mereU T K N. Stole gymnastik
S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt
Læs mereTænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI
Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereMORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG
MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til
Læs mereFaldteknik (Ukemi) 5. kyu 4. kyu 3. kyu 2. kyu 1. kyu Sidefald
Faldteknik (Ukemi) Sidefald Rullefald Flat gadefald Dobbelt sidefald (Højre+venstre) Rygfald Forsvars stilling (liggende+rullefald til stående) Oprul fra alle fald Håndledslåse Lige håndleds lås Håndkants
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
Læs mereFATNINGER - OPSTILLINGER - FIGURER -
Uddrag af Håndbog over trin og udtryk i dansk folkedans Udgivet af Foreningen til Folkedansens Fremme København - Anno 1991 samt andre kilder FATNINGER - OPSTILLINGER - FIGURER - 1. Udgave Juni 2010 Fatninger,
Læs mereForslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:
Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du
Læs mereTilbage i stol. Brehms Spilerdug ApS Tlf.:
Tilbage i stol I denne vejledning viser vi eksempler på hvordan man kan hjælpe en person, der er gledet frem på sædet, længere tilbage i stolen. Ved at være nysgerrig på årsagen til at personen glider
Læs mereTræn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog
Gode øvelser til dig, der arbejder i tog - det virker! Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed i muskler og led. Derfor har vi samlet en række gode øvelser, som du kan foretage i løbet af din arbejdsdag
Læs mereFormålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv.
Selvhjulpen med teknologi Sæt borgeren fri! Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. I dette projekt sættes der fokus på at give
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE
GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker
Læs mereLøfter store og tunge varer over på salgshylde
Løft Instruktion nr. A1 Løfter store og tunge varer over på salgshylde Når I er to personer om at løfte varer, som er vanskelige at håndtere og tunge (fx fladskærme, spejle og græsslåmaskiner), er det
Læs mereMastektomi (Øvelsesprogram)
Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.
Læs mereØvelser til dig med morbus Bechterew
Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det
Læs mereOrtopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet
Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre
Læs mere1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).
Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).
Læs mereØvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen
Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Bicepstenodese - Bicepstenotomi
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Bicepstenodese - Bicepstenotomi www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget operation
Læs mereViivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar
1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet
Læs mereGenoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3
Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,
Læs mereUdviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion
Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet
Læs mereFoto: colourbox. Navn. Operation og dato. Fokusområde
Foto: colourbox Navn Operation og dato Fokusområde 1 Styrke 1. Grundtræning a. Lig på siden med begge ben bøjede. Sæt elastikken om det øverste lår. Løft øverste knæ op og ned, men fødderne holdes samlede.
Læs mereViivaa.dk. Træningsprogram Træning overarm. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar
1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.
Læs mereTRILLIUMS CIRKELTRÆNING
TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan
Læs mereKLUDDER-MOR. FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele. VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2
KLUDDER-MOR FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2 Børnene står i en stor rundkreds med børn ikke må se på gruppen, mens
Læs mereVær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede
Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer
Læs mereGenoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien
Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder
Læs mereStandard forflytninger og tips
2016 Standard forflytninger og tips Susanne Karup Hedegaard Randers Kommune 01-01-2016 Indhold 1.0 Vending i seng... 3 1.1 Med mundtlig støtte... 3 1.2 med 1 hjælper og fysisk støtte... 4 1.3 Med 1 hjælper
Læs mere