Rejsebrev. Hold nr: E07

Transkript

1 Rejsebrev Navn: Mette Tang Thomsen & Mette Tomzak Teglgaard Jakobsen & Tlf: & Hjem institution: VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg Hold nr: E07 Værtsinstitution/universitet: Scoala Sanitara postliceala Carol davila Praktiksted/hospital: Cantacuzino Clinical Hospital, Colentina Clinical Hospital og Matei Bals Clinical Hospital for Infectius Diseases, Elias Emergensy, University Emergensy Hospital, White Yellow cross, Sf. Pantelimon Clinic Hospital, Pediatric Clinical Hospital Grigore Alexandrescu, Darvari Othodox Day Nursery, Emergensy Clinical Hospital og Floreasca Euroclinic Hospital. Udvekslingsperiode: 2 marts 13 marts 2009 Hvorfor valgte I at tage på udveksling? Vi har valgt at tage på udveksling, idet det vil give os et indblik i, hvordan sundhedsvæsenet fungerer eller måske ikke fungerer i et andet land. Dette indblik kan give os en forståelse for en kommende patient fra et andet land. Det kan give en forståelse for patientens kulturelle baggrund. Derudover har vi haft kommunikation i undervisningen. Ved denne udveksling vil den nonverbale kommunikation muligvis blive brugt meget, idet vi kan have svært ved at forstå hinanden. Denne oplevelse kan hjælpe os og inspirere os i en kommende praktik og arbejde, hvor patienten kan have svært ved at forstå os verbalt. Hvorfor valgte I det specifikke sted? Vi havde fra start snakket om, at vi ville til et land i Østeuropa, da vi tænkte, at dette ville give os et stort indblik i, hvor forskelligt sundhedsvæsenet kan være i to europæiske lande. Vi havde ikke valgt en specifik by i Rumænien, idet vi tænkte, at lige meget hvilken by det blev, så ville oplevelsen blive interessant.

2 Jeres forberedelse til udvekslingsopholdet? I december fik vi af vide, at vi skulle til Rumænien på udveksling, og at vi ville få yderligere information efter juleferien. Vores egentlige forberedelse gik først i gang, da vi sidst i januar bestilte vores flybilletter. Vi mailede med to studerende fra Århus sygeplejeskole angående flytider, så de ikke skulle hente os af flere omgange. Vi valgte at tage flyet fra Kastrup, da det var billigere, og tidspunkterne passede bedre. En tur/retur billet fra Kastrup til Bukarest kostede 1800 inklusiv rejseforsikring. Vi fandt desværre ud af at det var for sent at søge legater, da dette skulle være gjort inden 2. januar da tænkte vi endnu kun på ferie og den yderligere information kom først ugen efter. Så husk at tjekke sidste ansøgningsfrist af legater det kan betale sig! Tiden begyndte pludselig at gå stærkt, og vi begyndte at tænke i vaccinationer. De anbefalede, at man blev vaccineret mod Hepatitis A, Hepatitis B og Tuberkulose samt podning for MRSA. Vi snakkede dog med en læge, som fortalte, at Tuberkulosevaccinen ikke kunne nå at virke. og at han i samråd med andre læger ikke mente, at denne var nødvendig i vores henseende. Man skal 14 dage inden afrejse podes for MRSA, samt inden 14 dage efter man er kommet hjem. Husk at det koster penge at blive vaccineret, det havde vi ikke lige med i budgettet. På hjemmesiden stod der, at man kunne regne med at bo i Rumænien for omkring 60 euro (ca. 450 kr.) for 14 dage. Da vi så fik en mail fra vores koordinater i Rumænien, stod der, at vi skulle betale 37 euro pr. person pr. døgn (ca. 270 kr.) for et dobbeltværelse. Dette synes vi lød af ret meget og vores koordinater fra skolen kontaktede dem for at se, om de havde mulighed for at finde noget billigere. De fandt så et privat sted, hvor vi kunne bo sammen og kun betale 75 euro (ca. 550 kr.) for 14 dage. Der var en væsentlig forskel! Da vi boede privat skulle vi selv sørge for alle måltider, men maden er billig i Rumænien! Hvordan var kontakten med vejleder? Fra vi fik at vide, at vi skulle af sted til Rumænien, havde vi god kontakt til koordinator fra Rumænien. Hun skrev stort set til os med det samme angående vores tur. Hun informerede om planen for de to uger, samt hvad der var godt at vide. Hun skrev til os helt frem til afrejse, og svarede hurtigt tilbage på spørgsmål og mails. Det var hende, som tog imod os, da vi ankom til lufthavnen i Bukarest. Hun var ikke så meget sammen med os i hverdagen, og det var gennem telefonkontakt med hende, det meste kommunikation omkring mødetidspunkter og andet foregik.

3 Vi havde en vejleder, som fulgte os hver dag på de forskellige hospitaler og klinikker. Hun kunne ikke engelsk og brugte derfor studerende til at oversætte. Hun var meget distræt og havde altid meget travlt med at komme videre. Der var meget forskelsbehandling på de studerende fra hendes side, og hun tænkte ikke altid på, at det var os, der var der for at lære noget om deres sundhedssystem. Hvordan var kontakten til patienter? Vi havde ikke meget kontakt med patienterne, da det var en observerende praktik og da der var meget få rumænere der kunne engelsk. Hvad lærte I om landets kultur? De rumænere vi mødte, var rigtig trætte af situationen i Rumænien efter Chauchescos styre. De var også rigtig gæstfrie, men det var muligvis kun dem vi mødte, da de i butikker var ret ligeglade med kunder. Dem vi snakkede med, brød sig egentlig ikke om Bukarest, da de ikke syntes at byen fungerer optimalt fra regeringens side. Hvad lærte I om kulturen i landets sundhedsvæsen? Hvis du har et arbejde, og dermed betaler skat, så kan du gratis bruge det offentlige sundhedsvæsen, men hvis du derimod er arbejdsløs, og derved ikke tjener penge, skal du betale for at komme i det rumænske sundhedsvæsen. Der er hierarki, selvom de ikke ville stå ved det. Vi blev altid præsenteret for oversygeplejersker og læger, mens de andre sygeplejersker blev i baggrunden. Ambulancer kom ikke altid i første række. Der skulle nogle gange retarderede kørsler til at komme gennem et lyskryds, trods ambulancen havde blink og sirene på. Hvad lærte I om sygeplejekulturen? Rumænerne vægter ikke etik så meget ind i deres behandling af patienterne, som det gør i Danmark. De åbnede døre ind til operationer, så vi så patienter. Vi oplevede også en anden episode, hvor en kvinde, som lige havde født, var ved at blive syet. Hun skreg af smerte, og lægen spurgte, om vi ikke ville ind og se på og få oplevelsen med.

4 Derudover oplevede vi også, at de pakkede de nyfødte babyer ind i tæpper, så de ikke kunne bevæge sig. En sygeplejerske forklarede, at det gjorde de af den grund, at nogle babyer kunne have kramper i maven, og at de ikke var udviklet motorisk, og de kunne derfor komme til at spjætte med arme eller ben. Derudover er hygiejnen ikke i højsæde på sygehuset. Sygeplejersker og læger gik med ringe, neglelak, lange negle, højhælede, mobiltelefoner i lommer(privat forbrug), som de tog, lige meget hvornår de ringede, udslået hår, sko som blev brugt både indendørs og udendørs. En dag på en fødegang, hvor der var brugt klæder til at tørre blod op med, kom de slæbende med disse klæder hen af gulvet, så blodet også var på gulvet. Hvordan blev I modtaget af kollegerne? Vi fulgtes hver dag med en lærer, som var klinisk vejleder. Hun kunne ikke snakke engelsk, og der var derfor også altid studerende med, som kunne oversætte, hvad læger og sygeplejersker fortalte om afdelingerne. De rumænske elever og studerende var meget interesserede i at høre om vores sundhedssystem i Danmark. Derudover tog de sig meget af os. De fulgte os til og fra stederne, og det var svært at overbevise dem om, at vi godt selv kunne finde rundt og tage alene ud om eftermiddagen/aftenen. De ville meget gerne hjælpe os og passe på os. Det resulterede i meget ventetid, da de studerende ikke passede tiden ved eftermiddagsudflugter. Det at de hjalp os og passede så meget på os, gjorde de i en god mening, idet de følte et ansvar for vores befindende i Bukarest. Havde I kontakt til lokalbefolkningen? Vi boede privat hos en dame i Bukarest, og vi havde derfor en kontakt med hende. Det var en sjov oplevelse, idet hun ikke havde et stort engelsk ordforråd. Derudover blev vi inviteret hjem til en, som var studerende. Her blev vi vartet op og mødte nogle af hendes venner. Hun ville meget gerne fortælle sin mening om systemet i Rumænien. Derudover var vi på en weekendtur i bjergene, hvor tre lærere og deres mænd var med. Der blev ikke snakket så meget undervisning og sundhedssystem, men derimod lærte vi mere om de rumænske traditioner og kultur.

5 Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet: Der er rigtig varmt indenfor. Dette gælder alle afdelinger på sygehuse, hvor temperaturen var oppe omkring 30 grader. Der er også varmt på restauranter, shoppingcentre og der hvor vi boede. Bukarest er en meget larmende by og meget beskidt, og vi kan derfor kun anbefale at tage på en tur i weekenden. Koordinatoren havde arrangeret en tur til Sinaia, som ligger i bjergene. Det er en køretur på omkring 2 timer. Der er stille og roligt og en hyggelig atmosfære. Vi blev kørt af lærere tilknyttet skolen, og vi boede også i et sommerhus, hvor de kendte ejerne. Det var derfor ikke en dyr tur. Vi betalte kun for middagsmad og hvad vi ellers havde lyst til. De lavede aftensmad og morgenmad til os. Andet I synes andre bør vide om udveksling: Det er en super oplevelse; og vi kan kun anbefale at tage af sted! I skal være opmærksomme på legatfristelsen, da den for os var d.2.januar, og vi fik derfor ikke søgt. Vi har hørt, at man kan få en rimelig sum penge, så derfor husk at tjekke tidsfristelsen ud allerede, når I har fået at vide, at I er blevet optaget. De to vi rejste med fra Århus havde fået anden information om MRSA, så tjek det ud med koordinatoren inden I gør noget. Rumænerne er meget beskyttende, og de havde svært ved at acceptere, at vi gerne ville foretage os nogle ting selv efter hospitalsbesøgene, så hvis I har lyst til selv at lave nogle ting en dag, så vær insisterende! Man bliver også hentet hver morgen af en studerende samt fulgt hjem, hvilket var meget rart, da det hver morgen var forskellige sygehuse vi skulle besøge. Hvis I virkelig har lyst til at opleve et anderledes sundhedssystem, hvor etikken set fra et dansk syn er glemt, så vælg Rumænien! Vi kan kun anbefale at tage på udveksling. Det har været en stor oplevelse og samtidig meget lærerigt. Derudover kommer man nok til at holde mere af det danske sundhedssystem, når man ved, hvordan det fungerer i et land som Rumænien. TAG AFSTED!