Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Transkript

1 Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Tlf Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Klinisk undervisning Sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse herunder arbejdsmiljø samt rehabilitering og habilitering. (Modul 15 - Uddannelsesordning 2003). Somatisk ergoterapi, Dronning Ingrids Hospital (DIH), Nuuk, Grønland Perioden den 1. dec feb Forberedelsen For 1,5 år siden gik jeg og legede med tanken om at tage til udlandet i den allersidste praktik. Jeg havde hørt fra nogle tidligere ergoterapeut studerende, at de havde haft en rigtig god oplevelse på DIH. Så jeg sendte et brev til den ledende ergoterapeut på DIH og fik et opkald lige før sommerferie fra den kliniske vejleder i ergoterapien. Derefter kontaktede jeg skolens international koordinator for at få papireren på plads. Efter en rum tid var det hele på plads. Jeg var glad og spændt på at komme afsted.

2 Jeg søgte et internationaliserings legat igennem skolen og fik tildelt 5000 kr., hvilket var et fantastisk tilskud som næsten dækkede hele flybilleten. Derudover søgt jeg et studierejse legat ved ergoterapeut foreningen og fik tildelt 2200 kr. Hvad jeg kunne forvente Korrespondancen hen over efteråret med den ergoterapeut, der skulle være min kliniske vejleder, var med til at give et billede af, hvad jeg kunne forvente mig af opholdet. Hvilke patienter ville jeg møde, arbejdsopgaver, samarbejdspartnere mv. Alt var på plads, da jeg den 30. november satte næsen mod Nuuk. Ergoterapeuten, der skulle være min vejleder havde sagt, at de stod for bolig. Jeg havde fået af vide at jeg skulle bo sammen med to piger på min egen alder som var ansat på sygehuset, så det eneste jeg skulle, var at købe billetten og have styr på forsikringerne. Mine erfaringer fra de 2 tidligere kl. undervisningsperioder, gjorde at jeg følte mig parat til at udforske et andet land og kulturen. Jeg har altid gerne ville rejse med min uddannelse, når jeg var færdig. Jeg tænkte hvilken bedre måde at få det afprøvet på end under uddannelsen og med vejledning. Det kunne da ikke gå helt galt. Inden den kl. praktik var der lige et modul og en eksamen på skolen, som omhandle arbejdsmiljø, der skulle overståes. Ankomst i Nuuk Jeg blev onsdag den 1. december mødt af tre kvinder, som alle er ergoterapeuter, hvoraf den ene giver mig et knus, som noget af det mest naturlige i verden og siger Hej! Jeg er din vejleder. Jeg vidste med det samme, at de næste 8 uger nok skulle blive rigtig gode og det gjorde de bestemt også. Dronning Ingrids Hospital til daglig kaldet SANA DIH har rigtig meget at byde på, da det er Grønlands største sygehuse. De somatiske patienter, der bliver set af ergoterapeuterne, er for det meste neurologiske patienter, hånd og hofte patienter. Det var en god udfordring at patienter havde så mange forskellige diagnoser, hvilket gjorde at jeg fik afprøvet rigtig mange forskellige undersøgelses redskaber, og metoder, som jeg ikke fik afprøvet i

3 mine 2 tidligere praktikker. Der var noget teori der skulle læses på, da jeg ikke havde prøvet nogle af undersøgelsesredskaberne før. Sprogudfordringer Når jeg brugte nogle af undersøgelsesredskaberne, skulle nogle af spørgsmålene omformuleres lidt. Når et spørgsmål blev oversat til grønlandsk, gav det ikke altid et hensigtsmæssigt svar. Det grønlandske sprog er meget anderledes end det danske. Ordstillingen er nogle gange omvendt, hvilket gør, at hvis du oversætter dansk direkte til grønlandsk får sætningen en anden betydning, og derfor får du et andet svar, end det du havde regnet med. Det var med at huske hvilket spørgsmål det var, og hvordan de så skulle sige, men det lærte jeg hurtigt. Jeg har helt klart fået en større forståelse for hvorfor, folk med et andet sprog end dansk nogle gang ikke kan forstå, hvad det er vi spørger om. Jeg har fået en større tolerance for, at det måske ikke er i det første møde jeg får alle informationerne, men at det kræver et par møder. Det er helt klart noget jeg vil huske på hvis jeg oplever lignede situationer. At arbejde med tolk Jeg fik lært at samarbejde med en tolk, når jeg skulle undersøge en grønlandsk patient. Det handler om, at være meget præcis og ikke tøve, når du snakker med patienten. Jeg har lært, at det er meget vigtigt at bede tolken om at oversætte alt, hvad der bliver sagt, når jeg spurgte om noget. Mange gange oplevede jeg, at tolken og patienten fortsatte på grønlandsk, for det var mest naturligt og at jeg ikke fik direkte svar på mit spørgsmål. Det var specielt når jeg brugt de fysioterapeutiske tolke.

4 Det er vigtigt, at jeg får det hele med, når jeg skal skrive en vurdering senere. Rigtig mange grønlændere, kan snakke dansk, men jeg har lagt mærke til, at det specielt er den ældre generation, som kan svært ved at snakke dansk. Jeg tror, jeg i fremtiden vil kunne bruge en stor del af min viden fra dette praktikophold. Det daglige arbejde På DIH er der løbende en del udskiftning af patienter, da det er det største sygehus på Grønland. Når f.eks. operationen er overstået og patienterne er friske nok til at komme hjem, så bliver de fløjet til kystsygehuset, hvor de kommer fra. Jeg havde derfor også nogle patienter, som midlertidigt boede i Nuuk og kom ind ambulant til ambulant træning. Det var for eksempel 2 patienter, som havde haft en apopleksi. Da kommunen ikke havde nogle andre genoptrænings muligheder og de var afsluttet på afdelingen, så var den eneste mulighed for genoptræning, at komme ind på sygehuset ambulant. Det gav mulighed for fast træning 1 til 2 gange om ugen, hvilket både gav patienten og jeg et stabilt forløb. Da jeg var af sted i praktik hen over julen, hvor mange patienter bliver sendt hjem, hvis det var muligt; var det rart at have nogle ambulante patienter at træne med. Der var til tider meget stille på afdelingerne, specielt imellem jul/nytår og de første 2 uger af januar. Det kunne være temmelig frustrerende, med de stille perioder, men så fik jeg nogle små opgaver i form af 2 temaer, som jeg skulle fremlægge for de andre ergoterapeuter, så gik tiden med at planlægge og få læst op på det. Vejledning Jeg havde masser af mulighed for vejledning og gjorde også brug af det. Hver morgen spurgte vejleder: Har du styr på hvad du skal lave i dag? Hendes skema lå på bordet, så hvis der var noget jeg gerne ville have hende med til eller noget vi lige skulle følge op på sammen, var der mulighed for at skrive det i hendes skema. Hver fredag havde vi uge evaluering, hvor jeg skulle reflekter over hvad der gik godt, sket og hvad der havde undret mig i løbet af ugen, så vi fik snakket det igennem. Dette hjalp mig rigtig meget til at få styr på alle mine tanker. Der var en forventningssamtale i starten, en midtvejssamtale og en slut evaluering, hvilket gave mig det store overblik, specielt midtvejssamtalen gjorde, at jeg følte at jeg var på rette vej ift. mine lærings mål. Ligeledes har jeg fået tydeliggjort, hvor jeg mangler lidt mere erfaring. F.eks. small

5 talk med folk, hvis kulturer jeg ikke ved noget om. Spil den dumme dansker, som min vejleder sagde på et tidspunkt. Det handler også om at være opmærksom på de tre forskellige terapeutroller, den professionel, den personlige og den private, og bruge dem uden at udlevere sig selv. De trygge rammer på sygehuset gjorde, at jeg hurtigt lærte, hvem jeg skulle henvende mig til i de forskellige situationer. Jeg var ikke så nervøs, når jeg skulle tale på onsdagskonferencen, jeg følte jeg blev taget seriøst, eller når jeg skulle aflevere portør sedler inde på portør kontoret. Jeg kom rigtig meget på de forskellige afdelinger og jeg fik derfor hurtigt lært personalet at kende. Jeg fik lov til at afprøve mange forskellige ting, men jeg vidst også godt hvor jeg skulle henvende mig, hvis jeg var usikker. Jeg kom til at stole mere på mig selv og vidste at det jeg kunne var lige så godt, som det de andre ergoterapeuter kunne. Jeg følte mig tryg. De fysiske rammer på hospitalet DIH er et sygehus af den ældre generation, hvilket betyder at bad og toilet er opdelt. Badeforholdet er meget små, det oplevede jeg første gang jeg skulle undersøge en patient i P-ADL. Patienten, en tolk og jeg skulle være på et lille badeværelse. Det var meget besværligt og jeg tror patienten følte sig meget overvåget af os. Det var helt klart noget jeg lige skulle vænne mig til, for det handlede om at have situationen planlangt ned til mindste detalje, for at vi ikke kom til at stå oveni hinanden og det havde jeg ikke lige gennemskuet. Men det er helt klart noget jeg har lært noget af situationen og kan bruge det på et andet tidspunkt. Jeg var tilknyttet den somatiske ergoterapi, men fordi sygehuset har så meget at byde på, fik jeg mulighed for at komme en tur på operationsstuen for at se en hofte-operation og var med på fysioterapiens forskellige træningshold. Kommunal ergoterapi Jeg var 2 dage hos terapeutteamet i kommunen. Jeg var rigtig glad for at komme på besøg i kommunen for det er noget helt andet end i Danmark, her gælder det om at have en kreativ tankegang. I Danmark er der mange forskellige hjælpemidler og redskaber, som klienterne kan få udleveret, heroppe er det begrænset, så mange gange skal man selv finde på en løsning eller have en håndværker til at hjælpe sig fordi der ikke er økonomi til det og vente tiden er for lang.

6 Behandlingstiden i kommunen er fra omkring 3 måneder til 6 måneder og det er lang tid hvis man har brug for en rampe til at komme ind og ud af sit hus. Men klienterne er meget tålmodige for det er de vant til det. Der er ikke de samme ressourcer ift. hjælpemidler og bevillinger, som der er i Danmark. Nuuk Nuuk er hovedstaden i Grønland og har 15,496 indbyggere. Det er en stor by efter grønlandske forhold, men næsten alle kender alligevel hinanden, så det kan ikke undgås, at der er relationer mellem patienter og personalet. Derfor var det vigtigt at man passer på, man ikke kommer til at bryde sin tavshedspligt. Det er et eventyr at være af sted, derfor er det også vigtigt at man respektere det, for du er gæst. Man oplever rigtig mange pudsige ting og det er noget helt andet end man er vant til, men det er vigtigt at tale om sine oplevelser i de sammenhæng, hvor det er passende. Det er et meget lille samfund, så man skal tænke sig om inden man siger noget ift. en patient. Fritid Uden for arbejdstiden var der også nok at lave. Som nævnt tidligere så boede jeg sammen med 2 piger på min egen alder, som var ansat på sygehuset. Det gav masser af socialt sammenvær, når jeg kom hjem fra arbejde. Vi spist aftensmad sammen og så film sammen. Jeg lærte ret hurtigt nogle af de andre piger at kende, som også kom i lejligheden. Jeg brugte meget tid på at udforske byen og se de forskellige ting, der nu var at se i byen. Mens jeg var af sted havde jeg havde fødselsdag, og min vejleder spurgte, om vi ikke skulle lave noget. Det blev til brunch med 5 andre af ergo/fys pigerne. En helt igennem super god dag! Jeg blev inviteret med juleaften og nytårsaften, hvilket var super rart, for det er lidt trist at være langt væk hjemme fra og ikke have nogle at fejre det med. Heroppe er det meget sådan at alle inviterer alle med, vi er hinandens familie, da mange ofte er af sted få måneder af gangen og ofte alene. Der er stor udskiftning i personale, så folk er vant til at der hele tiden kommer nye mennesker. Jeg var dog indstillet på, at jeg også selv skulle arbejde lidt for fællesskabet, så jeg gik med, når der var fællesspisning, arrangementer i kulturhuset, på diskoteker eller fest hjemme hos nogle.

7 Hvad jeg også fik ud af mit ophold Jeg har fået rigtig meget ud af mit ophold i Nuuk og lært rigtig meget både om mig selv, kulturen og om ergoterapi i udlandet. Praktikken på DIH gave mig bekræftelse i at jeg var på rette vej. Jeg fik bekræftet at det ergoterapeutiske arbejde med de forskellige patienter grupper er det, som jeg vil, og jeg kan lide de udfordringer, som jeg har mødt undervejs i mit ophold. Jeg kan kun anbefale andre studerende at tage et klinisk ophold i udlandet. Hvis du viser god vilje til at lære og er nysgerrige, så kan du komme langt. Jeg tror det er vigtigt, at man er imødekommende og åben over for værtslandets traditioner, og respekterer at det godt kan være anderledes end man er vant til. Men dette er også fint og gør kun oplevelsen endnu mere spændende. Man kommer længst med et åbensind og et smil.