LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, METEOROLOGI og OCEANOGRAFI

Transkript

1 LÆRINGSPLAN FOR Yachtskipper af 3. grad, 1413 METEOROLOGI og OCEANOGRAFI Udarbejdet af: KL HENRIK ALMIND, HVS-MHS5 Dato og år: JAN 2017 Version 28. Oktober 2015 Side 1 af 23

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af modulet/faget/kurset: METEOROLOGI og OCEANOGRAFI Indledning Forudsætninger Formål Læringsmål Undervisnings- og Studiemetoder (læringsaktiviteter) Modulets/fagets arbejdsbelastning Eksamen. prøver og bedømmelser Læringsoversigt Lektions- og timeoversigt... 7 Side 2 af 23

3 FAG/MODUL/Kursus beskrivelse Beskrivelse af modulet/faget/kurset: METEOROLOGI og OCEANOGRAFI 1. Indledning Faget Meteorologi og oceanografi er et af seks overordnede fag der indgår i undervisninsgforløbet til Yachtskipper af 3. grad uddannelsen. Faget bærer præg af at være et primært teoretisk fag, og for at kursisten kan opnå et højt kompetence niveau anbefales det at kursisten træner brugen at indlært stof ved enhver given lejlighed. 2. Forudsætninger Q , NAVIGATIONSKURSUS I, 1400 Q , SYNS- OG HØREPRØVE FOR SØFARENDE I HJV 3. Formål Formålet med faget er at give Yachtskipperen den viden, de færdigheder og kompetencer indenfor meteorologi og oceanografi, der er nødvendig for at kunne virke som fører af fritidsfartøjer på 15 meter og derover, men under 24 meter, i fart i Østersøen, i Nordsøen og Den Engelske Kanal, samt fart på De Britiske Øer, Irland, Norge, Færøerne og langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten. Herudover at kunne virke som styrmand i de samme skibe i fart på alle have. 4. Læringsmål (Læringsmål i kvalifikationsrammetermer) Kursisten har kendskab til karakteristiske forhold for relevante vejrsystemer i det nordeuropæiske fartsområde. Kursisten har forståelse for særlige meteorologiske fænomener, der kan udgøre en risiko for skibet, og kan bedømme hvornår en sådan situation foreligger og hvordan man som fører eller vagthavende navigatør skal forholde sig dertil. Side 3 af 23

4 Kursisten kan indhente relevante meteorologiske informationer og benytte disse i forbindelse med planlægning og gennemførsel af skibets sikre sejlads. Kursisten kan med baggrund i sin viden og aktuelle forhold vurdere hvornår en potentiel farlig situation foreligger. Kursisten kan i kendte og ukendte situaitioner afgøre meteorologiske og oceanografiske forholds indvirkning på sikbets sikre sejlads og med baggrund heri tage initiativ til iværksættelse af tiltag der fortsat muliggør skibets sikre navigation. 5. Indhold Atmosfærens opbygning Luftmasser, fronter og høj- og lavtryk Vind og nedbør Vejrmeldinger- og observationer Tidevand, bølger og strømforhold 6. Undervisnings- og Studiemetoder (læringsaktiviteter) Hjemmeværnsskolen udbyder kurset på to måder: 1. Fjernundervisning. Faget gennemføres på Atutor platformen på Faget er en del af det strukturerede kronologiske forløb der skal sikre at kursisten kommer gennem det anbefalede pensum mhp. at opnå fagets læringsmål. Forudfor faget skal kursisten have gennemgået faget Navigation samt have bestået den dertil hørende deltest. Faget meteorologi og oceanografi afsluttes med en deltest, der er forudsætningsgivende for faget Sømandsskab og Søsikkerhed. Selvstudiet er bygget op af tekst der understøttes af illustrationer, herunder billeder og videoklip, med tilhørende forklaringer/tekst. 2. Kombineret undervisningsforløb. Faget gennemgås i det kombinerede undervisninsgforløb på Yachtskipper af 3. grad modul 1 og 2 samt på fjerundervisninsgmodul 1 og 2. Fjernundervisningsmodulerne er primært selvstudie men for at sikre at kursisten opnår kursets læringsmål afleveres to skriftige meteorologi og oceanografi opgaver, en på hvert af de to fjernundervisninsgmoduler. Side 4 af 23

5 I forbindelse med projektskrivningen skal kursisten anvende det indlærte stof i faget meteorologi og oceanografi. 7. Modulets/fagets arbejdsbelastning Uddannelsesbelastning angivet i f.eks. timer/dage (IKKE i lektioner) 1. Fjernundervisning Aktivitet Selvstudie I alt 1. Kombineret undervisningsforløb Aktivitet Tilstedeværelse I alt Arbejdstimer (belastning) 5,5 timer 5,5 timer Arbejdstimer (belastning) 5,5 timer 5,5 timer 8. Eksamen. prøver og bedømmelser Der gennemføres ikke separat eksamen for faget Meteorologi og oceanigrafi, men i selvstudieordningen afsluttes faget med en deltest, der skal bestås for at kunne forsætte til næste fag. Meteorologi og oceanografi indgår som et emne i den afsluttende prøve (læs uddannelsesbeskrivelse for Yachtskipper af 3. grad, 1413) 9. Andet NIL Side 5 af 23

6 10. Læringsoversigt LEKTIONS/TIME NR./T/FU 1-16 FU/T 7-24 FU/T EMNE/INDHOLD MIN. (Kort tekst) 235 Meteorologi. Præsentation af læringsmålet Formålet med faget Hvorledes er strukturen i faget 95 Oceanografi Data på objektet Korrekt rækkefølge i adskillelse/samling Hvad hedder de enkelte komponenter i objektet BEMÆRKNING Forklaring til læringsoversigtsskema: Form T/ FU er angivelse af om undervisninger er tilstedeværelsesundervisning eller om timen gennemføres som fjernundervisning. Ved fjernundervisning er time nummer og tid i oversigten en angivelse af forventet belastning fjernundervisningsmæssigt. Side 6 af 23

7 11. Lektions- og timeoversigt Meteorologi 1 Atmosfæren Kuristen kan redegøre for atmosfærens opbygning, herunder hvilken del af atmosfæren der har størst betydning for vejret. hav, s min Fugtighed Kursisten kan forklare atmosfærens opbygning, karakteristika for atmosfærens forskellige lag samt nævne hvilke sfærer der har størst betydning for vejrets opståen og udvikling Ved lektionens/timens afslutning har kursisten Kuristen kan redegøre for luftens indhold af vanddamp, herunder særligt for dugpunktet. Kursisten kan redegøre for forskellen hav, s Side 7 af 23

8 mellem vandindhold og vanddamp i en luftmasse. Kursisten kan redegøre for tør-adiabatisk (umættet) og våd-adiabatisk (mættet) afkøling af luften min Vindbevægelser Kursisten kan forklare begrebet relativ og absolut fugtighed samt hvad der sker når en luftmasse afkøles/opvarmes, set i relation til evnen til at optage vanddamp. Herudover er det tilfredsstillende når kursisten kan forklare hvilken indflydelse fugtigheden har for vejrudviklingen. Kursisten kan redegøre solen og jordens rotations indvirkning på vindbevægelser. Kursisten kan redegøre for Corioliskraftens påvirkning af vinden. Kursisten kan redegøre for højtryks- og lavtryksbælternes indvirkning på vejret hav, s Side 8 af 23

9 4 25 min Høj- og lavtryk Kursisten kan forklare vindens bevægelser i global sammenhæng, herunder forklare årsagerne til subtropiske og polare jetstrømme, passatvindene, venstenvindenne og de polare østenvinde Kursisten kan redegøre for hvad lufttryk er generelt. Kursisten kan redegøre for hvordan der opstår højtryk og lavtryk Kursisten kan redegøre for relevante begreber forbundet med høj- og lavtryk hav, s. 13 Kursisten kan forklare høj- og lavtryk herunder luftens bevægelser i disse på hhv. nord- og sydlig halvkugle. Herudover er det tilfredsstillende når kursisten kan redegøre for relevante Side 9 af 23

10 5 30 min begreber forbundet med tryk, herunder særligt begreber som høj- og lavtryksryg, isobar og vindgradient. Vejrkort Kursisten har kendskab til vejrkort, herunder hvilke oplysninger der kan læses af disse. Kursisten har kendskab til hvor der kan indhentes meteorologiske oplysninger. Kursisten kan indhente vejrkort via internettet for relevante sejladsområder hav, s. 14 og s Jordfriktion Kursisten kan indhente vejrkort fra internettet samt forholde sig til vejrkortets oplysninger. Kursisten kan redegøre for friktionsfaktorens indvirkning på vinden. hav, s Side 10 af 23

11 7 Luftmasser Kursisten kan forklare friktionens indvirkningen på vinden og heraf på hhv. høj- og lavtryk. Kursisten kan redegøre for luftmassers egenskaber samt for ændringer af disse som følge af luftens bevægelse henover overflader. hav, s min Skyer Kursisten kan forklare luftmassens oprindelse samt egenskaber herunder hvad der må forventes når luftmassen bevæger sig henover overflader. hav, s Side 11 af 23

12 Kursisten kan beskrive hvordan skyer dannes. Kursisten kan redegøre for World Meteorological Organizations (WMO) hovedinddeling af skyer baseret på højde og form, samt hvilke Kursisten kan redegøre for tordenskyers processer, Kursisten kan identificere de af WMO seks hovetyper af skyer. 9 Vind Kursisten kan redegøre for mættet og umættet afkøling af luften, for de seks typer af skyer angivet i WMOs skema samt for tordensskyers særegne karakteristika og processer. Kursisten kan redegøre for årsagerne til til vind. Kursisten kan redegøre for begreberne sand og relativ vind samt udlede fartvinden. Mundtlig/skriftlig kon- hav, s Side 12 af 23

13 Kursisten har kendskab til og kan søge trol. vejledning til beskrivelse af vinden i Beaufort skalaen 10 Nedbør Kursisten kan forklare forskellen på sand og relativ vind og på baggrund heraf udlede fartvinden. Kursisten kan forklare hvad Beaufort skalen er og forklare hvor kursisten kan søge vejledning om denne. Kursisten kan redegøre nedbørs dannelse. Kursisten kan beskrive seks forskellige former for nedbør, herunder redegøre for hvordan de forskellige former dannes. hav, s Side 13 af 23

14 11 Kursisten kan forklare hvor og hvordan nedbør dannes samt redegøre for hvordan følgende seks former for nedbør dannes: Finregn, regn, sne, slud, hagl og dug. Tåge og dis Kursisten kan redegøre for tågedannelse og typer, herunder særligt for hvilke faktorer der skal være stede for at tåge kan dannes samt hvilke faktorer der vil opløse tåge. Kursisten kan redegøre for forskellen på tåge og dis. hav, s min Fronter Kursisten kan forklare forskellen på advektionståge, udstrålingståge og fronttåge, samt redegøre for faktorer der er tågedannende og tågeopløsende. hav, s Side 14 af 23

15 Kursisten kan redegøre for begrebet front indenfor meteorologien samt hvordan fronter dannes. Kursisten kan redegøre for varm-, kold og okklusionsfronter, herunder deres forskellige karakteristika. Kursisten kan med baggrund i fronterne redegøre for forventeligt vejr i de forskellige zoner. Kursisten kan redegøre for lavtryksdannelse samt for faktorer der har indflydelse herpå. 13 Dansk vejr Kursisten kan forklare respektive fronters særegne karakteristika, herunder forventeligt vejr i de forskellige zoner og i overgangene. Kursisten kan forklare lavtryksdannelser, herunder hvilke faktorer der har indflydelse på dannelsen og vedligeholdelsen af lavtryk hav, s Side 15 af 23

16 Kursisten kan redegøre for hvad typisk dansk vejr er samt forklare de promære årsager hertil min Lavtrykspassage Kursisten kan forklare årsagerne til typisk dansk vejr, samt udlede hvilken type vejr vi har i danmark på baggrund af lav og højtryks placeringe omkring Danmark. Kursisten kan redegøre for vejrudviklingen i forbindelse med lavtrykspassager. hav, s Kursisten kan forklare vejrudviklingen i forbindelse med lavtrykspassager, herunder særligt omkring skydækket, vindens retning og hastig- Side 16 af 23

17 15 hed samt trykforskelle. Sø- og landbrise Kursisten kan redegøre for forskellen på sø- og landbriser samt sammenhængen mellem dem. hav, s min Kursisten kan forklare årsagerne til henholdsvis sø- og landbrise, herunder forklare begreberne termostatisk stabilitet og termostatisk ustabilitet. Vejrmeldinger Kursisten har kendskab til diverse medier og elektriniskudstyr hvor vejrmelding udgives og kan indhentes. Kursisten har et grundlæggende kendskab til Dansk Meteorologisk Instituts hjemmeside, hvordan er hav, s Side 17 af 23

18 opbygget og hvor oplysninger om vejrog farvandsudsigter findes, herunder vejrkort. Kursisten har kendskab til publikationer hvor oplysning om udsendelse af vejrmeldinger på radio findes. Kursisten kan anvende internettet til indhentning af vejrudsigter og vejrkort. Oceanografi 17 Oceanografi Kursisten kan redegøre for de typiske medierhvor informationer om vejret kan indhentes, herunder Kursisten kan ved brug af internettet indhente vejrkort, verjudsigter og farvandsudsigter. Kursisten har et grundlkæggende kendskab til Jordens opbygning. Kursisten kan redegøre for begreberne kontinentalsoklen, kontinentalskråningen og dybhavsområderne. Mundtlig/skriftlig kon- hav, s Side 18 af 23

19 trol min Havstrøm Kursisten kan beskrive forholdet mellem hav og jordoverfladen samt redegøre for de oceanografiske begreber, kontinentalsoklen, kontinentalskråningen og dybhavsområderne. Kursisten kan redegøre for de faktorer der har indvirkning på havstrømme. Kursisten kan redegøre for havstrømmenes måleenhed og retningsangivelse. hav, s Kursisten kan redegøre for vindens og havtemperaturernes påvirkning af havstrømme samt beskrive hvilke måleenheder og retningsangivelser der anvendes i forbindelse med havstrømme. Side 19 af 23

20 19 20 min Tidevand Kursisten kan redegøre for faktorer der har indflydelse på tidevand. Kursisten kan redegøre for begreberne, spring og nip, flod og ebbe samt høj- og lavvande. Kursisten har kendskab til og kan søge vejledning i Admiralty Tide Tables. hav, s Admiralty Tide Tables 20 Bølger Kursisten kan forklare hvilke faktorer der har indflydelse på tidevand samt redegøre for begreberne spring og nip, flod og ebbe samt højog lavvande. Kursisten kan redegøre faktorer der har indflydelse på bølger. Kursisten kan redegøre for begreberne bølgehøjde, -hastighed, -længde og - pe- hav, s Side 20 af 23

21 riode samt den signifikante bølgehøjde. 21 Farvandskarakteristik og lokale strømforhold Kursisten kan forklare hvilke faktorer der har indflydelse på bølger samt redegøre for begreberne bølgehøjde, -hastighed, -længde og - periode samt den signifikante bølgehøjde. Kursisten kan redegøre farvandskarakteristikkens indflydelse på strømmene og omvendt, herunder forklare lokale strømforhold og idvande. hav, s Kursisten kan forklare farvandskarakteristikkens indflydelse på strømme og strømmes indflydelse på farvandkarakteristikken. Kursisten kan forklare begreberne idvande og hovedstrømme. Side 21 af 23

22 22 Vindstuvning Kursisten kan redegøre for begrebet vindstuvning samt redegøre hvilken indflydelse dette har på vandstanden på hhv. luv og læ side. hav, s Jordrotation Kursisten kan forklare vindstuvningens indflydelse på vandstandene i luv og læ side samt redegøre for begrebet vindstuvning. Kursisten kan forklare jordrotationens indvirkning på havstrømme. hav, s. 64 Side 22 af 23

23 24 Kursisten kan forklare Corioliskraftens indvirkning på havstrømme samt give eksempler herpå. Strømskel Kursisten kan redegøre for begrebet strømskel. hav, s. 64 Kursisten kan redegøre for begrebet strømskel og kan give eksempler på hvordan det eventuelt kan observeres at der er et strømskel, eks. ophobning af affald og tang mv. Side 23 af 23