Landsformandens skriftlige beretning og organisationsberetning 2013

Transkript

1 Sydslesvigsk Vælgerforening - Landsformanden og landssekretariatet - Landsformandens skriftlige beretning SSWs landsmøde 14. september 2013 i Husumhus, Neustadt 95, Husum For os i Sydslesvig.

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Året Side 1.1 Årets højdepunkter Et år med SSW i regering Skolernes ligestilling er sikret fremover Sagen mod SSW ved forfatningsdomstolen SSW holdt skansen ved kommunalvalget Samarbejde og kontakt til andre Samarbejde og kontakter både nord- og sydpå Samrådet og oplysningsindsatsen i Danmark SSWs deltagelse i mindretalsrådet EFA-samarbejdet 8 3. Vores eget parti Partiets økonomi SSW har nu medlemmer SSWUngdom er stadigvæk meget aktiv Andre politiske aktiviteter 9 4. Afslutning 10

4 4 Landsformandens skriftlige beretning 1. Året Årets højdepunkter Den største udfordring i arbejdsåret har helt sikkert været SSWs første år i landsregeringen (se afsnit 1.2). At det hårde slid og de mange møder, som er forbundet med SSWs regeringsdeltagelse, er det hele værd, viste sig ved gennemførelsen af ligestillingen af de danske skoler (se afsnit 1.3). Mange af SSWs modstandere kan dog stadigvæk ikke acceptere partiets regeringsdeltagelse. Det var derfor ikke den store overraskelse, at der i efteråret 2012 blev lagt sag an mod mindretalspartiets fritagelse for spærregrænsen ved landets forfatningsdomstol af flere forskellige klagere bl.a. af ledende medlemmer af Junge Union og CDU samt NPD (se afsnit 1.4). Forberedelserne og gennemførelsen af valgkampen til kommunalvalget i Slesvig-Holsten i maj 2013 har i det forløbne år krævet en stor indsats af alle partiets medlemmer. Det gjaldt især for SSWs presseafdeling med vores nye pressetalsmand Per Dittrich i spidsen, som stod for gennemførelsen af selve valgkampagnen. Selv om partiet i nogle højborge tabte en del stemmer, fik SSW alligevel 195 kommunale mandater og et godt valg (se afsnit 1.5). Samarbejdet nord- og sydpå med danske og tyske partier er blevet styrket. Blandt andet deltog repræsentanter for SSW i Folkemødet på Bornholm (se afsnit 2.1). Også i arbejdsåret varetog SSW formandskabet for Det Sydslesvigske Samråd. I samrådets regi var oplysningsindsatsen overfor Danmark i centrum for aktiviteterne (se afsnit 2.2). Mindretalsrådet i Berlin fik en ny sekretær og SSW deltog aktiv i rådets arbejde, hvor højdepunktet var et besøg hos forbundspræsident Gauck (se afsnit 2.3). Også det internationale EFA-samarbejde fortsatte det forgangne år med et EFA-møde i München og deltagelsen i EFA-kongressen i Sydtirol (se afsnit 2.4). SSWs økonomi er anspændt på grund af de mange valgkampe (se afsnit 3.1). Men medlemstallet er fortsat stigende (se afsnit 3.2). SSWs Ungdom har igen i det forløbne år været en særdeles aktiv medspiller i partiets valgkamp (se afsnit 3.3). Af andre aktiviteter bør nævnes, at partiet nu har fået en arbejdsgruppe for friserne i SSW (afsnit 3.4). 1.2 Et år med SSW i regeringen Det er SSWs minister Anke Spoorendonk, den stedfortrædende regeringstalsmand Lars Erik Bethge, landdagsmedlemmerne Lars Harms, Flemming Meyer og Jette Waldinger-Thiering samt landdagsgruppens medarbejdere med forretningsfører Jan Ehrenreich, der tager sig af det daglige regeringssamarbejde. Derimod er det landsstyrelsens og landssekretariatets opgave at være politisk sparringspartner samt at sørge for informationsudvekslingen med partiets og mindretallets basis. Det er derfor et vigtigt mål for landsforbundet, at skabe rammerne for at SSWs regeringsmedlemmer og at landdagsgruppen kan informere om deres politiske tiltag og drøfte dem med SSWs medlemmer og repræsentanter for mindretallets organisationer. På SSWs landsmøde i september 2012 blev det besluttet, hvordan SSWs basis og mindretallets vigtigste organisationer skal inddrages i partiets regeringssamarbejde. Denne beslutning er blevet omsat. F.eks. har landsstyrelsen to gange gennemført såkaldte udvidede landsstyrelsesmøder, hvor blandt andet gruppeformændene for kredsdagen og de kredsfrie byer, Flensborgs overborgmester, SSWUs landsformand og repræsentanter for SSF og Skoleforeningen blev orienteret om regeringssamarbejdet. Derudover har SSW afholdt flere hovedudvalgsmøder, hvor vigtige beslutninger blev drøftet med hovedudvalgsmedlemmerne og medlemmerne af det Sydslesvigske Samråd. Som noget nyt har SSW indført et sommer møde på Christianslyst. Her kan både hovedudvalgsmedlemmerne, samrådets medlemmer og partiets medlemmer i starten af den politiske sæson informere sig og drøfte landsregeringens aktuelle politik. SSWs sommermøde i august 2013 var med deltagelse af ca. 70 personer og et foredrag fra energiminister Robert Habeck fra De Grønne en succes, som vi også vil

5 Landsformandens skriftlige beretning 5 gentage i de næste år. Sidst men ikke mindst prøver landsforbundet i samarbejde med landdagsgruppen at organisere informationsmøder om aktuelle emner, der vedrører landsregeringens politik. Bl.a. arrangerede landsforbundet i februar i samarbejde med SSW Flensborg et informationsmøde om landsregeringens planer for læreruddannelsen på universitetet i Flensborg. På et godt besøgt møde orienterede SSWs landdagsmedlem Jette Waldinger-Thiering og viceminister Rolf Fischer fra SPD om planerne. Samtidig sørger SSWs presseafdeling for, at landsregeringens tiltag og SSWs holdning til sagerne bliver formidlet til offentligheden både ved hjælp af pressemeddelser, partiets internet- og facebooksider. Selv om det ikke altid tidsmæssigt er muligt at drøfte regeringens afgørelser med SSWs basis før de træffes, er det vores indtryk, at vi er på den rigtige vej med hensyn til informationsudveksling og inddragelse af vores medlemmer i regeringssamarbejdet. Vi ser derfor på nuværende tidspunkt ingen nødvendighed i at ændre på partiets struktur såsom at indføre et partiråd eller lignende. sikrer mere gennemsigtighed i tilskuddene, idet den også kan sammenlignes bedre med de tyske skolers tilskudsordning. 100 % tilskud af hvad en offentlig elev koster i drift bibeholdes. Dog uden pensionstilskuddene. Stigningen i pensionerne bliver begrænset og Skoleforeningen får fremover et fast tilskud til pensionsandelen for socialforsikringen. I fremtiden bliver Skoleforeningen ligestillet på investeringsdelen, idet tilskuddet til investeringerne nu bliver beregnet per elev. Også vedrørende forvaltningsomkostningerne af skolen bliver Skoleforeningen ligestillet, idet det bliver beregnet med en fast andel per elev. Sidst men ikke mindst bliver Skoleforeningen ligestillet vedrørende elevtransporten. Skoleforeningen får dækket 2/3 af de gennemsnitlige omkostninger til elevtransporten i de sydslesvigske amter. Til gengæld betaler amterne ikke mere til elevtransporten. Dermed bliver et problem som har været diskuteret i over 30 år i amterne og kommunerne løst. Selv om ikke alle krav blev opfyldt, er der tale om et stort gennembrud i mindretalspolitikken, som sikrer de danske skolers ligestilling på længere sigt. 1.3 Skolernes ligestilling er sikret fremover Mange af SSWs krav fra valgprogrammet til landdagsvalget er allerede i det første år i vores regeringsdeltagelse blevet indfriet. Detajlerne vil fremgå i landdagsgruppens beretning. Den vigtigste årsag til at SSW gik med i regeringen var diskrimineringen af de danske skoler, idet den gamle landsregering begrænsede tilskuddet per elev fra 100 % til 85 %. Derfor er vi også meget glade for, at det i foråret er lykkedes landdagsgruppen sammen med Skoleforeningen at finde en langsigtet løsning for ligestillingen af de danske skoler. Genindførelsen af 100 % tilskud har ført til en forhøjelse af tilskuddet fra landet til Skoleforeningen på ca. 5 millioner EUR per år. Den nu aftalte nye ordning sikrer, at Skoleforeningen hvert år får flere penge - stigende fra ca. 36 millioner EUR i 2013 til over 37 millioner EUR i Den nye ordning 1.4 Sagen mod SSW ved forfatningsdomstolen Efter landdagsvalget 2012 modtog delstatens valgleder en række indsigelser mod valgresultatet. Hovedparten handlede om, at SSW ikke burde have fået et eneste af de tre mandater, fordi partiet med 4,6 % af stemmerne ikke klarede fem procent-spærregrænsen. SSW er fritaget for spærregrænsen, da den ifølge valgloven ikke gælder for partier for det danske mindretal. Klagerne fra Junge Union, CDU og NPD påstod dog, at SSW slet ikke er et dansk mindretalsparti, men et almindeligt regionalparti. Indsigelserne blev enstemmigt afvist, først i landdagens rets- og indenrigsudvalg og derefter i selve landdagen. En del af klagerne valgte efterfølgende at gøre indsigelse mod landdagens beslutning ved forfatningsdomstolen i Slesvig. SSW har taget sagen meget alvorligt og vores advokat Wilhelm Mecklenburg har leveret ikke mindre end 6

6 6 Landsformandens skriftlige beretning papkasser med tilsammen 2000 A4-sider inklusive bilag til domstolen. Ved denne lejlighed vil vi også takke formanden for arbejdsgruppen Holsten- Hamborg Malte de Grahl for hans store engagement og understøttelse i denne sag. I SSWs stillingtagen fastslår vores advokat blandt andet: at SSWs fritagelse for spærregrænsen er en uadskillelig del af København-Bonn erklæringerne fra 1955 og dermed del af den varige fred, der blev skabt mellem Danmark og Tyskland efter århundreders stridigheder og krige. at SSW selvfølgelig er det danske mindretals parti: ca. 80 procent af SSWerne er samtidig medlem af SSF. Desuden var det det Sydslesvigske Samråd, der opfordrede SSW til at indlede et regeringsskifte i Kiel for at fjerne de ensidige nedskæriger, som CDU og FDP havde pålagt de danske mindretalsskoler. at SSW aldrig har begrænset sig til såkaldte mindretalsemner. I SSWs første partiprogram fra 1948 blev det allerede fastholdt, at partiet ytrer sig til alle samfundsrelevante emner. Så det er der intet nyt i. at SSW aldrig har forholdt sig neutralt. F.eks. var det SSWs landdagsmand Berthold Bahnsen, der afgav den afgørende stemme, således at CDU/FDP-regeringen kunne gennemføre sin store kredsreform i Bahnsen var i øvrigt friser, ikke dansk sydslesviger. Det var ikke et problem for CDU dengang. at det er spærreklausulen selv, der skaber en stemme- og valgretulighed og ikke SSWs befrielse heraf. Det er spærreklausulen, der sørger for, at tusinder af vælgerstemmer bliver værdiløse. SSW har allerede ved tidligere lejligheder udtalt sig for at afskaffe eller sænke spærregrænsen. Ved en offentlig høring ved landsforfatningsdomstolen den 18. juni 2013 i Slesvig blev argumenterne fra klagerne overbevisende afvist både af SSWs, landdagens og landsregeringens advokater. En del af klagerne betvivlede endda, at der findes et dansk mindretal i Slesvig-Holsten. Selvfølgelig er det i orden at man som borger klager ved forfatningsdomstolen. Men Junge Unions kampagne mod SSW i denne forbindelse har været usmageligt og i høj grad politisk motiveret. Vi savner, at moderpartiet CDU klart tager afstand fra sit ungdomsparti i denne sag. Forfatningsdomstolen afsiger sin dom fredag den 13. september. 1.5 SSW holdt skansen ved kommunalvalget 2013 Tager man i betragtning, at SSW i 2008 havde et kanonvalg, så klarede partiet sig udmærket til kommunalvalget den 26. maj SSW opnåede 2,9 % af stemmerne på landsplan, stemmer og blev med 11,2 % tredjestærkeste politiske kraft i Sydslesvig. Med 195 kommunale mandater holdt SSW fast i sin position, som et stærkt kommunalt parti i mindretallets højborge i Sydslesvig. I 2008 fik SSW 3,0 % af stemmerne på landsplan og 200 kommunale mandater, men i 2003 kun 155 og i mandater. Valgresultatet i 2013 er altså lidt dårligere end i 2008, men meget bedre end til kommunalvalgene i 2003 og Særlig godt klarede partiet sig i kredsen Nordfrisland, hvor man bibeholdt 5 mandater og i den kredsfrie by Kiel, hvor SSW for første gang opnåede 2 mandater og dermed status som fraktion. Mindre godt var valgresultaterne i byen Flensborg, kredsen Slesvig-Flensborg og kredsen Rendsborg-Egernførde, hvor mindretallets parti gik tilbage både i stemmer, procenttal og mandater. Til gengæld vandt SSW overraskende mange kommunale mandater i de mindre kommuner i Slesvig- Flensborg og Nordfrisland. F.eks. havde SSW fremgang i Kappel, Tønning, Læk, Nibøl, Frederiksstad, Bydelstorp, Stenbjergkirke, Nybjernt, Havetoft, Lindved, Hørup, Langballe, Eggebæk, Mårkær, Bøglund, Bollingsted, Nybel, Helgoland. En meningsmåling to uger inden valget indikerer, at SSWs regeringsdeltagelse ikke har haft nævneværdig indflydelse på valgresultatet, da både partiet og SSWs minister Anke Spoorendonk blev bedømt positivt af befolkningen. Hovedudvalget var på sit evalueringsmøde den 11. juni 2013 enig i, at selv om valgresultatet overordnet set var tilfredsstillende, var der alligevel grund til at se kritisk på forskellige områder af partiets kommunalpolitik.

7 Landsformandens skriftlige beretning 7 Særlige udfordringer har især Flensborg, kredsen Slesvig-Flensborg og byen Slesvig, hvor tilbagegangen var størst. Hovedudvalget anbefalede på baggrund af diskussionen bl.a. følgende initiativer for at forbedre SSWs kommunale arbejde: Bedre koordinering af kredsdagenes og de kredsfrie byers politiske initiativer og indsats. Bedre sammenspil mellem landdagsgruppen og kredsdags- og byrådsgrupperne - især med hensyn til informationsudvekslingen. Bedre understøttelse af offentlighedsarbejdet for SSWs kommunalpolitikere i kredsdagene, de kredsfrie byer og de større kommuner ved hjælp af mere målrettet skoling og understøttelse fra SSWs presseafdeling. De sociale medier bl.a. internettet og facebook skal fremover også bruges mere af SSWs kommunalpolitikere. Når det er sagt, er der alligevel grund til at glæde sig over de mange SSW medlemmer der atter gjorde en stor indsats for partiet under valgkampen. Med næsten 800 personer opstillet til kommunalvalget har hvert femte medlem været kandidat til kommunalvalget for SSW og næsten hver fjerde af vores kandidater blev valgt. Det er der vist ikke mange andre partier som kan præstere. Det viser igen, at SSW i høj grad kan mobilisere det danske mindretals medlemmer. Det er flot og det siger vi mange tak for. Hvor vigtigt et SSW mandat i kommunerne er for det danske mindretal viser sagen omkring Askfelt børnehave. Et SSW kommunerådsmedlem i Askfelt havde sikkert fra starten af kunnet forhindre den mindretalsfjendtlige beslutning fra kommunen om at begrænse antallet af børn i den danske børnehave. Det er nu heldigvis taget af bordet igen efter fælles pres fra forældre, SSW og Skoleforeningen. 2. Samarbejde og kontakt til andre 2.1 Samarbejde og kontakter både nord- og sydpå Landsstyrelsen og landssekretariatets medarbejdere har i det forløbne år deltaget i en række møder, samtaler, arrangementer, landsmøder m.v. blandt andet med de tyske partier på landsplan, f.eks. CDUs landsstyrelse og SPDs landsledelse de danske partier på landsplan, f.eks. Venstre, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Konservative Folkeparti samt deltagelse i Det kommunale Topmøde i Ålborg, SSFs Folketingstur og i Folkemødet på Bornholm, hvor bl.a. SSWs minister Anke Spooren donk deltog i flere debatmøder de tyske og danske myndigheder på lands- og regionalplan f.eks. et møde i Kontaktudvalget i Berlin med forbundsregeringens mindretalskommitterede Dr. Bergner deltagelse i møder i bestyrelsen og forvaltningsgruppen af regionen Sønderjylland-Schleswig de sydslesvigske organisationer, inkl. Det Sydslesvigske Samråd de internationale mindretalsorganisationer, som f.eks. deltagelse i EFA-kongressen og et EFA-møde med de tyske EFA-partier og mange enkeltpersoner eller organisationer i øvrigt, der søger kontakt til partiet. For os som mindretalsog regionalt parti er disse møder og kontakter en uundværlig del af vores arbejde og meget givtige for det politiske arbejde og politiske tiltag. Det samme gælder, når vi ser på kontakter og udveksling af informationer med flertalsbefolkningen, hvilket hænger sammen med vort daglige politiske virke på lands- og kommunalplan. Via vort medarbejde i Minderheitenrat er kontakten til de andre mindretal i Tyskland også sikret. 2.2 Samrådet og oplysningsindsatsen i Danmark SSWs formand Flemming Meyer har fra 2012 for to år overtaget formandsskabet i Det Sydslesvigske Samråd. Næstformand er Inger Marie Christensen fra SdU og SSFs generalsekretær Jens A. Christiansen

8 8 Landsformandens skriftlige beretning som Samrådets sekretær. Den vigtigste opgave for Samrådet i det forløbne år var fokuseringen på oplysningsindsatsen af mindretallet i Danmark. På grund af SSWs regeringsdeltagelse er interessen for det danske mindretal i moderlandet stigende og denne chance bør vi udnytte for at udbrede kendskabet af mindretallet i den danske befolkning. Med SSF som tovholder besluttede et enigt Samråd at søge projektmidler til oplysningsindsatsen hos Sydslesvigudvalget. Sydslesvigudvalget bevilligede for tre år ialt 2 millioner DKK med den betingelse, at et professionelt rådgivningsfirma skulle se på Samrådets eget forslag til oplysningsarbejdet. Samrådet blev enig om at udvælge en af de tre pr-virksomheder, som havde søgt om opgaven. For SSW var det vigtigt, at der udover midlerne til rådgivningsfirmaet også er penge nok for at få sat oplysningsstrategien i gang i de næste 2-3 år. Det er afgørende for mindretallets fremtid, at Sydslesvig igen kommer på dagsordenen i Danmark og i det danske folks bevidsthed. 2.3 SSWs deltagelse i mindretalsrådet Den 1. januar 2013 fik de fire mindretal i Tyskland en ny mindretalssekretær i Berlin. Det blev sorberen Judith Walde der afløste friseren Thede Boysen, som fik en ny stilling som kontorchef for erhvervsog trafikministeren i Kiel. Mindretalssekretæren understøtter mindretalsrådet, der varetager danskernes, frisernes, sorbernes samt sinti og romas interesser overfor forbundsregeringen og forbundsdagen i Berlin. Den nye mindretalssekretær Judith Walde er kommet godt fra start og har bl.a. stået for udarbejdelsen af konkrete spørgsmål (Wahlprüfsteine) til forbundsdagspartierne i forbindelse med valget til forbundsdagen. Det danske mindretal er repræsenteret med Dieter Küssner og Jens A. Christiansen fra SSF og Flemming Meyer fra SSW. Når Flemming Meyer på grund af sine mange opgaver i landdagen ikke kan deltage bliver han afløst af landssekretær Martin Lorenzen eller kommunalpolitisk sekretær Gerhard Jessen. Det var tilfældet da repræsentanterne for mindretalsrådet i april 2013 besøgte forbundspræsident Joachim Gauck for at informere ham om mindretallenes situation i Tyskland. Her deltog Martin Lorenzen på vegne af SSW i mødet. Til gengæld repræsenterede Gerhard Jessen SSW, da mindretalsrådet i juli 2013 deltog i Dr. Reins afskedsreception, der i mange år har været den ansvarlige embedsmand i indenrigsministeriet for mindretallene. 2.4 EFA-samarbejdet Også i arbejdsåret fortsatte SSW sine EFAaktiviteter. I november 2012 fik SSW besøg af vores frisiske venner fra FNP i Holland, som også er medlem af EFA. FNPs delegation blev ledet af deres minister, idet FNP siden 2011 sidder med i regeringen i provinsen Frisland. Under et topmøde med deltagelse af begge mindretalspartiers ministre blev forskellige politiske emner drøftet bl.a. målet om at få det frisiske sprog anerkendt som verdenskulturarv i både Tyskland og Holland. I marts 2013 mødtes de fire tyske EFA-partier SSW, Bayernpartei, Die Friesen og Lausitzer Allianz samt EFAs præsident Eric Defoort til et fælles møde i München for at udveksle synspunkter og erfaringer. I mødet deltog landssekretær Martin Lorenzen og landsstyrelsesmedlem Christian Dirschauer. SSWs landsformand Flemming Meyer og SSWUs delegerede Jon Egeris Karstoft deltog i april 2013 i EFAkongressen i Sydtirol. På kongressen blev Slesvigsk Parti optaget som medlem og flere resolutioner med ønske om uafhængighed for Skotland, Sydtirol og Flandern drøftet. Flemming Meyer undlod at stemme for disse resolutioner, idet han ikke havde drøftet disse forslag med SSWs basis. Selv om SSW principielt går ind for selvbestemmelsesretten mener vi dog, at EFA istedet bør bruge sine kræfter på at skaffe konkrete positive resultater for borgerne i EU.

9 Landsformandens skriftlige beretning 9 3. Vores eget parti 3.1 Partiets økonomi Landforbundets regnskabsresultatet for 2012 udviser et underskud på ,00, hvilket hovedsagligt skyldes landdagsvalget som kostede ,00. Landsforbundets formue er per på ,55. For 2013 budgetterer landsforbundet med et underskud på ,00, da valgkampbudgettet til kommunalvalget er på ,00. Landsforbundet budgetterer derfor med en negativ formue ved udgangen af 2013 på ,00. Til sikring af den fortsatte drift har landsforbundet derfor indgået en aftale med Union Bank om forhøjelse af kassekreditten. Fra 2014 regnes der igen med et overskud som kan overføres til partiets valghenlæggelser til valgene i 2017 og Sydslesvigudvalget har i 2013 forhøjet tilskuddet til SSW, fordi der på grund af partiets regeringsdeltagelse er behov for en større oplysnings- og informationsindsats både overfor Danmark og Slesvig- Holsten. Tilskudsforhøjelsen bliver brugt fuldt ud til at finansiere pr-medarbejderen Andree Hagel og påvirker dermed ikke landsforbundets økonomiske situation iøvrigt. 3.2 SSW har nu medlemmer Medlemstallet har fra 2011 til 2012 holdt sig stabil med ca medlemmer. Mobiliseringen i forbindelse med kommunalvalget har dog ført til et stignende medlemstal og SSW har per nu medlemmer. Det er en nettofremgang på 40 medlemmer siden årsskiftet. Nedenstående oversigt viser medlemstal for 2010, 2011 samt 2012 per amt: SSW er med dette medlemstal fortsat det tredjestørste parti i Slesvig-Holsten. 3.3 SSWUngdom er stadigvæk meget aktiv SSWU har per medlemmer og er fortsat meget aktiv, hvilket de viste med flere aktioner under kommunalvalgkampen. Udover at deltage i gadevalgkampen producerede SSWU også et videoklip til valgkampoptakten i Egernførde i maj. Tak for jeres store støtte i valgkampen. Også i forbindelse med sagen omkring forfatningsdomstolen var SSWU særdeles aktiv. Således gennemførte SSWU en paneldiskussion på Duborg-Skolen med deltagere fra Junge Union og landssekretær Martin Lorenzen samt Malte de Grahl. SSWUs landsformand Claas Johannsen deltog i en lignende paneldiskussion i Hermann Ehlers-Akademie i Kiel sammen med Junge Unions formand og CDUs næstformand Frederik Heinz i maj. Landsforbundet har fra den fordobblet sit årlige tilskud til SSWU, som dermed selv kan betale huslejen for sit eget lokale i Toosbüygade 7 i Flensborg. Derudover får SSWU tilskud fra Verband Politischer Jugend i Kiel og Flensborg. Til SSWUs landsmøde i august 2013 i Flensborghus blev der valgt en ny landsstyrelse. Den hidtidige formand Claas Johannsen stopper, da han til sommer fik sin studentereksamen. Claas Johannsen var SSWU formand i to år. Vi siger tak for hans store indsats for partiet og ønsker ham alt godt for fremtiden. Ny formand blev Max Kahrmann fra Flensborg. Amtsforbund Flensborg by Slesvig-Flensborg amt Nordfrisland amt Rendsborg/Egernførde amt Ialt: Andre politiske aktiviteter I arbejdsåret blev SSWs kommunalpolitiske handlingsplan fortsat omsat. I foråret 2013 var kurserne målrettet til SSWs kommunale kandidater og velbesøgt. Derudover blev der afholdt flere arrangementer med forskellige emner og forskellige partnere i dette år. I januar holdt SSW sin traditionelle

10 10 Landsformandens skriftlige beretning nytårsreception i Hotel Waldschlösschen i Slesvig, hvor landdagspræsident Klaus Schlie holdt festtalen og SSW Slesvig stod for underholdningen. I april arrangerede landsforbundet sammen med SSW Flensborg og Nordisk Informationskontor et debatmøde med minister Anke Spoorendonk og regionens kulturudvalgsformand Povl Kylling fra Aabenraa om den nye dansk-tyske kulturregion i Sønderjylland-Schleswig. I august gennemførte SSW en grænseoverskridende konference med Slesvig Parti om udviklingen i de landlige områder i vores region. I september er der planlagt et fælles debatmøde med Nordisk Informationskontor om EU og Norden. Også flere af landsstyrelsen nedsatte udvalg har fortsat deres arbejde. Således har SSWs valgtekniske udvalgt holdt mange møder om kommunalvalgkampen. Arbejdsgruppen Altenparlament udarbejdede sammen med Altenparlaments medlem Marianne Wullf flere politiske initiativer. Som noget nyt blev der i april 2013 grundlagt en arbejdsgruppe for friserne i SSW. I arbejdsgruppen deltager repræsentanter fra SSW Nordfrisland og Friisk Foriining, bl.a. den nye formand af Friisk Foriining, Bahne Bahnsen. Målet er at styrke det frisiske arbejde indenfor SSW og at få flere frisere med i partiet. Et andet nyt tiltag fra landdagsmedlem Jette Waldinger- Thiering er et SSW forum for kvinderne i partiet. I denne arbejdsgruppe mødes SSWs aktive kvindelige politikere flere gange om året for at udveksle synspunkter og informere sig om forskellige politiske udviklinger. 4. Afslutning Det har været et meget aktivt år for SSW med mange gode oplevelser og positive resultater for mindretallene i Sydslesvig. Vi siger tak til alle i partiet og i de to mindretal, der har understøttet vores arbejde i det forløbne år. Nu venter vi på dommen fra landsforfatningsdomstolen. Vi er overbevist om, at klagerne mod SSW ikke vil få medhold og at vi fra den 13. september kan koncentrere os om at få SSWs politik ført ud i virkligheden. Vi vil gerne sammen med vores medlemmer tage fat på at videreudvikle SSWs politiske profil som et mindretalsparti, der helt naturligt sætter den politiske dagsorden til gavn for alle borgere i Sydslesvig og Slesvig-Holsten. Flensborg, den 31. august 2013 Flemming Meyer, landsformand Martin Lorenzen, landssekretær