DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET III DI ANALYSE

Transkript

1 DI ANALYSE DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET III > Virksomhederne vurderer DTU, AAU og AU som de bedste samarbejdspartnere. Tager man hensyn til størrelsen af universiteternes forskningsbudgetter ser man positive vurderinger af især AAU men også DTU og CBS. > Der er flest virksomheder (ca. 65 pct.), der forventer at samarbejde lige så meget eller mere med DTU fremover, fulgt af AAU og AU (knap 50 pct.). Det er både blandt de større og mindre virksomheder, man vil samarbejde mest med DTU. > Ca. 85 pct. af virksomhedernes forsknings- og innovationsansvarlige vurderer, at DTU er gode/meget gode til at uddanne de medarbejdere, de har brug for, fulgt af AAU og AU med godt 70 pct. positive vurderinger. > Virksomhederne vil fortsat have samarbejder med danske univer siteter, men en stor del af stigningen i samarbejdet vil ske med uden landske universiteter. De vigtigste årsager til at placere forsknings aktiviteter i udlandet er ønsket om at være knyttet til udenlandske miljøer (ca. 73 pct.), og at de udenlandske universiteter har et større erhvervs fokus (ca. 70 pct.). Danmark tilbage på vidensporet III 3 Universiteterne som samarbejdspartnere 9 Virksomhedernes samarbejde med danske og udenlandske universiteter fremover Virksomhedernes behov for forskning Relevans af universiteternes uddannelser for virksomhedernes innovationsansvarlige Konklusion > Analysen viser, at de danske universiteter kan blive bedre samarbejdspartnere, hvis de specialiserer sig, hvor de er stærkest. De kan også blive bedre til at indgå i samarbejder, hvor der er fokus på resultater. Det er først og fremmest inden for teknisk videnskab, at der mangler offentlig forskning. Her er et mismatch i milliardstørrelse mellem prioriteringen af universitetsforskningen og virksomhedernes behov.

2 Ca. 400 virksomheder har svaret på en surveyundersøgelse, der giver et billede af, hvordan erhvervslivet vurderer hvert af de otte danske universiteter som samarbejdspartnere. Virksomhederne er udvalgt blandt de mest forskningstunge og innovationsaktive og repræsenterer således størstedelen af de private forskningsinvesteringer i Danmark. Virksomhedernes forsknings- og innovationsansvarlige har også vurderet, hvor gode universiteterne er til at uddanne de medarbejdere, de har brug for. Målet med undersøgelsen er at tage tråden op fra de to tidligere rapporter i serien: Danmark tilbage på vidensporet og samtidig gå mere i dybden med at belyse hver af universiteterne set fra et virksomhedssynspunkt. I afsnit to og tre vurderes universiteterne som nuværende og kommende samarbejdspartnere. I afsnit fire gennemgås virksomhedernes behov for forskning sat i forhold til udbuddet fra universiteterne. I afsnit fem vurderes universiteterne som leverandør af højtuddannet arbejdskraft til forsknings- og innovationsopgaver. I afsnit seks fremgår rapportens konklusioner og anbefalinger. I rapporten bruges følgende forkortelser for de otte danske universiteter: Københavns Universitet: KU Aarhus Universitet: AU Syddansk Universitet: SDU Roskilde Universitet: RUC Aalborg Universitet: AAU Danmarks Tekniske Universitet: DTU Copenhagen Business School: CBS IT-Universitetet i København: ITU Udgivet af DI Redaktion: Jesper Allerup og Charlotte Rønhof Foto af robotarm på forsiden: Universal Robots A/S Tryk: Kailow Graphic A / S ISBN:

3 SIDE 1 DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET DI ANALYSE DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET III FORORD Både danske og udenlandske virksomheders investeringer i forskning og udvikling (FoU) sker i stigende grad ud fra en global tankegang. Set fra den enkelte virksomheds synspunkt kan det være det rigtige valg at øge sine investeringer i forskningsmiljøer i andre lande. Men for Danmarks velstand er det et problem, hvis for mange højtlønnede arbejdspladser lægges i udlandet, uden at der tiltrækkes et tilsvarende antal. De offentlige forskningsinvesteringer er en vigtig ramme for, at private forskningsinvesteringer fastholdes og tiltrækkes til Danmark. Men det kræver, at der investeres i offentlig forskning, der er relevant for virksomhederne. Samtidig er det afgørende, at universiteterne er gode samarbejdspartnere for de private virksomheder og uddanner de rigtige kandidater, så forskningen i Danmark kan besættes med den bedst kvalificerede arbejdskraft. Offentlige forskningsinvesteringer er en vigtig rammebetingelse DI udførte i 2008 og 2011 analyserne Danmark tilbage på vidensporet I og II, der så nærmere på, om danske virksomheders forskningsbehov svarede til prioriteringerne på de danske universiteter, samt tog temperaturen på danske virksomheders udflytning af FoU-aktiviteter. Siden da er udflytningen af FoU-arbejdspladser fortsat, og universiteternes rolle som driver for, at virksomhederne placerer deres forskningsaktiviteter på dansk grund, er vigtigere end nogensinde før. DI gennemfører derfor nu en ny udgave af analysen Danmark tilbage på vidensporet. Det er via spørgsmål til virksomheder blevet undersøgt nærmere, hvilke universiteter, der er virksomhedernes bedste samarbejdspartnere, og hvem der uddanner de bedste kandidater til udviklingsopgaver i det private erhvervsliv. God læselyst!

4

5 SIDE 3 DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET DI ANALYSE UNIVERSITETERNE SOM SAMARBEJDSPARTNERE De otte danske universiteter har et bredt formål og en række forpligtelser, herunder at udføre forskning på områder, der ikke umiddelbart har betydning for danske virksomheder. Men en vigtig del af universiteternes virke er at skabe højt specialiseret viden i samarbejde med erhvervslivet, hvilket har stor betydning for virksomhederne og dermed samfundets velstand. Universitetsforskning kan være en vigtig kilde til virksomheders innovation, især når der indgås et samarbejde. Men de givtige samarbejder sker kun, hvis universiteterne er gode samarbejdspartnere. Virksomhederne er derfor blevet spurgt om, hvordan de vurderer universiteterne som samarbejdspartnere i forsknings- og udviklingsprojekter. Af de adspurgte virksomheder har ca. halvdelen erfaringer med at samarbejde med mere end ét universitet. DTU er det universitet, som flest (godt 5o pct.) af de adspurgte virksomheder har samarbejdserfaringer med, mens AAU og AU ligger på anden- og tredjepladsen. Størst kendskab til DTU som samarbejdspartner, derefter AAU og AU Virksomhedernes kendskab til universiteterne som samarbejdspartnere Pct DI s survey blandt virksomheder DTU AAU AU KU SDU CBS RUC ITU Kendskabet vil alt andet lige være større til et stort universitet. I figuren på næste side ses universiteternes størrelse i form af de direkte finanslovsbevillinger til forskning på hvert universitet. Her ses, at KU er markant størst, fulgt af AU og DTU, mens CBS, RUC og ITU har færrest midler. Størrelsen kan opgøres på andre måder, såsom inkl. eksterne midler, men det ændrer ikke det overordnede billede.

6 DI ANALYSE DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET SIDE 4 Forskningsbasismidler til universiteterne Mio. kr Note Midler der tildeles indirekte til universiteterne f.eks. via råd og fonde er ikke inkluderet. Finansloven KU AU DTU SDU AAU CBS RUC ITU Kendskabet til KU og AU er relativt lavt set i forhold til størrelsen på forskningsbevillingerne på finansloven, og omvendt er især DTU og AAU, men også CBS, relativt synlige i erhvervslivet. Det er illustreret i figuren nedenfor, hvor kendskabet til hvert universitet er plottet mod størrelsen af finanslovsmidlerne. Især DTU og AAU men også CBS er relativt synlige ift. størrelsen Der kan naturligvis ikke forventes en entydig sammenhæng mellem disse to størrelser, og de præcise placeringer i figuren skal ikke overfortolkes. Især er det vigtigt at bemærke, at universiteterne har forskellig vægtning af deres fagområders størrelse. Universiteter med relativt stor vægt på teknisk videnskab og erhvervsøkonomi ser således ud til at være bedst kendt blandt virksomhederne. Basisforskningsmidler og kendskab til universiteterne Procentandel med kendskab AAU SDU DTU CBS 20 RUC 10 ITU Millioner kroner AU KU DI s survey blandt virksomheder 2014 og finanslov 2014

7 SIDE 5 DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET DI ANALYSE Virksomhederne har desuden svaret på, hvor positivt de vurderer hvert universitet som samarbejdspartner. Her ses det, at mere end 70 pct. af virksomhederne vurderer DTU og AAU som gode/meget gode samarbejdspartnere, med AU på en 3. plads med ca. 65 pct. Virksomhedernes vurdering af universiteterne som samarbejdspartnere Pct Under middel/ringe Middel Godt/meget godt DI s survey blandt virksomheder DTU AAU AU KU SDU CBS ITU RUC Et universitet med mange forskningsbasismidler kan have nemmere ved at indgå i succesfulde samarbejder med mange virksomheder. Hvis man holder vurderingerne op imod størrelsen af de midler, som hvert universitet modtager direkte på finansloven, ser man, at andelen af positive svar er relativt høj for især AAU men også DTU og CBS. Ud over finanslovsbasismidlerne tiltrækker universiteterne ekstern finansiering, hvilket øger deres samlede budgetter mærkbart. De fleste universiteter dobler deres budget op med eksterne midler. Således udgør de eksterne midler 51 pct. af de samlede forskningsmidler på DTU og lidt under 50 pct. for hhv. AU, SDU, KU og AAU. Den del, der tiltrækkes fra private virksomheder/organisationer/fonde, kan give et fingerpeg om, hvem der udfører forskning, der er relevant for erhvervslivet. Især KU og SDU, fulgt af AU, DTU og AAU er gode til at tiltrække midler fra fonde/virksomheder set i forhold til deres basismidler. KU og SDU tiltrækker ca. 25 øre fra private kilder hver gang de modtager en basiskrone til forskning, fulgt af AU med ca. 20 øre. Her skal bemærkes, at ikke alle disse midler er tiltrukket via ansøgning fra forskerne. Nogle midler er større donationer til nye bygninger mm., som bl.a. KU har oplevet. KU og SDU topper tiltrækningen af eksterne private midler

8 DI ANALYSE DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET SIDE 6 I Danmark kommer størstedelen af de private forskningsmidler fra fonde, der er knyttet til få, større virksomheder. Statistikkerne for universiteterne giver desværre ikke mulighed for at opdele midlerne fra hhv. virksomheder og fonde. Men det er muligt at opgøre antallet af forskningsaftaler med private virksomheder, og her ses det, at DTU ligger i top med ca. 760 aftaler i 2013, fulgt af AAU (ca. 470), KU og AU (begge ca. 380) 1. Opdeles virksomhederne efter deres placering øst/vest for Storebælt ses det ikke overraskende, at de fleste universiteter har størst andel positive vurderinger fra virksomheder fra samme del af landet, som universitetet er placeret i. Forskellene er dog ikke så markante, og DTU vurderes højt i begge landsdele. Mest markante forskelle ses for KU og AU, der begge har størst andel positive svar fra virksomheder fra Østdanmark. DTU og AAU i top med antal forskningsaftaler Flest virksomheder forventer samarbejde med DTU, AAU og AU Samarbejdet vurderes ikke ens øst og vest for Storebælt Pct DTU AAU AU KU SDU CBS ITU RUC Vestdanmark Østdanmark Note Andel af svarene meget gode / gode på spørgsmålet: Hvordan vurderer du samlet set universiteterne som samarbejdspartnere? Østdanmark består af Region Hovedstaden og Region Sjælland og Vestdanmark består af Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark. DI s survey blandt virksomheder Kommercialisering af forskningsresultater 2013, Styrelsen for Forskning og Innovation. I tallene indgår aftaler under offentlige programmer med deltagelse af private virksomheder.

9 SIDE 7 DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET DI ANALYSE

10

11 SIDE 9 DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET DI ANALYSE VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED DANSKE OG UDENLANDSKE UNIVERSITETER FREMOVER Virksomhederne er blevet spurgt om, i hvilket omfang de forventer at samarbejde med hver af de otte danske universiteter fremover. 65 pct. af virksomhederne forventer at bibeholde eller øge niveauet af samarbejde med DTU fremover, mens andelen er hhv. 47 og 46 pct. for AAU og AU. Flest virksomheder forventer samarbejde med DTU, AAU og AU For alle universiteterne gælder, at der er flere virksomheder, der ønsker mere samarbejde, end der er virksomheder, der ønsker mindre samarbejde. Gruppen af virksomheder, der ikke forventer samarbejde, er delt op på dem, der har erfaring i forvejen, og dem der ikke har. Det ses, at størstedelen af dem, der ikke forventer samarbejde fremover, også er dem, der ikke i forvejen har erfaring med at samarbejde med det pågældende universitet. Virksomhedernes forventning til udviklingen i samarbejdet med danske universiteter de næste to år Pct DTU AAU AU KU SDU CBS ITU RUC Nej, intet samarbejde ingen erfaring med at samarbejde med universitetet Nej, intet samarbejde erfaring med at samarbejde med universitetet Ja, men sjældnere Ja, som nu Ja, mere end nu DI s survey blandt virksomheder 2014 Hvis man opdeler på virksomhedsstørrelse ses det, at der er flest blandt de største virksomheder, der forventer at bibeholde eller øge samarbejdet med universiteterne de kommende år. Der er flest virksomheder, både blandt de større og de små, der fremover vil bibeholde eller øge samarbejdet med DTU.

12 DI ANALYSE DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET SIDE 10 Virksomhederne er blevet bedt om at tage stilling til nogle udsagn om universiteterne som samarbejdspartnere, og de peger på en række forbedringspotentialer. Der er flest (78 pct.) der er helt eller delvist enige i, at universiteterne bør specialisere sig, hvor de er stærkest, og 75 pct. er helt eller delvist enige i, at universiteterne skal være bedre til at indgå i samarbejder, hvor der er fokus på at opnå konkrete resultater. Universiteterne bør specialisere sig mere Hvor skal universiteterne sætte ind for at blive bedre samarbejdspartnere Det vil give bedre samarbejder, hvis universiteterne specialiserer sig mere på de områder, hvor de hver især er stærkest Der er brug for større fokus fra universitetsforskerne på at opnå resultater til kommerciel udnyttelse inden deadline Der er brug for større ledelsesopbakning til erhvervssamarbejde på universiteterne Universiteterne har urealistiske ønsker til prisen for at overdrage IP-rettigheder Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig DI s survey blandt virksomheder 2014 Universiteterne er i dag for langsomme og overforsigtige, når det gælder udarbejdelse af samarbejdsaftaler Pct. De to tidligere Vidensporet analyser viste, at virksomhederne forventede at placere en større andel af deres FoU-aktiviteter i udlandet i de kommende år. En andel på ca. 25 pct. af virksomhederne forventer at samarbejde mere med et udenlandsk universitet enten i EU, USA, Kina eller den øvrige verden. Der er størst interesse for samarbejde med europæiske universiteter hele 17 pct. af virksomhederne svarer, at de forventer øget samarbejde med universiteter i resten af EU. Virksomhedernes forventninger til samarbejdet med udenlandske universiteter de næste to år Pct Ved ikke Nej, intet samarbejde Ja, men sjældnere Ja, som nu Ja, mere end nu DI s survey blandt virksomheder EU USA Øvrige verden Kina

13 SIDE 11 DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET DI ANALYSE Kun få svarer, at de fremover vil arbejde mere sammen med udenlandske universiteter og mindre sammen med de danske universiteter, som de allerede samarbejder med. DTU, KU og AU ser ud til i størst omfang at være samarbejdspartnere for de virksomheder, der både forventer at øge samarbejdet med danske og udenlandske universiteter. Der ses således ikke tegn på, at samarbejderne med danske universiteter reduceres men at en stor del af stigningen i samarbejder vil ske med udenlandske universiteter, især i EU-området. De hyppigste årsager til i meget høj/høj/nogen grad at placere FoU-aktiviteter i udlandet er ønsket om at være knyttet til udenlandske miljøer (73 pct.) og at de udenlandske universiteter har et større erhvervsfokus (70 pct.). Det er i tråd med konklusionerne i de tidligere Vidensporet - analyser, hvor virksomhederne efterspurgte et større erhvervsfokus på de danske universiteter. Det er desuden interessant, at samarbejde som led i EU s rammeprogram i ca. 68 pct. af svarene angives som i meget høj/høj/ nogen grad at være årsagen til beslutningen om at placere FoU-aktiviteter i tilknytning til udenlandske miljøer. FoU-aktiviteter i udlandet for at være tæt på miljøer og grundet øget erhvervsfokus Grunde til at virksomhederne placerer FoU-aktiviteter i udlandet Virksomheden ønsker at placere forskning/ udvikling i tilknytning til udenlandske forskningsmiljøer De udenlandske universiteter har et stærkere erhvervsfokus Samarbejdet sker som led i forskningssamarbejde under EU's rammeprogram Det er lettere at finde kvalificeret arbejdskraft i udlandet Virksomheden ønsker at have forskning/ udvikling nærmere de markeder, der er relevante for virksomheden I høj grad/i meget høj grad I nogen grad I ringe grad/i meget ringe grad Slet ikke DI s survey blandt virksomheder 2014 Der er bedre rammebetingelser i udlandet i forhold til at investere i forskning/udvikling Virksomheden ønsker at få forskning/ udvikling billigere udført Det er generelt mindre bureaukratisk at samarbejde med et udenlandsk universitet Virksomheden ønsker at have forskning/ udvikling i tilknytning til produktion i udlandet Pct.

14

15 SIDE 13 DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET DI ANALYSE VIRKSOMHEDERNES BEHOV FOR FORSKNING I de tidligere Vidensporet -analyser blev det analyseret hvilke fagområder inden for den offentlige forskning, som var særligt relevante for virksomhederne i fremtiden. Her viste det sig, at det først og fremmest var den tekniske og naturvidenskabelige forskning, der var afgørende. Det blev desuden konkluderet, at mere relevant offentlig forskning ville få virksomhederne til at investere mere i FoU i Danmark. I nærværende udgave af Danmark tilbage på vidensporet har det været muligt at undersøge de mere detaljerede fagområder, der ligger under hovedområderne 2. I top 20 blandt de 55 mulige fagområder ses 10 tekniske områder (blå), og alle i top fem er tekniske områder. Ud af top 20 er der desuden fem naturvidenskabelige områder (lys grå), hvor det højest rangerende fagområde er datalogi. I top 20 er der desuden tre samfundsvidenskabelige områder (sort) med ledelse/organisation som det højest rangerende på 6. pladsen. Desuden er der to fødevare/jordbrugsvidenskabelige områder (lys blå). Der er ingen humanistiske fagområder i top 20. Det højest rangerende humanistiske område er kulturforståelse på 28. pladsen. Stort behov for de tekniske forskningsområder De lavest prioriterede af de 55 områder er de humanistiske fagområder historie, filosofi, arkæologi, musik/teatervidenskab, litteraturvidenskab samt teologi og de samfundsvidenskabelige områder statskundskab og retsvidenskab. Hvis man dykker ned i top 20-listen over forskningsområder, som virksomhederne efterspørger opdelt på større og mindre virksomheder, vil man se, at 17 ud af 20 områder går igen på begge lister, og i de øverste top 10 er der syv områder. Der er altså en høj grad af overensstemmelse mellem, hvilke typer af forskning større og mindre virksomheder efterspørger. Få forskelle mellem større og mindre virksomheder Men der er også interessante forskelle. Ledelse og organisation, kemi, erhvervsøkonomi og nanoteknologi er mere efterspurgt blandt de større virksomheder, mens energi- og miljøteknologi, fødevareteknologi, bioteknologi og biokemi er mere efterspurgt blandt de mindre virksomheder. 2 Der er blevet spurgt ind til 55 fagområder inspireret af de områder, som Danmarks Statistik benytter ved indsamlingen af den offentlige forskningsstatistik.

16 DI ANALYSE DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET SIDE 14 Virksomhedernes vurdering af relevans af offentlig forskning top 20 for virksomhedsrelevant forskning Energi- og miljøteknik Fremstillingsteknologi Materialer Elektronik, elektroteknik, kommunikation Maskinkonstruktion og produktionsteknik Ledelse og organisation Fødevareteknologi Byggeri, anlæg, transport Bioteknologi Nanoteknologi Erhvervsøkonomi Datalogi Biologi Biokemi Veterinær- og fødevarevidenskab Kemi Kemiteknik Medicoteknik Medier og kommunikation Fysik Antal besvarelser Tekniske områder Samfundsvidenskabelige områder Fødevare-/jordbrugs videnskabelige områder Naturvidenskabelige områder Note Antal svar på spørgsmålet Hvilke fagområder inden for den offentlige forskning vil være særlig relevante for jeres virksomhed i fremtiden? DI s survey blandt virksomheder 2014 Virksomhedernes vurderinger af relevant forskning er også blevet opgjort på hovedområder. Her ses der ligesom i Vidensporet II en overvejende vægt på teknisk og naturvidenskabelig forskning med henholdsvis 43 og 20 pct., når man vægter svarene efter virksomhedernes størrelse målt som antal beskæftigede. Samfundsvidenskabelig forskning følger med 16 pct. svar, fulgt af sundhedsvidenskab og fødevare-/jordbrugsvidenskab (begge 9 pct.), mens færrest virksomheder ser humanistisk forskning som relevant for virksomheden (3 pct.). Fordelingen ændres ikke mærkbart, hvis man opgør svarene uden at tage hensyn til virksomhedsstørrelse. Da ser man 44 pct. svar vedr. teknisk forskning, 17 pct. naturvidenskab, 15. pct. samfundsvidenskab, 13 pct. fødevare-/jordbrugsvidenskab, 7 pct. sundhedsvidenskab og 4 pct. humaniora. Opgørelsen beskriver, hvad der er vigtigt set i erhvervslivet som helhed. På brancheniveau vil man se forskelle såsom at medicinalindustrien, der har nogle af de største forskningsudgifter, efterspørger relativt mere sundhedsvidenskabelig forskning. Der er desuden en gruppe af virksomheder, der ikke ser teknisk forskning som relevant for virksomheden og i stedet har andre behov. Det er en blandet gruppe af bl.a. mindre virksomheder inden for virksomhedsservice og handel.

17 SIDE 15 DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET DI ANALYSE Virksomhedernes vurdering af relevans af offentlig forskning de seks hovedområder Teknisk videnskab 43 pct. Humaniora 3 pct. Sundhedsvidenskab 9 pct. Fødevare- og jordbrugsvidenskab 9 pct. Naturvidenskab 20 pct. Samfundsvidenskab 16 pct. Note Antal svar fordelt på hovedområder på spørgsmålet Hvilke fagområder inden for den offentlige forskning vil være særlig relevante for jeres virksomhed i fremtiden?. Fordelingen bygger på summen af de 2244 tilkendegivelser om relevans af i alt 55 fagområder. Svarene er vægtet efter virksomhedsstørrelse. DI s survey blandt virksomheder 2014 Virksomhedernes behov for forskning står i kontrast til den udførte universitetsforsknings fordeling af basismidler til de videnskabelige områder. Det er teknisk videnskab, der står med den største forskel mellem virksomhedernes behov og universiteternes udførte forskning, der er finansieret af såvel interne som eksterne midler. Der er tale om flere mia. kr., der skal investeres i teknisk forskning, hvis andelen af teknisk universitetsforskning skal svare til den andel teknisk forskning, som virksomhederne har svaret, at de finder er særlig relevant for deres virksomhed fremover. Stort mismatch for teknisk forskning Sammenhæng mellem universiteternes forskning og virksomhedernes behov Teknisk videnskab Fødevare- og jordbrugsvidenskab Virksomhedernes efterspørgsel Universiteternes udgifter til FoU Samfundsvidenskab Naturvidenskab Humaniora Note Universiteternes forskning er opgjort som forskningsudgifterne for højere læreanstalter, hvor ekstern finansiering indgår. DI s survey blandt virksomheder 2014 og Danmarks Statistik Sundhedsvidenskab Pct.

18

19 SIDE 17 DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET DI ANALYSE RELEVANS AF UNIVERSITETERNES UDDANNELSER FOR VIRKSOMHEDERNES INNOVATIONSANSVARLIGE Virksomhedernes innovationsevne er afhængig af, at der uddannes den rigtige arbejdskraft på universiteterne, idet medarbejdere med de rigtige kompetencer er afgørende for, at man kan optræde konkurrencedygtigt på de internationale markeder. De tidligere Vidensporet -analyser viste desuden, at bedre adgang til højt kvalificeret arbejdskraft får virksomheder til at investere mere i FoU i Danmark. Virksomhedernes forsknings- og innovationsansvarlige er blev spurgt om, hvordan de vurderer de otte danske universiteters evne til at uddanne de medarbejdere, de har brug for. Hvis virksomhederne kender til universiteternes uddannelser, er det tegn på, at universitetet uddanner erhvervsrelevante kandidater. Svarene viser, at flest innovationsansvarlige har kendskab til uddannelserne på DTU og AAU med hhv. 55 og 49 pct. Størst kendskab til uddannelser på DTU og AAU Forsknings- og innovationsansvarliges kendskab til de uddannede fra hvert universitet Procentandel med kendskab DI s survey blandt virksomheder DTU AAU AU KU SDU CBS RUC ITU Kendskabet vil et stykke af vejen afhænge af hvor mange kandidater, der er ude på arbejdsmarkedet fra hvert universitet. Hvis universitetet uddanner mange kandidater, vil flere virksomheder alt andet lige have erfaring med at ansætte de uddannede. I 2012 uddannede det største universitet KU næsten kandidater, mens ITU som det mindste uddannede under 300.

20 DI ANALYSE DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET SIDE 18 Der kan naturligvis ikke forventes en entydig sammenhæng mellem kendskab og kandidatproduktion. Et universitet kan være bedst kendt blandt virksomhederne på grund af nogle bestemte uddannelser, mens andre uddannelser kan være rettet mere mod det offentlige. De innovationsansvarliges kendskab til KU s og AU s uddannelser er relativt lave set i lyset af deres store kandidatproduktion mere end halvdelen af virksomhederne har svaret ved ikke om erfaringerne med de uddannede fra KU. DTU og AAU ligger omvendt relativt højt på kendskab i forhold til deres kandidatproduktion. Højt kendskab til DTU s og AAU s uddannelser ift. størrelse Kandidatproduktion og de innovationsansvarliges kendskab til de uddannede Procentandel med kendskab ITU RUC DTU SDU AAU CBS AU KU DI s survey blandt virksomheder 2014 og Uddannelses- og Forskningsministeriets tilsynsrapporter Antal kandidater De innovationsansvarliges kendskab til universitetsuddannelserne ser bl.a. ud til at være et resultat af, hvor der uddannes tekniske videnskabelige kandidater. Der uddannes flest tekniske videnskabelige kandidater fra DTU og AAU. Universiteternes kandidatproduktion opdelt på hovedområder, 2012 Kandidatproduktion KU AU CBS AAU SDU RUC DTU ITU Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Naturvidenskab Humanistisk videnskab Uddannelses- og Forskningsministeriet

21 SIDE 19 DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET DI ANALYSE Hvor positive er de innovationsansvarlige så i forhold til, om der uddannes dem, der er passer til deres behov? Hele 85 pct. vurderer, at DTU er god/meget god til at uddanne de medarbejdere, der er brug for, og kun 3 pct. vurderer DTU til under middel/ringe. AAU og AU følger med over 70 pct. positive vurderinger. Universiteternes evne til at uddanne de medarbejdere, de innovationsansvarlige ønsker Pct Under middel/ringe Middel Gode/meget gode DI s survey blandt virksomheder DTU AAU AU KU CBS SDU ITU RUC Universiteterne er som regel i særlig grad leverandører af arbejdskraft til virksomheder i den geografiske nærhed. Nedenfor ses andelen af virksomheder i Øst- og Vestdanmark, der er tilfredse med relevansen af uddannelserne fordelt på universitet. Her ses tegn på, at den regionale placering spiller ind, men billedet er ikke entydigt. DTU får de bedste vurderinger i begge landsdele, og AAU har høje, ret ens vurderinger i de to dele af landet. For AAU kan det måske hænge sammen med, at man de seneste år har uddannelser placeret i Østdanmark, hvor ca. 17 pct. af de studerende læser. AU har ligefrem flest positive svar fra virksomheder placeret i Østdanmark.

22 DI ANALYSE DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET SIDE 20 De innovationsansvarliges tilfredshed med uddannelserne fordelt på geografisk tilknytning Pct DTU AAU AU KU CBS SDU ITU RUC Vestdanmark Østdanmark Note Procent af svarene gode / meget gode på spørgsmålet Hvor gode mener du, at danske universiteter er til at uddanne de medarbejdere, I har brug for?. Østdanmark består af Region Hovedstaden og Region Sjælland og Vestdanmark består af Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark. DI s survey blandt virksomheder 2014 Virksomhedernes behov for at ansætte højtuddannet arbejdskraft øges som regel med størrelsen på virksomheden. Dette afspejles i de innovationsansvarliges vurderinger, hvor de større virksomheder generelt er de mest positive, hvilket gælder for CBS, ITU, AU og KU. Dog er det ikke tilfældet for SDU, DTU og til dels AAU, hvor de mindre virksomheder er lige så positive som de større virksomheder. Det overordnede billede er, at de innovationsansvarlige i både større og mindre virksomheder vurderer DTU, AU og AAU højt. Både større og mindre virksomheder vurderer DTU, AU og AAU højt Større og mindre virksomheders vurdering af universiteterne Procent positive vurderinger 100 Mindre virksomheder Større virksomheder DTU AAU AU KU CBS SDU ITU RUC Note Procent af svarene gode / meget gode på spørgsmålet Hvor gode mener du, at danske universiteter er til at uddanne de medarbejdere, I har brug for?. Større virksomheder 50 medarbejdere, mindre virksomheder 50 medarbejdere. DI s survey blandt virksomheder 2014

23 SIDE 21 DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET DI ANALYSE En række videregående uddannelser er blevet kritiseret for ikke at være rettet nok mod det efterfølgende, private arbejdsmarked. Ser man nærmere på, hvilken andel af de uddannede, der finder beskæftigelse i private virksomheder, ses CBS i top fulgt af DTU og AAU. På tværs af universiteter gælder det, at de teknisk uddannedes andel private beskæftigelse ligger markant over de øvrige fag. Det kan bemærkes, at de uddannede inden for samfundsvidenskab og humaniora på CBS er markant mere erhvervsrettede end på de øvrige universiteter. CBS, DTU og AAU uddanner mest til det private erhvervsliv Så stor en andel af de sidste 10 års kandidater, har fundet beskæftigelse i erhvervslivet Pct. KU AU AAU RUC ITU CBS SDU DTU Alle Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt Tilsynsrapporter 2014, beregninger foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

24

25 SIDE 23 KONKLUSION DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET DI ANALYSE Danmark tilbage på vidensporet har belyst universiteterne som samarbejdspartnere og som leverandører af højtuddannet arbejdskraft til forsknings- og innovationsopgaver i erhvervslivet. Universiteterne har et bredt formål og en række forpligtelser, herunder at udføre forskning på områder, der ikke umiddelbart har betydning for danske virksomheder. Men en vigtig del af universiteternes virke er at skabe højt specialiseret viden i samarbejde med erhvervslivet. Den gennemførte survey giver et billede af, hvordan erhvervslivet vurderer hvert af universiteterne som samarbejdspartner og leverandør af viden og højtuddannet arbejdskraft til forsknings- og innovationsopgaver. Set på tværs af analysen danner der sig et billede af DTU og AAU fulgt af AU som de mest relevante samarbejdspartnere og leverandører af arbejdskraft til forsknings- og innovationsopgaver i erhvervslivet. Fra rapportens pointer kan fremhæves følgende: Universiteterne som samarbejdspartnere Halvdelen af virksomhederne har samarbejdserfaringer med DTU, efterfulgt af AAU og AU med knap 40 procent. Kendskabet til KU og AU er relativt lavt ift. størrelsen af deres forskningsbevillinger, hvorimod især DTU og AAU er relativt synlige i erhvervslivet i forhold til deres størrelse. Virksomhederne vurderer DTU, AAU og AU som værende de bedste samarbejdspartnere. Tre fjerdedele af virksomhederne vurderer, at samarbejdet med DTU er godt eller meget godt, tæt efterfulgt af AAU, dernæst af AU med ca. 65 procent. Tager man størrelsen på universiteternes forskningsbudgetter i betragtning, ser man, at andelen af positive svar er høj for især AAU, men også DTU og CBS. De kommende års forskningssamarbejde Der er flest virksomheder (ca. 65 pct.), der forventer at samarbejde lige så meget eller mere med DTU fremover, fulgt af AAU og AU (knap 50 pct.). Det er både blandt de større og mindre virksomheder, man vil samarbejde mest med DTU. Som vigtigste forbedringspotentialer angiver virksomhederne, at universiteterne kan blive bedre samarbejdspartnere, hvis de specialiserer sig, hvor de er stærkest og bliver bedre til at indgå i samarbejder, hvor der er fokus på konkrete resultater. Der ses ikke tegn på, at samarbejderne med danske universiteter reduceres. Men det ser til gengæld ud til, at danske universiteter går glip af et stigende antal samarbejder, der i stedet etableres med udenlandske universiteter. En andel på ca. 25 pct. af virksomhederne forventer at samarbejde mere de kommende år med et udenlandsk universitet

26 DI ANALYSE DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET SIDE 24 enten i EU, USA, Kina eller den øvrige verden. Der er størst interesse for samarbejde med europæiske universiteter. Hele 17 pct. af virksomhederne svarer, at de forventer øget samarbejde med udenlandske universiteter i EU. De hyppigste årsager til at placere forskningsaktiviteter i udlandet er ønsket om at være knyttet til udenlandske miljøer (73 pct.), og at de udenlandske universiteter har et større erhvervsfokus (70 pct.). Samarbejder som led i EU s rammeprogram angives i ca. 68 pct. af svarene som meget høj/høj/i nogen grad at være årsagen til beslutningen om at placere FoU-investeringer i udlandet. Danske virksomheders behov for forskning Virksomhederne efterspørger primært teknisk forskning. Der er 10 tekniske forskningsområder i top 20, og alle i top fem er tekniske områder. I top 20 er der herudover fem naturvidenskabelige områder, hvor det højest rangerende fagområde er datalogi. Der er desuden tre samfundsvidenskabelige områder med ledelse/organisation som det højest rangerende (på 6. pladsen). Desuden er der to fødevare-/jordbrugsvidenskabelige områder. Der er ingen humanistiske fagområder i top 20. Opgjort på hovedområder ses der (som i Vidensporet II) en overvejende vægt på teknisk forskning og naturvidenskabelig forskning som relevante for virksomhederne i fremtiden med henholdsvis 43 og 20 pct. Dette står i kontrast til de offentlige forskningsinvesteringer, hvor der ses en ganske anden fordeling af basismidler til de videnskabelige områder med en forholdsmæssig overvægt på investeringer inden for humaniora og sundhedsvidenskab. Det er først og fremmest inden for teknisk videnskab, at der mangler offentlig forskning. Her er der et mismatch på flere mia. kr. mellem omfanget af universitetsforskningen og virksomhedernes behov. Uddannelse af kandidater til forskning og innovation Flest innovationsansvarlige har kendskab til uddannelserne på DTU og AAU. Ca. 85 pct. af de innovationsansvarlige vurderer, at DTU er gode/meget gode til at uddanne de medarbejdere, der er brug for, fulgt af AAU og derefter AU med godt 70 pct. positive svar. Der ses tegn på, at den regionale placering spiller ind, men billedet er ikke entydigt. DTU får de bedste vurderinger i begge landsdele, og også AAU har høje, ret ens vurderinger i henholdsvis Vest- og Østdanmark. Ser man nærmere på, hvilken andel af de uddannede, der finder beskæftigelse på det private arbejdsmarked, ses CBS i top fulgt af DTU og AAU. På tværs af universiteter gælder det, at den private beskæftigelse for de teknisk uddannede ligger markant over de øvrige fag. De uddannede inden for samfundsvidenskab og humaniora på CBS er markant mere erhvervsrettede end på de øvrige universiteter.

27

28 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : [email protected] DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. > VÆR MED I DEBATTEN PÅ DI.DK/OPINION