Morfologisk nøgle til identifikation af Tilia på kultivar niveau
|
|
- Gunnar Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Morfologisk nøgle til identifikation af Tilia på kultivar niveau Identification of Tilia at cultivar level Pernille Thomsen Skov & Landskab, Afd. for Parker og Urbane Landskaber, Københavns Universitet Rolighedsvej 23, DK-1958 Frederiksberg C mail.pernille.thomsen@gmail.com Palle Kristoffersen Skov & Landskab, Afd. for Parker og Urbane Landskaber, Københavns Universitet Rolighedsvej 23, DK-1958 Frederiksberg C Marian Ørgaard Institut for Planter og Miljøvidenskab, Systematisk Botanik, Københavns Universitet Rolighedsvej 21, DK-1958 Frederiksberg C Keywords: Tilia, morphological identification key, urban trees Foto: Systemplantning Quinconce med Tilia cordata Mill. vest for Frederiksberg Slot (Pernille Thomsen) 27
2 Summary The genus Tilia L. (Lime) is among the most popular urban trees planted in Europe. Yet its different species and cultivars are relatively difficult to discriminate. Misidentification of cultivars is a well-known problem which can cause aesthetic and economic annoyances for many years. This paper presents the results of a morphological examination of lime species and cultivars grown in Denmark. It was possible to find distinctive morphological characters which could be used in a determination key for Tilia at the cultivar level in late summer condition. The species included are Tilia cordata, Tilia euchlora, Tilia europaea, Tilia platyphyllos, as well as their most commonly used cultivars. The determination key can be a helpful tool in selection of the correct cultivar for replanting, checking of plant deliveries, and in future plantings to assure and enhance diversity. A corresponding identification key for Tilia at cultivar level in winter condition did not pass the test for practical use. Introduktion Tilia er det mest populære og mest plantede by- og vejtræ i Danmark (Thomsen 2012). Tilia er samtidig blandt de træer, der er vanskeligst at adskille på såvel arts- som kultivarniveau, det gælder især unge træer (Bengtsson 2001). En botanisk sensommernøgle udarbejdet med udgangspunkt i linde-samlingen i Bytræarboretet i Hørsholm, kan i fremtiden være en hjælp til at identificere og adskille lind med løv på kultivarniveau. I historiske haver har lind i flere hundrede år været et af de bærende grønne elementer (Pigott 1992, Bengtsson 2005). Det gælder f.eks. Frederiksborg Slots have, Fredensborg Slotshave, Holstenshuus Herregårdshave, Clausholm Herregårdshave, m.fl. (Thomsen 2009, Fischer 2011). Populariteten skyldes formentlig, at lind trives godt i det urbane miljø, er meget hårdfør og egnet til beskæring. Vækstraten, formen og træernes endelige størrelse varierer meget arter og kultivarer imellem, og kultivarer har en langt mere ensartet vækst end frøformerede træer (Brander 1995, Bengtsson 2001, Larsen and Kristoffersen 2002, Bühler et al. 2007, Bühler and Kristoffersen 2010). Når landskabsarkitekter foreskriver en bestemt art eller kultivar til et givet projekt, er udvælgelseskriterierne som regel træernes specifikke vækst og form med henblik på at opnå en bestemt funktionel og visuel effekt. Det kan derfor være problematisk såvel æstetisk som økonomisk, såfremt der bliver leveret ikke bestilte arter og kultivarer i et parti træer (Bengtsson 2001), eller såfremt der senere skal efterplantes, og der ikke er noteret hvilken art eller kultivar, der blev plantet oprindeligt. Der findes forskellige identificeringsmetoder. Identificering af arterne (Tilia cordata Mill. og Tilia platyphyllos Scop.) og deres hybrid (Tilia europaea L.) baseret på morfologiske karakterer er blevet gjort i eksempelvis England af Pigott (1969), af Wicksell og Christensen (1999) i Danmark og af Bengtsson (2001) i Sverige. Bengtsson (2001) giver derudover nogle ret detaljerede beskrivelser af kultivarer. Identificering af historiske kloner af Tilia europaea i det 17. og 18. århundrede er ligeledes baseret på morfologiske karakterer (Pigott 1992, Bengtsson 2005). I nyere tid er identifikation vha. genetiske markører blevet en mulighed (Rajendra 28
3 2009), hvorved man kommer ud over problemer med de begrænsninger, der ligger i indflydelse fra årstiderne og mulige miljømæssige påvirkninger. Eksisterende lindenøgler går udelukkende til artsniveau og er derfor ofte utilstrækkelige (Schulz 1999, Fitschen 2007). Det samme gælder mange håndbøger om træer, der dog ofte beskriver enkelte kultivarer (Mitchell 1996, Hillier 1998). Her kan denne lindenøgle være en hjælp til arts- eller kultivarbestemmelse, og være et praktisk værktøj for landskabsarkitekter, gartnere, planteskolefolk og andre. Det er et værktøj, der kan tages med og bruges direkte i marken, i modsætning til nyere metoder, som genetisk bestemmelse, der er mere tidskrævende og foregår i laboratoriet. Metoden til indsamling af data er nærmere beskrevet i nøglen. Efter test af nøglen af en botaniker, efterfulgt af flere justeringer, blev nøglen testet af en gruppe studerende landskabsarkitekter og planteskolegartnere, der fik udleveret materiale fra Bytræarboretet. Den gennemsnitlige succesrate for testen var 76 % korrekt identificerede. Forrest i nøglen er kendetegn for slægten lind beskrevet, deres oprindelse samt hvordan og under hvilke forudsætninger nøglen er udarbejdet. Derefter følger forklarende illustrationer til den praktiske brug af nøglen og en farveskala. Selve nøglen indledes med en hovednøgle til arter og hybrider, efterfulgt af kultivarnøgler til hhv. kultivarer af Tilia platyphyllos og Tilia cordata. Bagerst findes et appendiks bestående af illustrationer af et gennemsnitligt blad i 1:1, en frugtstand i 1:1, fotografier af frugterne og endelig habitustegninger, for samtlige 11 arter og kultivarer, der indgår i nøglen. Der er omkring 30 hjemmehørende arter af Tilia i Europa, Nordamerika, og Østasien, men kun fem arter er almindeligt dyrkede herhjemme og heraf er to hjemmehørende: T. cordata og T. platyphyllos (Brander 2010). En ny undersøgelse af diversiteten af større kommuners vejtræbestande viser, at de fem arter anvendes i meget forskellig udstrækning: T. europaea udgør 12 %, T. cordata godt 7 %, T. platyphyllos knap 3 %, T. euchlora udgør mindre end 1 % og endelig findes kun et begrænset antal af T. hybrid Odin (Thomsen 2012). I andre europæiske lande findes langt større variation og udbud af arter og kultivarer. Alene i Skandinavien, England, Tyskland og Holland udbydes/gror i alt omkring 130 forskellige Tilia (arter, kultivarer, selektioner og varieteter) ifølge planteskolekataloger ( artikler (Bengtsson 2001) og arboreter (The Nationaal Lindenarboretum, Winterswijk, Holland, Sir Harold Hillier Gardens and Arboretum, Britain, Bytræarboretet, Hørsholm). Det kan således diskuteres, hvor interessant en botanisk nøgle der inkluderer mindre end 10 % af europæiske registrerede taxa kan være. Hensigten var imidlertid bl.a. at undersøge om det i det hele taget kunne lade sig gøre at lave en nøgle på kultivarniveau, og det har vist sig muligt. På sigt er der imidlertid gode muligheder for at udvide nøglen med arter og kultivarer, der endnu ikke markedsføres og anvendes i større stil i de nordiske lande. Det er vigtigt at pointere, at nøglen har sine begrænsninger. Den virker kun på kultivarniveau i sensommerperioden august og fremefter, hvor blade, frugtstande og næste års knopper er fuldt ud- 29
4 viklede. Identificering til artsniveau er dog muligt uden for denne periode ved at studere omfanget af hår på kviste og eventuelle blade, da Tilia platyphyllos har hår på kviste og blade, mens T. cordata ingen hår har på kvistene, men kan have hår på undersiden af bladene i hjørner af bladnerverne. Derudover kan tidspunktet for blomstring give et fingerpeg, idet T. platyphyllos normalt blomstrer et par uger tidligere end T. cordata (Brander 2010). Endelig bør det bemærkes, at blades form og størrelse kan variere meget på beskårede træer, idet kraftigt beskårede træer får langt større blade end fritvoksende træer. Hybriden Tilia hybrid Odin er den af de elleve, der har de største blade på fritvoksende træer. En tilsvarende vinternøgle blev udarbejdet efter samme metode, som beskrevet for sensommernøglen, dog med brug af andre morfologiske karakterer. Karakterer som forekomsten af hår på kviste, form og længde af knopper, farve af knopper og kviste samt endelig kvistenes enten spinkle eller grove fremtoning. Desværre viste de efterfølgende praktiske brugstest af vinternøglen, at disse karakterer ikke var tilstrækkelige til en tilfredsstillende adskillelse af kultivarerne, hvorfor den ikke bringes her. Tilia cordata Rancho plantet i hæk af avnbøg. Her med til at indramme frugtbusketter i Frederiksborg Slotshave (Fot. P. Thomsen). 30
5 31
6 Botanisk sensommernøgle for Tilia L. (Tiliaceae) Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tilia, lind, er en løvfældende vedplanteslægt omfattende omkring 45 arter (Hillier 1998). Slægten er vidt udbredt i den nordlige tempererede zone. Lind kom i kultur i Norden i starten af 1600-tallet og er siden blevet en af de mest anvendte træer i byerne. I kultur bliver lindetræer op til meter høje, flotte statelige træer. Træerne kan blive år gamle. Lind tåler beskæring, og har derfor en lang historie som vej-, park og allétræ. Veddet er blødt og uden tømmermæssig værdi (Møller 1977). Lind er tolerant overfor de fleste jordtyper og voksesteder. Lind har normalt ikke mange alvorlige sygdomme, men er dog ofte behæftet med mindre problemer såsom: klistret honningdug fra lindebladlus, lindemider, lindebladhveps eller tilfælde af bladpletter, der skyldes svampeangreb (Brander 1995). Til alléformål anbefales kloner frem for frøformerede planter, da kloner har mere ensartet størrelse og vækst. Materialet anvendt til udarbejdelse af nøglen, er indsamlet i Bytræarboretet i Hørsholm i august Nøglen er baseret på observationer af ubeskårne træer plantet i Der er set på 2 års skudtilvækst, (2009 og 2008), på sidegrene klippet i ca. 2,5 meters stammehøjde. Der er klippet to kviste (N og S) fra hvert træ. Længde, bredde og diameter er (øvre og nedre) gennemsnitsmål, for målinger på 2009 skud. Tilia cordata Mill., småbladet lind, skovlind Tilia cordata Tilia cordata Erecta Introduceret af den tyske planteskole Joh. Bruns i , som Tilia cordata Böhlje. Senere navneændringer af denne kultivar til Erecta og Select er ugyldige (Santamour and McArdle 1985; Bengtsson 2001). Tilia cordata Greenspire Introduceret af den amerikanske planteskole Princeton i 1961 Tilia cordata Rancho Introduceret af den amerikanske plante skole Scanlon i 1961 Tilia euchlora K. Koch., krimlind Tilia euchlora Frigg T. euchlora er en hybrid mellem Tilia cordata og Tilia dasystyla Kultivaren er beskrevet af P.E. Brander, Aarslev Tilia platyphyllos Scop., storbladet lind Tilia platyphyllos Vildtvoksende i store dele af Europa Tilia platyphyllos Rubra Ukendt oprindelse, men fundet i Frankrig omkring AGM Tilia platyphyllos Fenris Beskrevet af P.E. Brander, Aarslev Udvalgt i en samling i Arboretet, Hørsholm. Tilia platyphyllos Ørebro Kultivaren blev fundet i en parkplantning før 1935, i Örebro, af G. Karlsson. 32
7 Tilia europaea L., parklind, kejserlind Tilia europaea Pallida Tilia europaea er en hybrid mellem Tilia cordata og Tilia platyphyllos Kendes helt tilbage til begyndelsen af 1600-tallet. Denne klon blev brugt af Linné som typemateriale, da han beskrev alle europæiske linde som Tilia europaea i sit værk Species Plantarum fra 1753 (Bengtsson 2005). Tilia hybrid Tilia hybrid Odin Menes at være en hybrid mellem Tilia americana og Tilia platyphyllos Fundet i en park i Holbæk. Beskrevet af P.E. Brander, Aarslev Kendetegn for Tilia Sommergrønne træer (løvfældende). Sympodial skudbygning (skudspids dør bort, ved slutningen af en vækstperiode). Bladstilling 2-radet, bladet langstilket, +/- hjerteformet bladplade med skæv (asymmetrisk) basis, (fig. 2.a.). Blad tilspidset. Bladrand med fine til grove savtakker. Fjernervet. Bladunderside altid med hår i hjørner af bladnerver. Blomster i hængende, langstilkede kvaste. Blomster (bæger og krone), er svagt lysegule. Blomsterstandens akse er sammenvokset +/- halvt op med et smalt lancetformet, gulgrønt, vingeagtigt højblad. Blomst 5-tallig, frikronet. Støvblade frie eller samlet i 5 knipper. Staminodier tilstede eller manglende. 2 til mange frugtblade, der hos de fleste danner en flerrummet frugtknude med midtstillet frøstol. 1 griffel. Frugten er en nød med 1-3 (4) frø. Frugtstand med 3-7 nødder. På 2009 skud er målt på 5 blade, (og højblade) begyndende fra basis af skuddet, og opefter (fig. 1). Med hensyn til størrelsen på frugter, er der målt på den visuelt vurderet mindste, og største frugt på hele afklippet (2008 og 2009). Det samme gælder vurderingen af højbladets bladspids. Se måling af frugtstørrelse på figur 2.f., og højbladets bladspids på figur 2.e. Tegninger af blade og frugtstandens højblade i 1:1, findes bagerst for de 11 træer, der indgår i nøglen (fig. 3-13). Bladstørrelser er gennemsnittet af de målte! Habitus varierer meget for de forskellige arter og kultivarer. Efter ovennævnte tegninger findes habitustegninger af de 11 træer, der indgår i nøglen. Farveskala. RHS Colour Chart udgivet af The Royal Horticultural Society. Fan 4 Greyed colours of greyed-yellow og greyed-orange. 33
8 Illustrationer Der er målt på 5 blade 2 Fig. 1. Årsskud 2009 med løvblade og frugtstandenes højblade. 2.a. Bladplade skævt hjerteformet 2.b Alm. savtakker Brodspidsede savtakker Længde Bredde 34
9 2.c. Højblad med lige basis 2.d. Højblad med skæv basis Bredde Længde 2.e Spids But Afrundet 2.f Rundagtig Rund Citron Indbugtning Pære Højde Bredde Ø 2.g 2.h 5-kantet Ribbet Set fra siden Hæl Set fra oven Fig. 2. Måling af bladpladens størrelse (2.a.), Bladrand med almindelige og brodspidsede savtakker (2.b), måling af højblades størrelse (2.c.), højblad med skæv basis (2.d.), højblades mulige bladspids (2.e.), mulige frugtformer med måling af frugtstørrelse (2.f.), frugter med kanter og ribber (2.g.), og knop med hæl (2.h.). 35
10 Hovednøgle til Tilia arter i Bytræaboretet 1. Kviste på årsskud mere eller mindre hårede. Blad over- og underside tydelig håret... Tilia platyphyllos 1. Kviste glatte uden hår. Blad over- og underside med enkelte hår, eller uden hår (bortset fra hjørner af bladnerver) Blade med enkelte hår (udover i hjørner af bladnerver)... Tilia europaea Pallida (se pkt. 5) 2. Blade uden hår (bortset fra hjørner af bladnerver) Bladoverside påfaldende mørkegrøn og skinnende (blank). Underside af blad med gullige (163A), til rødbrune (164A) hår i hjørner af bladnerver, ellers glat (nøgen). Blade med tydeligt brodspidsede savtakker (fig. 2.b.). Unge skud glatte. Knopper 7-10 mm lange, spidst ægformede, evt. m. lidt hår på spidsen... Tilia euchlora Frigg (fig. 3) 3. Bladoverside mat grøn Bladplade oftest under 10 cm lang. Bladunderside blågrøn. Frugter op til 7 mm i bredden... Tilia cordata 4. Bladplade oftest mere end 10 cm lang. Bladunderside grågrøn. Frugter mere end 7 mm i bredden Bladplade op til ca. 12 cm lang. Blade skævt hjerteformede, med savtakket bladrand. Hår i hjørner af bladnerver gule til orangegule (163A). Frugtstandens højblad middel stort med but bladspids (fig. 2.e.). Frugtstand med 3-7 frugter. Frugter runde op til ø 8 mm bredde, gule til orangegule (163A), filthårede, let 5-kantede. Frugten er en nød med et frø. Fladtrykte knopper, i tværsnit ovale, med knopskæl m. tendens til køl, m. afrundet spids, og hæl (fig. 2.h.). Knopper 3-8 mm lange...tilia europaea Pallida (fig. 4) 5. Bladplade op til ca. 16 cm lang. Blade skævt aflangt hjerteformede med brodspidsede savtakker (fig. 2.b.). Hår i hjørner af bladnerver hvide til lysegule (160A). Frugtstandens højblad meget stort, (op til 17 cm langt), med spids til but bladspids, (fig. 2.e.). Frugtstand med 3-6 frugter. Frugter runde, spidse, (citronformede), op til ø 12 mm, hvide til lyst gule (160A) tiltrykt korthårede (velouragtigt), kantede med 5 ribber. Frugten er en nød med 1-3 (4) frø. Knopper spidst ægformede, 5-8 mm lange og i tværsnit ± trekantede... Tilia hybrid Odin (fig. 5) 36
11 Generel beskrivelse for Tilia platyphyllos og nøgle til kultivarer Blade skævt hjerteformede (fig. 2.a.). Bladrand med spidse, til let brodspidsede savtakker. Blade hårede på over- og undersiden. Bladstilk mere eller mindre håret. Hår i hjørner af bladnerver hvide til gullige. Frugtstand med 3 (5) hvide til gulhårede, vedagtige, hårde frugter, der ikke kan presses med fingrene. Frugter mere eller mindre kantede, eller med ribber (fig. 2.g.). Frugtformen varierer. Frugten er en nød med 1-(2) frø. Højbladets bladspids varierer fra spids til afrundet (fig. 2.e.). 1. Bladplade mere end 13 cm lang. Blade hårede og bløde, skævt hjerteformede. Bladrand med let brodspidsede savtakker. Hårfarve i hjørner af bladnerver hvidlig. Frugtstandens højblad typisk stort, med spids til afrundet bladspids (fig. 2.e.). Store, pæreformede frugter (fig. 2.f.) (med flad top), højere end brede (op til ca. 13 x ø 10 mm). Frugter har 5 tydelige ribber (fig. 2.g.) og meget tiltrykt, kort, hvidligt hår (velouragtigt). Knopper spidst ægformede, 5-10 mm lange med hår på knopspidsen... Tilia platyphyllos (fig. 6) 1. Bladplade mindre end 13 cm lang Bladplade bred, skævt hjerteformet, og oftest så lang som bred. Blade meget hårede og bløde. Bladrand med relativt brede og svagt brodspidsede savtakker. Hårfarve i hjørner af bladnerver hvid til svagt gullig (160A). Frugtstandens højblad bredt, (op til 3 cm), med but bladspids (fig. 2.e.). Store, runde frugter, (op til ca. 10 x 10 mm). Svag antydning af 5 ribber (fig. 2.g.) og kort, hvidt til svagt gulligt (160A) hår (pelsagtigt). Knopper but ægformede, 3-7 mm lange med ± bredt afrundet spids. Nederste knopskæl når højere end midten af knophøjden...tilia platyphyllos Rubra (fig. 7) 2. Bladplade skævt hjerteformet og oftest længere end bred. Nederste knopskæl når op omkring midten af knop Bladrand spidst savtakket til let brodspidst savtakket. Blade svagt hårede og rynkede. Hårfarve i hjørner af bladnerver hvidlig til gullig (163A-B) til brunlig. Frugtstandens højblad relativt stort (op til 12 cm langt og 2,5 cm bredt), med but til afrundet bladspids (fig. 2.e.). Store, rundagtige frugter (op til ca. 10 x ø 11 mm), typisk bredere end lange. 5 meget tydelige ribber (fig. 2.g.) og kort hvidligt til gulligt (163A), til brunligt filtet hår. Endeknopper i tværsnit ± trekantede, but ægformede, 4-7 mm lange og spidse... Tilia platyphyllos Fenris (fig. 8) 3. Blade med brodspidst savtakket bladrand. Blade hårede. Hårfarve i hjørner af bladnerver hvidlig. Frugtstandens højblad langt og smalt (op til 11 cm langt og ca. 2 cm bredt), med spids til but bladspids (fig. 2.e.). Højbladets basis oftest skæv, (fig. 2.d.), (op til ca. 2 cm skæv). Frugter runde til rundagtige (op til ca. 10 x ø 10 mm). 5 tynde ribber (fig. 2.g.) og kort, hvidligt, filtet hår. Knopper 5-8 mm lange, tilspidsede, med tydelig hæl (fig. 2.h.)... Tilia platyphyllos Ørebro (fig. 37 9)
12 Generel beskrivelse for Tilia cordata og nøgle til kultivarer Blade overvejende skævt hjerteformede med savtakket bladrand (fig. 2.a.). Hår i hjørner af bladnerver gullige til brunlige (165A). Frugtstand med 3-7 gulligt til brunligt (165A) hårede frugter, der kan presses med fingrene. Frugter mere eller mindre svagt kantede. Frugtformen varierer og frugterne er ret små, typisk ø ca. 3-7 mm. Frugten er en nød. Det har ikke været muligt at fastslå antal frø, da alle opskårne nødder var sterile. Højbladets bladspids varierer. Knopper 2 - (3) knopskæl, oftest vinrøde til brun-rosarøde, i skygge noget grønlige. 1. Bladplade oftest længere end bred, og skævt hjerteformet Bladplade oftest bredere end lang, og mere eller mindre skævt hjerteformet Hårfarve i hjørner af bladnerver brunlig (165 B). Frugtstandens højblad med but bladspids (fig. 2.e.). Frugter rundagtige, ofte bredere end høje med lille indbugtning (fig. 2.f.), men findes også med lille spids. Frugten er svagt 5 kantet, med gulligt (162A-B), filtet hår. Knopper regelmæssigt ægformede, 3-6 mm lange, spidse og ingen eller svag hæl... Tilia cordata (fig. 10) 2. Hårfarve i hjørner af bladnerver lys brunlig (165B). Frugtstandens højblad med but til afrundet bladspids (fig. 2.e.). Frugter højere end brede citronformede (fig. 2.f.), ikke kantede, med gulligt (162A) til brunligt (165B) langt, filtet hår (pelset). Knopper brede, ægformede, 5-7 mm lange m. afrundet spids og tydelig hæl (fig. 2.h.)... Tilia cordata Greenspire (fig. 11) 3. Bladplade lettere skævt hjerteformet. Hårfarve i hjørner af bladnerver gullig (162A). Frugtstandens højblad med but til afrundet bladspids (fig. 2.e.). Frugten lille (ø 3-5 mm) og typisk bredere end høj, med indbugtning (fig. 2.f.). Frugten er let 5 kantet, med gulligt ( A), kort, filtet hår. Knopper butte, kort ægformede, 4-7 mm lange m. spids, til afrundet spids. Knopskæl gulgrønne... Tilia cordata Rancho (fig. 12) 3. Bladplade næsten symmetrisk hjerteformet, (nyreformet). Hårfarve i hjørner af bladnerver gullig (162B). Frugtstandens højblad med afrundet bladspids (fig. 2.e.) Frugter med lille indbugtning (fig. 2.f.), men findes også med lille spids. Frugten er meget svagt kantet, med gulligt (163 B), længere filtet hår. Knopper butte og kort ægformede, 3-5 mm lange m. ± bredt afrundet spids... Tilia cordata Erecta (fig. 13) 38
13 Tegninger af blade og frugtstandens højblade i 1:1 for træer i nøglen Nummeret i parentes refererer til træets nummer i Bytræarboretet, Hørsholm. Fig. 3. Tilia euchlora Frigg (166) 39
14 40 Fig. 4. Tilia europaea Pallida (171)
15 Denne tegning i 75% Fig. 5. Tilia hybrid Odin (172) 41
16 42 Fig. 6. Tilia platyphyllos Scop. (167- Skilt rækken)
17 Fig. 7. Tilia platyphyllos Rubra (168) 43
18 44 Fig. 8. Tilia platyphyllos Fenris (170)
19 Fig. 9. Tilia platyphyllos Ørebro (169) 45
20 46 Fig. 10. Tilia cordata Mill. (161)
21 Fig. 11. Tilia cordata Greenspire (163) 47
22 48 Fig. 12. Tilia cordata Rancho (164)
23 Fig. 13. Tilia cordata Erecta (162) 49
24 Habitustegninger for træer i nøglen. Træerne er plantet i 2001 og tegnet i 2009 Nummeret svarer til træets nummer i Bytræarboretet, Hørsholm Tilia cordata 162. Tilia cordata Erecta 50
25 163. Tilia cordata Greenspire 164. Tilia cordata Rancho 51
26 166. Tilia euchlora Frigg 167. Tilia platyphyllos 52
27 168. Tilia platyphyllos Rubra 169. Tilia platyphyllos Ørebro 53
28 170. Tilia platyphyllos Fenris 171. Tilia europaea Pallida 54
29 172. Tilia hybrid Odin 55
30 Arboreter og træsamlinger Bytræarboretet, Hørsholm Ved tvivlstilfælde er der indhentet supplerende materiale fra: Arboretet, Hørsholm Botanisk Have, København Brander, P.E., 1995: Tilia (lind) til alléer, park og anlæg ét alternativ til elm. Grøn Viden, Havebrug nr. 88, september Brander, P.E. 2010: Træer og buske i by og land. Forlaget Grønt Miljø; Frederiksberg. Taksigelser Tak til Nordisk Fond for Bytræer for at have ydet finansiel støtte til projektet. BRUNS Pflanzen, 2009: Laubgehölze. Hentet den 26. oktober 2009 på (In German). Tak til Niels Jacobsen, Professor emeritus, Institut for Planter og Miljøvidenskab, Systematisk Botanik, Københavns Universitet, for kritiske kommentarer under udarbejdelse af nøglen. Bühler, O., P. Kristoffersen, S.U. Larsen, 2007: Growth of street trees in Copenhagen with emphasis on the effect of different establish concepts. In: Arboriculture & Urban Forestry 33(5), Endelig tak til Jørgen Jensen, Lektor emeritus, Institut for Planter og Miljøvidenskab, Systematisk Botanik, Københavns Universitet, Planteskole Joel Klerk og gruppen af landskabsarkitektstuderende ved Københavns Universitet, som har testet og kommenteret nøglen. Litteratur Bengtsson, R., 2001: Identifiering av lindar. Gröna Fakta 7/2001. Alnarp, Movium. Bengtsson, R., 2005: Variation in common lime (Tilia x europaea L.) in Swedish Gardens of the 17th and 18th centuries. Doctoral thesis. Swedish University of Agricultural Sciences, Alnarp. Birkholm Planteskole, 2011: Katalog, Løvfældende træer. Bühler, O., P. Kristoffersen 2009: The urban tree arboretum in Hørsholm, Denmark: A new tool towards an improved education of arborists and tree managers. In: Urban Forestry & Urban Greening, 8, Bühler, O., P. Kristoffersen, 2010: Getting in touch with trees. The urban tree arboretum in Hørsholm, Denmark. In: Arborist News, Vol. 19 June, Bytræarboretet, 2011: Bytræsamlingen. Hentet den 12. august 2011 på arboreter_terapihaver/bytraearboret/ Bytraesamlingen.aspx. Eller direkte Fitschen, J. 2007: Fitschen gehölzflora mit knospen- und früchtschlüssel, 12. Auflage. Quelle & Meyer Verlag GmbH & co., Wiebelsheim. 56
31 Fischer, J Herregårdshaver eksempler på bevaringsstrategier. Realdania. Hillier, 1998: The Hillier manual of trees & shrubs. Hillier Nurseries by David & Charles books, Newton Abbot, Devon, England. Larsen, F.K., P. Kristoffersen, 2002: Tilia s physical dimension over time. In: Journal of Arboriculture 28(5): September, Mitchell, A., 1996: Træer i Nordeuropa. Gads Forlag, København. Møller, C.M., (1977): Vore skovtræarter og deres dyrkning. København: Dansk Skovforening. Pigott, C.D., 1969: The Status of Tilia cordata and T. platyphyllos on the Derbyshire Lindenstone. The Journal of Ecology, Vol. 57, no. 2, Pigott, C.D., 1992: The clones of common lime (Tilia vulgaris Hayne) planted in England during the seventeenth and eighteenth centuries. In: New Phytol, 121, Schulz, B., 1999: Gehölzbestimmung im Winter. Verlag Eugen Ulmer GmvH & Co. Stuttgart (Hohenheim) Thomsen, P. 2009: Fornyelse af lindealléer i barokhave. Bachelorprojekt. Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Skov & Landskab, Frederiksberg. Thomsen, P. 2012: Bytræer Diversitet og Forvaltning af By- og Vejtræer i Større Danske Kommuner. Speciale i Landskabsarkitektur. Københavns Universitet, Skov & Landskab. Frederiksberg. Tuin & Landschap, thema, Linde. Elsevier bedrijfsinformatie BV. Den Haag. 7. December 2000, 25a. Van den Berk Træplanteskoler, 2011: Sortiment. Hentet den 15. juli 2011 på side htm. Wicksell, U., K.I.Christensen, 1999: Hybridization among Tilia cordata and T. platyphyllos (Tiliaceae) in Denmark. In: Nordic Journal of Botany 19(6), Rajendra, K.C., 2009: Species differentiation in Tilia: a genetic approach. Master Thesis University of Gottingen. Santamour, F.S., A.J. McArdle, 1985: Checklists of cultivars of Linden (Tilia) species. Journal of Arboriculture 11(5): May,
Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.
Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er
Læs mereOM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN
OM SLÆGTEN EVODIA Af H. NILAUS JENSEN Til familien Rutaceae, hvis vigtigste repræsentanter blandt de træagtige frilandsplanter er slægterne Ptelea, Phellodendron og Zanthoxylum, hører også slægten Evodia.
Læs mereVækst Opret og regelmæssig co. 10b Højde 2-3 m Løv Mørkegrønne læderagtige buske co nåle med lysere underside
Buske, træer og stedsegrønne Taxus Taxus baccata Almindelig taks bredde cm. 1 stk. 10 stk. 100 stk. Vækst Stedsegrøn busk med høj hækpl. br. 20-40 og bred vækst co 1l 20-30 Højde 3-5 m. buske co.mk. 30-40
Læs mereInspirationsdag Danske Planteskoler
Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske
Læs mereKORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE
KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereFremtidens bytræer. Bytræseminar Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15.
Fremtidens bytræer Bytræseminar 2012 Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15. november 2012 1 Specielle vilkår for træproduktion Gartnerierhvervet karakteriseret ved
Læs mereNOGLE PLANTEPORTRÆTTER.
NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. Eucryphia glutinosa tilhører familien Eucryphiaceae, som har to arter i Australien (E. moorei i New south Wales og E. lucida på Tasmanien) og to i Sydamerika E. cordifolia og E.
Læs mereTaxus. Buske, træer og stedsegrønne. Taxus bacc. 'Brande' Taxus bacc. 'Fastigiata Aurea' Taxus bacc. 'Fastigiata Robusta' Stamm. omf.
Taxus Taxus bacc. 'Brande' Almindelig taks Opret og regelmæssig co. 10b 15 20 2 3 m. 20 30 Mørkegrønne læderagtige buske co. nåle med lysere underside 40 50 Uanseelige og brunlige i marts Pr. lbm. 8 I
Læs mereCLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K.
CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. Ikke andre repræsentanter i planteriget tegner sig for så udtryksfulde og særprægede profiler som træagtige
Læs mereOg hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand
Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille
Læs mereVandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler
NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mereForslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål
PartnerLandskab Palle Kristoffersen 13. august 2010 Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål Dette forslag til kvalitetsstandard er udarbejdet i regi af PartnerLandskab
Læs mereBeskæring af vejens træer. - en vejledning
Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.
Læs mereDET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER
November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,
Læs mereTeknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer.
Byplan og Vej Teknik og Miljøcenteret Rønnedeven 9 4100 Ringste Dato: 28. november 2016 Tilladelse til fældning og genplantning af Allétræerne på Sct. Knudsgade Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereLIDT OM VEJTRÆER" FREDERIKSBERG ALLÉ OG DALGAS BOULEVARD
LIDT OM VEJTRÆER" FREDERIKSBERG ALLÉ OG DALGAS BOULEVARD af TOVE CHRISTENSEN, stadsgartner Frederiksberg Raadhus, 2000 København F. ROADSIDE TREES - STORIES OF DESTINY FREDERIKSBERG ALLÉ AND DALGAS BOULEVARD
Læs mereBytræseminar Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d
Bytræseminar 2012 Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15. november 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske Planteskoler
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereØnsker du et væld af blomster i dine hortensia?
Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs
Læs mereBagsværd Bymidte - Helhedsplan
- ViaTrafik Bagsværd Bymidte Helhedsplan Workshop d. 7. September 2017 1 Vision/ Et samlet centerområde Bagsværd Bymidte skal styrkes som centerområde og indkøbssted for borgerne i Bagsværd, så det i højere
Læs mereTilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi
Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereÅrringsundersøgelse af prøver fra lindetræer i Brede Allé, Fredensborg Slotshave.
Årringsundersøgelse af prøver fra lindetræer i rede Allé, Fredensborg Slotshave. NNU Rapport 7 203 Niels onde Næroptagelse af de sidste to årringe dannet i 200 og 20 - i prøve tre samt del af den bevarede
Læs mereHøjde cm Løv Store frodige og halvblanke Blomst Violetblå med sortrød ganeplet Måned Ultimo maj
Storblomstrende Rhododendron Storblomstrende Rhododendron kendetegnes først og fremmest ved de store mørkegrønne blade og store sammensatte blomster. De blomstrer fortrinsvis fra midt i maj til sidst i
Læs mereWollemia nobilis en ny australsk slægt og art
Wollemia nobilis en ny australsk slægt og art af JETTE DAHL MØLLER Botanisk Have Københavns Universitet Ø.Farimagsgade 2B, 1353 København K Wollemia nobilis a new Austrialian genus and species Key words:
Læs mereDet skal du bruge. Lav selv: lysende julepynt. Materialer: Værktøj:
Lav selv: lysende julepynt Det skal du bruge Lav et juletræ af karton og få det til at lyse med en lysdiode, et batteri og lidt kobbertape. Følg denne trin-for-trin vejledning og lav lysende julepynt som
Læs mereFremtidens 18 bytræer?!
Fremtidens 18 bytræer?! FAGUS vinterkonferanse 2013 Palle Kristoffersen, Oliver Bühler Torsdag den 14. februar 2013 Indhold Overvejelser: Hvorfor definere et sortiment? Processen: Hvordan definere et sortiment?
Læs mereErfaringer med rådmåling i træer
Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede
Læs mereStrategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet
Strategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet Natalie Gulsrud, PhD, cand. scient. Adjunkt IGN Sektion for landskabsarkitektur og planlægning Københavns
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereUlmus - elm. Arter, hybrider og sorter angivet med modstandsdygtighed mod elmesyge
Ulmus - elm Arter, hybrider og sorter angivet med modstandsdygtighed mod elmesyge af Poul Erik Brander g Irene Engstrøm Johansen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10,
Læs mereInvasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter
gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører
Læs mereCelastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve
Actinidia kolomikta Højde cm. Kr. pr. stk. ved Kamæleonbusk 1 stk. 10 stk. Vækst Svagt slyngende co. opb. Grønt med hvide/rosa skudspidser sol. 7,5 l co. opb. 150-200 Små hvide med duft, delvis skjult
Læs mereNøgle til subsektion Lapponica
RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre
Læs mereKvalitetsstandard for planteskoletræer
Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereRegistrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018
Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018 Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer
Læs mereSortsbeskrivelse rabarber.
Sortsbeskrivelse rabarber. 1. A Cote Rouge Få blomsterstængler, middellange og middeltykke stilke, svagt rødfarvet ved bladbasis og nærmest grøn ved bladpladen, indvendig stilkfarve grøn, stort udbytte
Læs mereDen store fortælling om nature og det grønne: erfaringer fra Danmark og udlandet
Den store fortælling om nature og det grønne: erfaringer fra Danmark og udlandet Natalie Gulsrud, PhD, cand. scient. Adjunkt IGN Sektion for landskabsarkitektur og planlægning Københavns Universitet Oversigt
Læs mereElementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012
B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes
Læs mereHvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.
Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged
Læs mereGenopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?
Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? "Sustainable development is a development that meets the needs of the present without compromising the
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereSphagnum-feltguide. Irina Goldberg
Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN
Læs merepragthave med stauder 68 BO BEDRE Nr. 8 2012. Af Hanne Gabel Christensen
pragthave med stauder og græsser Tag med til en have i Østsjælland, og oplev Marianne Follings udsøgte fornemmelse for at sætte planter sammen. Hun blander stauder og græsser, så bede bliver en farveoplevelse,
Læs mereNominerede nyheder til Floradania Innovation Award 2014
INDOOR PLANTS 2014 Clematis hybrida x Tekla Garland Evipo069(N) Poulsen Roser A/S Poulsen Roser A/S har som de første forædlet en klematis med den nye egenskab, at den kan anvendes som indendørs potteplante
Læs mereOpsamling fra grøn gå tur til ære for ikoniske træer på Christianshavn. d. 17. maj 2017.
1 Opsamling fra grøn gå tur til ære for ikoniske træer på Christianshavn d. 17. maj 2017. Baggrund I forbindelse med Københavns Kommunes nye træpolitik indsamles der forslag til særligt værdifulde og ikoniske
Læs mereVedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende
Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende 4.1: Enhver ændring af rækkehusenes udseende og karakter kan alene ske efter forudgående beslutning på
Læs mereNaturcenter Tranbjerg
Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereBeplantningsplan 2015
Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereVærdisætning af træer
Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program
Læs mereFrugtrunden. Stampetoften Etableret 4. oktober 2015
Frugtrunden Stampetoften Etableret 4. oktober 2015 Blomme Opal Æble Elstar Pære Coloree De Juillet Kirsebær Lapins Blomme Ouillins Reine Claude Æble Gul Gråsten Æble Cox Orange Pære Clara Frijs Æble Cox
Læs mereAt beskære eller ikke at beskære
At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære Frit efter Shakespeare Ingrid og hendes træ En historie fra det virkelige liv i Sverige Palle Kristoffersen Landskabsarkitekt, Ph.D Slotsgartner
Læs mereDrift af grønne områder ved skoler
Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Læs mereCelastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve
Actinidia kolomikta Højde cm. Kr. pr. stk. ved Kamæleonbusk 1 stk. 10 stk. Vækst Svagt slyngende co. opb. Grønt med hvide/rosa skudspidser sol. 7,5 l co. opb. 150-200 Små hvide med duft, delvis skjult
Læs mereTRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Læs mereJeg hedder Gunnar Rylander Hansen og er underviser på Vilvorde
Jeg hedder Gunnar Rylander Hansen og er underviser på Vilvorde Er uddannet biolog Botanik Speciale i mosser Nørd!!! En helt anden måde at lave graffiti på, den kræver lidt længere tid Mosser i græsset
Læs mereFacadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs merePointskema GDS Udgave 2, 2014. Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil.
Pointskema GDS Udgave 2, 2014 Hundens Navn: Chip nummer: Født: Ejer: Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil. 1 og 2: Bredt hoved, stramme læber, næseparti for bred. 3 og 4:Ikke
Læs mereOpsamling fra grøn gå tur til ære for ikoniske træer i Indre By. d. 22. maj 2017.
1 Opsamling fra grøn gå tur til ære for ikoniske træer i Indre By d. 22. maj 2017. Baggrund I forbindelse med Københavns Kommunes nye træpolitik indsamles der forslag til særligt værdifulde og ikoniske
Læs mereThe Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
Læs mereDigital Billedbehandling. Charii - Velgørenhed i dine hænder
Digital Billedbehandling Charii - Velgørenhed i dine hænder Opgaven: Charii er en online velgørenhedsplatform, hvor man på ét sted kan støtte mange forskellige velgørende formål, med beløb helt ned til
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2017
TOMATSORTSFORSØG 1 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereGrøn strategi i Næstved Kommune
Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...
Læs mereJulehjerter med motiver
Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare
Læs mereSlyngplanter. Frugttræer
Slyngplanter Parthenocissus quin. 'Engelmannii' Højde cm. Klatrevildvin Vækst Kraftig, klatre med hæfteskiver co. opb. Løv Mørkegrønt og 5-koblet, smuk rød høstfarve sol. 7,5 l co. opb. 150-175 Blomst
Læs mere91300 SOFT COTTON A K I J H B D E F C G
91300 SOFT COTTON A K I J H B F D E C G Version 1 91300 FRUGTER TIL BØRNENES DESERTBORD GARNOPLYSNING Järbo Garn AB Tlf. +46 26-27 30 30 E-mail info@jarbo.se FLERE OPSKRIFTER Se Järbo Garns hjemmeside
Læs mereBygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1
Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt
Læs mereFrodige uderum ved stier og huse
Frodige uderum ved stier og huse Blomstrende sommerfuglebuske, tæt grønt bunddække og et væld af stauder lad os få mangfoldigheden tilbage. Buske og stauder sætter sanserne i spil og giver afslappende
Læs mereFRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE
FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE MEDDELELSER FRA HAVEHISTORISK SELSKAB NR 43 2013 MEDDELELSER FRA HAVEHISTORISK SELSKAB NR 43 2013 FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE Havehistorisk Selskab Selskabet har til formål at
Læs mereNye træer langs Vestervang FRAXINUS PENSYLVANICA ZUNDERT
VEJLEDNING TIL PLANTNING AF NYE TRÆER VESTERVANG EJERFORENING FEBRUAR 2017 Nye træer langs Vestervang FRAXINUS PENSYLVANICA ZUNDERT Latinsk navn Dansk navn Blad Højde Vækst Vokseplads Bemærkning Fraxinus
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,
Læs mereDansk Dendrologisk Årsskrift
Dansk Dendrologisk Årsskrift 2011-2012 Dansk Dendrologisk Årsskrift Udgivet af Dansk Dendrologisk Forening Bind XXIX Eget forlag København 2012 Dansk Dendrologisk Årsskrift 2011-2012 Forside: Epaulettræ
Læs mere1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie
I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R VA L T N I N G D E T N AT U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T ET Referat af
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs merePlanteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser kravene heri:
HCA_TP_BILAG 1 DET NY H. C. ANDERSENS HUS 12-02-2018 Kvalitetsbeskrivelser Leverancen, Alment Planteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser
Læs mereIPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene
IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen
Læs mereLeroy Anderson Koncerter i Danmark
1 (5) Fremførelser af komponisten s musik Musikdirektører: Stiftelsen The Foundation vil gerne i kontakt med band- og orkesterledere i Norden, som har spillet eller kommer til at spille musikstykker komponeret
Læs mereBest Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereKøbenhavns Universitet. Notat om brug af kalkulationsrentefod i dansk skovbrug Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Notat om brug af kalkulationsrentefod i dansk skovbrug Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark Publication date: 2018 Document Version Også kaldet
Læs mereSTAMMEHÆKKE I DANSKE KØBSTÆDER af LISBET EDINGER Bredballe Byvej 25, 7100 Vejle
STAMMEHÆKKE I DANSKE KØBSTÆDER af LISBET EDINGER Bredballe Byvej 25, 7100 Vejle Barokkens haver var præget af formklippede træer og buske. I den tids betydeligste værk om havekunst,»la Theorie et la Pratique
Læs mereDeres grønne kontakt
Plejeplan TIL GRØN PLEJE ved Gertrud Rasks Vej Aalborg I forbindelse med gennemgang af de grønne områder ved Gertrud Rasks Vej har Buus & Co udarbejdet denne pleje plan til området. Der gives forslag til
Læs mereAKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor
Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle
Læs mereMATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning
MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt
Læs mereHimmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede
Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt 414 Skoven 10 2010 Nyt hus med træ til Skov & Landskab Forskning og akademiske uddannelser inden for skovbrug og landskab er
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mere