Pro. Sibelius' 2. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Eivind Gullberg Jensen Solister: Christian Ihle Hadland, klaver, Tine Thing Helseth, trompet

Transkript

1 11 12 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 22. september kl Sibelius' 2. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Eivind Gullberg Jensen Solister: Christian Ihle Hadland, klaver, Tine Thing Helseth, trompet Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /12 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 22. september 2011 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Eivind Gullberg Jensen Solister: Christian Ihle Hadland, klaver Tine Thing Helseth, trompet Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 23. september kl. 16 (DR Klassisk) 25. september kl. 9 (DR Klassisk) 25. september kl. 13 (P2) Dmitrij Sjostakovitj ( ) Koncert for klaver, obligat trompet og strygeorkester, op. 35 (1933) I. Allegretto II. Lento III. Moderato IV. Allegro con brio Varighed: ca. 17 Ib Glindemann (f ) Trompetkoncert (1962) I. Allegro con brio II. Andante con sentimento III. Allegro spagnuolo Varighed: ca. 17 Pause: ca Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Jean Sibelius ( ) Symfoni nr. 2, D-dur, op. 43 ( ) I. Allegretto II. Tempo andante ma rubato III. Vivacissimo IV. Lento, Finale: Allegro moderato Varighed: ca. 43 Producent: Gordon Alsing Producer: Morten Mogensen Teknik: Lars Christensen Regissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo

3 Værker Koncerthuset 2011/12 3 Finder man Sjostakovitjs timelange krigssymfonier ufordøjelige, så prøv at dykke ned i hans tidlige værker. Der finder man humoristisk og stramt tilskåret musik, som tiden ikke har slidt på. Hans Klaverkoncert nr. 1 er et af hans mest veloplagte stykker, som helt fortjent er blevet en klassiker fra det 20. århundredes musik. Sjostakovitj: Klaverkoncert nr. 1 Af Jens Cornelius Sjostakovitj var en fremragende pianist i sine yngre dage og skrev sin Klaverkoncert nr. 1 til sig selv. I 1958 indspillede han begge sine klaverkoncerter på plade. Da Sjostakovitj skrev sin 1. Klaverkoncert i 1933, skulle en klaverkoncert stadig helst være stor og svulmende. Sjostakovitjs bud på genren var helt forskellig fra den slags. Varigheden er på knap 20 minutter, den gennemgående karakter er ironisk, og orkestret er reduceret til det mest basale: Kun strygere. Det meste af tiden spiller pianisten kun én tone ad gangen i hver hånd i stedet for tunge akkorder. Men man skal følge godt med, for det går hurtigt, og der er ingen tomme kalorier, man kan svælge i. Den eneste luksus, Sjostakovitj tillader sig i værket, er en bisidder i form af en trompet. Den er en slags komisk sidekick, en vittig medkommentator og sparringspartner, der skal placeres ved siden af flyglet. I klaverkoncerten spiller Sjostakovitj op mod de gamle klassiske traditioner. Musikken er på én gang både sober og fuld af grimasser. Dertil kommer en god portion musikalske citater. Man kan godt nyde musikken uden at genkende citaterne, men de understreger musikkens drillende holdning til traditionen. For eksempel er hovedtemaet i 1. sats, der høres efter ca. 10 sekunder, en mikroudgave af begyndelsen på Beethovens Appassionata-sonate. Solokadencen i sidste sats er en parafrase over Beethovens humoristiske stykke Die Wut über den verlorenen Groschen (Raseriet over den tabte skilling). Sjostakovitj citerer også Haydn og en hel håndfuld af sine egne værker. Dertil kommer galopper og alle de andre stilefterligninger, som igen og igen drejer musikken i retning af cirkus. Understreget af trompeten, en ekstra gøgler placeret midt i arenaen.

4 Værker Koncerthuset 2011/12 4 Ib Glindemann: Trompetkoncert Ib Glindemanns gerninger har for længst gjort ham til en del af dansk musikhistorie. Han var kapelmester ved den første danske rockkoncert i Han stod for musikken på den legendariske piratstation Radio Merkur, og han var den første dirigent for DR BigBandet. Det er såmænd også Glindemann, der dirigerer i filmen Sommer i Tyrol fra Dirigenten og komponisten Ib Glindemann der fylder 77 år i næste uge har i et halvt århundrede været kendt for både sin swingende bigband-musik og for sine urokkelige holdninger til både underlødig pop og avantgardemusik. Det har skaffet ham masser af fans og mange irritationer. Men nu kan han glæde sig over, at hans trompetkoncert fra 1962 for første gang bliver spillet af DR SymfoniOrkestret. Trompetkoncerten har i mange år været en 'insider-favorit' blandt messingblæsere. Den er skrevet til trompetisten Knud Hovaldt ( ), en af de store danske musikerpersonligheder fra det 20. århundrede. Hovaldt var solotrompetist i DR SymfoniOrkestret og senere i Det Kgl. Kapel, og hans virtuositet og sjove runde figur var kendt af mange flere end det sædvanlige klassiske publikum. Ib Glindemann er selv konservatorieuddannet trompetist, og allerede mens han studerede, lærte han sit forbillede Knud Hovaldt at kende. I begyndelsen af 1960 erne begyndte de at optræde sammen, og Hovaldt indspillede også filmmusik skrevet specielt til ham af Ib Glindemann. En dag i 1962 sagde Hovaldt pludselig, at Glindemann da lige så godt kunne komponere en rigtig trompetkoncert. Uropførelsen af Ib Glindemanns Trompetkoncert blev overværet af en helt usandsynlig gæst blandt publikum: kosmonauten Jurij Gagarin, der var i København for at blive hyldet som den første mand i rummet. Han var også med til natmaden efter koncerten. Det blev til en kompakt koncert i neoklassisk stil. Ib Glindemanns Trompetkoncert er ikke jazz, men ligesom hans anden musik er den fri for udenomssnak og meget melodisk. Glindemann giver solisten masser af muligheder for at vise sin teknik frem, og det gør især den første og den tredje.sats til krævende virtuosnumre. I den bluesy andensats gælder det derimod om at holde de smukke, lange melodiske buer oppe. Trompetkoncerten blev uropført i Tivolis Koncertsal i 1962 som del af Københavns Rundskuedags årlige festkoncert. Glindemann dirigerede, og Hovaldt var solist. Siden spillede Hovaldt flere gange trompetkoncerten i USA, og i 1963 indspillede de den for det amerikanske plademærke RCA (med Haydns berømte trompetkoncert på den anden side). En plade, der kom højt op på den amerikanske hitliste. Indspilningen blev senere genudgivet på dansk lp og cd og er lidt af en kultplade.

5 Værker Koncerthuset 2011/12 5 Sibelius: Symfoni nr. 2 Sibelius heroiske musik blev opfattet som et symbol på Finlands drøm om selvstændighed. Da Finland endelig blev frit i 1917, fik Sibelius status af nationalhelt. Sibelius 2. Symfoni er en af de mest populære af hans syv symfonier. Og det er ikke så mærkeligt, for 2. Symfoni er noget af Nordens mest berusende orkestermusik. I første sats drysser han musikkens elementer ud på bordet, som om det var puslespilsbrikker. Den nærmere sammenhæng viser sig først lidt efter lidt. Samtidig har musikken alligevel en uimodståelig fremdrift, som varer lige til symfoniens sidste takter. Man kan faktisk sige, at slutningen begynder ved begyndelsen! Derfor bliver de tre kvarters rejse gennem symfonien én stor frydefuld forløsning. Da Sibelius skrev den dystre 2. sats, forestillede han sig den scene i Mozarts opera Don Juan, hvor hovedpersonen møder Døden i form af en statue af sten. Sibelius små kommentarer i hans skitser illustrerer de modsætningsfulde kræfter, der mødes i satsen: Sidder i skumringen på mit slot, skrev Sibelius som notat til satsens mørke indledning. De dybe strygere knipser på strengene. Det er de snigende fjed af noget overnaturligt. En gæst kommer ind. Jeg spørger ham mere end én gang, hvem han er. To fagotter sætter ind med en melodi, tonen er gysende mørk og klam. Da mærker Don Juan, hvem det er Døden. Dødens tema udvikler sig og bliver efterhånden aggressivt. Men så hører man motivet med omvendt fortegn i sit manuskript markerede Sibelius dette tema som Kristus, den lyse side af kraften. Sibelius lader ikke musikken falde ud til hverken mørkets eller lysets fordel. De to kræfter er der bare, som uomgængelige elementer i verden. Også i 3. sats står modsætningerne uforløst mod hinanden. Det hurtige og viltre konfronteres med det langsomme og beroligende. Satsen smelter sammen med finalen, og overgangen er en fantastisk oplevelse, sikkert noget i retning af det en pilot oplever, når han får sit fly til at lette. Musikken har udviklet sig til noget udpræget heroisk, og mod slutningen forvandler det heroiske sig til det rent ud guddommelige. Gennem trængslerne til stjernerne et gammelt princip, der klinger nyt og originalt hos Sibelius.

6 Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Eivind Gullberg Jensen Tag ikke fejl af det ærkenordiske, jævne navn Eivind Gullberg Jensen: Den unge norske dirigent er i international klasse og hastigt på vej frem. Sidste års koncertsæson blev Eivind Gullberg Jensens helt store gennembrud. Han dirigerede tre koncerter med verdens bedste orkester, Berliner Filharmonikerne, og han optrådte med Det franske Nationalorkester, med Wiener Symfonikerne, Pariser Orkestret og Stockholm Filharmonikerne. I år fortsætter turen rundt i samme kunstneriske luftlag hos bl.a. Münchens Filharmoniske Orkester og Berlins Radiosymfoniorkester samt med en debutkoncert i Japan. Eivind Gullberg Jensen kommer fra en lille by i Vestnorge mellem Stavanger og Bergen. Han begyndte egentlig som violinist på konservatoriet i Trondhjem, inden han skiftede til dirigentfaget. Han har studeret i Stockholm hos den finske dirigentlegende Jorma Panula og i Wien hos Leopold Hager. De er mestre af den gamle skole, der ikke har dæmpet Eivind Gullberg Jensens helt egen tilgang til jobbet. Rockdirigenten er han blevet kaldt pga. sit barske stjernelook og et kropssprog, der ikke fandtes før Elvis. I 2003 klarede han sig godt ved en dirigentkonkurrence i Frankfurt, og det skaffede ham straks mange forbindelser til tysk musikliv. Dér har han lige siden haft størstedelen af sine koncerter, og i 2009 blev Eivind Gullberg Jensen udnævnt til chefdirigent for Radiofilharmonikerne i Hannover.

7 Solister Koncerthuset 2011/12 7 Solist Tine Thing Helseth Den unge norske trompetist Tine Thing Helseth er en af verdens bedste på sit instrument. En suveræn teknisk kontrol giver hende et sjældent overskud, der kan høres på hendes smukke klang og fraseringer. Efterhånden har hun optrådt som solist med mange af Europas bedste orkestre, bl.a. Wiener Symfonikerne, BBC s skotske Symfoniorkester, Zürich Kammerorkester og Oslo Filharmonikerne. Tidligere i år var hun for tredje gang i USA og optrådte bl.a. i Carnegie Hall i New York. I næste uge skal hun spille i Berlins Konzerthaus, og til december skal hun give en hel række julekoncerter sammen med Liverpool Filharmonikerne. Tine Thing Helseth har i høj grad fat i sit publikum. Hendes juleplade fik i 2009 en guldplade bare tre uger, efter at den var udgivet. Og på Youtube er hendes video med Haydns Trompetkoncert set mere end to millioner gange Solist Christian Ihle Hadland I aften er der dansk orkesterdebut for den norske pianist Christian Ihle Hadland, et af Nordens største klavertalenter i mange år. Han har et strejf af "den gamle skole" over sig og har tit fortalt i interviews, at det vigtigste for ham er at have følelserne med i musikken. Samt at det først og fremmest er de store klassikere, der vækker følelserne hos ham. Og så har han såmænd hverken fjernsyn eller dvd derhjemme men en pladespiller. Fordi han værdsætter indspilningerne med gamle pianister så højt. I 2009 blev Christian Ihle Hadland og klarinettisten Martin Fröst udpeget til kunstneriske ledere af Musikfestivalen i Stavanger. Samme år fik Ihle Hadland en millionpris af det norske oliefirma Statoil. Hans første solo-cd fik en fremragende modtagelse sidste år og var også Ugens cd i DRs P2. I udlandet er der ved at blive kamp om at få fat på Christian Ihle Hadland. Den engelske radio BBC har netop slået kloen i ham og udvalgt ham til New Generation Artist med en lang række opgaver i Storbritannien de kommende tre år.

8 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann, llm@dr.dk Orkesterchef Ole Bækhøj, bkhj@dr.dk DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.