Marts nummer 186

Transkript

1 Marts nummer 186

2 SÆTTILBUD Skjorte med broderi og slips kr. 299,- DÆKKEN Sort, med broderi på begge sider. Med bringelukning. Str. 135 kr. 399,- Brunt sadelunderlag 17 med gylden pipe kr. 249,- Bestilling via FJORDBUTIKKEN eller ring på tlf Cap kr. 50,- Vest Taslan vest, så hestehår m.m. ikke hænger fast! Med fleecefor. kr. 299,- Fjordhesten Danmark - foreningen for avl og sport Formand: Birgit Mortensen Norddalen 9, Skt. Klemens, 5260 Odense S Tlf.: eller [email protected]/ [email protected] Næstformand og kasserer: Jes Boesen Glibingvej 10, Brigsted, 8700 Horsens Tlf.: [email protected]/ [email protected] Avls-sekretær: Vivian Skøtt Hamborggårdvej 3, 6622 Bække Tlf.: (bedst efter kl ) [email protected]/ [email protected] Sports-sekretær: Annette Ruhoff Tingvej 78, Tostrup, 9632 Møldrup Tlf.nr eller [email protected]/ [email protected] Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Susanne Fønsskov, Nr. Vedby Kirkevej 21, 4840 Nr. Alslev Tlf.: eller (bedst kl ) [email protected]/ [email protected] Leif Grimbühler, Ny Hagestedvej 59 A, 4532 Gislinge Tlf.: eller [email protected]/ [email protected] Flemming Hjorthøj, Højgårdsvej 42, 4683 Rønnede Tlf.: , [email protected]/ [email protected] Janne Melvej, Møllevej 9, 6920 Videbæk Tlf.: eller [email protected]/ [email protected] Mogens Olsen, Håstrupvej 30, Jordløse, 5683 Hårby Tlf.: eller [email protected]/ [email protected] 2 Hjemmeside: Korrespondance: Avl: Vivian Skøtt. Sport: Annette Ruhoff. Administration og udland: Birgit Mortensen Kontingent : Personligt medlemskab:... kr. 500,- Familiemedlemskab:... kr. 600,- Juniormedlemskab (under 18 år):... kr. 350,- Seniormedlemskab (over 65 år):... kr. 350,- Udlandsmedlem (Europa): kr. 300,-. Udlandsmedlem (uden for Europa): kr. 350,- Indmeldelse: Benyt indmeldelsesblanket på hjemmesiden eller send et brev med din indmeldelse til: Fjordhesten Danmark, Norddalen 9, 5260 Odense S. Landscentret, Heste, Udkærsvej 15, 8200 Århus N. Tlf , Fax Fjordhesten: Medlemsblad for Fjordhesten Danmark. Eftertryk kræver skriftlig tilladelse fra bestyrelsen. Artikler, fotos m.v. skal være redaktøren i hænde 1 måned før udgivelsesdato. Fjordhesten udkommer 4 gange i 2007: 1/3, 15/5, 1/8 og 1/11. Redaktør: Lisbeth Pedersen, Landevejen 201, Ødum, 8370 Hadsten. Tlf [email protected] Bladudvalg: Jes Boesen, [email protected] Lisbeth Pedersen, [email protected] Helle Sievertsen, [email protected] Jørgen Skov, stald.fjordklit@ .dk Annoncepriser: 1/8 side kr. 425,00 1/4 side kr. 650,00 1/2 side kr. 925,00 1/1 side kr ,00 Alle priser er excl. moms og gælder for sort/hvid. Tilbud på farveannoncer gives ved henvendelse til Jørgen Skov.

3 Leder Indhold Nye tider eller en ny begyndelse Leder... 3 Hingste-Nyt... 4 Dommeruddannelsen er godt i gang... 4 Redaktørens Hjørne... 4 Den nye struktur står for døren... 5 Nye elitehingste og elitehopper... 6 Materialprøve på Vilhelmsborg... 6 Plageskuer... 7 Skal du have en hoppe eller vallak til kåring i Dyrskuetid... 9 Indekstal et vigtigt redskab i avlen Besøgsven på fire ben Qvinde-kvadrillen til VM for ponyer Vellykket helg for nordmenn på jakt etter fjording i Danmark Nyt fra Bestyrelsen Indberettet bedækning, men uden stamtavle/pas Vild med hest Videoer fra Vilhelmsborg DM og Nordisk Nyttige links I år bliver et stort år! Fjordhestestævne Syd Tour-vinderne i En dressurdommers tanker Årets sidste stævne i Lokalforeningsmøde En helt anden fjordverden over there Vinter på Cape Breton Island Det sker i Skandinavien Forsiden: Grooming trail the old way er titlen på dette skønne billede fra Canada. Foto: Nahman Korem, Crown Jewel Resort Ranch Læs mere i artiklen Vinter på Cape Breton Island. Sats og tryk: Tlf Fax [email protected] Et rigtig godt udgangspunkt, når årets første leder skal skrives, er en enkelt sætning fra vor Dronnings nytårstale. Hun sagde bl.a.: "Ethvert år bærer i sig selv både en begyndelse og en fortsættelse. Intet brud er totalt, intet nyt er uden rødder". Det kan ikke siges meget bedre. For Fjordhesten Danmark er året 2007 en ny begyndelse, fordi vi efter knapt 40 år med en vedtægt, hvori der kun med mellemrum er blevet vedtaget mindre ændringer og justeringer, nu har en vedtægt, der åbner for en helt ny struktur. Den ni personer store bestyrelse tredeles, således at generalforsamlingen vælger tre personer til et forretningsudvalg, tre personer til en avlskomite og tre personer til en sportskomite. Ændringen har været debatteret i nogle år, både i vort blad og på møder. Et udvalg har været nedsat specielt for at arbejde med vedtægten. Bestyrelsens forslag blev vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling i november og vedtægten omsættes fra teori til praksis til marts. Samtlige ni bestyrelsesmedlemmer stiller deres mandater til rådighed, nogle vil være indstillet på at modtage genvalg, andre ikke. Jes Boesen har her i bladet en artikel, hvori han opfordrer jer medlemmer til i stort tal at møde op i Vejle den 17. marts bl.a. for at stemme på de personer, I har tillid til på bedste vis vil lede foreningen i de kommende år. Personligt hilser jeg den nye vedtægt og dermed den nye struktur velkommen. At sidde i bestyrelsen for den landsdækkende forening, som Fjordhesten Danmark har udviklet sig til at blive, er en meget tidkrævende fritidsbeskæftigelse, hvis man skal gøre sit arbejde godt. I og med at foreningen gennem det seneste årti har involveret sig mere og mere i det internationale arbejde og også har taget sporten på dagsordenen, kræves der en betydelig indsigt for at dække alle tre områder, altså administration (med alt hvad det indebærer fra ind- og udland), avl og sport. Derfor er det godt, at man nu kan "nøjes" med at lade sig vælge til et af de tre områder. Udfordringen bliver at få det hele til at hænge sammen. Avl og sport er ikke uafhængige af hinanden. De er to sider af samme sag og de to komiteformænd kommer sammen med de tre i forretningsudvalget til at udgøre bestyrelsen i Fjordhesten Danmark. Det vil sige, at de fleste møder vil blive holdt med maksimalt fem deltagere, hvilket er en noget mere håndterbar og effektiv størrelse end de møder med ni deltagere vi har i dag, når bestyrelsen er fuldtallig. Ind i mellem er det temmelig åbenlyst, at avlerne ikke tillægger sporten den store 3 betydning og lige så tit ser man, at sportens folk slet ikke har forstået, at avlen er foreningens basisområde. Eksempler på denne manglende forståelse for avlens betydning møder man af og til på www. fjordhest.dk, når der i vore debatfora ankes over, at vi i sporten ikke sidestiller papirløse heste (og heste med kun kort kendt afstamning) med de heste, der er et produkt af det organiserede avlsarbejde i generationer. Men hvordan skulle vi kunne gøre det? Avlen er det bærende element. Vi er den EU-godkendte, stambogsførende forening for fjordheste i Danmark, og vi samarbejder med tilsvarende foreninger i udlandet. Nogle avlsforbund, såsom Dansk Varmblod, har typeavl som deres mål, og generne i deres heste kan komme mange steder fra. Men sådan er det ikke med fjordhesten, den skal være en renracet hest og hele vort regelsæt er bygget op med fokus på det. I moderlandet Norge lukker man stambogen i I Danmark har vi i de seneste år haft den ordning, at der i de blå følpas - hvor faderen er en af vore avlsgodkendte hingste og moderen en hoppe med en anerkendt fjordhingst som far men en ukendt mor/ ikke kåret mor-afstamning - kommer til at stå krydsning i den rubrik, hvor racen skal oplyses. De papirløse heste er et kapitel for sig. Synes man ikke, at der er råd til at få hoppen bedækket ved en anerkendt hingst og/eller til at få lavet pas på føllet, så skulle man helt springe bedækningen over. Det er budskabet i en annonce, som vi i forårsmånederne vil indrykke i et blad, der når frem til over husstande. Måske skulle vi følge annoncen op af en lille folder, som hingsteholderne kan uddele til deres hoppekunder, for at fortælle, hvor vigtigt det er at føllene får et pas. Selv om meget bliver nyt i 2007, så er der også meget genkendeligt. Vi holder regionalkåring i juli, men for første gang uden oprangering efter sammenlagte tal. Der bliver hingstekåring på Vilhelmsborg i september. For ryttere og kuske bliver DM og Nordiske Mesterskaber i august årets højdepunkt. Jeg kunne ønske mig, at 2007 også bliver året, hvor rigtig mange af de medlemmer, der betragter sig som avlere, vil give sig tid til at besøge et eller flere af sportens stævner. Tilsvarende skal brugerne af fjordhesten være så hjerteligt velkomne til avlens arrangementer og en særlig opfordring til vallak-ejerne: tag ham til kåring i Den ride- eller køreprøve, der kræves, har du sikkert allerede aflagt på et af de mange fjordhestestævner eller ved et DRF-stævne. Birgit

4 Hingste-Nyt Intet er mere kedeligt end at skrive HingsteNyt til det første blad efter at HingsteGuiden er udsendt, for det handler stort set kun om rettelser. Det gør det også denne gang. Når der er noget at rette, så kan det være indberetningsskemaet, der er mangelfuldt udfyldt, det kan være mig, der har lavet en fejl i det skelet til guiden, som jeg laver til Rene eller det kan være Rene, som bøjet over PCskærmen bliver trættere og trættere alt i mens han iler med at få Guiden gjort færdig. Uanset årsagen, så er der i skrivende stund disse ting, som vi beder jer rette i den guide, der blev udsendt til alle medlemmer af Fjordhesten Danmark i februar: Boye Engvang, Højgaards Bacardi og Højgaards Dahlin: Jannes telefonnummer er Malik Klattrup: Hingsten er fortsat ejet af opdrætteren, dvs. Yrsa Mathiasen og Jørgen Juhl, tlf.nr Mykletind: Moderen Bø Marja har 1. pr. Trollfin: Mormoderen Litlabømøy har 1. pr. Frej Stanstorp og Fuzzy Stanstorp er med urette blevet gjort til helbrødre. Beate FJ er mor til Frej. Abel Stanstorp og Dukat Halsnæs har begge deres adm. afkomsvurdering korrekt placeret i Guiden, men oplysningerne mangler i afstamningsgitrene. Rånn: Norge 2001: 2. pr. efter udvidet brugsprøve / stationsafprøvning, senere kåret i Tyskland (Alsfeld). Birgit Dommeruddannelsen er godt i gang Fjordhesten Danmarks dommeruddannelse består af fire moduler. Det første modul indeholder bl.a. gennemgang af fjordhestens historie, dens anatomi og dens farver. Andet modul indeholder en gennemgang af fjordhestens avlsmål og dens bevægelsesmønster. Tredje modul er delt op i teori og praksis. Her bliver den bedømmelsesteknik, der arbejdes med ved den praktiske bedømmelse, gennemgået. Deltagerne bliver delt op i hold, som bedømmer nogle udvalgte heste. For de deltagere, som har lyst til at fortsætte med henblik på at blive dommere, følger herefter modul 3a og 3b. På modul 3a er der først lidt mere teori omkring anatomi og bedømmelse, efterfulgt af praktisk bedømmelse i grupper. På modul 3b er der mere teori om bedømmelse og bevægelse samt et oplæg om dommeres optræden og oplæsning af karakteristik. Efter den teoretiske del bliver der for første gang enkeltmandsbedømmelse. På det fjerde modul skal man også bedømme hestene alene og her skal nogle af de uddannede dommere sammen med konsulent Jørgen Finderup udpege de deltagere, som kan gå videre til dommereksamen. Både på Sjælland og i Jylland er de tre første moduler, incl. modul 3a og 3b gennemført. Modul 4 bliver afholdt den 24. marts og den endelige eksamen er planlagt til oktober. Der er ca. 14 deltagere fra Sjælland og 19 fra Jylland, som forventes at deltage i modul 4 i marts. Leif Grimbühler Redaktørens hjørne Når martsnummeret skal planlægges, ser oversigten som regel noget tynd ud. De store avls- og sportsbegivenheder er vel overstået og har været beskrevet i sidste års blade. Det gør det ekstra spændende at se, hvad der kommer af artikler til bladet, men der plejer at komme en masse godt materiale, så årets første nummer også bliver værd at læse. Dette år er ingen undtagelse: Udover omtalen af kommende aktiviteter, er der også kommet mange gode billeder og historier, der er blevet til artikler i dette blad. Det håber jeg at medlemmerne vil være enige med mig i. Jeg plejer ikke at fremhæve bestemte artikler, men jeg vil gøre en undtagelse denne gang. Det drejer sig om to artikler, og da de omhandler henholdsvis avl og sport, bliver jeg nok ikke beskyldt for at foretrække det ene for det andet. Grunden til at jeg har valgt at nævne de to artikler, er, at de begge giver mig noget, som jeg kan bruge, både nu og her og også på langt sigt. Jeg er sikker på, at jeg vil vende tilbage til dem begge flere gange, læse dem igen, tænke over, hvad der står i dem og forsøge at bruge denne viden i mit fjordhesteliv. Den ene artikel er Flemming Strange-Hansens artikel om indekstal, som giver et enestående indblik i indekstal, hvad de er og hvad vi kan bruge dem til. Jeg hører til dem, der altid har fundet indekstallene vigtige, men nu har jeg fået en bredere forståelse for dem. Jeg håber, at medlemmerne også får denne forståelse, når artiklen læses. Den anden er Susanne Baarups artikel om en dressurdommers tanker. Som halvgammel hyggerytter, der først for nylig har lært noget om, hvad det også kan være at ride, nemlig at ride dressur og udvikle mine egne og hestens færdigheder, får jeg virkelig værdifulde oplysninger i artiklen. Som ved alt andet er det nødvendigt at vide, hvad dommerne dømmer efter, hvis man vil gøre sig håb om fornuftige resultater. Jeg tror, at mange af os vil kunne bruge de meget klare anvisninger, som Susanne kommer med og måske vil der være færre ryttere, der mukker over et 5-tal for en øvelse og flere, som i stedet arbejder seriøst for at forbedre deres arbejde. Rigtig god fornøjelse med læsningen af ikke blot de to nævnte artikler, men også alt det andet spændende stof. Et nyt år står foran os og det tegner godt: Masser af spændende aktiviteter inden for både avl og sport sammen med vores kære gule hest. Kan det være bedre? Rigtig god sæson til alle. Lisbeth Pedersen

5 Den nye struktur står for døren vær med til at søsætte den Generalforsamling 2007 Af Jes Boesen Den 17.marts er det tid til vores årlige generalforsamling, der som de sidste mange år afholdes i Vejle. Sammen med dette blad har du modtaget indkaldelsen, med dagsorden og alle andre relevante oplysninger vedrørende generalforsamlingen, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Fjordhesten Danmarks generalforsamling er en vigtig begivenhed i foreningen. Det er her, at fremtiden for vores fælles gule sports,- avls -og familiehest sikres via diverse regelsæt, vedtægter, oplysninger og sunde, demokratiske diskussioner. Det er her, vi stikker retningslinierne ud og vælger nogle mennesker, som vi har tillid til vil føre vores fælles mål med fjordhesten ud i det virkelige hesteliv. Generalforsamlingen i år er lidt speciel, da det jo er nu, vi skal have søsat den nye struktur, som vi vedtog på den ekstraordinære generalforsamling i november Hvor vi tidligere har valgt ni personer til en bestyrelse, der så selv konstituerede sig, skal vi nu vælge tre personer til et forretningsudvalg, tre personer til en avlskomité og tre personer til en sportskomité. Alle tre enheder konstituerer sig selv med formand, næstformand og sekretær, blot er næstformandsposten i forretningsudvalget knyttet sammen med hvervet som foreningens kasserer. Formændene for de to komitéer udgør, sammen med forretningsudvalget, foreningens bestyrelse. Det blev ligeledes besluttet i november, at de to komitéer skal udpege hver to personer, så komitéerne, ligesom bestyrelsen, kommer til at bestå af fem personer. Med disse udpegede personer, er tanken, at man her virkelig har mulighed for at trække på nogle personer med store kompetencer inden for henholdsvis avl og sport. Meningen med hele den nye struktur er at fordele den efterhånden store arbejdsopgave, det er at drive vores forening og samtidig bruge de forskellige kompetencer på en mere effektiv måde. Forretningsudvalget bliver i fremtiden en mere administrativ enhed og de to komitéer tager sig af henholdsvis avl og sport. Jeg vil også her appellere til jer medlemmer om at have tålmodighed det første år med den nye struktur. Der er mange ting, der lapper ind over hinanden og hvor det er nødvendigt at prøve forskellige ting af for at finde den optimale løsning og måske viser det sig hen ad vejen, at der skal reguleres lidt i den nye struktur. Sidste år skrev jeg her i bladet op til generalforsamlingen, at det er vigtigt man gør sig klart, at stiller man op til en bestyrelse og nu også en komité, er det af gavn og ikke kun af navn. Dette er ikke blevet mindre aktuelt med den nye struktur, da enhederne nu er mindre og dermed er det endnu mere vigtigt, at man løfter i flok. Jeg er helt sikker på, at de personer der lader sig vælge til formandsposterne i de to komitéer, påtager sig en stor arbejdsbyrde og derfor bør man nøje gøre op med sig selv, hvor meget tid man har til rådighed, inden man lader sig vælge. Hele arbejdet med fjordhesten skulle jo gerne være en fornøjelse, et arbejde man glæder sig til at være en del af og som er til glæde og gavn for alle i vores forening og ikke kun en sur pligt, der sjældent fører det helt store med sig. Jeg håber rigtig mange vil møde op til denne generalforsamling, så vi kan få startet den nye struktur op på et bredt grundlag, hvilket er meget vigtigt for at sikre fortsat succes for Fjordhesten Danmark. m Foto: Mette Kofoed

6 Nye elitehingste og elitehopper Når resultaterne fra årets kåringer foreligger og indekstallene er modtaget, så er det tid at gå på jagt efter fjordheste, der kan optages i Elitestambogen. I år blev resultatet to hingste og fem hopper. Hvem det er kan ses herunder, hvor også optagelsesgrundlaget kort er omtalt. Vil du læse mere, så skal du have fat i den del af vort regelsæt, der hedder Stambogsføring. Det finder du under Nye elitehingste: EFJH 705 Birk Halsnæs EJFH 713 Cadeau Halsnæs Optagelse er sket på basis af indekstal kombineret med sikkerhed. Nye elitehopper: EFJ 8348 Leila Halsnæs EFJ 8773 Sascha EFJ 9052 Halskovs Nikka EFJ 9376 Tippe Halsnæs EFJ 9417 Ayoe Skovå Optagelse er sket på basis af kåringsbedømt afkom. Det afkom, der indgår i bedømmelsesgrundlaget, kan ses i vor elektroniske stambog FjordHorse (hvortil kun medlemmer af Fjordhesten Danmark med en personlig adgangskode har adgang). Vi siger til lykke til opdrættere og ejere. Birgit Mortensen (fra - Kort Nyt) Materialprøve på Vilhelmsborg På Fjordhesten Danmarks ekstraordinære generalforsamling i november 2006 blev det vedtaget at afskaffe stationsafprøvningen af hingstene og erstatte den med en 1-dags test. Dette års materialprøve finder sted den 31. marts på Vilhelmsborg, og starten går kl Prøven består af: - dyrlægekontrol - løsspringning - gangartsprøve efter dommerens anvisning (ejeren bestemmer rytteren) - fremmedryttertest (Fjordhesten Danmark bestemmer rytteren) I og med at hingsteejerne selv er ansvarlige for forberedelsen af hestene, adskiller dette års prøve sig væsentligt fra de foregående år, og som noget ganske nyt lader vi en fremmed rytter teste hingstene. Her har vi truffet aftale med dressurrytter Margit Ørum fra Stutteri Klosterheden. Som noget nyt, er hopper også velkomne til at deltage i en enkelt disciplin, nemlig gangartsprøve under egen rytter i det omfang tiden tillader det. En gangartsprøve bestået med 6.0 vil være adgangsgivende til medaljekåringen. Vallaker kan deltage i det fulde program. Interesserede kan kontakte Susanne Fønsskov (se side 2) senest d Vi glæder os til at se en række velforberedte heste og håber at rigtig mange publikummer vil tage turen til Vilhelmsborg for at følge hingstenes materialprøve og se en fremragende dressurrytter i arbejde. Faciliteterne er vel efterhånden kendt af de fleste det kan være koldt på den tid af året, men vi er indendørs i tørvejr, og cafeteriet sælger både mad og varme drikke. Annette Ruhoff Foto: Sandy North 1-dagstestens enkelte dele Ved dyrlægekontrollen vil følgende blive undersøgt: Hestens bid, øjne, luftveje og kredsløb, muskulatur og reflekser, kønsorganer, benstilling og hovkvalitet og hesten mønstres på fast bund. Der vil her blive givet en karakter for sundhed og en karakter for opførsel, så væn jeres heste til at blive mærket på. Løsspringningen gennemføres over to spring stigende til min. 80 cm i højde opstillet med passende afstand. Dommeren kan afgøre om højden eventuelt skal øges. Her gives karakter for taksation, benteknik, brug af ryg og opførsel. Gangartsprøven afvikles med to heste ad gangen. Efter dommerens anvisninger udføres følgende øvelser: Arbejdsskridt, arbejdstrav og arbejdsgalop, parade, 20 m volter i trav og galop samt øgninger i trav og galop og skridt for lange tøjler. Der gives karakter for skridt, trav, galop samt opførsel. Fremmedryttertesten, hvor hesten rides af en testrytter ( samme rytter til alle materialprøvehingste ). Der skal være to heste i hallen ad gangen, og hesten skal møde med dressursadel. Her gives karakter for ridelighed og kapacitet. Susanne Fønsskov 6

7 Plageskuer 2007 Fem i Jylland, to på Sjælland og et på Fyn Så mange plageskuer er der mulighed for at deltage i dette år. De syv ligger her i foråret og den 19. august afholder Sønderjyllands Fjordhesteforening i samarbejde med Avlsforeningen for Shetlandsponyer et kombineret føl- og plageskue i Aabenraa. Foto: Lisbeth Pedersen Plageskuerne går selvfølgelig ud på, at udstille og få bedømt hoppe- og hingsteplage, men derudover foregår der også mange andre spændende ting. De fleste steder er der BIS-konkurrencer og flere har også mønstringskonkurrencer. Slagelse byder foruden plageskue også på vallakskue og hingsteparade. I Egtved er der også hingsteparade og desuden agility. Sidstnævnte er åbent for alle fjordheste, også selvom de ikke deltager i plageskuet. På Dorthealyst er der også mulighed for at udstille avlsgodkendte hingste. Både her og på Fyn er der tale om fælles plageskuer, hvor der altså deltager mange forskellige racer. Her kan vi som fjordhesteavlere præsentere vore dyr for et bredere publikum, og dette er selvfølgelig væsentligt for at øge andre folks forståelse for vor races kvaliteter. Så ikke mindst ved de fælles plageskuer er det vigtigt at udstille en række gode fjordplage. I Spjald og i Thorsø er der også hingsteparade og begge steder er der mulighed for at konkurrere på afkomssamlinger efter hingste. Udgave 2- fylder en anelse mere Fyns føl og plageskueudvalg for ponyracer har i år 20 års jubilæum og i den anledning kommer Laura Schumann og hendes mand Luis Torres med et showindslag. De gør sammen meget ud af at træne deres heste fra jorden og lægger særlig vægt på, hvordan man kan træne sin unghest, samtidig med at de også giver gode tips og viser sjove tricks med deres to heste. Vodskov byder foruden plageskue og vallakskue på orienteringsridning- og kørsel, hvor der rides/ køres en afmærket rute på ca. 10 km med indlagte poster. Så vel mødt til plageskuerne 2007, vi håber på at se rigtig mange udstillede heste. Lisbeth Plageskuer 2007 Plageskuer 2007 Sted og dato Arrangement Arrangør Adresse Kontaktperson Tilm. Slagelse 14. april Egtved 21. april Dorthealyst 21. april Spjald 28. april Thorsø 29. april Fyn 5. maj Plageskue,vallakskue og hingsteparade Plageskue, hingsteparade og agility Fælles plageskue og hingsteparade. Udpegning af BISvinder for plage og hingste Plageskue og hingsteparade Plageskue og hingsteparade Fælles plageskue Fjordhesten Øst Vejleegnens Norske Hesteavls forening Plageskueudvalget+ Fjordhesten Øst Fjordhesten Vest Hovmarkens Ridecenter, Slagelse Landevej 34, 4200 Slagelse. Egtved Rideskole, Egtvedvej 14 Egtved Knabstrup Møllebakke 6 Knabstrup, 4440 Mørkøv Spjald Rideskole, Kroghedevej 2 A 6971 Spjald Fjordhestens Tidselbjerg Venner, Kronjylland Hestecenter Tidselbjergvej Thorsø Fyns føl- og plageskueudvalg for ponyracer Birgit Poulsen, Græsmarkvej 8, 4632 Bjæverskov, , frist 14/3 [email protected] eller Niels Mortensen, tlf. 1/ / Birthe Therkelsen, tlf Flemming Strange-Hansen, Tissøvej 23, 4490 Jerslev. Tlf / [email protected] eller 19/3 HTwww.fjordhesten-oest.dkTH Jørgen Riis Hansen 14/4 Teglgårdsvej 7, 7441 Bording. Tlf [email protected] eller Tina Christensen, Gl. Landevej 4/4 5, Tøstrup, 8581 Nimtofte Tlf eller HTwww.fjordkron.dkTH Allerupgaard Kaj Larsen tlf / Allerup Bygade eller 5220 Odense SØ [email protected] 2/4 Bedømmelsen ved plageskuerne foregår efter 10-talsskalaen og der gives i alt 5 karakterer. Karaktererne gives for henholdsvis type, kropsform, fundament, bevægelse og helhed. Bedømmelsen er et udtryk for hvor plagen befinder sig i forhold til avlsmålet. Udstillerne er meget velkomne til at henvende sig til dommerne for at tale om bedømmelsen. 2-årige hopper, som opnår 8 eller derover i helhed kvalificerer sig til 2-års finalen. Mindst én af dommerne skal tilhøre Fjordhesten Danmarks dommerkollegium. Vodskov 20. maj Plageskue, vallakskue og orienteringsridning/ kørsel Nordfjordhesten Tove og Harry Pedersen, Ø. Hassingvej 117, 9310 Vodskov. Helle Bjerregård, Ålborgvej 183, 9362 Gandrup, tlf , [email protected] eller 10/5 HThttp://medlem.spray.se/TH Nordfjordhesten 7

8 Regionalkåring Skal du have en hoppe eller vallak til kåring i 2007 ja så er det allerede nu, du skal til at beslutte dig. Det tager nemlig tid at gøre en hest kåringsklar Af Foto Vivian Skøtt Helle Sievertsen For det første skal hesten jo helst være i den helt rigtige fodringsstand, altså hvor den tager sig bedst muligt ud. Det er jo ikke ligefrem det mest charmerende at komme med en græsfed hest på en kåringsplads. Og at sætte en hest på slankekur 14 dage inden den store dag, vil ofte medføre at hesten får en mat pels og et lidt slattent udseende. Modsat vil en afmagret hoppe heller ikke vise sig fra sin kønneste side. Smeden skal også planlægges. Nogle heste kan godt have ømme hove, hvis de bliver beskåret lige op til kåringen. Ligeledes skal det også besluttes, om hesten skal have sko på. Dertil kommer så træningen, som også betyder meget for fremvisningen af hesten. Hesten skal lære at følge med sin mønstrer og den skal være i god form. Endelig skal man også huske at tage ferie eller i hvert fald en fridag. I år bliver der regionalkåring den 11. juli på Sjælland, den 12. juli på Vejen rideklub og den juli i Ålborg med afsluttende medaljekåring og 2-årsfinale. Nærmere oplysninger følger i maj-nummeret af Fjordhesten og på www. fjordhest.dk Som mange ved, kommer man altså ikke sovende til et godt resultat på kåringspladsen. Men det er jo et spændende projekt, som hele familien ofte deltager i. God fornøjelse vi håber på at se rigtig mange fjordheste til dette års kåring. m Stort udvalg i kvalitetsseler F.eks. kraftig sele, tospand med skagler, liner, læderkobler, hovedtøj, rustfri stålspænder - komplet til to heste... kr ,- Kumteseler, komplet tospand... kr ,- Gypsyseler, komplet tospand, messingsløjfer... kr ,- Princesseler, komplet tospand... kr ,- Økoseler, komplet tospand... kr ,- Ponyseler, komplet tospand... kr ,- Ponysele, enspænder, justerbar... kr. 850,- Saletseler, komplet med messingspænder og -sløjfer... kr ,- Omgangstøj... kr. 350,- Kørehovedtøj... kr. 550,- Tlf Gl. Horsensvej 337 Gjesing DK-8660 Skanderborg 8

9 Dyrskuetid Foråret og sommeren venter rundt om hjørnet og inden længe skal vi tilmelde os årets dyrskuer. Dyrskuerne er et ganske særligt udstillingsvindue. Det er her, vi kan vise vore dejlige fjordheste frem for mennesker uden for vores egen kreds. Det er også i dyrskuedagene, vi har tid til at snakke med gæsterne, når de går igennem staldene og vi får lejlighed til at invitere dem til at hilse nærmere på den charmerende gule hest. Derfor er det en rigtig god idé at tage hestene med på dyrskue, rent bortset fra, at det også er dejligt at være med og tilbringe nogle gode dage sammen med vores venner, fjordhestene og deres ejere. Lisbeth Dyrskuer maj Fjerritslev Dyrskue... Fjerritslev juni Det Sønderjyske Fællesdyrskue... Aabenraa 2. juni Dyrskuet Hurup...Hurup juni Lemvig Marked og Dyrskue... Lemvig juni Landbrugsmessen Gl. Estrup... Auning 5. juni Nibe Dyrskue...Nibe juni Varde Dyrskue... Varde juni Roskilde Dyrskue... Roskilde 9. juni Fællesskue Mors/ Nordthy...Thisted 9. juni Silkeborg Dyrskue... Silkeborg juni Det Østjyske Fællesskue...Horsens juni Det Fynske Dyrskue... Odense 16. juni Løgstør Dyrskue... Løgstør juni Hjørring Dyrskue... Hjørring?. juni Aalborg Horseshow... Aalborg juli Landsskuet, The National Show...Herning juli Dyrskuet på Bornholm...Almindingen juli Bregentvedstævnet- Børnedyrskue...Haslev 27. juli Dyrskuet i Ribe... Ribe 28. juli Hobro Dyrskue... Hobro juli MidtWest Farmshow... Skive 11. august Dyrskuet i Aulum...Aulum oktober Kimbrerskuet...Aars Foto: Lisbeth Pedersen 9

10 Indekstal et vigtigt redskab i avlen Hesteavl bygger på et samspil mellem racens avlsmål, kåringer (selektion), afprøvninger (materialprøver) og regelsættet. Disse elementer har selvfølgelig gensidigt indflydelse på hverandre og påvirkes hele tiden af den viden, som forskning på området frembringer. Nye følårgange af fjordheste har typisk et gennemsnitligt indeks på mellem120 og 130. Foto: Lisbeth Pedersen Af Flemming Strange-Hansen Avlsmålet er blandt andet grundlag for bedømmelserne ved kåringerne. Beskrivelsen af hesten og de enkelte karakterer I Dansk Varmblod har man beregnet arvbarheder for en række egenskaber (da de beregner indekstal fremkommer ved at sammenholde for den hver af disse). Eksempler herpå er: hest, der bedømmes, med avlsmålet. Når man læser lederen i Fjordhesten 184, kunne Type 0,44 man forledes til at tro at dette bør være Forlemmer en 0,22 nem sag. Det er det selvfølgelig ikke. Baglemmer Der 0,23 findes på ingen måde en form for oversættelse mellem avlsmål og karakter, blandt Korrekthed i bevægelse 0,26 andet fordi intet avlsmål indeholder Hos en fjordhestene er arvbarheden for helhedskarakteren (den karakter der i dag benyttes ved fuldstændig prioritering af positive og indekstalsberegningerne) negative egenskaber. Derfor vil der altid være 0,32. forskelle i bedømmelserne af den samme Det er således indlysende at helhedskarakteren hos vore heste har så høj en arvbarhed at den egner hest, selvom man målrettet arbejder mod sig til at selektere efter. Det gør vi således også ved vore kåringer, specielt hingstekåringen vor der at reducere disse. kræves en helhedskarakter for at opnå kåring. Arvbarhed En helt væsentlig faktor ved selektion af Hos fjordhestene er arvbarheden for helhedskarakteren (den karakter der i dag be- vi således også ved vore kåringer, specielt at den egner sig til at selektere efter. Det gør avlsdyr er de enkelte egenskabers arvbarhed, også kaldet heritabiliteten ( h2 ) altså. Den rækkefølgen skal holdes Nedenstående tekst og grafik sættes i ramme, men skal have samme placering i artiklen som nu, nyttes ved indekstalsberegningerne) 0,32. hingstekåringen hvor der kræves en helhedskarakter for at opnå kåring. fortæller, i hvor høj grad en egenskab videregives til afkommet og er derfor grundlaget Det er således indlysende at helhedskarakteren hos vore heste har så høj en arvbarhed Helhedskarakteren er vist vandret ud af x- for al hesteavl Tager vi udgangspunkt i den helhedskarakter Fordeling af helhedskarakter ved hoppekåringerne i årene vore heste opnår ved en kåring, afhænger Fordeling af helhedskarakter ved hoppekåringerne i årene den af Egenskabens arvbarhed Miljøets indflydelse. Herunder kommer forhold som hvor godt hesten er opdrættet (fodring, hovpleje etc), klargjort til kåring samt den fejlrisiko, der altid vil være ved en bedømmelse Jo større arvbarheden er, jo større er sikkerheden for at afkommet opnår en helhedskarakterer der svarer til forældrenes. Arvbarheden ligger altid mellem 0 og 1. Er den 0 er der således ingen arvbarhed og en selektion efter en sådan egenskab er således ganske irrelevant (et eksempel herpå er: soignering). Er arvbarheden derimod 1 har miljøet ingen indflydelse (et eksempel herpå er: farve) y Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie 4 Serie 5 Serie 6 x=7 x=8 x=8.2 y=10; x>7 and x<8.2 I Dansk Varmblod har man beregnet arvbarheder for en række egenskaber (da de beregner indekstal for hver af disse). Eksempler herpå er: Type 0,44 Forlemmer 0,22 Baglemmer 0,23 Korrekthed i bevægelse 0, S x 10

11 aksen og procenter op af y-aksen. Eftersom en pæn procentdel af alle fødte hopper kommer til kåring, er kurverne desuden et udtryk for variationen af vore hoppers eksteriørkvalitet. Det er selvfølgelig ikke muligt at lave en tilsvarende kurve for hingstene, eftersom kun få procent af de fødte hingsteføl møder til kåring. Inden da har ejerne selv, og resultater fra plageskuer, selekteret kraftigt. De hingste der møder til hingstekåringen som 2½-års har således en langt større gennemsnitlig eksteriørkvalitet end alle fødte hingsteføls. Går vi derfor ud fra at den gennemsnitlige helhedskvalitet af alle fødte hingsteføl, som for hoppernes vedkommende, er 7 og at den gennemsnitlige kvalitet af de kårede hingste er ca. 8,2, så er S på figuren et udtryk for selektionen. Havde man den samme selektion hos hopperne ville avlsfremgangen pr generation være lig arvelighedsgraden (h2) gange S. Der kan imidlertid avles på alle hopper uanset kvalitet. Her er det således de enkelte avleres selektion, der har betydning for avlsfremgangen, så man må håbe at det fortrinsvis er de gode hopper der avles på. Vurdering af avlskvalitet I ovennævnte eksempel indgår ene og alene dyrets eksteriørbedømmelse. Som nævnt foretages selektionen ved årets hingstekåring på denne måde. Men en hest indeholder selvfølgelig meget mere end blot eksteriøret. Mange erfarne avlere udtrykker således ofte at de vil hellere have en hoppe med 7 i helhed, der er af en god afstamning end en hoppe med 8 af en ringere afstamning. Disse udsagn bygger selvfølgelig på den erfaring at hoppen af den gode afstamning oftest avler bedre end den bedre hoppe af ringere afstamning. En erfaring der også underbygges ved at analysere forskellige hingstes avlsresultater. Men det fortæller selvfølgelig også noget om at en vurdering af en hests avlskvaliteter, kun ud fra dens eksteriør er mangelfuld. Senere når hesten får afkom er det selvfølgelig åbenlyst at disses kåringsresultater er væsentlig når dens avlskvalitet skal vurderes. Man kan således kort sige at i en korrekt vurdering af en hests avlskvalitet bør indgå: Hestens egen bedømmelse Hestens afstamning. Dvs kvaliteten af forældre, bedsteforældre, halvsøskende osv Afkommets bedømmelser set i relation til kvaliteten af den anden forælders avlsværdi Børnebørns bedømmelser ligeledes i forhold til de andre heste i disses afstamning Det er imidlertid umuligt ved manuelle beregninger at lave en tilstrækkelig enkel for- man være glad for at der findes et system der kan inddrage dem alle ved vurderinge avlsværdien og så må man have tillid til at fagkundskaben, der har udviklet systemet det på en så kvalificeret måde, at man kan have tillid til det. Det sidste burde faktisk i nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved, da det som tidligere nævnt er anvendt med s mel der tager højde for alle husdyrproduktioner disse ting ved og være i dag anvendes nødvendigt indenfor at sætte hesteavlen spørgsmålstegn i en række lande. I Danma fremsynet Fjordhestebestyrelse omkring 1990 en af foregangsavlsforbundene da bere beregning af avlsværdien. Tænk blot på at ved, da det som tidligere nævnt er anvendt indførtes indenfor hesteavlen. de tre sidste af ovennævnte områder ændrer med succes i andre husdyrproduktioner og sig hvert år i takt med at f.eks. halvsøskende, i dag anvendes indenfor hesteavlen i en afkom og børnebørn bedømmes række lande. I Danmark var en fremsynet Nedenstående tekst og Fjordhestebestyrelse grafik sættes i ramme, men omkring skal have 1990 samme et placering af i artikl At dette ikke kan gøres tilstrækkelig altså rækkefølgen godt skal foregangsavlsforbundene, holdes da beregningerne ved enkle beregninger kom tydeligt frem, indførtes indenfor hesteavlen. da bestyrelsen ved den ekstraordinære generalforsamling fremlagde idéer omkring et regelsæt uden indekstal. Mange ind- Kort beskrivelse af indeksberegningerne vendte, med rette, at Kort beskrivelse af indeksberegningerne bestyrelsens forslag ved vurdering af en hestens helhedskarakter forældre-,bedsteforældres hingsts avlsværdi (det osv helhedskarakter indekstal byggede kun på gennemsnittet af afkom- halvsøskendes helhedskarakter Matematiske beregninger sikkerhed mets helhedskarakterer) slet ikke tog kvalitet afkoms helhedskarakter ift mødres højde for kvaliteten af mødrene. Det er bl.a her indekstalsberegningerne har deres forudsætninger værdi. Som det fremgår af figuren indgår der en Som det fremgår af figuren indgår der en række forudsætninger for beregningerne. D række forudsætninger for beregningerne. forudsætninger de enkelte avlsforbund selv er med til at fastlægge ud fra faglige krite Brug af indekstal på andre I vores områder forening har vi, Det som er tidligere forudsætninger nævnt, valgt de at benytte enkelte helhedskarakteren avlsforbund bedst selv fortæller med noget til om at hestens fastlægge ekstriørkvaliteter. ud fra ved b Indenfor kvægavl og svineavl, netop hvor fordi økonomi denne karakter er en helt afgørende faktor, Dertil har man kommer derfor følgende: faglige kriterier. udviklet et indeksberegningssystem, Det er der altid helhedskarakteren I vores forening ved har den vi, sidste som bedømmelse tidligere nævnt, der gælder tager højde for alle ovennævnte faktorer ved vurdering af f.eks ydelse og daglig tilvækst. Dette system har været en enorm succes for landbruget og jeg tror ikke, at man i dag kan finde en eneste landmand, der vil af med disse indeksberegninger. Indekstallene, afstamningsgitre, kåringsbeskrivelser med mere, er alle værdifulde værktøjer, når avleren skal vurdere, hvilken hingst han skal anvende og hvilke hopper det er værd at satse på i avlen. Det er det samme system, der er videreudviklet til indeksberegninger i hesteavl i alverdens lande. Jeg tror at den skepsis en del af vore medlemmer (og et flertal i bestyrelsen) har overfor disse indekstal, snarere skyldes manglende forståelse for hvordan de fremkommer, end en saglig vurdering af deres værdi. Men en manglende forståelse for hvordan ting beregnes/fungerer er i dag en helt naturlig del af det moderne samfund. Tænk blot på internettet. Hvordan er det opbygget? Det tror jeg kun de færreste har fornemmelse af, men de fleste benytter det fordi det giver en masse muligheder/informationer etc. Jeg tror man skal opfatte indekstalsberegningerne på samme måde. Tillid til fagkundskaben Er man således enig i at alle ovennævnte faktorer indgår i vurderingen af en hests avlsværdi, bør man være glad for at der findes et system der kan inddrage dem alle ved vurderingen af netop avlsværdien og så må man have tillid til, at fagkundskaben, der har udviklet systemet, har gjort det på en så kvalificeret måde, at man kan stole på det. Det sidste burde faktisk ikke 11 valgt at benytte helhedskarakteren ved beregningerne, netop fordi denne karakter bedst fortæller noget om hestens ekstriørkvaliteter. Dertil kommer følgende: Det er altid helhedskarakteren ved den sidste bedømmelse der gælder Medaljehopper med 8 i helhed, tildeles værdien 8½. Dette er gjort fordi disse 8-talshopper ved at opnå medalje, må anses for at være bedre end de øvrige 8-tals hopper. Hvert år korrigeres i forhold til kåringsgennemsnittet. Det vil i praksis sige at en helhedskarakter på 8 et år hvor kåringsgennemsnittet er 6,5 tæller mere end et år hvor gennemsnittet er 7. Herved tages der højde for udsving i bedømmelsesniveauet og en stigende kvalitetsforbedring inden for racen. Som det er sket de sidste 10 år. I forbindelse med afkomssamlinger tildeltes de enkelte plage fra ca 1995 til 2000 en helhedskarakter og indgik derfor i indeksberegningerne. Dette betød at der hurtigere kom information om afkommets kvalitet med i beregningerne. Bestyrelsen ændrede dette i Afviste hingste talte ikke med op til Dette besluttedes fra starten fordi hingste den gang bedømtes strengere end hopper og vallakker. I 2003 forhøjedes pointskravene til de godkendte hingste. Det betød en sammenlignelig pointbedømmelse mellem hopper og hingste og derfor tæller også afviste hingste med fra Indekstal og sikkerhed Som det ligeledes fremgår bliver resultatet af beregningerne et indekstal og en sikkerhed. Sikkerheden fortæller med hvor stor sandsynlighed indekstallet svarer til hestens

12 sande avlsværdi. Derfor stiger dette tal jo flere afkom og børnebørn en hingst får. Ved at betragte årets indekstabeller kan man feks se at en kåret hest uden afkom har sikkerheden 0,56 og at en kåret hest med 107 stk afkom og 528 børnebørn (Rei Halsnæs) har en sikkerhed på 0,95. Sikkerheden bliver aldrig 1. En sikkerhed på 1 ville betyde at indekstallet med 100% sikkerhed er hestens sande avlsværdi. Man kunne også udtrykke det ved at sige, at indekstallet er ikke sandhed, men det er klart det bedst mulige skøn over en hests avlsværdi. Ved udregningen af indekstallet, feks 110, udregner programmet først et tal som feks 7,3, men dette omregnes til et indekstal, hvor gennemsnittet af hele databasens indekstal sættes til 100 og spredningen af tallene bestemmer så om den enkelte hest får indeks 110 eller 115 eller. Fjordhesten Danmarks brug af indekstal Nye følårgange af fjordheste har typisk et gennemsnitligt indeks på mellem 120 og 130. Det betyder således, at ældre heste (også de der ikke er aktive mere) får reduceret deres indeks år efter år, hvilket jo også er fagligt korrekt, da kvaliteten af avlsdyrene hele tiden forbedres. Bemærk at alle aktive hingste har indeks mellem 118 og 139. I 1990, da man startede med indekstal, besluttede man at alle hingste og hopper, der var kåret og havde været avlsaktive i perioden 1970 til 1990 skulle lægges ind i databasen. Det drejede sig om ca. 700 heste. Problemet var imidlertid at vi før 1990 ikke brugte helhedskarakterer, men kun kåringsklasser. Man benyttede derfor følgende oversættelse : II.Kl.B 5 II.Kl.A 6,5 I.Kl. 8 Medalje 8,5 I dag tæller databasen oplysninger om mere end fjordheste. Det er dette system, man ved en ekstraordinær generalforsamling i 1994, indarbejdede i vort regelsæt, således at indekstal har betydning for optagelse i elitestambogen både for hopper og hingste. Indekstallene indgår tillige som stopklods for ældre hingste når sikkerheden er henholdsvis 0,7; 0,8 og 0,9. Dog benytter man det i øjeblikket ikke Et simpelt eksempel hvor databasen kun består af 10 heste Computerberegningerne har ved at tage hensyn til afstamning, halvsøskende, afkom etc givet disse 10 heste tallene 6; 6,3; 6,4; 7,1; 7,1; 7,2; 7,3; 7,5; 8,0; 8,1. Gennemsnittet af disse tal er 7,1, derfor får de to heste med tallet 7,1 et indeks på netop 100. Spredningen (et beregnet mål for hvor spredte tallene er) på disse tal er ca 0,7. Det betyder feks at et tal på 7,1+0,7=7,8 giver indeks 120 og 7,1-0,7=6,4 giver indeks 80. Herudfra kan de 10 hestes indeks feks beregnes til 69, 77, 80, 100, 100, 103, 106, 111, 126, 129. Lad os antage at hesten med indeks 129 er en hingst og at han parres med de fire hopper med indeks: 69, 77, 106 og 111. Næste år fødes fire føl med indekstal hhv , 118, og 120. (Ved fødslen har føllene indekstal som gennemsnit af moderens og faderens). Gennemsnittet af disse fire føl er 110 og gennemsnittet af alle 14 heste i databasen er nu 103. Da gennemsnittet af alle dyr hele tiden korrigeres til indeks 100 vil hestene i databasen således få reduceret deres indekstal med ca. 3, selvom de ikke har været til fornyet kåring, fået afkom bedømt, søskende bedømt etc. i forbindelse med afkomspræmiering og den administrative afkomsvurdering, da hingstene på dette tidspunkt kun har få afkom, men efter min mening burde man nok overveje at gøre dette (feks ved at tage hensyn til mødres indekstal). Internationalt arbejde Som det er mange bekendt har der for få år siden været nedsat en international gruppe af fjordhestefolk, der producerede en international dommerhåndbog og som arbejdede for international dommerudveksling. I den forbindelse diskuteredes også indekstal og det var nogle af deltagernes mål at man en gang i fremtiden kunne have fælles indekstalsberegninger for alle fjordheste uden hensyn til geografien (det har man inden for islandshesteavlen). Dette ville også gøre det mere fair for importerede hingste, der i dag starter med et lavere indeks end de danske fordi deres startindekstal kun kan beregnes ud fra egenbedømmelse og forældres helhedskarakter (denne estimeres sammen med oprindelseslandet og indeholder også en vurdering af forældrenes avlsresultater). Udnyt indekstallenes muligheder I begrundelsen for forslaget om at afskaffe indekstallene ved den ekstraordinære generalforsamling i november, skrev bestyrelsen at vi ikke har haft megen glæde af dem, da bla. ingen ældre hingste er blevet afkåret i de sidste år. Dette er et særdeles dårligt argument. Det har jo intet med indekstal at gøre, men er derimod et spørgsmål om Fjordhesten i Danmarks regelsæt. Synes man at for få ældre hingste afkåres, så må man selvfølgelig skærpe kravene i regelsættet, men det har jo intet med kvaliteten af indeksberegningerne at gøre. Det er imidlertid ikke kun bestyrelsen der skal bruge indekstallene. Det skal de enkelte avlere selvfølgelig også. Indekstallene, afstamningsgitre, kåringsbeskrivelser med mere, er alle værdifulde værktøjer, når avleren skal vurdere, hvilken hingst han skal anvende og hvilke hopper det er værd at satse på i avlen. Fjordhesten Danmark var en gang en foregangsforening, når det drejede sig om avlstiltag. Det synes desværre ikke at være tilfældet længere. I stedet for at skrotte indekstallene føler jeg, at det ville være langt mere fremsynet at arbejde for en international udbredelse af disse, som hos islænderforeningerne. Samtidig kunne man overveje værdien af indekstal også for type, bygning (hoved/ hals, skulder/manke, overlinie/bagpart), fundament (forlemmer, baglemmer) og bevægelse (skridt, trav, galop) eller for alle 8 andre karakterer. Dette arbejdede bestyrelsen med for tre år siden og det blev aftalt med landskontoret, at der skulle køres prøvekørsler. Det blev desværre ikke til noget. m Rubrikannoncer Mangler du en fjordhest? Eller udstyr til den? Eller vil du sælge noget? Prøv med en annonce i Fjordhesten Du kan også annoncere i Hestebørsen på (gratis for medlemmer). Her finder du også salgslisten. Har du ikke netadgang, kan salgslisten fås ved henvendelse til Birgit Mortensen, se side 4 Prisen for rubrikannonce er kr. 75,- for højst 20 ord. Såfremt annoncen er på flere ord, er prisen kr. 75, ekstra for de næste 20 ord, osv. Annonce og betaling skal være Jørgen Skov i hænde senest ved sidste frist for indlevering af stof. Send en check til: Jørgen Skov, Slettingenvej 17, Skallerup Klit, 9800 Hjørring. Tlf Mail: stald.fjordklit@ .dk 12

13 Besøgsven på fire ben Af Lone Bøhme Siden 1995 har der igen været heste på Egegården i Sommersted Skov. I gamle dage var her også heste, da var det to store Belgiere, der sørgede for markarbejdet og hvad der ellers skulle bruges mange kræfter til. De kæmpestore hestesko er stadig at finde rundt om på marken. I 1995 flyttede den første Dansk Varmblodshoppe ind og siden er det gået slag i slag med flere heste og alt hvad avlsarbejdet indebærer, valg af hingst, foling, følskue, hoppekåring, salg mv. Fjordhest i stalden Det stod efterhånden klart, at ridningen ikke helt blev til noget mere enten var hopperne i fol eller også havde de føl. Modet var også dalet en del med alderen, så ridningen havde trange kår. Håbet og ønsket var der dog stadig. Med Annette Schmidt Kristensen som næsten nærmeste nabo, var der hjælp at hente, selvom hun nok ikke syntes at dansen var så nem, for jeg skulle under ingen omstændigheder have en gul hest... Men efter lange og drøje overvejelser blev der dog indkøbt en hest, der var gul, nemlig Mars Rud FJH 711. Arbejdet kalder Som avlshingst i den danske fjordhesteavl er der mange ting at leve op til. En ting er at være herre i stalden, selvom alle hopperne er af mærket Dansk Varmblod og derfor bliver serviceret af andre hingste fra hele verden. Så er der ridningen som både foregår i sandkassen, på hyggeture i naturen og over forhindringer. Det bedste springresultat til dato fik Mars på Vilhelmsborg ved DM/EM i 2006, hvor det blev til en flot 2. plads i B-finalen i EM med Marianne Sørensen som chauffør. En dag, hvor jeg snakkede med Lone, fortalte hun om sit job som social- og sundhedsassistent på Sommersted Plejehjem og om hvor stor glæde det gav beboerne, når hun tog Mars med på job. Det skal vi da lave en artikel om, sagde jeg, og en dato for interview blev aftalt. Men inden det kom så vidt havde Lone sendt denne glade og tankevækkende artikel om Mars Rud FJH 711 og et plejehjem i det sønderjyske. Aksel, der er omtalt i artiklen, hedder ikke Aksel i det virkelige liv, og artiklen er godkendt af lederen af plejehjemmet. Birgit kan fungere hurtigt vendt til positive vibrationer. Nytænkning, nye idéer og frem for alt et godt humør er noget, der kendetegner atmosfæren på plejehjemmet. Dagligdagen handler nemlig om at gøre en forskel for de ældre mennesker, der bor på plejehjemmet og derfor gøres hver dag til noget særligt. Besøgsvennen Der kommer så Mars Rud ind i billedet. Selvom Egegården ligger ude ved skoven, ja nærmest uden for lov og ret, er der kun ca. 3 km ind til Sommersted Plejehjem. Det er tydeligt at mærke på Mars, når han fornemmer at turen går mod byen, så kunne det jo være, at der lige kunne blive tid til en lille afstikker ind til plejehjemmet. Her er nemlig rart at være - også når man er en hest. Opgaven som besøgshest har Mars Rud taget på sig, og han gør det med glæde. Der er nemlig altid nogen, der kommer ud for at snakke, klappe og nusse, hvilket ikke er helt af vejen, når man som Mars er en livsnyder. Stedets leder Christel Johannson er også frisk på en ridetur rundt i gårdpladsen, hvis en ellers travl arbejdsdag tillader det. Lone og Mars på besøg på Sommersted Plejehjem. Minder fra ungdommen Det der kendetegner den generation der bor på plejehjem anno 2007 er, at langt de fleste har haft en stor berøringsflade med heste. En del kommer fra landet, hvor samarbejdet med hesten udgjorde en stor del af dagligdagen. I byerne var det også hesten der prægede aktiviteterne. Selvom man i løbet af sin alderdom får sygdommen demens, er der stadig ting og øjeblikke, der står skarpt fra ungdommen. Nogle gange kan det være meget svært at finde samtaleemner med den demente, da ordene og forståelsen af dem er meget langt væk. Så hjælper det, når genstanden her Mars pludselig står dér uden for vinduet - lyslevende. Den glæde og genkendelse, der er i de ældres øjne er guld værd. I Sommerfuglen bor der en ældre mand, her kaldet Aksel, som er svært præget af frontal-skade. Det vil sige, at den forreste del af hjernen er skadet det er bl.a. her evnen sidder til at være social, kunne drage omsorg for andre og ikke gøre upassende ting. Populært siger man, at Emma Gad er ødelagt, når personer er frontal-skadede. Foto: Anja Petersen Plejehjem og dyr Noget helt andet er at gøre en forskel for mennesker, der har levet et langt liv og nu af den ene eller anden grund er flyttet ind på et plejehjem. Sommersted Plejehjem er som navnet fortæller et plejehjem, hvor der bor 40 ældre mennesker. Alle er på en eller anden måde kommet i den situation, at deres egne ressourcer ikke slår til i eget hjem længere. På stedet er der også et demens afsnit - Sommerfuglen. For at plejehjemmet skal blive et så godt alternativ til eget hjem som muligt, er der megen opmærksomhed på at den enkelte borger føler sig hjemme i de ellers nye omgivelser. Det vil bl.a. sige, at hvis man har en kat eller hund, flytter den selvfølgelig ind sammen med borgeren. Dette kræver vilje og indlevelsesevne fra personalets side, men med en daglig leder der gør alt for stedet, bliver tvivlen om, hvorvidt tingene 13

14 Mars som vækkeur Aksel har det sådan, at han allerhelst vil ligge i sengen dagen lang, uden nogen form for kontakt til omverdenen. Han bliver meget hurtigt vred og gør virkelig de mest upassende ting. Opgaven med at få ham op af sengen, kan være noget af en prøvelse - men ikke når Mars står uden for hans vindue og kikker ind. Så springer Aksel nærmest ud af sengen og får lige mindet personalet om, at hesten skal have gulerødder, inden han når hoveddøren og lige skal ud for at give sit besyv med. Det første møde mellem Aksel og Mars var meget morsomt. Aksel opdagede ret hurtigt, at her var tale om en hingst. Han kikkede så noget bestyrtet op på mig, som jo bare var sådan en lille pige (efter denne sjove episode har jeg så godt som aldrig problemer med at få Aksel op af sengen respekt!). Gode råd ved kolik En dag da jeg mødte på arbejde, var jeg taget af sted velvidende at Mars havde en smule mavekneb. Mars er jo en rigtig dreng/mand, så bare en smule ondt i maven og han er sikker på at døden er det næste. Jeg fortalte Aksel, hvordan Mars havde det, og bekymringen var virkelig til at få øje på. Aksel fortalte mig, at det ikke var klogt at tage væk fra en hest, der helt sikkert havde kolik, det kunne ende galt. Han fortalte også, hvad der skulle gøres for hesten, hvor jeg skulle henvende mig for at få hjælp og hvilken medicin der kunne blive tale om. Dagen efter fortalte jeg Aksel, at Mars var oppegående igen og takkede for de gode råd. De glade øjne og det smil jeg fik, var mere værd end ord. Ret flot af en mand som (pga. sygdommen) ellers ikke har overskud til at bekymre sig om andre end sig selv og næsten er umulig at slå et ord af. Igen et levende eksempel på hvad dyr gør ved mennesker, også selvom sygdommen demens har holdt sit indtog i hjernen. Dyr skaber kontakt Man kan forhåbentlig fornemme på denne lille historie om Mars Rud, at dyr er en supergod indgangsvinkel til næsten alle mennesker, måske i særdeleshed mennesker der har en demenssygdom. Selv hos de demente mennesker, der næsten ikke har noget sprog tilbage, kan man se genkendelsens glæde, når der er dyr tilstede i deres hverdag. Mange af de ældre har haft hund eller kat igennem tiden. Sommerfuglen har en kat, der er alles kæledægge og for ikke så længe siden boede der også en lille hund i afdelingen. Ved ejerens død, trådte en af de ansatte til og gav hunden en ny chance. Med jævne mellemrum kommer den unge Valdemar på besøg, han er en lille hvalp af racen Engelsk Mastiff, som elsker at gå fra beboer til beboer og lige få et klap alle steder. Også hans besøg giver stof til eftertanke. Selv meget demente kan fra gang til gang huske hans navn, nogen spørger endda hvordan det går med ham, når han ikke er med... Og hvad kan man så få ud af denne historie fra det virkelige liv. Forhåbentlig to ting: - ikke alle plejehjem er så forfærdelige, som medierne gerne vil gøre dem til og - fjordhesten er en meget alsidig hest også når der som her er tale om en avlshingst. m Foto: Henrik Dahl Qvinde-kvadrillen til VM for ponyer Qvinde-kvadrillen er med, når der i juli afholdes VM for ponyer på Dorthealyst. Det sker i Gallashow et, som finder sted fredag aften d. 20 juli. I 2005 kørte Qvinde-kvadrillen sit første show på Roskilde dyrskue. Efter det særlige aftenshow om lørdagen, fik Gunnar Larsen en henvendelse fra Dansk Køre Selskab. Kunne vi tænke os at give opvisning i 2007, når der skulle være VM for ponyer på Dorthealyst? Jo, selvfølgelig ville vi det, og vi glæder os, men det er også lidt af en udfordring at skulle køre for det publikum. Verdenseliten, hverken mere eller mindre. Der er allerede nu planlagt træningssamlinger her i forår og sommer, og der vil blive trænet intensivt. Helle Heebøll 14

15 Vellykket helg for nordmenn på jakt etter fjording i Danmark Å miste en hest kan være minst like tungt som å miste et nært familiemedlem. Men hvem kunne ane at dette ble utgangspunktet for en uforglemmelig fjordhestopplevelse for 4 nordmenn i Danmark. Af Arild Nydegger Øvre-Eide Det er altid spændende at få en henvendelse fra udlandet, ikke mindst når det drejer sig om at være behjælpelig med at finde en hest. Når så henvendelsen kommer fra moderlandet, gør vi os naturligvis ekstra umage. Men her var det ikke så nemt, for vi har ikke mange hopper, der måler over 150 i stang, og en efterlysning på dk gav kun et enkelt svar. Hvis ellers Feline klarer dyrlægeundersøgelsen, skal hun til at lære norsk. Til glæde for de nordmænd, der ikke har det rigtig godt med, at der hentes fjordinger i udlandet, skal vi oplyse, at ud af 62 heste i et afstamningsgitter med 5 generationer, er de 43 heste født i Norge, så Feline er i virkeligheden mere norsk end dansk! Birgit Vi eier av gården og tre gode medhjelpere Cecilie Vognstølen, Eveline Warpe Carlsen og Regine Drivenes - var den januar 2007 i Danmark for å se på mulig kjøp av fjording. I Bergen i Norge har vi en mindre gård hvor vi har sauer (søer) og fjordingene Lyngetora og Veni. Sommeren 2006 ble den ene fjordingen Villmøy - syk, og vi måtte dessverre avlive den. Lyngetora (1,56 m. høy på stang) og Villmøy kjørte vi 2 spann med og det var viktig å finne fjording med bl.a. tilsvarende høyde. Vi annonserte på nettet i Danmark, Sverige og Norge. Gjennom dk fikk vi kontakt med Birgit Mortensen Fjordingen Glibings Feline Stor var gleden da vi fikk svar fra Anne Skov i Svendborg. Men det er vanskelig å kjøpe hest i et annet land uten å ha sett den så vi bestemte oss for å reise til Danmark for å ta fjordingen Feline nærmere i øyesyn. Vi håpet også å få se mer av det danske fjordingmiljøet. Selvfølgelig fikk vi mange morsomme kommentarer om at det var vel noe molboaktig å reise til Danmark for å se på fjordinger, men slikt pjatt brydde vi ikke oss om. Raskt fikk vi kontakt med Birgit Mortensen som sa seg behjelpelig med å sette opp en reiserute for oss. Løsdrift og ridebane med blåskjell (muslingeskaller) Første dagen var vi på interessant omvisning og nydelig frokost hos Vivian og Jens Erik Skøtt i Bække i Jylland. Hestene var meget harmoniske og flotte. Det var helt nytt for oss å se fjordinger i løsdrift, og dette håper vi også å få til i Norge. Ridebane med blåskjell var også nytt for oss, og vi så jo straks fordelene med det. Så var det videre til Svendborg. Vi var meget spent på Feline. Ville forventningene våre bli innfridd? Vi forsøkte alle å ri henne i banen og vi var alle samstemte i at dette lovet bra for kjøringen som vi skulle forsøke med henne om lørdagen. Jentene fikk ri Athos For lørdag formiddag hadde Birgit avtalt med Annette Schmidt Kristensen at vi skulle treffe henne kl presis i stallen hennes. Vi gledet oss alle til besøket og var spesielt spent på møte med Athos som er hingsten Annette Schmidt Kristensen har vunnet både DM, Nordisk og EM i dressur for fjordinger. Forventingene ble innfridd og vel så det. Anette & co. inviterte oss til en ny flott ridehall i nærheten hvor vi fikk se hestene hennes i trening. Så fikk jentene ri hestene hennes under kyndig veiledning. Til slutt kom Athos som var rett og slett imponerende på alle måter. Etter at Anette hadde trent en stund - kom det utrolige spørsmålet: Vil dere ri på ham? Klart jentene hadde lyst de kunne knapt tro at det var sant. Det var en meget stor opplevelse for oss alle. Det er deilig å være norsk i Danmark Så bar det tilbake til Svendborg for å teste hvordan Feline var å kjøre. Det gikk bra ingen negative reaksjoner på verken tømmer, vogn eller drag. Konklusjonen var klar dette er hesten for oss. Vi vil takke alle - Birgit Mortensen, Vivian og Jens Erik Skøtt, Anne Skov og Annette Schmidt Kristensen & co. - som har bidratt til at vår korte helg i det yndige landet ble meget vellykket. I Norge blir det reklamert med at det er deilig å være norsk i Danmark. Det stemmer. Vi håper å komme tilbake og da vil vi ha mer tid til å se og oppleve fjordhestmiljøet hos dere. m 15

16 Nyt fra Bestyrelsen Skal vi fortsætte hvor vi slap, dvs. ved Nyt fra bestyrelsen i Fjordhesten nr. 185, der udkom 1. november, så kan vi starte med bestyrelsesmødet den sidste weekend i oktober. Vi nåede også den dag at holde et rigtig godt møde med repræsentanter for de lokale foreninger. Dette møde er refereret andet sted i bladet. De gamle dommere og dommeruddannelsen På bestyrelsesmødet var hele situationen omkring dommerne naturligvis et højt prioriteret emne. Vort brev af 1. oktober med en ny møde-invitation til de 10 dommere, der havde sendt afbud til mødet den , var forblevet ubesvaret. Derfor besluttede bestyrelsen at ajourføre dommerlisten på nettet, således at kun de dommere, der havde givet tilsagn om at ville dømme ved vore kåringer i 2007 forblev på listen, dvs. i alfabetisk rækkefølge: Helle Bjerregaard, Jørgen Grimbühler, Leif Grimbühler, Ole Damsgaard Olsen og Lisbeth Pedersen. Den igangværende dommeruddannelse fik også nogle ord med på vejen, ligesom det drøftedes, hvordan man fremover kunne indbygge en mere præstationsorienteret vurdering af dommerne i de årlige dommermøder. Endelig pudsede vi dommerudvalgets kommissorium af. Frem til generalforsamlingen i marts 2007 lyder det som følger: Dommerudvalget skal udvikle og forestå dommeruddannelsen. Endvidere skal det medvirke ved dels arbejdet med ajourføring af avlsmålet dels udarbejdelsen af Etisk kodeks for fjordhestedommere i Danmark Regelændringer Den ekstraordinære generalforsamling var også på dagsordenen ultimo oktober. Desværre måtte vi konstatere, at ikke alle forslag var så gennemarbejdede, at de kunne fremlægges til generalforsamlingens vurdering og beslutning. I stedet ville vi arrangere et debatmøde efter generalforsamlingen, hvor Flemming Hjorthøj fremlagde sine tanker og ideer til nye regler for afkomsvurdering og afkåring. Generalforsamling og debatmøde i november Den nye struktur blev vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling og også de væsentligste forslag i de regelsæt, der regulerer avlen. Den nye vedtægt og en oversigt over de øvrige vedtagelser vedlægges dette blad. Det vigtigste, der skete under debatmødet, var nok, at der kom en aftale i stand mellem de 10 dommere og bestyrelsen om, at der skulle aftales et møde. Forud var korrespondancen blevet genoptaget i form af et brev af fra dommerne til bestyrelsen, hvori dommerne meddelte, at de ikke ønskede at blive udmeldt af dommerkollegiet, de ville blot holde en pause, til sagen kunne drøftes med en fremtidig bestyrelse. Bestyrelsen svarede, at den ikke så nogen grund til at have dommere, der ikke var til rådighed, på listen over personer, der kunne rekvireres til bedømmelse i Vi gentog, at vi var indstillet på at holde møde, men at en enig bestyrelse fortsat stod bag den beslutning, der blev taget på mødet den om at tage fat på løsningen af de problemer, som førte til lederen i nr Bestyrelsesmøde og møde med dommerne i januar Det meste af dagen gik med at holde møde med dommerne. Først havde bestyrelsen dog lige vendt dagsordenen og var enige om, at det var vigtigt at få en god dialog i gang, men at den tidligere beslutning om, at vi ikke havde noget at undskylde, stadig var aktuel. Det ville være forkert at sige, at der hele tiden under det fire timer lange møde med dommerne var harmoni bordet rundt, men mødet mundede ud i en hensigtserklæring med følgende indhold: Bestyrelsen beklager, at lederen i Fjordhesten nr. 184 af nogle er blevet opfattet som en kollektiv kritik af dommerkollegiet. Bestyrelse og dommere er enige om, at der er nogle problemer der skal drøftes med henblik på snarlig løsning. Bestyrelse og dommere bakker hinanden op. Begge parter er enige om, i fællesskab, at udarbejde etiske regelsæt for arbejdet i Fjordhesten Danmark, og i fællesskab at arbejde konstruktivt for Fjordhesten. Vejle, den 20. januar 2007 Jes Boesen, Janne Melvej, Mogens Olsen, Leif Grimbühler, Flemming Hjorthøj, Susanne Fønsskov, Birgit Mortensen, Annette Ruhoff Jørgen Riis Hansen, Henrik Dahl, Flemming Strange-Hansen, Niels Mortensen, Niels Bisgaard, Jørgen Juhl, Søren Juellund, Bjarne Hansen, Claus Brokholm Undervejs i mødet blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med to repræsentanter fra bestyrelsen og to fra dommerne. Arbejdsgruppen får til opgave at lave et forslag til det etiske regelsæt, der blev taget beslutning om på bestyrelsesmødet i oktober. Bestyrelsesmøde i februar Her havde den ordinære generalforsamling i marts en fremtrædende plads på dagsordenen. Hvad der blev besluttet fremgår af materiale, der udsendes sammen med dette blad. Som man vil se, bliver der ikke noget formøde i år. Årets materialprøve og kåringer blev der også tid til at behandle, og der udpeget følgende dommerhold til Landsskuet, hvor vi har indstillingsret, og til de to kåringer, vi selv afholder: Landsskuet: Helle Bjerregaard og Jørgen Riis Hansen Regionalkåring: Leif Grimbühler, Helle Bjerregaard og Jørgen Grimbühler Hingstekåring: Ole Damsgaard Olsen, Lisbeth Pedersen og Jørgen Riis Hansen Bestyrelsen Indberettet bedækning, men uden stamtavle/pas Med jævne mellemrum kommer der forespørgsler om, hvordan man får pas på en voksen hest, der er resultat af en korrekt indberettet bedækning. Der er to svar på det spørgsmål, der sædvanligvis kommer fra købere af en hest uden papirer, og hvor den nye ejer gerne vil have papirerne i orden. Svar 1: vedrører et føl, der indberettet af opdrætteren med besked om, at der ikke ønskes udstedt hestepas: Her skal der laves DNA. Det koster 325 kr. + moms per hest, hvortil kommer dyrlægehonorar for at udtage materiale til DNA. Vore avlshingste skulle være i orden på det område, selv om der, hvis vi kommer mere end en halv snes år tilbage, kan være problemer. Det vil sige, at det sædvanligvis så kun drejer sig om DNA på to heste, nemlig moderen og afkom- met. Er moderen i mellemtiden død, så har køberen et problem. Når afstamningskontrollen er gennemført med tilfredsstillende resultat, dvs. at det er fastslået, at den hest, der ønskes pas til har de forældre, den formodedes at have, så skal hesten besigtiges. Det gøres billigst ved at møde op på en af de centrale mærkepladser, der er en del af over sommeren. Her er prisen 145 kr. inkl. moms. Vil man have hesten chipmærket, skal der lægges yderligere 60 kr. til. Sidste udgift er selve hestepasset, som koster 245 kr. inkl. moms. Svar 2: vedrører et føl, der ikke er indberettet af opdrætteren. Derfor er indberetning det første, der skal ske, og prisen for en indberetning udover fødselsåret er 1.387,50 kr. inkl. moms. 16 Herefter er fremgangsmåde og udgifter som beskrevet under svar 1. En hurtig konklusion er, at man ved køb af en fjordhest altid skal sikre sig - at den har stamtavle/hestepas (med kendt fjordheste-afstamning) udstedt af Landscentret, Heste - at den er mærket og at mærkningen svarer til stamtavlen/passet Det sidste gode råd er, at man ikke skal betale hesten, før man står med passet i hånden. Det gjorde en køber, jeg talte med forleden dag, - han har endnu ikke set passet (som blev lovet sendt) og sælgeren er forsvundet. Birgit Mortensen (fra Kort Nyt)

17 Vild med hest Foto: Ole Jensen I anledning af TV2 s nye radiokanal skulle der optages nogle reklamespot på Strøget i København, hvor man skulle bruge en pony der ikke var bange for at færdes med mange mennesker omkring sig. TV2 havde kontaktet Birgitte Funch, der sendte mailen til Helle Heebøll, og Helle mente at Claes Skellerød var et godt bud. Claes' ejere, Lise og Ole Jensen, fortæller, at der blev vasket hest mandag aften og så skulle Claes være klar dagen efter ved Storkespringvandet. Andrea Elisabeth Rudolph, værtinden fra det første program af "Vild med Dans", skulle ride på Claes og efter to timers ridning var hun også blevet "Vild med Fjordhest". Flere billeder kan ses ved at gå ind på: og klikke på Skellerød i menuen til højre. Lisbeth Videoer fra Vilhelmsborg Foto: Sandy North I forbindelse med jubilæet på Vilhelmsborg i august sidste år, kom jeg i kontakt med Sandy North fra Starfire Farm i Colorado, USA. Sandy er mester for et sandt overflødighedshorn af gode billeder, som hun har været så venlig at stille til rådighed for Fjordhesten. Forleden fik jeg en mail fra Sandy, hvor hun fortæller, at hun har lagt videooptagelser fra vores jubilæum ind på hjemmesiden YouTube. Her er linket til den første optagelse: UaX6o En af hovedpersonerne på video en ses her ved siden af, nemlig Jens Høgh med hestene Balou og Højgaards Picasso. Sandy har planer om at lægge flere optagelser ind og hun foreslår, at man søger på Denmark Jubilee", da hver enkelt ptagelse ellers har sit eget link. Så vil Sandy sørge for at skrive denne titel på videooptagelserne. Se mere om Starfire Farm v./ Beth Beymer and Sandy North på Lisbeth 17

18 DM og Nordisk 2007 Den august vil vore bedste ryttere og kuske mødes med de bedste fra Norge, Sverige og Finland for at dyste om mesterskaber og pokaler Af Foto Birgit Mortensen Sandy North I 2001 var der Nordiske mesterskaber på dansk grund. I 2003 var Sverige værtsnation. I 2005 blev mesterskabet afviklet i moderlandet Norge, og nu to år senere er turen igen kommet til Danmark. Allerede for over et år siden begyndte vi i Fjordhesten Danmark at snakke med Sjælland om at lægge arrangementet der, ikke mindst fordi vi vil holde det samtidigt med DM. DM er nemlig et stævne, vi gerne vil afholde rundt omkring i landet. Fjordhesten Øst var indstillet på at blive vor samarbejdspartner udi det praktiske, og Øst-bestyrelsen er gået til sagen med vældig entusiasme. Det har dog ikke været helt nemt at finde et sted, der kunne gøre både sjællandske ryttere og kuske glade, derfor har mange forskellige steder været i spil. I slutningen af januar kunne vi ikke udskyde beslutningen længere, et valg måtte tages. Ågerupgård, der altid har haft glimrende forhold for rytterne, har i 2007 langt bedre forhold at tilbyde kuskene end tidligere, og en lille skov i nærheden er valgt til at blive ramme om maratonkørslens etape E. Herefter kan det slås fast, at Fjordhesten Danmark inviterer til DM 2007 og Nordiske mesterskaber 2007 på Ågerupgård i Ågerup ved 4390 Vipperød den august. Stævnet holdes i et praktisk samarbejde med Fjordhesten Øst. Vi glæder os til at byde vore nordiske venner velkommen til en forhåbentlig dejlig sommerweekend fyldt med spændende konkurrencer. Udover Norge og Sverige, der har deltaget i alle mesterskaberne, så har også Finland (som debuterede i Nordisk sammenhæng i Oslo i 2005 med at vinde springmesterskabet) givet udtryk for, at de ville komme til Nordisk i Danmark. Propositionerne er ikke klar til at blive trykt i dette blad, men der vil i konvolutten være oplysninger om, hvilke klasser, der indgår i såvel DM som Nordisk. Senest i maj vil de endelige propositioner og tilmeldingsblanketten være ude hos alle vore medlemmer og der vil formentlig blive tilmeldingsfrist i første halvdel af juni. Vi glæder os til igen at skulle være vært ved et internationalt arrangement, og med erfaringerne fra såvel Revsø 2001 som Vilhelmsborg 2006 i bagagen ved vi, hvor vi kan gøre det endnu bedre i 2007 til gavn og glæde for både os selv og deltagerne. Hvem kan deltage Hvad danske ryttere og kuske angår, så er det hele meget enkelt, de skal være medlem af Fjordhesten Danmark. Hvad hestene angår, så er det knapt så enkelt. De skal naturligvis have hestepas (følpas) evt. stamtavle udstedt af Landscentret, Heste (eller en tilsvarende udenlandsk myndighed), men de skal også være renracede fjordheste. Det er en stamtavle i sig selv ikke noget bevis på, for ifølge EUregelsættet, så har alle, der får føl som resultat af en indberettet bedækning ved en af de fjordhingste, der er anerkendt til avl, ret til at få udstedt et følpas, tidligere en stamtavle. Efter de nyeste regler står der krydsning i racerubrikken på alle blå pas. Det er især i de blå pas (eller stamtavler på heste med kort afstamning), vi skal nærlæse afstamningsoplysningerne. Heste med et bordeaux hestepas vil med mindre det er udstedt ved en fejl, og vi har set enkelte altid være berettigede til at starte ved DM og til at komme i betragtning ved udtagelse til internationale fjordhestestævner. Når det kommer til ekvipagen, så vil det blive sådan, at der på anmeldelsesblanketten skal oplyses om tidligere opnåede stævneresultater. Det vil fremgå af propositionerne, hvilken periode det drejer sig om (2006 vil naturligvis indgå), men det vil utvivlsomt også være en god ide at deltage i forårets stævner i det omfang det er muligt. Vi kan komme i den situation, at der er flere interesserede i at deltage end vi har kapacitet til. Sker dette, vil det være tidligere opnåede resultater der afgør, hvem der kommer med. Startret-listen For at gøre det nemt for ryttere, kuske og/eller hestenes ejere har vi forbedret den startret-liste, vi opfandt sidste år. Den vil i 2007 være forsynet med et par yderligere rubrikker, der fortæller, hvor fjordhestene møder muren, dvs. hvad de ikke kan del- Masser af dygtige ekvipager deltog i DM og EM på Vilhelmsborg i august sidste år. Måske mødes de igen til DM og Nordisk 18

19 tage i. For fjordheste med kun kort, kendt afstamning er alt håb om DM-deltagelse dog ikke ude. Fremmøde på en kåringsplads, hvor bedømmelsen resulterer i tildeling af et FJN-nummer (hopper) og et FJV-nummer (vallakker) kan hjælpe denne gruppe fjordheste over muren. Startret-listen ligger på Sports-regler, Det er vort indtryk, at de allerfleste ryttere og også en del kuske er på nettet og derfor selv kan tjekke, om hesten allerede er der. Har du en fjordhest, du gerne vil have med på listen, så send (straks du læser dette) en mail til startret@fjordhest. dk, og vi melder tilbage, hvad vi skal have af yderligere dokumentation fra dig for at opfylde dit ønske. Det er i virkeligheden en rigtig god ide at få hesten på startret-listen allerede nu. Så kan du melde til stævner resten af året uden at du skal bekymre dig om andet end at udfylde anmeldelsesblanketten korrekt. Stævnearrangørerne bruger nemlig også startret-listen. Er du ikke på nettet, så vil et brev sendt til Fjordhesten Danmark, Norddalen 9, Skt. Klemens, 5260 Odense S med oplysninger om hesten (kopi af passets ejercertifikat (forog bagside) eller af stamtavlen (begge sider)) og dit navn, adresse og telefonnummer være lige så godt. Hvorfor nu det På Sportsforum i Medlemshjørnet (www. fjordhest.dk) har vi med mellemrum set ejere af papirløse fjordheste være meget skuffede over, at de ikke kan deltage med deres heste hele vejen. Det er der ikke noget at sige til, for ofte har de købt deres hest på et tidspunkt, hvor de slet ikke var klar over, at de manglende papirer kunne blive et problem. Stævnecertifikatet er indført af hensyn til denne gruppe heste. Vi udsteder det for et kalenderår ad gangen, når vi har konstateret, at hesten ligner en renracet fjordhest. Herefter kan den papirløse hest deltage i rigtig mange klasser ved de fjordhestestævner, hvor vi er enten ene- eller medarrangør, men de møder muren ved FJ-tour en og de kan heller ikke deltage i DM og Nordisk Forklaringen på, at vi i modsætning til f.eks. DRF og DKF, interesserer os for konkurrencehestenes afstamning er naturligvis, at vi Fjordhesten Danmark er EU-godkendt som den stambogsførende fjordheste-forening i Danmark (i lighed med de fleste andre avlsforbund i Danmark har vi bedt Landscentret, Heste løse opgaven på vore vegne). Vi fejrede 65 års stambogsjubilæum i 2006, men vi kunne lige så godt have kaldt det 75 års jubilæum, idet beslutningen om at sætte avlen med fjordheste i system blev truffet helt tilbage i De mange års arbejde for den renracede fjordhest smider vi ikke over bord, hverken i avlen eller i sporten. m Nyttige links Samlet af Annette Ruhoff Her kan du finde reglementer, dressurprogrammer og anden nyttig information om ridesport. Dette er Dansk Køre Forbunds relativt nye hjemmeside. Her kan du finde oplysninger om konkurrencekørsel, reglementer, dressurprogrammer, pløjning, brugskørsel og meget andet. Dette er Landscentret, Heste s hjemmeside. Her kan du finde informationer om hestepas, ejerskifteerklæringer, opdateringer på de nye regler for transport af heste, lovforslag om hestehold og meget andet. Det er også her, du kan se hvornår der er brændemærkning rundt om i landet (menupunktet terminer ). Dette er listen over dyrskuerne i Her finder du information om faglig rådgivning, videnscenter, kurser, hestefagbog, bøger og film om hestefaglige emner og meget andet. Hestens Værns hjemmeside med ammeordning, registrerede beslagsmede, hesteslagterier, love og regler samt andet godt. m 19

20 Stævner i 2007 I år bliver et stort år! Sådan har vi vist sagt de sidste mange år, og 2006 med DM/EM bliver da også svært at slå men 2007 viser allerede nu tegn til at forsøget vil blive gjort. Af Foto Annette Ruhoff Sandy North I år har vi som det største endnu en gang Nordisk Mesterskab på dansk grund denne gang på Sjælland og DM afvikles på samme tid (læs mere herom i særskilt artikel). For 4. år inviterer vi ryttere og kuske til at deltage i vor landsdækkende fjordhesteturnering, også kaldet FJ-Tour en. Der er mange stævner på tapetet, når man tæller både DRF-, DKF- og fjordhestestævnerne med, og det kan være en fordel allerede nu at mærke datoerne af i kalenderen, så heste og mennesker kan forberede sig optimalt på strabadserne. Vi har mange dygtige ekvipager på stævnebanerne, og vi har plads til endnu flere. Vi byder velkommen til de gamle garvede ryttere og kuske og til de nye, friske og endnu uprøvede ekvipager, der er på vej. Gid 2007 må blive et solbeskinnet stævneår med masser af gode baner, velpudsede heste og smældende flag! Nordfjordhesten 27., 28. og 29. april Ride- og kørestævne i Hjallerup Ridecenter, Tryvej 11-13, Hjallerup. Anmeldelsesblanketter og propositioner rekvireres fra foreningens hjemmeside eller hos Helle Bjerregård, Ålborgvej 183, 9362 Gandrup, tlf eller [email protected], hvortil også spørgsmål kan rettes. Anmeldelsesfrist: 22. marts Propositionerne kan også hentes på: Fjordhesten Øst 13. maj Kombineret spring- og dressurstævne på Lykkesholm Ridecenter, som er beliggende mellem Hvalsø og Kr. Såby på Midtsjælland. Man kan læse mere om stedet på klubbens hjemmeside: hvor der også findes en kørselsvejledning. Der udskrives i alt 9 dressurklasser startende med en rideprøve, som er et godt lille skridt/ trav program, til LA4 samt 6 springklasser, gående fra 50 til 90 cm. Stævnet afvikles efter Fjordhesten Danmarks Sportsreglement. Propositionerne kan senere hentes på www. fjordhest.dk eller på: Har du lyst til at hjælpe ved stævnet, kan Bettina og Kristina kontaktes på: eller Fynske Fjordheste fortæller, at Stævne Fyn ikke bliver til noget i år Birken 1., 2. og 3. juni Kr. Himmelfarts-stævnet har fået ny dato. En stor del af Birkens uundværlige hjælpere er ikke hjemme i Kr. Himmelfartsdagene, og derfor ser Birken sig desværre nødsaget til at flytte stævnet. Navnet bibeholdes, da stævnet flytter tilbage til Kr. Himmelfartsdagene igen næste år. De første klasser går fredag sidst på eftermiddagen, men det vil der komme nærmere om i propositionerne. Propositionerne vil senere kunne hentes på eller hos Pia Rosenhøj Hansen, enten pr. mail [email protected] eller på tlf efter kl Hvad klasser angår er der dressur fra LC-LA niveau, spring fra cm og så er der terræn let samt middel og ridemarathon. Anmeldelsesfristen er som vanligt en måned før stævnet løber af stablen. Der vil løbende være informationer på For fjerde år i træk inviterer Fjordhesten Danmark ryttere og kuske til at deltage i FJ-Tour en. Her er rytternes nr. 2 fra sidste år, Laura Nikoline Petersen på Manja Hedelund. Sønderjyllands Fjordhesteforening 5. august Der afholdes køre- og ridestævne i Branderup. Stævne 1. og 2. september Folkene bag Stævne Syd holdt det første stævne i Dermed er dette års stævne det 10. i rækken, og det vokser stadig. Propositionerne vil blive offentliggjort på og der kommer en omtale af stævnet i Fjordhesten på et senere tidspunkt. 20 Fjordhestens Venner, Kronjylland 20. oktober Fjordhestestævne den 20. oktober dog med det forbehold, at der er plads i Harridslev Rideklub (ved Randers), og at DRF godkender dispensationen. Hold øje med stævnet på m

21 Fjordhestestævne Syd 2007 Når stævnet i år løber af stablen er det det 10. stævne i alt, men vi har dog ikke 10 års jubilæum (første stævne blev holdt i 1998). Det må vente til næste år, hvor vi i øvrigt har lagt billet ind på afholdelse af DM. Af Foto Annette Schmidt Kristensen Mette Kofoed Når stævnet i år er det 10., kan det ikke undgås, at jeg lader tankerne flyve lidt både frem og tilbage: For 10 år siden sad Vivian Skøtt og jeg i festligt lag og snakkede som sædvanligt om fjordheste og foreninger. Pludselig slynger hun ud, at det kunne være sjovt, hvis de Syd- og Sønderjyske foreninger slog sig sammen og afholdte et stævne for alle fjordhestebrugere i denne region, blandet andet fordi nogle af foreningerne ikke var store nok til at kunne afholde et stævne alene. For mig er der ikke så langt fra tanke til handling. Så en forespørgsel på Revsø Rideskole, om vi kunne leje os ind der - det kunne godt lade sig gøre - derefter blev der sendt en invitation ud til de lokale foreninger. Et møde blev afholdt og her lovede foreningerne at bakke op med arbejdskraft, men dog ikke med økonomisk støtte. Så planen var klar, stævnet var nødt til at give overskud allerede det første år. Fjordhesten Danmark blev medarrangør og støttede os med stævnerosetter og den dengang nyopstartede terrænprøve blev en del af stævnet. Et kig tilbage i stævnekatalogerne fortæller, at der ved det første stævne var 40 heste som deltog. Højeste klasse var LB dressur og 70 cm spring (nu er vi oppe i LA6 dressur og 100 cm spring). I kørsel var der dressur, forhindring og brugskørsel (nu er vi oppe i de højeste dressurklasser og marathon er også kommet på programmet). Året efter var der det samme antal heste til start, det tredje talte stævnekataloget 60 heste, herefter eksploderede antallet af deltagende heste til 115 ved afholdelse af det første Nordisk Mesterskab i Danmark. Stævnet blev for alvor landsdækkende, de efterfølgende år har antallet af deltagere ligget meget stabilt og de sidste par år er stævnenumrene nået op på 150. Fra starten har det været magtpåliggende for os, at stævnet skulle have status, dvs. pæne præmier, rosetter og staldplaketter, derudover mange andre ekstra præmier. Vi har f.eks. altid ekstra præmier til juniorrytterne. Vi er helt bevidste om, at det er i de unge fremtiden ligger. En anden ting vi har været helt bevidste om, er, at vi gerne ville lære vore deltagere noget, f.eks. har vi præmier til bedste stil i flere springklasser, det er vigtigt at vore ryttere lærer at ride/springe korrekt. Vi har også gangartsklasser, fordi vi mener at vejen frem, når vi skal kunne klare os overfor andre racer, er at vi er i stand til at ride, så hestens bevægelser kommer til fuldt udtryk. Vi har også altid klasser som ikke kun henvender sig til dressur- og springryttere. Mange har deres fjordhest til tur- og hyggeridning, ganske enkelt fordi de godt kan lide at være sammen med deres hest. Det skal også være muligt for dem at deltage. Her er det at terrænridning, agility og trail mv. kommer ind i billedet, og vi må konstatere at der er rigtig mange som elsker at deltage i lige netop den slags konkurrencer. I kørsel har vi eksperimenteret med både brugskørsel og maraton, dog er der altid færre starter ved kuskene end ved rytterne, men glædeligt er det at se at også nogle af kuskene kan finde på at deltage i agility, mv. Dette var blot en lille fortælling om baggrunden for og tankerne bag Fjordhestestævne Syd. Vi håber, at også andre grupper/mennesker kan finde på at gå sammen og arrangere nogle stævner til glæde for hele Fjordhestefolket. Det kan sagtens lade sig 21 Stævne Syd byder også på klasser for de mennesker, der har deres fjordhest til tur- og hyggeridning, f.eks. terrænridning, agility og trail. På billedet er det Michelle Fogh på Donna. gøre, det er ikke så svært og det kan godt lade sig gøre at få et fornuftigt overskud. Hos os har vi efterhånden fået en rimelig kassebeholdning, som lover godt for stævnet i fremtiden. Hvordan de fremtidige stævner skal se ud for at stævnet fortsat er populært, tænker vi selvfølgelig over, når vi laver nye propositioner. Én ting er dog sikkert: Stævnet vil ligne det foregående, men der vil også altid være et eller andet nyt på programmet. Hvad det bliver i år, må I vente med at se til propositionerne bliver offentliggjort. Når jeg lader tankerne flyve tilbage, kan jeg endnu en gang frydes over den kolossale udvikling i positiv retning som fjordhestene, rytterne og kuskene har gjort. Det er en stor glæde hvert år at se hvor meget deltagerne går op i stævnet, og hvor stor glæde de har ud af dagene sammen med deres hest og de andre deltagere og det er næsten hele sliddet værd. Vi ses til Fjordhestestævne Syd den 1. og 2. september m

22 Tour-vinderne i 2006 Årets Tour-vindere var meget suveræne. De lagde sig i front lige fra begyndelsen, både hvad angår ridning og kørsel. Af Annette Schmidt Kristensen Rytter-tour'en For ridningens vedkommende blev Tour en i år vundet af Siw Graves på avlshingsten Golf Gudenå FJH 710. Siw har deltaget i konkurrencer i mange år til trods for sin unge alder - hun var stadig juniorrytter i 2006, og hun er et kendt ansigt ved alle vore fjordhestearrangementer. Om hun er flasket op med fjordhestemælk eller om hun blot er indoktrineret fra lille af, vides ikke, men det har vist altid været hos fjordhestene hendes hjerte lå. Golf Gudenå FJH 710 er kåret i I kl. med 9 i helhed. Han er opdrættet af Birte og Svend Schaap, Brædstrup. Han er efter hingsten Ørjar EFJH 690, moderen er Godte Gudenå FJ 9168, morfar er Knast Halsnæs EFJH 643. Golf har gjort det virkelig godt ved kåringer og dyrskuer. I avlen har han allerede flere kårede sønner og højt præmierede døtre til trods for at han i år kun er 10 år gammel. Og nu er han sammen med Siw også ved at gøre karriere i sporten. Ekvipagen var også i medaljerne ved DM og EM for juniorer i 2006, et par som lover godt for fremtiden. I Top-3 finder vi følgende ekvipager: - Siw Graves/Golf Gudenå FJH point - Laura Nikoline Petersen/Manja Hedelund FJ point - Sarah Kryger Sørensen/Bartoldi point Tourens nr. 2, fynske Laura/Manja har også været flittige stævnedeltagere i Vallakken Bartoldi var Tourvinder i 2005 med sin daværende ejer Maria Thrane Andersen, nu er det med Sarah, han samler point. Siw, Laura og Sarah var alle juniorer i Vi så også ekvipagerne ved DM og EM på Vilhelmsborg med gode resultater til følge. Kuske-tour'en I kørsel var det Allan Sten Pedersen og Lyngholms Granat FJV 03006, som løb af med sejren. Allan og Granat har gennem få år udviklet sig utrolig meget. Parret deltog da også ved DM i kørsel under DKF i Åbenrå i år. Dog var det ved DM og EM på Vilhelmsborg, de rigtig tog fra og høstede flere medajler i samarbejde med Pia Berg Steffensen. Pia er groom og rytter på Lyngholms Granat, der er opdrættet af Allans far Harry Sten Pedersen i Vodskov. Granat, født i 1996, er efter Pikant Halsnæs EFJH 672, moderen er Ditte FJ 8855 (som fader Harry kører med i sit to-spand), morfar er Svejk FJH 581. Det må være ekstra sjovt/spændende, når man selv har været med til at lave det produkt, man senere fejrer triumfer med, og vi håber, at der er mange gode år i ham endnu. Granat er også en af vore kårede vallakker, hvilket FJV-nummeret er et bevis på. Netop fordi han er kåret, kan han optages i Sportsstambogen. Det er sket, og derfor vil Allan Sten Pedersen og Lyngholms Granat med Pia Berg Steffensen som groom vandt årets kuske-tour. Billedet er fra DM og EM på Vilhelmsborg. Foto: Sandy North han i 2007 få S et føjet ind i sit nummer, sådan som det fremgår af nedenstående oversigt. I Top-3 finder vi følgende ekvipager: - Allan Sten Pedersen/Lyngholms Granat FJV-S p. - Helle Graves/Kastanielystens Charlie FJH-S p. - Jens Høgh/Højgaards Picasso og Balou FJV p. Også i kuske-tour en ser vi en sikker sejr. På en andenplads finder vi sidste års Tour-vinder Helle Graves, der sammen med Charlie, der har deltaget i samtlige nordiske mesterskaber. Jens Høgh, der i jubilæumsdagene på Vilhelmsborg blev Danmarksmester i 2-spand og nr. 2 i EM, følger efter på Tour ens tredjeplads. Oversigt over fordelingen af årets Tour-point finder du på: Sports-regler, 2006 Vel mødt til 2007-Tour en Vinder af årets rytter-tour, Siw Graves på Golf Gudenå. Billedet er fra DM og EM på Vilhelmsborg. Foto: Helle Sievertsen 22

23 En dressurdommers tanker Af Foto Susanne Baarup Sandy North Hvad dommeren kigger på I dressuren bliver blandt andet følgende egenskaber bedømt: Jeg havde den fornøjelse at fungere som dressurdommer ved jubilæumsstævnet på Vilhelmsborg i august Det var en fornøjelse at se så mange gule heste starte dressurklasser på forskellige niveauer og mange var vel forberedte på opgaven. Men desværre var der også mange, som ikke helt magtede opgaven at ride et dressurprogram på tilfredsstillende måde. Og hvad betyder så det Formålet med dressur er at udvikle hestens fysik og evner harmonisk, således at hesten ikke alene bliver rolig, eftergivende, løsgjort og smidig, men også adlyder rytteren tillidsfuldt, opmærksomt og villigt. Hesten skal se ud, som om den af sig selv udfører alt, hvad der forlanges. Den skal underkaste sig rytterens vilje tillidsfuldt og opmærksomt, gå fuldstændig ligeudrettet på lige linier og bøjet efter de buede linier. Den halve parade Uanset på hvilket niveau i dressuren, man befinder sig, er grundridningen altid den samme, men samlingsgraden forskellig. Det gælder både for unge og ældre heste. I al grundridning er den halve parade et vigtigt redskab. Den halve parade hører ikke med under bedømmelsesgrundlaget, men den er en af dressurens grundpiller og anvendes bl.a. til: - at afkorte tempoet - at forbedre samling og holdning - at genvinde tabt balance - at forberede hesten og gøre den opmærksom på den umiddelbart kommende hjælp Den halve parade er næppe synlig, men er en af rytterens vigtigste grundhjælpere. "Formålet med dressur er at udvikle hestens fysik og evner harmonisk, således at hesten ikke alene bliver rolig, eftergivende, løsgjort og smidig, men også adlyder rytteren tillidsfuldt, opmærksomt og villigt". Svenske Annelie Lindwall på Nuxi ved sidste års EM på Vilhelmsborg - frihed og regelmæssighed i gangarterne - harmoni, lethed og smidighed i bevægelserne - lethed fortil og indundergriben bagtil som følge af energisk afskub - accept af biddet og fuldstændig lydighed uden spænding eller modstand Det er flotte ord, men ikke desto mindre korrekte. Skal jeg omskrive dem, vil det i store træk sige, at hesten skal være til biddet under alt arbejde (acceptere biddet med let føling med rytterens hånd), og er den det, vil de andre ting komme helt af sig selv. At være til biddet vil sige, at hovedstillingen skal være konstant, almindeligvis med næsen en smule foran lodret, med eftergivenhed i nakken, som skal være det højeste punkt på halsen. Der må ikke spores modstand mod rytteren. Og hvordan får man så en hest til at gå til biddet? Det er et spørgsmål, som ikke kan besvares på få linier, men som ved korrekt træning og kvalificeret hjælp ikke er en svær og uopnåelig opgave men endnu engang: det hjælper ikke kun at træne 14 dage før, man skal af sted. Hesten skal være forberedt til opgaven. Almindelige fejl og grundfejl Ved bedømmelser kigger vi bl.a. på almindelige fejl og grundfejl. Almindelige fejl er bl.a.: - unøjagtig ridning - enkelte øvelsers fejlagtige udførelse - tilfældig og fejlagtig stilling af hesten - momentvis spænding - enkelte taktfejl Almindelige fejl medfører kun en sænkning af karakteren for den øvelse, hvori de forekommer. Grundfejl er bl.a.: - uren gang - hesten hænger på tøjlen - hesten går over biddet - hesten går med næsen væsentlig bag det lodrette plan - hesten går konstant forkert stillet - hesten går med tungen over biddet - hesten går med sænket ryg - hesten viser ulydighed - spænding, underhals, galop på 2 spor regnes som grundfejl, når disse fejl er gennemgående for hele opvisningen, ligeså hvis hesten ikke hurtigt og villigt lystrer rytterens indvirken Grundfejl medfører en ret kraftig reduktion i de karaktergrupper, hvori de forekommer samt får indflydelse på karaktererne under samlet indtryk. Træning og atter træning Jeg håber, jeg har givet jer et lille indblik i ridningen fra en dommers synsvinkel. Vi forsøger altid at finde de positive ting i et dressurprogram men i nogle tilfælde er det desværre ikke altid muligt. En ting er dog helt sikkert: korrekt træning og atter korrekt træning hjælper på at gøre din præstation bedre vi bliver aldrig færdiguddannede i denne branche. Held og lykke med de charmerende gule heste fremover! m 23

24 Årets sidste stævne i 2006 Efter mange års pause, besluttede Fjordhestens Venner Kronjylland i efteråret 2005 at vove forsøget og afholde et fjordhestestævne med mønstrings- og dressurklasser. Stævnet fik en rigtig god tilslutning, så det var oplagt at gentage succes'en i Lige som det første stævne, foregik det i Harridslev Ride- og Køreklub ved Randers, og endnu engang i oktober måned. Denne gang var der både klasser i mønstring, dressur og springning og med 95 starter må man sige, at der var pæn tilslutning til stævnet. Harridslev Ride- og Køreklub har rigtig gode faciliteter til både mønstring, dressur og spring og selvom det regnede meget den dag, forløb det hele planmæssigt. Selv springbanen, der ellers så noget våd ud, var aldeles skridsikker, så alle kunne ride trygt. Cafeteriet var åbent, så deltagere, hjælpere og tilskuere kunne få stillet sult og tørst. Tak til arrangørerne for et veltilrettelagt stævne, hvor deltagerne blev taget godt hånd om hele vejen igennem. Også tak til de gode dommere, Kresten Møller (møn- string), Sheila Dyhr (dressur), Mette Biller (dressur) og Ole Bang (springning), som alle var gode til at give deltagerne noget med hjem. Lisbeth Pedersen Vinderne i de enkelte klasser Mønstring 16 år og under: Janni Søndergaard Krogh/ Igor år og over: Tina Christensen/ Jost Dressur LC2 uden galop: Kathrine Sørensen/ Ronja Rud LC2: Malene Katholm/ Vesters Pyrus og Lone Jepsen/ Hogne N LC3: Tina Christensen/ Jost Lokalforeningsmøde 2006 LB1: Josefine Gørup/ Svantevit FJV01008 LB2: Hanne Pedersen/ Lyngholms Vinca FJ8997 Procentridning: Helle Bjerregård/ Lauge FJH734 (LB1) Springning 50 cm, met. B0 (fejlfri): Lisbeth Pedersen/ Landevejens Blomme FJ10527, Kamill Klifoth/ Belona Halsnæs FJ9876, Regina Madsen/ Silas Kaptain 60 cm (16 år og under), met. B3: Malene Katholm/ Vesters Pyrus cm (17 år og over), met B3: Kamilla Klifoth/ Belona Halsnæs FJ cm, met. A: Josefine Gørup/ Svantevit FJV cm, met. B3: Josefine Gørup/ Svantevit FJV01008 FVK-CUP 2006: Malene Katholm/ Vesters Pyrus m Søndag den 29. oktober havde repræsentanter fra Fjordhesten Danmarks bestyrelse samt de fleste af lokalforeningerne sat hinanden stævne på Hotel Hedegaarden i Vejle. Et af hovedformålene med mødet var at informere om den nye struktur i Fjordhesten Danmark, samt om de forslag, bestyrelsen agtede at stille til den ekstraordinære generalforsamling i november. Punkterne på mødet var: Aktivitetskalenderen for 2007, sportsarrangementer såvel som avlsarrangementer. Åben Stald, som ifølge tidligere beslutning, skal ligge på den 3. lørdag i maj. Dette er i år lige midt i Kr. Himmelfartsferien, og man må forvente at mange mennesker er optaget til anden side. Derfor er Åben Stald i år udeladt som landsdækkende arrangement. Terrænprøver, som i år afvikles ved Birkens juni-stævne, ved stævne hos Fjordhesten Øst og ved Stævne Syd. Alle tre steder planlægges der både med Let og Middel. Grand Prix, som udfases, dels grundet ringe deltagerantal, dels grundet opsigelse af sponsorat. Stævnepropositioner, som skal være Fjordhesten Danmarks Sportsudvalg i hænde senest 1. marts, hvis man ønsker FJ-Tourklasser. Terrænprøver afvikles i år ved Birkens juni-stævne, ved stævne hos Fjordhesten Øst og ved Stævne Syd. Her er det Jasmin Bergenholz på Donna ved sidste års Stævne Syd i Revsø. Foto: Mette Kofoed Ekstraordinær generalforsamling i november, information om ny struktur samt diverse regelændringer, der fremlagdes til afstemning på generalforsamlingen. Dommeruddannelsen, som er i fuld gang for nye dommeraspiranter. Modul 4 og 5 samt eksamen afvikles i løbet af Annette Ruhoff 24

25 En helt anden fjordverden over there Af Foto Lene L. Larsen, Flensburg Carol Rivoire Hvem vil betale kr for to canadiske fjordhopper uden nogensinde, at have set hestene i levende live? Svaret er en rig, amerikansk kvinde, udstationeret med sin mand i Qatar. Kvinden ringede til Arthur og Carol Rivoire en dag i 2003 for at købe to af stutteriets heste. Kvinden ville dog gerne have sine to heste opstaldet hos Beaver Dam Farm, indtil hun om et par år vendte hjem til USA. Carol troede det hele var en dårlig joke, men da pengene næste dag var på hendes bankkonto, kunne hun se, at der var alvor bag ordene. Hver eneste måned er de 5.000,- kr, som opstaldningen for de to heste koster, ligeledes indtruffet. Dette er blot en af de historier som Carol og Arthur fortalte mig, da jeg i november sidste år tilbragte en forlænget weekend på deres fjordhestestutteri, i Nova Scotia, Canada. Selv var jeg i Canada på udenlandsophold i forbindelse med mit universitetsstudie, og da jeg tilfældigvis faldt over fjordhestestutteriet, Beaver Dam Farm tog jeg kontakt og blev straks inviteret på besøg. Jeg hjalp til i stalden, red et par heste og Carol fortalte en masse spændende om deres erfaringer med fjordheste. Carol og Arthur, der selv er amerikanere, faldt for fjordhestene i 1970'erne, da de tilfældigt stødte på en fjordhest i Frankrig, hvor de boede på daværende tidspunkt. Der skulle være hestevæddeløb på den lokale strand, og midt mellem de brune heste, stod en småbuttet, gul fætter. Carol og Arthur havde aldrig set racen før, og da den temmelig undervurderede fjordhest løb med sejren, var de solgt. Da Carol og Arthur vendte hjem til USA igen, undersøgte de, hvor de kunne købe en fjordhest. Da de ikke kunne finde denne type hest, satte de sig for at importere fjordheste fra Holland. I 1985 til et hingsteshow for fjordheste faldt Carol for den norskopdrættede Gjest (e. Helgas Jarl), som har dannet ramme for stedets afkom. Gjest er still going strong i en alder af 30 år. Lene fortæller: Jeg studerer til dagligt internationalt management i Flensburg og har to fjordheste opstaldet hernede. I august 2006 tog jeg et semester til New Brunswick i Canada på udenlandssemester og det var her, jeg kom i kontakt med Arthur og Carol Rivoire, som driver fjordhestestutteriet, Beaver Dam Farm. Da jeg tog kontakt til dem for at spørge om jeg evt måtte komme forbi en eftermiddag for at se deres farm, blev jeg inviteret på en forlænget weekend og mødte de rareste og mest gæstevenlige folk. Derfor håber jeg, at jeg ved at skrive artiklen, kan få en dansk pige eller to til at tage til Canada til sommer og få en uforglemmelig sommer. Hvis man har spørgsmål angående Canada, flybillet eller lignende, er man velkommen til at kontakte mig personligt på [email protected] er flere førstegangskøbere vendt hjem med en fjordhest eller to. Da Beaver Dam Farm vidste meget lidt om den danske fjordhesteforening, fortalte jeg lidt om den. De syntes alle det var så spændende med de mange sportsarrangementer, Kelly, en tidligere staldpige, rider en af farmens heste. at de godt kunne tænke sig at se fotos derfra. Da jeg viste dem fotos fra hingstelisten, Mette Kofoeds fotos fra blandt andet EM og Revsø-stævnet ( og Stald Kiels opvisningsvideoer (taget fra var Beaver Dam Farms rødgule hoppeplag, Winnifred. Skulle der være en dansk fjordheste-køber til denne plag, kan hun erhverves for kr. Siden hen er ægteparret flyttet til det smukke Nova Scotia i Canada og hestene er fulgt med. I over 25 år har de nu importeret, trænet, avlet og videresolgt over trehundrede fjordheste hovedsageligt til amerikanske kunder. Den aften, hvor jeg ankom, blev en vallak sendt afsted til køberen i USA med vognmand. Foran den lå en rejse på 3 dage! I de sidste 15 år har ægteparret i sommermånederne haft ride- og køreferie hovedsageligt for nybegyndere. Efter endt ophold på deres farm i den skønneste natur, 25

26 de mildest talt begejstrede. Selv når jeg snakker med Carol idag, nævner hun de flotte danske fjordheste, og måske overvejer hun, hvorfor det aldrig blev til import af en dansk hoppe eller to i stedet for udelukkende hollandske. Skulle man være interesseret i Beaver Dam Farm, kan jeg anbefale Carol Rivoires bog om deres erfaringer og oplevelser med det daglige arbejde. Bogen kan købes på farmens hjemmeside. Kom til Canada til sommer Inden jeg vendte næsen hjemad, lovede jeg Beaver Dam Farm, at jeg ville fortælle unge, danske piger om den mulighed, der er for at komme til Canada og hjælpe dem med deres ride- og køreferie fra begyndelsen af juni til slutningen af august. Jeg ved allerede, at mindst to danske piger har tilbragt en sommer hos dem, og disse to var Carol og Arthur ovenud tilfredse med. Arbejdet er meget alsidigt og består af ridning, staldarbejde og træning af deres fjordheste. Derudover skal pigerne hjælpe til med køre- og ridelejren samt hjælpe til i huset, hvor de allesammen bor. Arbejdet er ikke hårdere end at alle kan være med. På stedet vil pigerne møde andre europæiske, canadiske og amerikanske piger, som ligesom dem er kommet for at få en oplevelse. Så der er mulighed for at knytte venskaber og lære en hel masse engelsk. Beaver Dam Farm betaler ikke flybilletten til Canada, og ligeledes udbetales der ikke løn, da dette ikke er tilladt ifølge det canadiske immigrations ministerium. De amerikanske gæster, der besøger stedet er dog meget generøse med hensyn til drikkepenge til pigerne, hvis de er åbne og venlige over for gæsterne. Fri kost og logi bliver tilbudt, ligesom pigerne i en friweekend eller to kan tage ud og se Canadas fantastiske natur. Cape Breton Island ligger ikke mere end 50 km af vejen, og er for nyligt blevet kåret til verdens smukkeste ø, ligesom Nova Scotia, hvor farmen ligger, har et imponerende landskab. Pigerne skal være habile ryttere, men behøver ikke at være eksperter. Aldersmæssigt skal de nok have rundet de 15 år, og de skal være indstillet på at være væk hjemmefra. Piger, der kan blive i 8 uger er klart at foretrække, da de plejer at få en bedre oplevelse med hjem. 6 uger vil kunne arrangeres. Vigtigt er det, at pigerne er åbne og venlige overfor gæster. Lyder ovenstående interessant eller er du bare blevet nysgerrig, kan du gå ind på Beaver Dam Farms hjemmeside og læse mere om arbejdet: com/pages/interneller sætte dig direkte i kontakt med Beaver Dam Farm: [email protected] Og de, der tror, at en flybillet koster langt over ,- kr. skulle tage og kigge på afgange fra Hamburg-Halifax med condor. de ( Der kan man være heldig at finde billige afgange og ellers ligger billetterne omkrig 7.000,- kr. t/r. m Vinter på Cape Breton Island Canada er et kæmpestort land, eller rettere sagt en forbundsstat bestående af 10 provinser og tre territorier med vidt udstrakt selvstyre. Over 30 millioner mennesker bor der på et areal på lige knapt 10 mio km2. Det giver en befolkningstæthed på 3 pr. km2, til sammenligning er vi 116 pr. km2 i Danmark. Det internationale fjordhestesammenhold har givet os venner og bekendte i de fleste provinser (fra British Columbia i vest til De Maritime Provinser i øst (New Brunswick, Nova Scotia og Prince Edward Island). En af vennerne, Pat Wolfe fra Lanark i Ontario, sendte et par pragtfulde vinterbilleder med fjordheste, formentlig for at muntre mig op her i den danske våde og blæsende vinter. Et af dem har fundet vej til forsiden af Fjordhesten nr På engelsk lyder billedteksten som følger: Fjordhorses groom a trail after a winterstorm. Det er Rasmus Jarl og Quintessa, der forspændt en snetromle skaber vej i det vinterklædte terræn på Cape Breton Island ( Foto: Nahman Korem. Hestene er vallakken Rasmus Jarl N , dvs. opdrættet i Norge i 1999, og den ligeledes 8 år gamle hoppe Quintessa FHF-M-1568-M, produceret i USA men født i Canada. Læsere, der vil vide mere om hestene, kan finde dem i online-stambogen på NFHR s website, som vi linker til fra www. fjordhest.dk. Hestene ejes i dag af Nahman Korem ( som har stillet billedet til rådighed for os. Det siger vi 1000 tak for og opfordrer alle til at aflægge hjemmesiden et besøg. Når man har kigget på den, så kommer Crown Jewel Resort Ranch på listen over de steder, man godt kunne tænke sig at holde ferie. I Lene s artikel fra Canada nævner hun Cape Breton Island som værende den nordligste del af Nova Scotia, og det er netop der altså på Cape Breton Island - Crown Jewel er beliggende. Bedømt ud fra billedet er det her, man også kan rejse hen, hvis man vil opleve den vinter, vi ikke længere har i Danmark. Birgit 26

27 Det sker i Skandinavien Norge I begyndelsen af januar plejer vi i min lille rejsegruppe at få et overblik over, hvem der skal til hingsteudstilling i Norge, og når vi ved det, så kan vi begynde at glæde os. Vi får sædvanligvis god anledning til at øve os i at snakke engelsk, idet vi plejer at indlemme et par udenlandske fjordheste-venner i gruppen, det gør vi også i år. Det er som sædvanligt begyndelsen af maj det handler om, helt præcist den maj med de udvidede brugsprøver den 3, og eksteriørbedømmelse den 4. og 5. Går alt som forventet, vil vi også se to danskopdrættede fjordhingste i moderlandet. Jupiter Skovå, der fik avlsgodkendelse på Vilhelmsborg som 2½-årig i 2005 og straks solgt til Sigmund Nesvik, bliver indsynet til brugsprøverne den 26. marts. I 3 års holdet venter vi at møde Ashley Uhrebro, der fik avlsgodkendelse på Vilhelmsborg i august 2006, men straks blev solgt til Ben Hjelmervik. På sportssiden er der NM i Telemark den 28.juni-1. juli. Det kunne være, at nogle af vore danske ryttere og kuske skulle tage et smut til Norge for at se, hvem de skal i konkurrence med, når vi inviterer til Nordiske mesterskaber den august på Ågerupgård (se særskilt artikel herom). Sverige Begge lande plejer at have hingstekåring i september. A llerede i november 2006 besluttede vi os (for at få en kabale til at gå op) for den september, dvs. en uge senere end sædvanligt. Nu viser det sig, at Sverige også har planlagt hingstekåring i den weekend, dog med et spørgsmålstegn ved datoen i deres aktivitetskalender. Det Foto: Linda Rognø er selvfølgelig ærgerligt, og det var nok en god ide fremover at snakke sammen om datoer, så vi får en mulighed for at besøge hinandens kåringer. Den juli er der SM i Karlstad, som jo også ligger i overkommelig rejseafstand fra Danmark, hvis nogle af vore medlemmer skulle have lyst til at se, hvordan Sveriges mesterskaberne afvikles. Finland Vor finske søsterforening har fået en ny hjemmeside, og indtil nu er informationen kun på finsk (men vi kan da se billeder ). Flag fra Sverige, Storbritannien og Tyskland fortæller, at der måske er hjælp på vej, hvis vi vil vide, hvad der sker i de 1000 søers land med det svære, svære sprog. Heldigvis er det meste af det finske blad skrevet på svensk. Foreningen har 20 års jubilæum i 2008, og da der nok ikke er mange af vore medlemmer, der har besøgt Finland, kunne dette jubilæum være en god anledning (især, hvis foreningen vælger at fejre det i sommerhalvåret) til at gøre rejsen til Finland dels for at besøge jubilæet dels for at opleve landet. Birgit Foto: Mette Kofoed 27

28 Afsender: Fjordhesten Danmark Norddalen 9, Sankt Klemens 5260 Odense S Returneres ved varig adresseændring ARC MAGASINPOST B Foto: Mette Kofoed