Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene

Transkript

1 Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Lær her hvordan du undgår, at dine børn kaster sig ud i voksenlivet med overforbrug og gæld Af Louise Kastberg, 06. november 2012

2 03 Lær dine børn at få styr på penge 05 'Man skal yde, før man kan nyde' 06 Fakta om lommepenge 07 Guide: Gode råd til børneforældre 07 Guide: Gode råd til teenageforældre 08 Hvad siger de unge selv? 09 Unge er nemme ofre for dyre lån 11 Gode råd til unge om økonomi 2

3 I programmet "Teenage Boss" mødte vi Silvia på 13 år, der bor med sin familie i Roskilde. I en hel måned byttede DR1 om på rollerne i familien, hvor Silvia fik magten over familiens penge. Lær dine børn at få styr på pengene Så du programmet Teenage Boss på DR1? Så ved du, at økonomisk sans ikke er noget, man er født med. Den gode nyhed er, at rigtig mange teenagere gerne vil lære mere om privatøkonomi. Af Louise Kastberg Tre ud af fire peger oven i købet på deres forældre som de foretrukne læremestre. Det viser en ny undersøgelse fra Nordea. Og teenagerne har brug for mere viden. For selv om otte ud af ti synes, at de har styr på finanserne, er virkeligheden, at det ender galt for rigtig mange, når først de flyver fra reden. - Jeg er overrasket over, at så mange af de årige gerne vil lære mere om økonomi af mor og far, og at de rent faktisk lytter til rådene. Det vil sikkert komme bag på en del forældre, at deres ord har så stor vægt, siger forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen, der er aktuel i Teenage Boss på DR1. Det er nok de færreste forældre, der som i tv-programmet har mod på at 3

4 udnævne familiens teenager til økonomichef. Guld værd - Det er vigtigt at få taget hul på emnet med sine børn, og det kan blive guld værd for dem, når de skal stå på egne ben. Et af de store problemer i dag er, at mange har råd til at købe ting til deres børn ganske ofte. Faren ved at gøre det er, at børnene nemt får det indtryk, at midlerne er ubegrænsede, og at man ikke behøver at spare op til noget som helst, siger Ann Lehmann Erichsen. Hun ser lommepenge som et godt redskab til at gøre sine børn økonomisk ansvarlige. - Det er ligesom at cykle, man skal øve sig og have vejledning fra sine forældre. Mange unge ved ikke, hvordan man betaler et girokort, fordi de aldrig har lært det. Vil lære det hjemme Ifølge Nordeas undersøgelse vil de fleste teenagere dog hellere lære mere om penge fra deres forældre end i skolen. Samtidig ser 85 pct. mor og far som de vigtigste økonomiske rollemodeller. Det forpligter. - Børn imiterer deres forældre. Derfor skal man tænke sig om, hver gang man tyr til de nemme løsninger. Hvis det er almindeligt at købe take away, er det ikke så mærkeligt, at de dropper madpakken, forklarer Ann Lehmann Erichsen, der også fraråder, at man bare giver dem penge efter behov og betaler deres mobilregninger. - Man behøver måske ikke give husets teenager magten over hele familiens økonomi, men man kan jo overveje at lade den unge forvalte alle sine egne udgifter, siger hun. Også seniorøkonom i Forbrugerrådet, Morten Bruun Pedersen, opfordrer forældre til at tale om privatøkonomi med deres børn: - Hver fjerde mellem 18 og 25 år bruger ofte flere penge, end de har. De kender simpelthen ikke konsekvenserne, fordi ingen har fortalt dem det. Derfor mener vi, at privatøkonomi skal på skoleskemaet. 4

5 Man skal yde, før man kan nyde Interview: Hos Pia og Jesper Jørgensen i Hobro bliver børnene i en tidlig alder undervist i værdien af penge. Frederik på 11 år og Ditte på 14 år har hver sine huslige pligter som opvask, rengøring, madlavning og at putte tøj i tørretumbleren. For det får de hver måned et fast beløb hver, som de selv skal administrere. De kan selvfølgelig bare lade være med at gøre det, men så er der ingen lommepenge, fortæller 35-årige Pia Jørgensen. Få mere eller lær mere Med en teenagedatter, der går op i tøj og mode, kan det nogle gange være svært at få de fornuftige budskaber til at trænge igennem. Pia Jørgensen fortæller, hvordan datteren Ditte kan føle sig uretfærdigt behandlet, hvis de andre piger i klassen får noget, som hun selv skal købe eller spare op til. Ingen løn, hvis man ikke gider - Jeg har forklaret dem, at det er ligesom, hvis jeg ikke gider at tage på arbejde. Så får jeg heller ingen løn, og det forstår de godt. Pia Jørgensen og hendes mand går meget op i at lære deres to børn om værdien af penge. De forklarer dem, at hæveautomaten ikke har ubegrænsede midler, og at man skal prioritere og spare op. - Ungerne ved godt, at ting koster penge, og at man ikke bare kan få. Er der noget, de vil have, f.eks. en dvdfilm eller en ny mobiltelefon, så må de spare op. Man skal yde, før man kan nyde, siger Pia Jørgensen. Pia Jørgensen lærer sine børn Frederik og Ditte om økonomi i en tidlig alder. Foto: Bo Amstrup 5

6 - Jeg fortæller hende, at de andre måske får mere, men at hun lærer mere. Og jeg kan se på hende, at når hun står med noget, som hun selv har sparet op til, så føler hun en vis stolthed, siger Pia Jørgensen. Med skrækhistorier om unge, der gældsætter sig til op over halsen i dyre forbrugslån, vil Pia og Jesper give deres børn den bedst mulige ballast fra en ung alder. 14-årige Ditte har et job som reklameomdeler, og Pia Jørgensen vil også opfordre sin søn til at få et fritidsjob, når han bliver gammel nok. Snart vil Pia også tale om renter, lån og skat med sin datter, som hun føler har alderen til at forstå det. FAKTA Om lommepenge - Næsten hvert andet barn på 6-17 år får ingen faste lommepenge. - I takt med alderen stiger både antallet, der får lommepenge, og beløbet. - Blandt de børn, der får lommepenge, giver forældrene i gennemsnit de 6-8- årige omkring 115 kr. om måneden, mens de årige får ca. 375 kr. - Otte ud af ti børn forventes at yde noget til gengæld for lommepengene. - De fleste forældre giver børnene ekstra penge ved særlige lejligheder. Kilde: Børnenes økonomi 2011, Nordea 6

7 Guide: Gode råd til børneforældre Tal med dine børn om penge i dagligdagen, f.eks. når I køber ind. Det er vigtigt, at I får sat ord på, hvad ting koster, og at man er nødt til at prioritere - men uden at skræmme dem, så de bliver bange for, at I ikke har råd til at spise jer mætte. Lommepenge kan være et rigtig godt redskab til at lære børn, hvordan man administrerer og prioriterer sine penge, samtidig med at man kan undgå nogle plagerier. Giv lommepenge, der passer til barnets alder. Det er et godt tidspunkt at begynde, når de er omkring seks år. De fleste børn forventes at yde noget for lommepengene. Det er typisk huslige pligter som at rydde op på værelset, tømme opvaskemaskinen og hjælpe med madlavningen. Børn er mere visuelle end voksne, derfor er det en god ide med en sparegris, og helst gennemsigtig, så de kan se, hvordan bunken af mønter vokser. Når man lærer børn at spare op, vænner de sig også til, at man ikke bare får alt, hvad man ønsker sig. Guide: Gode råd til teenageforældre Det kan være en god øvelse at lade familiens teenager selv forvalte en pose penge svarende til det beløb, der normalt bruges på barnet. Med selvforvaltning testes barnets sans for økonomi. Samtidig giver det en mere realistisk opfattelse af penge, og hvordan man får dem til at række, den dag man skal stå på egne ben. Lav et teenagebudget, hvor I bliver enige om beløbet og hvilke poster, pengene skal dække. Ofte vil det medføre, at teenageren begynder at spare på de kedelige udgifter og f.eks. tager cyklen i stedet for bussen. Hvis pengene ruller lidt for hurtigt ud en måned, er det vigtigt at være vedholdende, så barnet lærer, at man så må vente til næste måned. Hvis det er akut, og man er nødt til at låne fra næste måneds budget, er der så det mindre at gøre godt med. Når dit barn beder om hjælp til økonomiske spørgsmål, så sørg for at løse det sammen, så han eller hun lærer, hvordan man gør. Kilde: Ann Lehmann Erichsen 7

8 Hvad siger de unge selv? 1. Teenagere synes selv, at de har styr på finanserne... Hvordan vurderer du din kontrol over din økonomi og dit forbrug? Jeg har rigtig god kontrol og styr pver mine penge og mit forbrug = 42 % Jeg har nogenlunde kontrol over mine penge og mit forbrug = 39 % Jeg burde have bedre kontrol over mine penge og mit forbrug = 16 % Ved ikke = 2 % 2....men mange er kender, at de ved for lidt om økonomi. Har du brug for mere viden om økonomi? Nej = 43 % Ja = 37 % Ved ikke = 20 % år = 26 % år = 36 % år = 44 % 3. De vil helst undervises af deres forældre... Hvordan vil du helst lære mere om din egen privatøkonomi? Fra forældrene = 75 % I skolen = 31 % I banken = 26 % På internettet = 18 % I aviser og blade = 3 % Ved ikke = 6 % 4....og de følger rent faktisk forældrenes råd. Er der uenighed mellem dig og dine forældre om, hvordan du bruger dine penge? Nej, de blander sig ikke, hvad jeg gør med mine penge = 10 % Nej, de giver mig gode råd, som jeg ofte følger = 64 % Ja, de har negative holdninger til mit forbrug. Men jeg gør, som jeg selv vil = 11 % Ja, og de er bange for, at jeg klatter mine penge væk, og kræver, at jeg skal spare op = 1 4 % Ved ikke = 1 % 8

9 Mange unge kender ikke konsekvensen af dyre forbrugslån til fx tøj. Arkivfoto: Liselotte Sabroe Unge er nemme ofre for dyre lån For mange unge er privatøkonomi en by i Rusland. Derfor har de svært ved at gennemskue konsekvenserne af at stifte gæld Unge ved generelt alt for lidt om privatøkonomi, når de flyver fra reden. Mange er vant til bare at få og tænker ikke over de langsigtede konsekvenser ved dyre forbrugslån. Det gør dem til nemme ofre for bankerne, der nærmest står i kø, den dag de fylder 18 år, lyder kritikken fra Forbrugerrådet. d - Fire ud af de fem største banker inviterer deres unge kunder til en samtale, når de fylder 18 år. Alt for ofte resulterer det i, at de kommer hjem med dyre forbrugslån og andre finansielle produkter, som de måske slet ikke har brug for, siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen. Han mener, at bankerne går langt over stregen ved at anbefale de unge produkter, de ikke har brug for. Det er især problematisk, fordi mange unge opfatter banken som en form for autoritet, der er til for at rådgive dem bedst muligt om penge. 9

10 Ifølge en undersøgelse fra Nordea om teenageres forhold til penge er det næsten hver anden af de unge mellem 17 og 19 år, der synes, at de ved for lidt om privatøkonomi. Og adspurgt om, hvor de vil hente mere viden, svarer 43 %: i banken. Særlig forpligtelse - Bankerne har en helt særlig forpligtelse over for den unge, uerfarne forbruger til at vise vejen til en sund privatøkonomi. Samtidig bliver den enkelte bankrådgiver i stigende grad presset til at skabe mere indtjening. Derfor er det vigtigt, at de unge er klar over, at det er en salgsproces, de går ind til, siger Morten Bruun Pedersen. Til beskyldningerne om, at bankerne udnytter deres status til at tjene penge på de unge, svarer Finansrådet: - Overordnet finder vi, at det er en udmærket ide, at banken inviterer en ung, der er fyldt 18 år, til et orienteringsmøde. Det, at den unge er fyldt 18 år, giver nogle nye muligheder, herunder f.eks. at kunne få et dankort eller få meldt sine regninger til betalingstjeneste. Men også muligheden for at få lån, hvis den unge har et behov herfor, siger kontorchef i Finansrådet Jeanne Blyt. Rådgivning til den enkelte I forbindelse med rådgivning af unge - og alle andre personer - skal banken tage udgangspunkt i den enkeltes situation, og rådgivningen skal tilgodese kundens interesser og give et godt grundlag for at træffe sin beslutning, uddyber hun. - Der er altid mulighed for at tage en banks tilbud med hjem og drøfte det med familie og venner eller sammenligne det med andre tilbud, inden kunden træffer en beslutning. Det er Finansrådets holdning, at bankerne skal efterleve disse regler - også i forhold til unge kunder, understreger Jeanne Blyt. Til det svarer Morten Bruun Pedersen: - Man har selvfølgelig den mulighed, men jeg tror ikke, det er sådan, de unge gør. Når man først sidder i stolen, og bankrådgiveren taler til en som en voksen, vil mange nok gerne selv bestemme. 10

11 Gode råd til unge om økonomi Fokusér og prioritér: Lær at prioritere de ting, der er vigtige i livet. Er det, at der er penge til sund mad, eller er fredagsbaren vigtigere? - Lav et budget - Træk alle dine faste udgifter som bolig, transport, forsikring, telefon/internet og skolebøger fra din indtægt efter skat, så ved du, hvor meget der er til mad og sjov. - Prøv at skrive alle dine udgifter ned i en måned. Du vil blive overrasket over, hvad dine penge egentlig går til, men det vil også gøre dig opmærksom på dit eget forbrug. - Få vennerne med - Det kan være svært at spare, hvis vennerne bruger løs. Få dem med på dine spareplaner og vær kreativ med de gratis eller billige oplevelser. - Pas på kassekreditten - Rigtig mange unge dækker deres overtræk med en kassekredit. Men pas på, for selv om det virker som en nem løsning uden konsekvenser, kan det være umuligt at få betalt den af. - Skift til hævekort - Et hævekort tillader dig kun at hæve de penge, du har på kontoen, og på den måde kan det være nemmere at styre. - Undgå hurtiglån - Lad dig ikke friste af nemme og hurtige lån, som koster mange penge at betale tilbage - også SU-lån, selv om de er billige. Få et studiejob, hvis SU en ikke rækker, og forsøg at spare op til uforudsete udgifter. - Overvåg forbrug 11