kortlægningsmetoder Anne-Grete Andersen

Transkript

1 kortlægningsmetoder Anne-Grete Andersen

2 indledning Hvorfor vil vi kortlægge Hvad vil vi kortlægge

3 hvorfor kortlægge Kortlægning skal gøre det muligt og danne et kvalificeret grundlag for en arkitektonisk planlægning og design i et givent område. Kortlægningen skal styrke og skærpe den faglige proces i retning af at give overblik, for at kunne tilpasse mål og ressourcer samt opstille kvantitative og kvalitative rammer for det videre arbejde på stedet.

4 hvad vil vi kortlægge Kvaliteter og problemfelter

5 kortlægningsmetoder naturgrundlaget historien kulturlandskabet arkitekturen N H kulturmiljøet K A

6 naturgrundlaget Naturgrundlaget skal forstås som det naturgivne grundlag, der har givet særlige forudsætninger for og har haft indflydelse på vores etablering og virke i området. Topografien, kysten, råstoffer, vandløb, søer, bonitet, flora og fauna, klima. De naturgivne lokaliseringsbetingelser

7 historien Historien skal forstås som den fortælling, der gennem en beskrivelse af et hændelses- og udviklingsforløb kan forklare kulturmiljøets nuværende eksisterende fysiske strukturer Historien beskrives gennem en analyserende kortlægning og beskrivelse af udviklingshistorien i de fysiske strukturer ved hjælp historiske kort og fotos samt skriftlige kilder

8 kulturlandskabet Kulturlandskabet skal forstås som det menneskeskabte, der er tilføjet eller frataget naturgrundlaget og som er fysisk eksisterende og synligt i et kulturmiljø. Kulturlandskabet beskrives gennem en sammenfattende analyserende kortlægning og beskrivelse af udnyttede landskabstræk ved tekst, fotos, skitser og vignetter.

9 arkitekturen Arkitekturen er en æstetisk vurdering af og stillingtagen til kulturlandskabets forskellige elementer og deres bevaringsværdi Arkitekturen beskrives gennem en sammenfattende analyserende kortlægning og beskrivelse, ved anvendelse af tekst og fotos samt rumlige skitser og vignetter Overordnede strukturer, dominerende bygninger, karakteristiske bebyggelsesmønstre, byens rum, byggeskik, arkitektoniske stilperioder og bygmestre, grænser, overgange, arkitektonisk udnyttede landskabstræk.

10 et fiskerleje naturgrundlaget Grundfjeldet er på dette sted trukket så meget tilbage fra kysten, at det lige præcis levner plads til anlæggelse af dette lille fiskerleje. Klitlandskab Havet havbund Grundfjeldslandskab Ungt morænelandskab Ungt morænelandskab Hedeslette, flodslette Svannekegranit Hammergranit Vanggranit Gnejs Paradisbakkegranit Rønnegranit Kaolin Undergrunden granittyper

11 et fiskerleje historien Havnen i Teglkås blev bygget i 1850, og i 1895 blev den udvidet og forbedret med en ydermole. Den rummer to bassiner, og den har stort set ikke ændret udseende siden sin opførelse. Midt i 60 erne var havnen ved at være tom for både, men i dag er havnen igen fuldt belagt, dog er der problemer med for lavt vand ved østenvind. Teglkås 1884 Teglkås 1984

12 et fiskerleje kulturlandskabet Ankomsten sker dels ad den gamle vej, der snor sig ned gennem de stejle kystskrænter og dels ad den gamle sti langs kysten fra Helligpeder, der nu er udvidet til en sammenhængende kystvej. Efter en årelang stilstand er der atter et livligt miljø omkring den lille granitmurede havn.

13 et fiskerleje arkitekturen Teglkås er et lille fiskerleje, der ligger placeret helt ud til den lille stenede forstrand, hvor grundfjeldet kun har levnet ganske lidt plads til bebyggelse. Bebyggelsen ligger som en ensidig vejbebyggelse med tæt liggende små huse, der har fronten mod havet og bagsiden klinet ind i de høje trækbevoksede kystklipper.

14 en landsby naturgrundlaget Landsbyen er karakteristisk beliggende på kanten mellem eng og ager. Kanten er tillige stenalderkystens skrænt mod havet

15 en landsby historien Landsbyen var oprindeliglokaliseret omkring en stor købmandsgår, hvorfra der foregik en del udskibning af varer fra lokale mole

16 en landsby kulturlandskabet Den klare, skarpe og karakteristiske grænse mellem kystens bebyggelse med små haver på skråningen og de flade strandengsarealer er få steder på uheldig vis brudt med bebyggelse, hegn, hække og høj beplantning. Det slører byens helhedsindtryk.

17 en landsby arkitekturen Sønder Dråby har flere udviklingsperio-der, som også kommer til udtryk i de tre karakteristiske bebyggelsesmønstre. 1. tæt bbyggelse omkring købmandsgården 2. enstrenget bebyggelse på den markante stenalderkyst 3. blandede bebyggelse i alder og stil nord for kirken.

18 en jernbane naturgrundlaget De gamle jernbanens linieføringer slyngede sig i lange bløde buer i et kuperet og vanskeligt terræn i det smukke og afvekslende naturlandskab. Sporet har søgt de mindst problematiske områder, hvor mulighederne for at få en så plan sporføring som muligt har været til stede, og flere steder ser man, at sporet slår en blød bue i landskabet for at undgå de værste bakker. Alligevel har det flere steder været nødvendigt at bearbejde de naturgivne forhold for at nå sit bestemmelsessted ved at anlægge dæmninger, grave i bakkerne, bygge broer og sprænge sig ind i klipperne for at få linieføringen igennem. Spor i landskabet af linieføringen i en naturlig sprækkedal

19 en jernbane historien Rø Jernbanestation. Nexøbanens remise i Rønne kort efter 1900 med de to tyskproducerede lokomotiver RNJ 1 og RNJ 2. Da de bornholmske jernbaner ikke var forbundet med det øvrige land valgte man af økonomiske grunde at anlægge forbindelserne som smalspors-baner med en sporvidde på 1 m. Den første strækning mellem Rønne over Aakirkeby til Nexø blev indviet i 1900 og strækningen var på 36,6 km En side bane hertil mellem Aakirkeby og Almindingen åbnede i Den næste strækning mellem Rønne og Allinge startede i i 1913 og var på 31 km. Sidst kom Almindingen-Gudhjembanen som startede i Den var på 18,2 km. Det var tre selvstændige selskaber der startede hver sin bane, men de blev slået sammen i Efter 2. verdenskrig gik banerne ikke så godt på grund af bilens indtog og i 1953 lukkede Gudhjembanen og den smukke Allingebanen standsede også i Sidste dag for De Bornholmske Jernbaner var 1968 da toget en sidste gang kørte fra Nexø. Turen gennem Kleven var et af togturens højdepunkter.

20 en jernbane landskabet Ved Mølle Bæk findes et tydeligt spor i landskabet efter jernbanens linieføring over bækken. Den anvendes i dag af Møllegård som lokal markvej og den vedligeholdes som et interessant efterladenskab fra jernbanens tid. Ikke langt derfra ved den gamle jernbanelinie mod Døndalen ligger der ude på marken en kilometersten, der angiver afstanden til Rønne. Ved Splidgårde syd for Kløven kan man tydeligt fornemme det lange lige jernbanespor, der har skåret sig dybt ind igennem landskabet. Det gamle jernbanespor er nu omlagt til en smuk cykelsti med meget afvekslende naturoplevelser.

21 en jernbane arkitekturen 3 arkitekter til hver sin privatbane med hver sin genkendelige stil, der præger hver enkelt af jernbanestrækningerne Christianshøj trinbræt Ove Funk Espersen: Rønne - Allingebanen Mathias Bidstrup: Rønne Nexøbanen Kai Fisker og Aage Rafn: Gudhjembanen

22 en jernbane kulturmiljøet Stationsbyerne Klemmensker, Nyker, Nylasker, Østerlasker, Østermarie og Pedersker samt mindre bydannelser omkring Bodilsker station og Rø station er opstået i forbindelse med jernbanen. Før var der kun byer langs kysten Bærende bygningsværdier Bærende landskabsværdier

23 et forsvar naturgrundlaget Borgene ligger højt placeret i landskabet beskyttet af naturgivne forhold - stejle klippesider, lodrette åbrinker, vandløb søer og moser. Kystskanser har beskyttet mod indtrængen fra havet. Skanserne er anlagt særlig tæt, hvor kysten har givet gode betingelser for landgang via en ren dyb bund tæt ind under land kombineret med en relativ flad strand.

24 et forsvar historien Befolkningen har i urolige tider søgt tilflugt bag voldanlæg anlagt et stykke fra kysten. En anden tilflugtsmulighed var de befæstede rundkirker, der alle ligger ca. 3 km fra kysten. Hovedvægten blev dog lagt på at forhindre landgang ved at anlægge kystskanser. Et effektivt kystforsvar var også en hurtig alarme-ring af landeværnet ved at tænde bål på højtliggende steder - bavnehøje - et effektivt alarmeringssignal. Opbygning af kanonstilling ved skanser Fortifikationen af Rønne Søslag ved Bornholms kyst

25 et forsvar kulturlandskabet Som synlige forsvarsværker i dag findes flere borganlæg, voldsteder, kirker og kystskanser. De fleste anlæg har været brugt til forsvar af befolkningen mod udefra kommende overfald, medens Hammershus og Lilleborg primært har været brugt i de interne magtkampe.

26 et forsvar arkitekturen Ruinerne og resterne af forsvarets anlæg har stor bevarings-, kultur og miljømæssig værdi. Men af størst arkitektonisk interesse blandt forsvarsværkerne må man fremhæve selve bygningsmassen. Hammershus borgruin, de smukke middelalderlige rundkirker og langkirker, kampestensmagasinerne, Kastellet i Rønne samt den nuværende Almegårds Kaserne. Kampestensmagasin i Svaneke Kastellet i Rønne Almegårdskasernen

27 oplevet snit et vigtigt redskab i kortlægningen

28 oplevet snit - viser sammenhængen

29 oplevet snit kan tegne fra og fremhæve det væsentlige

30 oplevet snit kortlægning via analytisk tegning

31 oplevet snit kan vise beliggenhed i landskabet

32 kortgrundlag til at notere og skitsere på

33 analytisk tegning fremhæve det væsentlige

34 analytisk tegning vise det sete

35 analytisk tegning fratrække informationer

36 analytisk tegning simplificere og forstærke

37 analytisk tegning beskrive adgange

38 samlet vurdering tilstandsvurdering og værdisætning Overordnede træk Arkitektonisk helhed Dominerende bygninger Infrastruktur Enkelt elementer Bebyggelsesmønstre

39 samlet vurdering behandle et område ud fra begreberne: forstærke udarbejdelse af projektforslag til hvordan områdets værdier kan forstærkes forsvare vurdering af den eksisterende planlægning, der omfatter det aktuelle sted, og en vurdering af om det er nødvendig med yderligere planlægningstiltag for at sikre forsvare dette formidle udarbejdelse af projektforslag til hvordan områdets værdier kan formidles

40 samlet vurdering indsatsområder Formidle historisk spor Formidle tilgængelighed Forstærke - pladsomdannelse Forstærke - transformere Forsvare renovering

41 projekter byniveau

42 projekter bybygningsniveau pladsomdannelse nyanlæg

43 projekter bygningsniveau infill konvertering transformation

44 projekter skala tilbygning indgreb entkernung

45 kreativitet

46 kreativitet

47 kreativitet

48 kreativitet

49 kreativitet

50 kreativitet

51 slut tak for jeres opmærksomhed