Vælt dagsordenen Kampagnen som politisk murbrækker

Transkript

1 Vælt dagsordenen Kampagnen som politisk murbrækker Redigeret af Finn Rasmussen og Bettina Ringsing Informations Forlag

2 Vælt dagsordenen, kampagnen som politisk murbrækker Redigeret af Finn Rasmussen og Bettina Ringsing Forfatterne og Informations Forlag, 2002 Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Informations Forlag og U-landsorganisationen Ibis, v. informationschef Anders Tybjerg. Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Mediefabrikken, Henning Guddal Omslagsfoto: Nordfoto og Ibis Trykt hos Bogtrykkeriet Skive Printed in Denmark, 2002 ISBN Bogen er blevet til med støtte fra Danida U-landsorganisationen Ibis, Nørrebrogade 68, 2.sal, DK-2200 København N, Informations Forlag, St. Kongensgade 40 E, DK-1264 København K,

3 Indhold Forord 11 Jens Galschiøt, kunstner Indledning 17 Kapitel 1: Kampagner i en globaliseret verden 25 Bettina Ringsing og Finn Rasmussen Det er i stigende omfang internationale aftaler, der lægger rammerne for udviklingen i verdens lande. Organisationer og græsrodsnetværk reagerer på denne udvikling og organiserer sig i globale advocacy-kampagner. Trods gode resultater er det ikke uden problemer. Faldgruberne hedder blandt andet: legitimitet, troværdighed og politisk ansvarlighed. 1. DEL: CASES Kapitel 2: Den effektive kampagne 41 Gerd Leipold, direktør for Greenpeace International Ngo-kampagner har spillet en stadig mere fremtrædende rolle på den internationale politiske scene de sidste år. Men hvad er det, der fører til succes? To kampagner - mod dumpingen af boreplatformen Brent Spar og for forbud mod landminer - illustrerer elementer, der kan føre til en kampagnes succes, samt kampagners reelle betydning og nyttevirkning på længere sigt.

4 VÆLT DAGSORDENEN Kapitel 3: Virksomheders sociale ansvar 51 Hanne Selnæs og Anders Tybjerg, henholdsvis forkvinde og informationschef i U-landsorganisationen Ibis Private virksomheder er globaliseringens brændstof. Men nogle gange kniber det med etikken, og så er det ngo ernes opgave at sætte fokus på virksomhedens sociale ansvar. Her er advocacy-kampagnen et effektivt redskab. Kapitel 4: Jubilee Et lærestykke for internationale kampagner 67 Peter With, u-landspolitisk medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp Kampagnen for at slette u-landsgælden ved årtusindskiftet er et af de hidtil mest ambitiøse initiativer fra civilsamfundet for at ændre på skævhederne i den globale økonomi. Jubilee 2000 har skabt resultater og påvirket den internationale dagsorden, og kampagnen kan lære os noget om arbejdet med international advocacy. Kapitel 5: Gældsslavers kamp for frihed 77 Tim Whyte, medarbejder ved Mellemfolkeligt Samvirke, Nepal En folkelig organisation i Nepal var med til at organisere tusindvis af gældsslaver til en succesrig kamp for frihed. Udenlandske ngo er, herunder Mellemfolkeligt Samvirke, støttede kampagnen. Erfaringen rejser spørgsmål om, hvilke bidrag disse ngo er kan yde til lokalsamfundets organisationer og hvilke problemer, der kan opstå som resultat af deres forskelligheder. Kapitel 6: Tv-underholdning og advocacy for bedre sundhed 87 Shereen Usdin, advocacy-koordinator ved Soul City, Sydafrika Soul City en prisbelønnet sydafrikansk tv-serie rejser spørgsmål og informerer om sundhed og udvikling. Serien ledsages af et radiospil og oplysningsmaterialer. De sidste år er initiativet udvidet med advocacyvirksomhed rettet mod den nationale politiske scene. Samspillet mellem tv-serien, mediekampagner og advocacy har vist sig at være en slagkraftig cocktail. 6

5 Kapitel 7: ATTAC s mange ansigter 97 Jacob Rosenkrands, journalist på Ugebrevet Mandag Morgen ATTAC-bevægelsen brød hurtigt gennem mediemuren. Den fik med det samme massiv folkelig støtte til globale krav om økonomisk retfærdighed. ATTAC har ramt noget i tiden. Men hvad er det? Kapitel 8: Globalisering fra neden 109 Ole Poulsen, aktivist i Fynske Antifascister Den voksende globale bevægelse, der organiserer demonstrationer mod de topmøder, hvor verdens magthavere mødes, bruger internet, s og anden moderne kommunikationsteknologi i planlægningen. Deres hensigter er fredelige, men de er flere gange presset ud i voldelige handlinger på grund af politiets aggressive metoder. 2. DEL: SYNSPUNKTER Kapitel 9: Vagthund eller væbner 117 Kirsten Larsen, journalist ved FN s udviklingsprogram, UNDP Ngo er har mistet berøringsangsten for det politiske arbejde, men har svært ved at gøre sig klart, hvilken rolle de vil spille. For kritik af regeringer og erhvervsliv kræver uafhængighed af de samme. Og hvis ngo er fra de rige lande ønsker ligeværdige forhold med partnere i Syd, må det afspejle sig i de funktioner, organisationerne varetager. Kapitel 10: Hvem taler for dem uden stemme? 127 Warren Nyamugasira, koordinator af Ugandas Nationale ngo Forum Med hvilken ret taler ngo er på de fattiges vegne, og hvem repræsenterer de? For at få de fattiges autentiske stemme hørt og afspejlet på alle niveauer, er det nødvendigt at opbygge ægte partnerskaber mellem de fattige og de ngo er, der taler på deres vegne. 7

6 VÆLT DAGSORDENEN Kapitel 11: Nye partnerskaber. Ny indflydelse. 137 Knud Vilby, journalist og forfatter, formand for Dansk Forfatterforening Ngo-samarbejdet har fået nye dimensioner. Den øgede demokratisering har givet mulighed for nye partnerskaber mellem ngo er i Nord og Syd. U-landenes folkelige grupper har fået mere indflydelse på bistanden og på politiske dagsordener. Kapitel 12: Åbenhed og dialog 147 Ebbe Lundgaard, bestyrelsesformand for FDB FDB er en af de virksomheder, der har været mål for ngo ers og aktivistnetværks kampagner. Virksomheden har lært noget undervejs og vil fremover inddrage interesseorganisationerne i virksomhedens beslutninger. Samtidig stiller de krav til spillereglerne. 3. DEL : REDSKABER Kapitel 13: Fundament for kampagnearbejde 155 Finn Rasmussen og Bettina Ringsing Kampagner skal tilpasse sig historiske og kulturelle forhold og politiske systemer. Den samfundsmæssige kontekst og magtstrukturer skal analyseres. Organisationer må desuden vurdere egne styrker og svagheder i forhold til legitimitet, troværdighed og ansvarlighed. Kapitel 14: Planlægning og strategi 169 Bettina Ringsing og Finn Rasmussen Trods kampagners løbende forandring kan planlægning give større effekt. En advocacy-kampagne gennemløber typisk bestemte faser, der bør tages højde for i planlægningen: Problemanalyse - målformulering - aktøranalyse - alliancedannelse - strategiudvikling - gennemførelse - evaluering. 8

7 Kapitel 15: Støtte til advocacy i Syd 181 Finn Rasmussen og Bettina Ringsing Ngo er fra Nord støtter i stigende omfang advocacy-processer i Syd. Dette arbejde kan indeholde støtte til institutionsudvikling og organisationsstyrkelse. Træning i advocacy og lobby er andre måder at styrke Syd-partneres kapacitet på. Om bogens redaktører 190 Litteraturforslag 191 9