Niels Egelund (red.) Skolestart

Transkript

1 Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag

2 Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder Af Niels Egelund Forudsætninger og initiativer De følgende kapitlers indhold Alderen for skolestart Af Niels Egelund Tidspunkt for skolestart Udsat skolestart Konklusion Referencer Overgang fra dagtilbud til skole Af Stig Broströn Indledning og problem En fortælling om overgang Problemer i overgang fra børnehave til skole Skolestartudvalgets anbefalinger vedr. overgang fra børnehave til skole Skoleparate børn, skoleparat børnehave og børneparat skole Fælles projekt med de kommende skolestartere... 54

3 Fælles pædagogiske principper pædagogiske overgangsaktiviteter God børnehavepædagogik Afslutning Referencer Hvad er en god skolestart? Af Hans Henrik Knoop Almene videnskabelige holdepunkter vedrørende læring og trivsel i skolen Særlige holdepunkter vedr. menneskelig sammenhæng og mangfoldighed Særlige holdepunkter vedr. organisering af skolestarten Det utænkelige Referencer Skolefritidsordninger og pædagogiske læreplaner Af Kirsten Poulsgaard Historisk set Fritidspædagogikkens særlige kendetegn Positioner i relationer mellem børn og voksne Den usynlige fritidspædagogik i skolens regi Fordele ved pædagogiske læreplaner i SFO Samarbejdet mellem lærere og pædagoger Forældreindflydelse i helhedsskolen Referencer... 99

4 Idræt, bevægelse og fysisk aktivitet for de yngste skolebørn Af Mia Herskind og Vivian Grønfeldt Hvorfor et fokus på idræt og fysisk aktivitet Tema 1: Skolestart, bevægelse og fysisk aktivitet Hvad er bevægelse og fysisk aktivitet fysiologisk set? Hvad er bevægelse, idræt og fysisk aktivitet i et pædagogisk-psykologisk perspektiv? Tema 2: Rum til krop, bevægelse og læring Materialitet og pædagogik Arkitekturens og indretningens inspirerende og disciplinerende karakter Uderum Tema 3: Idræt, leg og fysisk aktivitet i fritidsordninger Idræt, leg bevægelse og fysisk aktivitet i fritidsordninger Idræt i fritidsordningens eget regi Samarbejdsprojekter Opsamling og diskussion Anbefalinger Referencer Lektiehjælp er hjælp til skoleliv for udsatte børn Af Jens Saarup og Trine Pedersen Lektiehjælp kan være mange ting Nogle børn er uligestillet Nogle børn er nærmest usynlige Nogle børn er isolerede

5 Lektiehjælp foregår bedst i et trygt, socialt, fokuseret og sammenhængende læringsmiljø Et trygt og positivt samspil mellem barn og voksen At børnenes indbyrdes relationer inddrages bevidst At lektiehjælpen fokuseres At børnene oplever sammenhæng At gøre forældrene til medspillere Lektiehjælp skal spille sammen med omgivelserne Skolens indre kontekst: Etos, ledelse og organisering Skolens ydre kontekst: Udforske og udnytte nye samarbejdsrelationer Nye samarbejdsrelationer Skolen skal være åben, men også et knudepunkt Lektier i fremtiden Referencer Om forfatterne

6 Forord

7 Skolestarten er et stort vendepunkt i børns liv. I stort set alle familiers samlinger af fotos vil der være et billede, hvor en dreng eller pige står forventningsfuldt foran skolens indgang med skoletasken på ryggen eller i hånden. I skoletasken er der et penalhus med nye blyanter og farver, og der er en madkasse man er klar til en ny og vigtig fase i livet, men er også meget spændt på, hvad der skal ske. For blot 50 år siden ville de allerfleste børn komme fra deres hjem uden at have erfaringer med at være i en institutionel sammenhæng med andre børn. Man havde fået at vide af forældrene, hvad skolen var, og man var informeret om reglerne: Du må kun tale, når du bliver spurgt, og vil du sige noget, skal du række hænderne op. Selv om der ikke var erfaringer fra en institutionel sammenhæng, var der masser af andre erfaringer fra samværet med børn. I de fleste familier var der 2-3 børn, så man var vant til at have større eller mindre søskende, der på forskellig vis påvirkede og virkede opdragende på hinanden. De fleste steder var der også mange andre børn at lege med, og det gjaldt, hvad enten man levede på landet eller i byer. Børns lege rummer mange sociale elementer, og det typiske var også, at man legede med børn, som var både ældre og yngre end en selv. Der var derfor næsten altid nogle ældre børn, der lærte de yngre børn regler og rammer for legene, og socialiseringen til, hvad det ville sige at være mange børn sammen, skete på uformel basis via kammeratindflydelse. Allerede fra begyndelsen af 1900-tallet begyndte institutioner for børn i førskolealderen at blive almindelige. Børnehaver blev et tilbud for børn, hvis forældre begge arbejdede, og for enlige forældre, men det var først ved kvindernes indtog på arbejdsmarkedet op gennem 1960 erne, at et flertal af børn kom til at frekventere børnehaverne. Børnehaveklassen blev opfundet tidligt i 1900-tallet, men blev først almindelig i 1960 erne og obligatorisk for kommunerne i 1980.

8 Efter at de fleste børn gik i både børnehave og børnehaveklasse, startede der i 1980 erne forsøg på at skabe en mere jævn og gradvis overgang mellem dagtilbud, børnehaveklasse og skole, og senere kom SFO erne med. Forsøgene forløb med varierende succes, og mange af de problemer, der viste sig, skyldtes problemer med at få forskelligt uddannede og organiserede personalegrupper til at arbejde sammen. Heldigvis har mange af de personale- og organisationsmæssige problemer fundet deres løsning, men der tilbagestår stadig en række problemer af praktisk og pædagogisk karakter ved overgangen fra det ene pædagogiske miljø til det næste. Der er også andre motiver til at se på skolestarten. Disse er påpeget i 2006 af først Velfærdskommissionen, dernæst Globaliseringsrådet. Det drejer sig om, at danske unge bliver relativt sent færdige med deres uddannelse, samtidig med at antallet af unge går ned i takt med, at antallet af ældre stiger. Der bliver dermed en mangel på arbejdskraft både til at sikre produktiviteten i den private og offentlige sektor og til at skulle levere velfærdsydelser til den stigende gruppe ældre. Når der mangler arbejdskraft, bliver det logisk at se på, om man ikke kan få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, og det er her iøjnefaldende, at danske unge starter relativt sent på erhvervsuddannelserne, og at skolestarten i Danmark ligger et år senere end i de fleste lande. Det er derfor med god grund, at Folketinget i foråret 2007 har behandlet et forslag om at gøre børnehaveklassen obligatorisk og at lægge læringsaktiviteter med hensyn til læsning ind i børnehaveklassen. Der er også fokuseret på, hvorledes man kan sikre, at den såkaldte negative sociale arv kan mindskes ved tidlig indsats over for børn med særlige behov. Regeringen nedsatte i 2005 et skolestartudvalg, der fremlagde sin rapport i februar Rapporten og dens bilag foreligger alene i en netbaseret udgave. Med denne bog er der mulighed for en ud-

9 dybende læsning om de problemstillinger, der er behandlet i skolestartudvalgets rapport. Der er derfor dele af bogens kapitler, der er identiske med teksten i den netbaserede udgave af skolestartudvalgets rapport, men der er i alle tilfælde tilstæbt en mere anvendelsesorinteret fremstilling, ligesom der er suppleret med et kapitel om lektiehjælp, som er et uddrag af rapporten Hjælp til skoleliv, som forfatterne tidligere har udsendt. Skolestartudvalgets anbefalinger er indgået i drøftelserne om ændringer af folkeskoleloven i foråret Stort set alle væsentlige anbefalinger bortset fra forslaget om i fremtiden at kalde børnehaveklassen for den ny 1. klasse er blevet fulgt af regeringen og forligspartierne i ændringsforslaget til folkeskoleloven. Alle denne bogs forfattere virker til dagligt som forskere og undervisere eller konsulenter inden for områder, der har med skolestart at gøre. Hensigten med bogen er at give inspiration til skoler og forældre, således at man kan sikre børn en så gradvis og problemfri overgang fra dagtilbud til skole som muligt. Marts 2007 Niels Egelund 10