Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013

ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2012-2013 from the Chief Medical Officer in the Faroes 1

Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013 Tórshavn August 2013 2

Titel: Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen Medical Report 2012-2013 from the Chief Medical Officer in the Faroes Udgiver: Landslægen på Færøerne, Tórshavn 2013 Chief Medical Officer Embedslægeinstitutionen for Færøerne Sigmundargøta 5 Postboks 9 FO-110 Tórshavn Faroe Islands TLF +298 311832 FAX +298 317660 E-mail: foe@sst.dk Hjemmeside: www.landslaeknin.fo Personale: Fire personer er ansatte hos Landslægen på Færøerne: Høgni Debes Joensen, landslæge Lona P. Johansen, kontorfuldmægtig Liljan Midjord, kontorfunktionær Bjarnhild Patursson, kontorfunktionær Desuden er sygeplejerske Sonja Aasted tilknyttet Landslægeembedet, idet hun efter aftale med Almannaverkið (Færøernes Primary care services) tager sig af plejehjemsog andre institutionstilsyn på Færøerne. Forsiden: Billedet på forsiden viser Landslæknahúsini (Landslægens hus), som blev opført for 100 år siden. Årstallet 1913 skimtes på facaden. Amtslægerne, senere landslægerne har haft deres kontorer i huset i alle årene. Billedet er taget af Dánial Johansen. 3

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LANDSLÆGEEMBEDET... 7 1.1. Nævn og udvalg... 7 1.2. Nordisk Ministerråds styregruppe og projektgruppe... 7 2. FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE... 8 2.1. Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder... 8 3. FØDSELSSTATISTIK... 9 3.1. Fødselsoverskud... 9 3.2. Levendefødte børn... 9 3.3. Antal fødsler på Færøerne set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året 2012... 10 3.4. Antal børn født af mødre under 20 år i 2012 fordelt efter område... 11 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen.... 11 3.5. Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i 2012... 11 3.6. Dødfødte børn og dødfødselshyppighed... 11 3.7. Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født i 2012... 12 3.8 Gennemsnitsvægt efter område, enkeltfødte, levendefødte 2012... 12 3.9. Højeste fødselsvægt 2005 2012... 13 3.10. Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger... 13 3.11. Statistik angående tvillinger, født i 2012... 14 3.12. Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde, samt hos børn født af ikke/rygende mødre.... 14 3.13. Børn født uden for ægteskab... 15 3.14. Bor moderen sammen med barnets far... 15 3.15. Sygehusfødsler... 16 3.16. Antal fødsler med kejsersnit 2008-2012... 16 3.17. Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler 2006-2012... 17 3.18. Fødsler 2012 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet... 18 3.19. Fødsler 2012, fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet.... 19 3.20. Gestationsalder (svangerskabslængde)... 19 3.21. Enkeltfødte, levendefødte 2012 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt... 19 3.22. Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt 2009 2012... 20 3.23. Børn født 2009-2012 fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl udenfor Færøerne)... 20 3.24. Dødfødselshyppigheden 1981 2012 i de nordiske lande... 21 3.25. Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande 1981-2012... 21 3.26. Døde pr. 1000 levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge 1981-2012... 21 3.27. Perinatal dødelighed 1981-2012... 22 3.28. Spædbørnsdødelighed (døde pr. 1000 levendefødte i alt under 1 år) 1981-2012... 22 3.29. Vuggedød (SIDS) i perioden 1960 til 2012... 22 4. FØDEPLANUDVALGET... 23 5. ABORTINDGREB... 24 5.1. Antal provokerede aborter på Færøerne 2000-2012 fordelt efter kvindens alder... 24 5.2. Antal provokerede aborter 2000-2010 i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder... 25 6. STERILISATIONER... 26 6.1. Møder i Sterilisationsnævnet... 26 6.2. Tallene for imødekomne ansøgninger... 26 7. DØDELIGHED... 27 7.1. Antal færinger, der døde i 2012... 27 7.2. Spædbørnsdødelighed... 27 7.3. Dødfødte... 27 7.4. Middellevetiden i de nordiske lande 2000-2012... 28 7.5. Forventet middellevetid for Færøerne 1985-2011... 29 7.6. Dødsårsager for færinger 1998-2011... 30 4

8. RETSMEDICIN... 35 8.1. Ulykkestilfælde... 35 8.2. Forgiftning... 36 8.3. Nedstyrtning og fald... 36 8.4. Drukning... 36 8.5. Selvmord... 36 8.6. Drab... 37 8.7. Naturlig død... 37 8.8. Uoplyst dødsmåde... 37 8.9. Retslægelige obduktioner... 37 9. SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V.... 37 9.1. Syfilis og Gonoré... 37 9.2. Klamydia... 38 9.3. HIV og AIDS... 40 9.4. Pandemigruppen... 41 9.5. Meningitis... 41 9.6. Ornithosis (nátasjúka)... 41 9.7. Kighoste... 41 9.8. Botulisme... 42 9.9. Salmonella... 42 9.10. VTEC... 42 9.11. Hepatitis... 42 9.12. MRSA... 42 9.13. Tuberkulose... 42 10. MILJØMEDICIN... 43 10.1. Kirkegårde... 43 10.2. Virksomheder... 43 11. INSTITUTIONER FOR BØRN... 43 11.1. Antal børn i pasningsordninger i henholdsvis hele landet og i Tórshavn... 43 11.2. Antal pædagoger, pædagogmedhjælpere og andet personale... 43 12. PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJE, PSYKIATRI- OG HANDIKAP-OMRÅDET 2012... 44 12.1. Tilsyn... 44 12.2. Oversigt over alderdoms-plejehjem, og bofællesskaber m.m. for ældre pr. 6. marts 2013... 45 12.3 Oversigt over institutioner, bofællesskaber samt aflastningsordningar for psykisk syge og udviklingshæmmede pr. 6. marts 2013... 46 12.4. Sager vedrørende tvang i psykiatrien... 49 12.5. Sager vedrørende patienters retsstilling... 49 13. SUNDHEDSPERSONALE... 50 13.1. Sygehuspersonale i 2010... 50 13.2. Kommunelæger og tandlæger... 52 13.3. Apoteksvæsenet 2012... 52 13.4. Registreringsnævnet... 52 14. KLAGER OVER AUTORISERET SUNDHEDSPERSONALE... 53 15. FOLKEHELSE SUNDHEDSOPLYSNING... 54 15.1 Overvægt... 54 15.2 Rygere... 54 15.3 Alkohol... 54 15.4 De unges stofmisbrug... 55 16. HELBREDSBEDØMMELSER... 57 17. IKKE INDREGISTRERET MEDICIN... 57 18. RETSLIG VIRKSOMHED... 57 18.1. Retslægelige ligsyn... 57 18.2. Kørekortsager... 57 18.3. Sager vedrørende avlingstidsbestemmelse... 57 18.4. Ligpas... 57 5

Bilag 1: Uddrag af Landslægens præsentation (vedr. Ny færøsk helseplan) i forbindelse med Nordisk Medicinaldirektørmøde i København i august 2012... 58 Bilag 2: Uddrag af Landslægens præsentation (vedr. Pertussis på Færøerne) i forbindelse med Nordisk Medicinaldirektørmøde i København i august 2012... 62 6

1. LANDSLÆGEEMBEDET Landslægeembedet er en statslig institution under Sundhedsministeriet i Danmark og hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen. Til embedet er der ud over landslægen knyttet 3 deltidsansatte kontorfunktionærer (sekretærer). Landslægen fungerer som rådgiver for statslige myndigheder samt Færøernes Landsstyre og de kommunale myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. Landslægeembedet fører på Sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves på Færøerne af autoriseret sundhedspersonale (læger, sygeplejersker, jordemødre, m.fl.). Landslægen yder bistand til rets- og politimyndighederne i retsmedicinske og lignende sager. Desuden udarbejder landslægen årlige sundhedsberetninger for Færøerne. Ud over sundhedssektoren præsenteres nogle data fra socialområdet. 1.1. Nævn og udvalg Landslægen er blandt andet medlem af Færøernes Sterilisationsnævn, Færøernes epidemikommission, Registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter på Færøerne, Redaktionskomiteen for Helsestatistikken for de nordiske lande, Den færøske pandemigruppe, Fødeplanudvalget, Følgegruppen vedr. kræftsygdomme, Styregruppen vedr. kræftsygdomme, Følgegruppen vedr. færdselssikkerhedsstatistik, MRSA-gruppen, Svalbardgruppen (Nordisk helseberedskabsgruppe), Færøernes Beredskabsråd samt Fonden af 1989 for sociale formål på Færøerne. 1.2. Nordisk Ministerråds styregruppe og projektgruppe Landslægen var i perioden 2006 2011 det færøske sundhedsministeriums repræsentant i Nordisk ministerråds styregruppe for kvalitetsmålingsprojekter i sundhedsvæsenet samt ministerrådets arbejdsgruppe vedr. sygdomsspecifikke og generiske kvalitetsindikatorer. Resultatet af gruppernes arbejde præsenteredes i 2010 og 2011 i publikationerne Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2010-572 samt Kvalitetsmåling i psykiatrien i de nordiske lande http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2011-542 7

2. FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE Folketallet jf. Hagstovu Føroya var pr. 1. januar 2013 48.197 1. januar 2012 var det 48.351. Efter jordemødrenes og præsternes indberetninger var fordelingen af levendefødte og døde som følger: Levendefødte 619 Døde 398 2.1. Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder 2012 2011 Mænd Kvinder Tilsammen Mænd Kvinder Tilsammen Januar 13 24 37 15 16 31 Februar 9 11 20 16 15 31 Marts 11 22 33 17 14 31 April 15 16 31 11 19 30 Maj 20 19 39 15 12 27 Juni 18 23 41 14 10 24 Juli 13 12 25 18 17 35 August 9 12 21 13 12 25 September 27 15 42 10 17 27 Oktober 19 19 38 21 17 38 November 16 11 27 22 17 39 December 17 27 44 22 17 39 Hele året 187 211 398 194 183 377 8

3. FØDSELSSTATISTIK De skematiske uddrag af fødselsanmeldelserne viser, at jordemødrene i 2012 betjente 609 fødende kvinder, der fødte 620 børn, hvoraf 619 var levendefødte. Af disse var der 11 par tvillinger. 3.1. Fødselsoverskud Fødselsoverskuddet i 2012 (levendefødte minus døde) var 221 Bevægelsen af dette tal har i de senere år været følgende: År Antal 2012 221 2011 208 2010 290 2009 237 2008 295 2007 307 2006 259 2005 297 2004 356 2003 296 2002 302 2001 280 2000 360 3.2. Levendefødte børn Ifølge fødselsanmeldelserne og sognepræsternes indberetning fødtes der i 2012 på hele Færøerne 619 levende børn, 329 drenge og 290 piger. 12 af de levendefødte børns mødre havde bopæl udenfor Færøerne. Herudover fødtes 2 børn på Rigshospitalet, hvor moderen havde fast bopæl på Færøerne. Antallet af levendefødte børn har i de senere år været som følger: År Antal levendefødte 2012 619 2011 585 2010 650 2009 618 2008 675 2007 688 2006 673 2005 720 2004 725 2003 708 2002 716 9

Levendefødte gennemsnitlig for en 5 årig periode: Levendefødte gennemsnitlig 2006 2010 661 2001 2005 700 1996 2000 668 1991 1995 751 1986 1990 862 3.3. Antal fødsler på Færøerne set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året 2012 I tabellen nedenfor ses, at gennemsnitsalderen for de færøske førstegangsfødende er 25,9. Det vil sige, at færøske kvinder i gennemsnit er 3 år yngre end danske kvinder, når de føder deres første barn Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder på Færøerne er 32,2, medens det tilsvarende tal for Danmark er 30,9. Færøerne 2012 Danmark 2012 Paritet Antal fødsler Pct. af alle Moderens gennemsnitsalder Antal fødsler Pct. af alle Moderens gennemsnitsalder fødsler fødsler 1.gangsfødende 230 37,1 25,9 25978 45,3 29,1 2.gangsfødende 171 27,6 29,7 20886 36,4 31,7 3.gangsfødende 157 25,3 33,1 7359 12,8 33,8 4.gangsfødende 40 6,4 35,0 1740 3,0 35,1 5.+gangsfødende 21 3,4 36,6 792 1,4 36,5 Paritet uoplyst 1 0,2 32,9 553 0,9 28,4 I alt 586 100 32,2 57308 100,0 30,9 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse, Landslægen og Sundhedsstyrelsen 10

3.4. Antal børn født af mødre under 20 år i 2012 fordelt efter område I 2012 fødtes 21 børn af mødre, som var mellem 15 og 19 år. Den geografiske fordeling ses af nedenstående diagram. 9 af de unge mødre boede i hovedstaden, 3 på Eysturoy, 2 på Streymoy foruden hovedstaden. På Suðuroy, Norðoyar, Vágoy og Sandoy hhv. 2,2,1 og 2. Antal børn - 2012 - født af teenager- mødre, fordelt efter område 12 10 8 6 4 2 0 9 2 3 1 2 2 2 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.5. Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i 2012 Antallet af rygere blandt de gravide i 2012 var 81 af 620. Det svarer til 13,1 %, medens der var tale om 14,8 % i 2011, og tallet har således været faldende. 3.6. Dødfødte børn og dødfødselshyppighed Antallet af dødfødte i 2012 var 1. Med tallene 619 levendefødte og 1 dødfødt fås en dødfødselshyppighed 1,6. Dødfødselshyppigheden på Færøerne har gennem de senere år været: År År 2012 1,6 2004 4,2 2011 1,7 2003 1,4 2010 6,1 2002 2,8 2009 3,2 2001 3,2 2008 5,9 2000 2,9 2007 1,5 1999 9,5 2006 1,5 1998 6,2 2005 0,0 1997 1,5 11

3.7. Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født i 2012 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.8 Gennemsnitsvægt efter område, enkeltfødte, levendefødte 2012 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 12

3.9. Højeste fødselsvægt 2005 2012 Højeste fødselsvæg i 2012 var 5760 g (en dreng). Tallene har siden 2005 været følgende: År Vægt (g) Køn Fødested 2012 5760 M Landssygehuset 2011 5200 K Landssygehuset 2010 5780 M Landssygehuset 2009 5350 K Landssygehuset 2008 5200 M Landssygehuset 2007 5300 M Klaksvig Sygehus 2006 5350 M Klaksvig Sygehus 2005 5950 M Landssygehuset 3.10. Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger 81 af kvinderne som fødte i 2012 har oplyst, at de var rygere ved første jordemoderkonsultation. 538 kvinder oplyste, at de ikke var rygere. I 2011 var tallene hhv. 87 af 473. Statistik angående børnenes fødselsvægt i gennemsnit set i forhold til, om moderen var ryger eller ikke ryger ved første jordemoderkonsultation, viste at gennemsnitsfødselsvægten hos børn født af rygende mødre var 3497 g. Den gennemsnitlige fødselsvægt for mødre, som ikke var rygere ved første jordemoderkonsultation, var 3658 g. Det vil sige, at børn af rygende mødre vejede i gennemsnit 161 g mindre end børn af mødre, som var ikke rygere. Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 13

3.11. Statistik angående tvillinger, født i 2012 I 2012 fødtes 11 tvillingepar, alle på Landssygehuset. Alle tvillingebørn var levendefødte. Mødrenes gennemsnitsalder var 33,5. Af disse 11 tvillingepar (22 børn) fødtes otte par til tiden, et par i uge 32 og to par i uge 36. Syv af børnene vejede mellem 1660 og 2499g, ni vejede mellem 2500 og 3000g og seks vejede over 3000g. I gennemsnit vejede tvillingerne 2672g. 3.12. Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde, samt hos børn født af ikke/rygende mødre. Apcarscoren er et samlet mål for vurdering af barnets tilstand umiddelbart efter fødslen, hvor man på fem områder vurderer og tildeler fra 0 til 2 points. De fem områder der vurderes er: Vejrtrækning, hudfarve, hjerteslag, reflekser og muskelspændinger, som tilsammen kan tildeles op til 10 points. 14

3.13. Børn født uden for ægteskab 359 børn, dvs. 57,9 %, er født uden for ægteskab i 2012. Tallene for børn fødte uden for ægteskab har gennem de senere år været som følger: År % 2012 57,9 2011 57,5 2010 56,7 2009 48,4 2008 55,1 2007 50,9 2006 50,1 2005 50,1 2004 50,2 2003 52,7 2002 50,7 2001 50,0 2000 41,1 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.14. Bor moderen sammen med barnets far I 2012 har mødrene til 560 af alle de fødte børn oplyst, at de er samboende med barnets far. 60 af mødrene var ikke samboende. År 2012 2011 2010 2009 2008 Moderen bor sammen med barnefaderen 560 90,3% 519 88,6% 573 87,6% 551 88,9% 613 90,3% Moderen bor ikke sammen med barnefaderen 60 9,7% 60 10,2% 68 10,4% 57 9,2% 59 8,7% Ikke oplyst 0 0% 7 1,2% 13 2,0% 12 1,9% 7 1,0% I alt 620 100 586 100 654 100 620 100 689 100 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 15

3.15. Sygehusfødsler 617 dvs. 99,5 % af samtlige fødsler har fundet sted på sygehuse i 2012. I 2012 blev to børn født hjemme og ét i en ambulance på vej til Landsygehuset. Tallene vedrørende sygehusfødsler har gennem de senere år i øvrigt været følgende: År % 2012 99,5 2011 99,7 2010 99,8 2009 100 2008 99,9 2007 99,4 2006 99,1 2005 100,0 2004 99,9 2003 99,7 2002 99,4 2001 99,5 2000 99,7 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.16. Antal fødsler med kejsersnit 2008-2012 Ifølge fødselsanmeldelserne fra jordemødrene blev 137 af de færøske børn født med kejsersnit, medens 482 blev født vaginalt. ÅR 2012 2011 2010 2009 2008 Antal børn født med kejsersnit 137 22,1% 133 22,7% 119 18,2% 100 16,1% 129 19,0% Antal børn født vaginalt 482 77,7% 449 76,6% 532 81,3% 519 83,7% 547 80,6% Uoplyst 1 0,2% 4 0,7% 3 0,5% 1 0,2% 3 0,4% Total 620 100% 586 100% 654 100% 620 100% 679 100% 16

3.17. Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler 2006-2012 Der udførtes 137 kejsersnit på de færøske hospitaler i 2012. Af disse udførtes størstedelen på Landssygehuset, men de fleste børn er også født på Landssygehuset, nemlig 590 af 620, det svarer til 95,2% af alle fødsler. År Landssjúkrahúsið Klaksvíkar Sjúkrahús Kejser Kejser Fødsler -snit % Fødsler -snit Suðuroyar Sjúkrahús % Fødsler Kejser -snit % Fødsler I alt Kejser -snit % 2012 590 133 22,5 0 0 0 25 4 16 615 137 22,3 2011 549 126 22,9 0 0 0 31 7 22,6 580 133 22,9 2010 571 113 19,8 43 1 2,3 36 5 13,9 650 119 18,3 2009 540 94 17,4 43 1 2,3 35 5 14,3 618 100 16,1 2008 599 121 20,2 50 3 6 28 5 17,9 677 129 19 2007 578 115 19,9 54 4 6,9 45 10 22,2 677 129 18 2006 564 102 18,1 39 3 7,7 57 14 24,6 660 119 17,7 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen 17

3.18. Fødsler 2012 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet Antal levendefødte 2012 Hjemsted mod moders alder <17 17-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 >45 år I alt Tórshavn 0 8 30 51 47 22 6 1 165 Hoyvík 0 0 8 12 14 9 2 0 45 Argir 0 1 5 11 4 3 2 2 28 Hovedst. I alt 0 9 43 74 65 34 10 3 238 Hovedstaden i pct. 0,0 3,8 18,1 31,1 27,3 14,3 4,2 1,3 100,0 Streymoy 0 2 4 15 24 11 1 0 57 minus hvdstd. Streymoy i pct. 0,0 3,5 7,0 26,3 42,1 19,3 1,8 0,0 100,0 Vágoy og Mykines 0 1 3 9 6 6 3 0 28 Vágoy i pct. 0,0 3,6 10,7 32,1 21,4 21,4 10,7 0,0 100,0 Eysturoy 0 3 30 39 41 14 6 0 133 Eysturoy i pct. 0,0 2,3 22,6 29,3 30,8 10,5 4,5 0,0 100,0 Norðoyggjar 1 1 14 25 26 12 0 0 79 Norðoyggjar i pct. 1,3 1,3 17,7 31,6 32,9 15,2 0,0 0,0 100,0 Sandoy 0 2 4 4 4 3 0 0 17 Sandoy i pct. 0,0 11,8 23,5 23,5 23,5 17,6 0,0 0,0 100,0 Suðuroy 0 2 12 18 12 9 1 0 54 Suðuroy i pct. 0,0 3,7 22,2 33,3 22,2 16,7 1,9 0,0 100,0 Adresse uden for Færøerne Adresse uden for Færøerne i pct. 0 0 3 4 3 1 2 0 13 0,0 0,0 23,1 30,8 23,1 7,7 15,4 0,0 100,0 Total Færøerne 1 20 113 188 181 90 23 3 619 Alle levendefødte, Færøerne moders alder i pct. 0,2 3,2 18,3 30,4 29,2 14,5 3,7 0,5 100,0 Danske mødres 1,4* 11,1 30,1 35,9 18 3,2 0,2 100 alder i pct. på fødselstidspunktet i 2012. Kilde til de færøske tal: Landslægen har udarbejdet fødselsstatistikken ud fra jordemødrenes fødselsanmeldelser.kilde: Fødselsstatistikken 2012, Sundhedsstyrelsen *<=19 ár 18

3.19. Fødsler 2012, fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet. <17 17-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 >45 Uoplyst I alt 0 4 82 124 180 146 54 26 4 620 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen 3.20. Gestationsalder (svangerskabslængde) 511 af de 619 levendefødte børn blev født til tiden, dvs. i uge 37-41, hvilket svarer til 82,6%. 4,2% af børnene fødtes for tidligt, dvs. før uge 37, og 13,1% af børnene blev født i uge 42 eller senere. I tabellen nedenfor ses tallene for de nyfødte børn delt op efter gestationsalder. Gestationsalder for levendefødte i 2006-2012 (uger) <32 32-36 37-41 42 Ikke oplyst Tilsammen 2012 4 22 511 81 1 619 2011 2 29 489 61 4 585 2010 7 27 527 82 7 650 2009 2 18 528 65 5 618 2008 4 23 574 71 3 675 2007 5 23 620 35 5 688 2006 7 30 579 45 12 673 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen 3.21. Enkeltfødte, levendefødte 2012 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt 20 af de enkeltfødte, levende børn blev for tidligt fødte, dvs før uge 37. Tvillingefødsler og dødfødsler er ikke inkluderet. Det kan nævnes, at den gennemsnitlige fødselsvægt for færøske børn som blev født i 42. graviditetsuge og efter i 2012 var 3981g. Der henvises iøvrigt til en artikel af Sjúrdur F. Olsen og Høgni Debes Joensen vedrørende færøske børns fødselsvægt i Journal of Epidemiology and Community Health, 1985,39,27-32 (High liveborn birth weights in the Faroes: a comparison between birth weights in the Faroe and i Denmark), hvoraf fremgik, at den gennemsnitlige fødselsvægt var den højeste på Færøerne blandt de 33 lande, som der var lykkedes at få information fra. http://www.landslaeknin.fo/upload/high_liveborn_birth_weights_in_the_faroes_001.tif 19

3.22. Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt 2009 2012 2012 2012 i % 2011 2011 i % 2010 2010 i % 2009 2009 i % Under 2500g. < 1 kg 1 0,2 1 0,2 2 0,3 0 0 1000-1499 2 0,3 0 0 5 0,8 2 0,3 1500-1999 5 0,8 4 0,7 2 0,3 4 0,6 2000-2499 14 2,3 19 3,2 9 1,4 12 1,9 I alt under 2500g 22 3,6 24 4,1 18 2,8 18 2,9 2500+ g 2500-2999 44 7 52 8,9 46 7,1 57 9,2 3000-3499 175 28,2 145 24,9 169 26,0 146 23,6 3500-3999 210 34 202 34,5 250 38,5 231 37,4 4000-4499 136 22 126 21,5 128 19,7 123 19,9 4500-4999 27 44 30 5,1 29 4,5 35 5,7 >5 kg 5 0,8 2 0,3 8 1,2 6 1 I alt over 2500g 597 96,4 557 95,2 630 96,9 598 96,8 Ikke oplyst 0 0 4 0,7 2 0,3 2 0,3 Total 619 100 585 100 650 100 618 100 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen 3.23. Børn født 2009-2012 fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl udenfor Færøerne) Område 2012 2011 2010 2009 Tórshavn, Hoyvík og Argir (hovedstaden) 238 38,39% 218 37,20% 239 36,5% 243 39,20% Streymoy exl. Hovedstaden 58 9,35% 52 8,87% 73 11,2% 58 9,40% Eysturoy 133 21,45% 145 24,74% 144 22,0% 133 21,50% Norðoyggjar 79 12,74% 54 9,21% 80 12,2% 71 11,50% Vágoy 28 4,52% 41 6,99% 39 6,0% 41 6,60% Sandoy 17 2,74% 12 2,04% 17 2,6% 10 1,60% Suðuroy 54 8,71% 55 9,38% 53 8,1% 57 9,20% Adresse udenfor Færøerne 13 2,10% 9 1,54% 9 1,4% 7 1,10% Total 620 100% 586 100% 654 100% 620 100% Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 20

3.24. Dødfødselshyppigheden 1981 2012 i de nordiske lande Det skal bemærkes, at grænsen for hvornår en fødsel er abort på Færøerne, er 28. uge. Det er overfor de færøske myndigheder blevet anbefalet at nedsætte grænsen til 22 uger. Følgende tabeller er fremstillet med udgangspunkt i NOMESCO s Helsestatistikken i de nordiske lande og viser dødfødselshyppighed, døde pr. 1.000 levendefødte i første leveuge, perinatal dødelighed og spædbørnsdødelighed i perioden 1981-2011 sammenlignet med tal i de øvrige nordiske lande: 3.25. Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande 1981-2012 1981 /85 1986 /90 1991 /95 1996 /00 2001 /05 2006 /10 2011 2012 Færøerne 7,5 3,9 4,5 4,9 2,3 3,6 1,7 1,6 Danmark 4,9 4,8 4,6 4,6 4,4 *4,2.... Grønland 6,4 9,2 4,0 8,1 5,4...... Island 3,8 3,2 2,7 3,6 2,2 *2,1.... Norge 5,8 4,7 4,3 4,1 3,7 *3,3.... Sverige 3,9 3,8 3,4 3,7 3,5 *3,4.... Finland 3,9 3,3 2,9 3,7 3,2 *3,9.... Åland 4,3 3,2 3,7 1,5 3,7 0,0.... *)2009-2010 Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko, og Landslægen 3.26. Døde pr. 1000 levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge 1981-2012 1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 2012 /85 /90 /95 /00 /05 /10 Færøerne 5,9 6,7 4,5 1,2 1,8 2,7 1,7 6,5 Danmark 3,8 3,8 3,2 3,0 2,4 *1,8.... Grønland 15,5 13,7 17,9 11,2 8,6...... Island 3,1 3,7 2,5 2,1 1,4 **0,9.... Norge 3,8 3,3 2,8 2,1 1,8 **1,5.... Sverige 3,6 3,1 2,4 1,7 1,6 **1,2.... Finland 3,5 3,5 2,7 2,1 1,9 **1,3.... Åland 4,3 1,9 1,2 2,1 3,0 0,7.... *) 2009 2010 **)2009 Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko, og Landslægen 21

3.27. Perinatal dødelighed 1981-2012 Perinatal dødelighed (dødfødte plus døde i første leveuge) i de nordiske lande pr. 1000 fødte. 1981 /85 1986 /90 1991 /95 1996 /00 2001 /05 2006 /10 2011 2012 Færøerne 13,3 10,6 9,0 6,1 4,0 6,6 3,4 8,1 Danmark 8,6 8,6 7,0 7,6 7,2 *6,2.... Grønland 21,8 22,8 21,9 19,6 14,2...... Island 6,8 6,8 5,2 5,7 3,6 *3,1.... Norge 9,5 7,9 7,0 6,2 5,5 *4,8.... Sverige 7,5 6,9 5,8 5,4 5,0 *5,0.... Finland 7,5 6,4 5,7 5,8 5,2 *4,5.... Åland 9,3 5,0 4,9 3,5 6,6 0,0.... *) 2009 2010 Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko, og Landslægen 3.28. Spædbørnsdødelighed (døde pr. 1000 levendefødte i alt under 1 år) 1981-2012 1981 /85 1986 /90 1991 /95 1996 /00 2001 /05 2006 /10 2011 2012 Færøerne 9,2 9 6,1 1,8 3,2 5,2 5,1 9,7 Danmark 7,9 7,9 5 5 4,5 *3,2.... Grønland 32,7 19,7 28,5 16,8 16,9...... Island 6,2 6 4,8 3,5 2,5 *2,0.... Norge 8,1 7,8 5,3 4,1 3,5 *2,9.... Sverige 6,8 5,9 5 3,6 3,1 *2,5.... Finland 6,3 5,9 4,8 3,9 3,3 *2,5.... Åland 8,6 4,4 3,7 3,5 3,7 1,4.... *) 2009 1010 Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko, og Landslægen 3.29. Vuggedød (SIDS) i perioden 1960 til 2012 I perioden 1960 1991 var antal dødsfald på grund af vuggedød (SIDS) i alt 14, dvs. i gennemsnit ét dødsfald hvert andet år, medens der de sidste 21 år kun har været tre dødsfald af denne art tilsammen. 22

4. FØDEPLANUDVALGET I februar 2007 traf den færøske sundhedsminister beslutning om at nedsætte et tværfagligt fødeplanudvalg. Formålet var at sikre en god og velfungerende svangre- og fødselsordning for Færøerne, hvor der blev taget hensyn til det tværfaglige samarbejde for at sikre, at det faglige tilbud til gravide følger anbefalingerne fra den danske sundhedsstyrelse med mulige tilpasninger til særlige færøske forhold. Udvalget blev sammensat i løbet af efteråret 2008 og afholdt sit første møde i februar 2009. Efter ni møder fremsendte udvalget den 21. januar 2011 sine anbefalinger for svangeromsorgen til den færøske sundhedsminister. Der henvises til bilag 1 i Landslægens Sundhedsberetning for 2010, side 51. 23

5. ABORTINDGREB På Færøerne er anordning nr. 228 af 20. juni 1959 om ikrafttræden på Færøerne af lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.m. stadig gældende. Ifølge denne anordning kan bestemmelse om svangerskabsafbrydelse træffes af en sygehusoverlæge ansat på et af de færøske sygehuse, dersom afbrydelsen er nødvendig for at afværge alvorlig fare for kvindens liv eller helbred og såfremt tilfældet er begrundet i sygdom, og dette er konstateret på et af de i loven omhandlede sygehuse. Dersom en kvinde i andre tilfælde ønsker sit svangerskab afbrudt, må afgørelsen herom træffes efter samråd mellem den autoriserede læge, der foretager indgrebet, og en anden autoriseret læge. Svangerskabsafbrydelse må kun ske på sygehuse. Antal provokerede aborter fordelt efter alder gennem de senere år kan ses i nedenstående tabel. 5.1. Antal provokerede aborter på Færøerne 2000-2012 fordelt efter kvindens alder År/ Alder <15 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 Antal aborter Total 2000 1 6 13 9 7 6 6 1 49 2001 0 4 9 8 6 11 4 0 42 2002 1 11 7 8 10 10 2 0 49 2003 0 7 9 8 5 5 3 0 37 2004 0 8 9 9 4 11 2 1 44 2005 0 6 2 5 8 5 3 0 29 2006 0 8 7 2 8 8 8 0 41 2007 0 9 14 4 6 7 6 0 46 2008 0 4 8 6 6 9 3 1 37 2009 0 6 18 7 9 6 4 1 51 2010 1 9 7 2 6 6 2 0 33 2011 0 6 12 3 5 3 3 1 33 2012 2 4 11 4 2 8 3 0 34 Kilde: Hagstova Føroya og Heilsumálaráðið Til sammenligning med aborthyppigheden i de øvrige nordiske lande bringes på følgende side tabel fra Nomeskos Årbog Helsestatistikken for de nordiske lande 2012. Aborthyppigheden på Færøerne er fortsat overordentlig lav i forhold til vore nabolande. 24

5.2. Antal provokerede aborter 2000-2010 i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder Antal aborter total 15-19 år Aborter pr. 1000 kvinder 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år Samlet abortrate Aborter pr. 1.000 levendefødte Danmark 2000-04 15365 14.5 20.4 17.7 17.0 13.0 4.8 0.4 439 237 2008 16394 17.6 24.8 18.7 16.8 13.2 4.9 0.4 486 252 2009 16205 16.4 24.8 18.7 16.9 12.9 5.0 0.5 477 258 2010 16362 15,0 25,6 19,5 17,1 13,0 5,3 0,5 480 258 Færøerne 2000-04 43 4.6 6.6 6.6 4.1 5.3 2.2 0.4 149.1 61 2005-09 46 4.8 11.6 3.4 4.3 4.5 43.7 0.0 161.0 66 Grønland 2001-05 861 113,9 143,2 92,6 58.9 28,9 10.3 0,9 2248 947 2006-10 861 100,8 135,9 96,7 55,4 28,2 7,7 0,7 2137 1009 Finland 2000-04 10869 15.3 16.4 12.6 10.7 7.7 3.1 0.2 329.9 192 2008 10443 12.7 18.0 12.8 9.9 7.4 3.2 0.4 322 175 2009 10427 12.8 17.8 12.6 10.5 7.2 3.0 0.3 321 172 2010 10233 12,1 17,0 13,1 9,8 7,7 3,0 0,2 315 167 Åland 2000-04 62 17.1 21.5 15.7 11.6 10.0 3.9 0.2 399.4 234 2006-10 66 14,3 29,5 20,0 13,7 7,0 4.0 0.2 443 183 Island 2001-04 940 21.4 23.4 17.3 13.6 9.2 4.6 0.3 449 225 2008 957 15.2 20.9 18.2 14.0 10.2 5.3 0.0 423 198 2009 971 12.0 23.2 20.3 13.9 10.1 5.2 0.9 428 193 2010 977 15,9 23,0 19,2 13,4 11,4 3,5 0,5 435 199 Norge 2000-04 14008 17.3 27.1 19.4 15.1 10.6 3.8 0.3 470 246 2008 16073 17.0 29.5 22.4 15.9 11.2 4.2 0.4 525 265 2009 15774 15.9 30.4 21.9 16.8 11.4 4.8 0.4 508 255 2010 15735 14,1 29,2 23,2 16,9 11,7 4,4 0,4 500 256 Sverige 2000-04 33009 22.6 29.4 23.3 19.8 15.2 6.3 0.6 586 345 2008 38053 23.6 34.7 26.7 20.4 16.5 7.1 0.7 649 348 2009 37524 22.0 33.4 26.3 21.1 16.1 6.9 0.7 633 335 2010 37696 20,3 33,3 26,7 21,5 16,3 7 0,8.. 326 Kilder: De nationale abortregistre, Helsestatistik for de nordiske lande 2012 - - o 0 o - - 25

6. STERILISATIONER Vedrørende sterilisationer er Anordning nr. 73 af 14. marts 1968 om ikrafttræden for Færøerne af lov om sterilisation og kastration stadig gældende. Ifølge anordningen kan sterilisation af en kvinde foretages uden tilladelse, når forhold af udelukkende eller ganske overvejende lægelig karakter nødvendiggør forebyggelse af svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes helbred. Sterilisation må i andre tilfælde kun foretages efter tilladelse fra Sterilisationsnævnet. 6.1. Møder i Sterilisationsnævnet I 2012 afholdt Færøernes Sterilisationsnævn 4 møder (4 møder i 2011). Nævnet imødekom sterilisationsansøgninger fra 72 personer (71 i 2011). 6.2. Tallene for imødekomne ansøgninger Tallene for imødekomne ansøgninger på Færøerne har været følgende: År Mænd Kvinder I alt 2012 38 34 72 2011 28 43 71 2010 25 25 50 2009 28 38 66 2008 17 38 55 2007 33 32 65 2006 34 58 92 2005 22 43 65 2004 21 30 51 2003 21 39 60 2002 17 31 48 2001 14 47 61 2000 17 35 52 1999 9 50 59 1998 16 60 76 - - o 0 o - - 26

7. DØDELIGHED 7.1. Antal færinger, der døde i 2012 Der døde ifølge dødsattesterne i 2012 398 færinger (187 mænd og 211 kvinder). De tilsvarende tal for 2011 var 377 (194 mænd og 183 kvinder). 7.2. Spædbørnsdødelighed Ifølge embedets opgørelse døde der i 2012 6 børn under 1 år. Fire børn døde indenfor 1. leveuge (alle under 24 timer), et 3 mdr. gammelt og et 5 mdr. gammelt. Heraf døde et på Rigshospitalet. Dødsårsagerne var: medfødt misdannelse af nyrer, hjertesygdom, for tidlig løsning af moderkage, for tidlig fødsel (28. uge) og intrauterin asfyksi. Hos et barn var dødårsagen SID (pludselig uventet spædbarnsdød). Hvad angår dødfødte henvises til s.12 og 22 og afsnit 7.3 Spædbørnsdødeligheden for Færøerne i 2012 var således 1,0 %. I de senere år har spædbørnsdødeligheden været som vist i tabellen nedenfor: År % 2012 0,97 2011 0,51 2010 0,46 2009 0,32 2008 0,44 2007 0,73 2006 0,45 2005 0,69 2004 0,41 2003 0,14 2002 0,28 2001 0,00 2000 0,00 7.3. Dødfødte Ét barn var dødfødt. Dødsårsagen var: Stort infarkt i moderkage 27

7.4. Middellevetiden i de nordiske lande 2000-2012 Menn Kvinnur Aldur 0 15 45 65 80 0 15 45 65 80 Lond, tíðarskeið Danmark 2000-04 74,7 60,3 31,7 15,3 6,8 79,4 64,9 35,6 18,3 8,5 2006-07 75,9 61,4 32,8 16,2 7,1 80,5 65,9 36,6 19,1 8.8 2008-09 76,4 61,9 33,2 16,6 7,5 80,8 66,2 36,9 19,3 8,9 2010-11 77,2 62,6 33,7 17,0 7,5 81,4 66,8 37,4 19,7 9,1 Føroyar 2000-04 77,1 62,5 33,7 16,9 7,4 81,5 66,7 37,6 19,7 8.7 2005-09 76.9 62,9 34,1 16,9 7,5 82,5 68,0 38,4 20,2 9,0 2010/11 79,1 64,6 35,5 18,0 7,8 84,3 69,7 40,2 21,9 10,2 2011/12 79,6 65,1 35,9 18,3 7,9 84,6 70,1 40,6 22,3 10,4 Grønland 2000-04 64,6 51,5 26,5 11,4 5,4 70,4 56,4 28,8 13,5 5.9 2005-09 67,9 54,7 28,8 12,4 5,0 72,2 58,8 30,9 14,7 6,6 2006-10 67,8 54,6 28,6 12,4 5,2 72,8 59,0 31,1 14,9 6,6 Finland 2000-04 74,8 60,2 32,1 15,9 6,9 81,6 67,0 37,8 19,8 8.5 2005 75.5 61,0 32,7 16,7 7,4 82,3 67,7 38,6 20,7 9,1 2009-11 76,5 61,8 33,5 17,2 7,6 83,1 68,5 39,2 21,2 9,4 Áland 2000-04 77,7 63,4 34,7 17,5 7,5 83,9 69,4 39,9 21,3 9,4 2005-09 79,7 64,8 35,8 17,7 7,8 83,1 68,7 39,4 21,1 10,0 2007-11 Ísland 2000-04 78.5 63,9 35,1 17,6 7,7 82,3 67,6 38,3 20,3 8.6 2006/07 79.4 64,7 35,9 18,3 7,8 82,9 68,2 38,7 20,6 9.1 2009-11 79.7 65,0 36,1 18,3 8,1 83,3 68,5 39,0 20,6 9,3 Noreg 2000-04 76,6 62,1 33,7 16,5 7,0 81,7 67,2 37,9 20,0 8,8 2005 77,7 63,2 34,5 17,1 7,3 82,5 67,9 38,6 20,6 9,3 2009-11 78.6 64,0 35,3 17,8 7,7 83,1 68,4 39,0 20,9 9,4 Svøríki 2000-04 77,8 63,2 34,3 17,0 7,3 82,3 67,6 38,3 20,2 9,0 2005 78,4 63,8 34,9 17,4 7,4 82,8 68,1 38,7 20,6 9,3 2009-11 79,4 64,7 35,8 18,2 7,8 83,4 68,7 39,2 21,0 9,6 Kilde: Helsestatistik for de nordiske lande 2012 og Hagstova Føroya. 28

7.5. Forventet middellevetid for Færøerne 1985-2011 Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) har ændret procedure i forbindelse med opgørelse af middellevetid for 1985 2011. Én ændring betyder, at middellevetiden bliver regnet ud over to kalenderår, f. eks. 1985/86 i stedet for blot 1985. En nærmere beskrivelse af dette ses bl.a. i følgende dokument fra Danmarks Statistik. http://www.dst.dk/da/statistik/emner/doedsfald-ogmiddellevetid/~/media/93943d3da21241d4b910caedecc44446.pdf I en lille population som den færøske vil der altid forekomme en stor variation i middellevetid fra det ene år til det andet. For at undgå dette, har Hagstovan valgt at bekendtgøre middellevetid som en trend. Den nye metode til beregning af trenden i middellevetid fra 1985/86 til 2010/2011 indebærer, at serien bliver udjævnet med en såkaldt Lowes Smoother. Nedenfor ses en figur af middellevetid hos nyfødte, begge køn, hvor den grå linje er den udregnede middellevetid. Den blå linje viser den gamle medtode, fem år rullende middeltal udregnet bagud. Den røde linje viser den nye metode, som er i overensstemmelse med tallene, som er blevet offentliggjort på Hagstovans hjemmeside. Nærmere oplysninger om den nye beregningsmetode ses på følgende link om Lowess. http://www.ime.unicamp.br/~dias/loess.pdf Væntað lívsævi hjá nýføðingum, bæði kyn Kilde: Hagstova Føroya 29

På denne side ses table over forventet middellevetid for Færøerne 1985-2012 Kilde: Hagstova Føroya År Begge Mænd Kvinder køn 1985/1986 75,5 72,1 79,4 1986/1987 75,8 72,4 79,7 1987/1988 76,0 72,6 79,9 1988/1989 76,2 72,9 80,1 1989/1990 76,4 73,1 80,3 1990/1991 76,6 73,4 80,5 1991/1992 76,9 73,7 80,7 1992/1993 77,2 74,1 80,9 1993/1994 77,4 74,3 81,1 1994/1995 77,6 74,5 81,3 1995/1996 77,8 74,8 81,4 1996/1997 78,0 75,1 81,5 1997/1998 78,2 75,5 81,6 1998/1999 78,4 75,8 81,6 1999/2000 78,6 76,2 81,6 2000/2001 78,8 76,5 81,6 2001/2002 78,9 76,8 81,6 2002/2003 79,1 76,9 81,7 2003/2004 79,3 77,0 81,9 2004/2005 79,5 77,1 82,1 2005/2006 79,8 77,3 82,4 2006/2007 80,1 77,7 82,8 2007/2008 80,5 78,0 83,2 2008/2009 80,8 78,4 83,5 2009/2010 81,2 78,8 83,9 2010/2011 81,5 79,2 84,3 2011/2012 81,9 79,6 84,6 7.6. Dødsårsager for færinger 1998-2011 På de følgende sider bringes tabeller over dødsårsagerne på Færøerne for henholdsvis mænd og kvinder baseret på dødsattesterne angående 1997 2011. Færinger med fast bopæl på Færøerne men døde udenlands er medregnet, medens personer døde på Færøerne med fast bopæl i andre lande ikke er med i denne statistik. 30

Dødsårsager for mænd i perioden 1998-2011 NR Gruppering 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 1 Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 2 2 1 0 2 2 1 2 4 5 2 6 9 4 2 Tuberkulose 0 0 0 0 0 1 0 1 0 0 1 0 0 0 3 Kræft i mundhule og spiserør 3 4 2 1 2 4 5 5 1 1 8 2 7 4 4 Kræft i mavesæk 7 2 3 6 3 2 2 8 0 0 5 1 0 2 5 Kræft i tarme, undtagen endetarm 5 4 3 6 7 5 5 4 8 5 2 2 6 8 6 Kræft i endetarm 3 1 1 1 1 2 2 1 4 2 2 2 5 3 7 Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger 8 9 7 14 8 7 8 11 12 11 5 10 9 12 8 Kræft i knogler og hud 0 3 0 1 1 0 0 1 1 0 2 0 1 1 9 Kræft i brystkirtel 0 0 1 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 0 12 Kræft i blærehalskirtel 6 10 6 3 5 6 7 12 8 8 14 8 13 16 13 Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter 16 22 16 16 14 12 16 10 18 19 20 16 20 17 14 Kræft i lymfatiske og bloddannende væv 1 5 2 4 9 1 5 7 9 3 2 5 3 1 15 Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur 2 1 1 0 2 0 1 1 2 3 1 3 1 1 16 Endokrine lidelser og mangelsygdomme 2 1 0 2 1 3 0 3 1 0 1 0 1 1 17 Sukkersyge 8 6 4 7 4 8 4 11 4 6 5 5 3 5 18 Sygdomme i blod og bloddannende organer 0 0 1 1 1 1 0 1 3 1 2 3 0 0 19 Mentale lidelser 5 5 7 4 6 4 7 7 5 2 5 9 7 11 20 Hjernehindebetændelse 1 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 21 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 3 3 7 8 7 6 8 2 6 8 3 8 4 10 23 Blodtryksforhøjelse 2 1 4 4 3 2 2 2 7 2 0 2 1 4 24 Iskæmiske hjertesygdomme 51 49 32 39 30 52 43 46 47 37 23 27 20 18 25 Andre hjertesygdomme 12 13 9 10 22 11 12 9 10 8 14 22 18 11 26 Karsygdomme i hjerne 17 18 26 21 13 21 15 23 17 15 16 12 18 15 27 Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer 4 1 3 3 6 4 8 3 6 4 10 3 6 8 28 Andre sygdomme i kredsløbets organer 1 0 2 0 2 1 2 0 1 0 2 0 3 1 29 Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza 0 2 2 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 30 Lungebetændelse 6 7 3 4 11 7 7 3 10 12 9 7 3 7 31 Bronkitis, udvidede lunger og astma 7 3 11 6 4 10 4 11 5 11 8 10 3 3 32 Andre sygdomme i åndedrætsorganer 1 1 4 3 1 6 3 2 3 1 1 0 3 4 33 Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk 1 1 1 3 3 0 0 1 2 2 1 0 2 4 34 Sygdomme i lever og galdeveje 6 2 4 3 3 2 2 3 3 2 2 4 1 1 35 Andre sygdomme i fordøjelsesorganer 3 3 2 4 3 1 3 4 3 6 3 5 2 3 36 Nyrebetændelse 1 0 0 2 0 0 0 1 1 0 1 2 1 0 37 Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer 0 0 1 0 0 0 0 1 0 1 1 0 0 0 Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt 38 brystkirtel 3 2 1 5 1 5 4 1 5 1 3 0 0 2 40 Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv 1 1 1 0 1 3 1 0 1 1 1 1 1 2 41 Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 0 0 0 0 0 0 0 1 0 1 1 1 1 0 42 Andre medfødte misdannelser 0 1 1 1 2 0 2 1 3 1 1 0 0 1 43 Sygdomme opstået i perinatalperioden 0 0 0 0 0 1 0 2 1 1 00 0 0 0 44 Senilitet uden oplysning om sindssygdom 0 1 1 1 0 1 2 2 0 1 4 3 11 2 45 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 9 4 3 6 2 3 1 3 8 7 9 4 6 5 46 Landtransportulykker 1 4 1 4 2 4 0 3 4 5 0 1 1 1 47 Andre ulykker 7 10 8 2 10 6 5 8 14 12 6 15 9 4 48 Selvmord 2 0 0 0 3 3 2 6 2 1 2 0 6 1 49 Andre ydre årsager 1 1 0 1 2 2 2 1 0 1 0 0 0 1 Ialt 208 203 182 196 198 211 191 224 239 209 199 199 205 194 31

Dødsårsager for kvinder i perioden 1998-2011 NR Gruppering 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 1 Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 2 2 1 1 0 4 3 0 1 6 1 6 4 4 2 Tuberkulose 1 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3 Kræft i mundhule og spiserør 0 2 2 3 1 0 2 3 0 2 0 1 1 0 4 Kræft i mavesæk 2 1 4 5 2 5 0 2 5 3 0 3 2 1 5 Kræft i tarme, undtagen endetarm 3 5 1 2 2 6 5 10 3 0 4 1 6 7 6 Kræft i endetarm 0 3 1 0 4 0 2 1 1 1 2 3 1 3 7 Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger 5 6 7 4 4 6 5 9 2 5 8 15 8 11 8 Kræft i knogler og hud 0 1 0 1 1 1 1 0 0 0 0 0 2 0 9 Kræft i brystkirtel 3 6 13 11 7 8 6 8 1 3 5 10 5 9 10 Kræft i livmoderhals 1 2 2 3 1 2 0 0 0 1 0 0 0 3 11 Kræft i andre dele af livmoder 1 2 1 0 2 1 1 1 1 0 4 1 1 3 13 Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter 9 23 8 9 17 16 20 22 18 16 18 11 9 24 14 Kræft i lymfatiske og bloddannende væv 4 4 2 2 5 3 4 4 1 4 2 3 0 0 15 Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur 2 0 2 3 3 2 0 4 2 2 0 1 0 1 16 Endokrine lidelser og mangelsygdomme 2 5 3 0 1 0 1 4 2 0 3 0 1 1 17 Sukkersyge 1 4 5 5 4 2 4 4 6 3 4 9 1 5 18 Sygdomme i blod og bloddannende organer 0 1 0 0 0 0 0 0 0 1 1 1 1 2 19 Mentale lidelser 7 0 5 5 5 7 4 3 2 5 8 8 8 7 20 Hjernehindebetændelse 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 21 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 3 4 7 5 2 3 7 7 0 6 4 5 7 7 23 Blodtryksforhøjelse 1 3 1 3 2 0 3 5 7 1 0 4 0 4 24 Iskæmiske hjertesygdomme 41 33 31 35 44 32 22 29 29 28 19 16 14 8 25 Andre hjertesygdomme 14 13 12 8 14 17 16 11 10 11 12 22 9 14 26 Karsygdomme i hjerne 21 21 19 20 20 30 22 16 14 18 18 10 16 8 27 Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer 1 4 1 5 2 4 3 8 5 1 3 4 2 6 28 Andre sygdomme i kredsløbets organer 2 0 4 0 3 1 3 1 0 4 1 1 4 2 29 Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza 1 5 0 0 0 0 0 0 1 0 1 0 0 0 30 Lungebetændelse 5 7 5 6 8 13 9 14 15 11 12 13 6 5 31 Bronkitis, udvidede lunger og astma 10 5 0 9 7 5 7 9 8 7 8 5 3 7 32 Andre sygdomme i åndedrætsorganer 1 1 2 1 1 2 3 1 3 1 5 3 0 2 33 Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk 1 1 3 1 1 3 2 1 0 1 0 0 0 2 34 Sygdomme i lever og galdeveje 0 1 3 2 3 4 1 1 0 4 0 1 1 1 35 Andre sygdomme i fordøjelsesorganer 2 5 5 4 3 0 6 0 12 4 4 2 4 5 36 Nyrebetændelse 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 37 Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer 0 0 0 0 0 2 0 0 1 1 0 0 1 1 Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt 38 brystkirtel 2 5 1 1 5 2 1 1 4 0 0 0 0 2 Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, 40 bindevæv 0 1 2 2 1 1 1 2 1 0 0 2 0 1 Medfødte misdannelser i hjerte og 41 kredsløbsorganer 0 0 1 1 0 0 1 1 0 0 1 0 1 0 42 Andre medfødte misdannelser 0 0 0 0 0 0 2 1 0 2 0 1 1 3 43 Sygdomme opstået i perinatalperioden 0 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0 0 44 Senilitet uden oplysning om sindssygdom 1 0 1 0 4 5 2 4 3 5 12 7 13 14 45 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 0 2 2 5 3 3 5 2 12 3 9 4 4 5 46 Landtransportulykker 0 3 2 0 0 0 1 2 1 2 2 0 0 0 47 Andre ulykker 9 2 5 1 3 3 8 3 3 7 4 4 4 2 48 Selvmord 0 0 2 0 1 0 0 1 1 1 0 0 1 0 49 Andre ydre årsager 0 0 0 0 4 2 3 1 1 0 1 0 1 3 Ialt 158 183 166 164 190 196 187 198 176 170 176 178 142 183 32

Deyðsorsøkir menn 1996-2010 - 6 teir stórstu bólkarnir 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Illkvæmir svullir 50 58 49 60 41 52 50 40 50 59 61 50 60 46 64 Ellisveikleiki og apopleksi v.m. 24 28 22 25 31 28 21 27 27 29 25 21 33 22 36 Hjartasjúkur 81 75 65 63 45 53 55 64 57 57 64 47 37 50 37 Sjúkur í andaleiðini 21 23 14 13 20 13 17 24 14 16 18 24 18 17 9 Sjúkur í sodningarlagnum 5 6 10 6 7 10 9 3 5 8 8 10 6 9 5 Vanlukkur v.m. 14 15 9 15 9 7 13 10 6 12 17 17 6 16 10 70 Deyðsorsøkir kv innur 1996-2010 - 6 teir stórstu bólkarnir 60 50 40 30 20 10 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Illkvæmir svullir 48 32 28 55 41 40 46 48 46 60 32 35 43 48 35 Ellisveikleiki og apopleksi v.m. 20 24 29 25 25 30 31 45 31 30 21 28 34 27 36 Hjartasjúkur 58 50 56 49 44 46 60 49 41 45 48 40 31 42 23 Sjúkur í andaleiðini 17 13 17 18 7 16 16 20 19 24 26 19 26 21 10 Sjúkur í sodningarlagnum 4 5 3 7 11 7 7 7 9 2 12 9 4 3 5 Vanlukkur v.m. 4 6 9 5 7 1 3 3 9 6 4 9 6 4 4 Kilde: Heilsumálaráðið 33

Menn - Lutfallið av teimum sum eru deyðir av ávíkavist hjartasjúkum og krabbameini 2000-2010 - 5 ára glíðandi miðaltøl 35% 30% 25% 20% 15% Illkvæmir svullir Hjartasjúkur 10% 5% 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 35% Kvinnur - Lutfallið av teimum sum eru deyðir av ávíkavist hjartasjúkum og krabbameini 2000-2010 - 5 ára glíðandi miðaltøl 30% 25% 20% 15% Illkvæm ir svullir Hjartasjúkur 10% 5% 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Heilsumálaráðið 34

8. RETSMEDICIN Der forekom i 2012 13 dødsfald ved ulykkestilfælde blandt de 28 retslægelige ligsyn. 8.1. Ulykkestilfælde I tabellen nedenfor ses den del af de retslægelige ligsyn, hvor dødsfaldet skyldes ulykkestilfælde. Dødsfald forårsaget af motorkøretøjsulykker ses separat. Tallene har siden 1979 været som vist nedenfor: Dødsfald ved Heraf motorkøretøjsulykker År ulykkestilfælde 2012 13 3 2011 2 1 2010 9 1 2009 10 2 2008 5 2 2007 20 7 2006 17 4 2005 16 5 2004 7 1 2003 13 3 2002 14 2 2001 9 4 2000 12 3 1999 14 7 1998 6 1 1997 15 7 1996 23 4 1995 11 2 1994 18 6 1993 14 6 1992 16 1 1991 16 5 1990 16 7 1989 18 7 1988 22 9 1987 23 11 1986 27 14 1985 12 6 1984 25 9 1983 14 7 1982 10 4 1981 12 7 1980 17 9 1979 12 7 Ialt 1979-2012 488 174 35

8.2. Forgiftning Ét dødsfald indtraf som følge af forgiftning i 2012. 8.3. Nedstyrtning og fald Fem dødsfald i 2012 skyldtes nedstyrtning/fald (ét i 2011). 8.4. Drukning To dødsfald skyldtes drukning i 2012. 8.5. Selvmord Der forekom tre tilfælde af selvmord blandt fastboende på Færøerne i 2012 (ét hidtil i år pr. 11. aug. 2013). Antallet af selvmord de senere år har været: År Antal af selvmord År Antal af selvmord 2012 3 1996 3 2011 2 1995 5 2010 6 1994 2 2009 0 1993 5 2008 1 1992 6 2007 1 1991 4 2006 3 1990 5 2005 6 1989 1 2004 1 1988 6 2003 3 1987 3 2002 4 1986 6 2001 0 1985 7 2000 2 1984 6 1999 0 1983 4 1998 2 1982 2 1997 2 1981 3 36

Antal selvmord fordelt over 5-årige perioder fra 1981 til 2010 År Antal selvmord 2006-2010 11 2001-2005 14 1996-2000 9 1991-1995 22 1986-1990 21 1981-1985 22 I alt for hele perioden 1981-2010 99 Antal selvmord på Færøerne ligger således fortsat på et meget lavt niveau i forhold til andre lande i Norden og Europa og har ikke været stigende de sidste 25 år. Der henvises endvidere til Bilag I, side 41-47 i landslægens årsberetning for 1980, foredrag holdt af landslæge Høgni Debes Joensen i Oulu 11. juni 1980 ved symposiet: Psychiatric Epidemiology and Suicidology among Children and Adults in the Far North. 8.6. Drab I 2012 blev en person kendt skyldig i et drab, der fandt sted i 2011. Der var tale om drab, uden at liget er fundet. Ellers har der ikke været noget drab på Færøerne siden 1988, bortset fra ét i 2005, som skete i forbindelse med udvidet selvmord hos en psykisk syg person. 8.7. Naturlig død I 12 tilfælde blev dødsmåden i 2012 efter retslægeligt ligsyn (i nogle tilfælde med efterfølgende obduktion) rubriceret som naturlig død. 8.8. Uoplyst dødsmåde Der forekom intet tilfælde af uoplyst dødsmåde i 2012. 8.9. Retslægelige obduktioner I 2012 blev der foretaget 12 retslægelige obduktioner (12 i 2011). - - o 0 o - - 9. SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V. 9.1. Syfilis og Gonoré Siden 1997 har anmeldelse af kønssygdomme skullet foretages på blanket til epidemiologisk afdeling, Statens Seruminstitut. Efter henvendelse fra landslægen til Statens Seruminstitut er det blevet oplyst, at der ikke har været anmeldt noget tilfælde af syfilis på Færøerne i perioden, og antallet af anmeldte syfilistilfælde gennem de seneste 17 år har været 0. 37

Antallet af anmeldte tilfælde af gonoré har været: År Gonorétilfælde 2012 0 2011 1 2010 0 2009 1 2008 0 2007 0 2006 0 2005 1 2004 0 2003 0 2002 0 2001 0 2000 4 1999 0 9.2. Klamydia Siden oktober 1988 har man på laboratoriet, Landssjúkrahúsið, foretaget analyser af prøver for klamydia ved ELISA metoden. 1.7.2001 skiftede man til analysemetode med DNA teknik. Klamydia undersøgelser på Færøerne 2012: År Mænd Kvinder Antal prøver Positive Antal prøver Positive <1 6 1 8 0 01-09 1 0 0 0 10-14 0 0 3 1 15-19 17 5 160 30 20-24 105 21 300 34 25-29 78 11 139 5 30-34 42 7 114 6 35-39 34 2 89 1 40-44 25 1 53 2 45-49 13 1 18 0 50+ 13 2 14 0 ei uppl 6 3 1 1 I alt 340 54 899 80 38

Antal analyser samt positive prøver siden 1997 har været: År Antal prøver Positive % 2012 1239 134 10,8 2011 1341 135 10,1 2010 1413 166 11,7 2009 1556 220 14,1 2008 1299 201 15,2 2007 1051 109 10,4 2006 1108 112 10:01 2005 1068 111 10,4 2004 988 146 14,8 2003 603 87 14,4 2002 724 80 11 2001 589 74 12,6 2000 503 36 7,2 1999 513 43 8,2 1998 428 32 7,6 1997 389 20 5,1 Foranlediget af det stigende antal positive prøver i 2008 blev der fra Landslægen atter en gang i 2009 udsendt pressemeddelelse til aviser, radio og fjernsyn vedrørende klamydia med oplysninger om sygdommen, behandling og forebyggelse. Der henvises til Landslægens nyhedsbrev vedr. klamydia 3. august 2009 på Landslægen hjemmeside http://www.landslaeknin.fo/upload/tidindabraev_um_klamydia_aug_2009.pdf 39

9.3. HIV og AIDS Der var ingen nye HIV-positive i 2012. Intet tilfælde af AIDS anmeldtes i 2012. Det første tilfælde af HIV på Færøerne blev konstateret i 1986, medens det første tilfælde af AIDS blev anmeldt i 1989. Siden 1986 har tallene af nyanmeldte tilfælde set ud som nedenstående tabel viser: Kendte HIV-tilfælde på Færøerne Kendte AIDS-tilfælde på Færøerne År Mænd Kvinder År Mænd Kvinder 1986 2 0 1989 1 0 1987 2 1 1990 2 0 1988 1 0 1991 1 0 1989 1 0 1992 0 0 1990 2 1 1993 0 0 1991 0 0 1994 0 1 1992 0 0 1995 0 2 1993 3 1 1996 0 0 1994 1 0 1997 0 0 1995 0 0 1998 0 0 1996 1 0 1999 0 0 1997 0 0 2000 0 0 1998 0 0 2001 0 0 1999 0 0 2002 0 0 2000 1 0 2003 0 0 2001 0 0 2004 0 0 2002 0 0 2005 0 0 2003 1 0 2006 0 0 2004 0 2 2007 0 0 2005 0 0 2008 0 0 2006 0 0 2009 1 0 2007 0 0 2010 1 0 2008 0 0 2011 1 0 2009 0 0 2012 0 0 2010 0 0 I alt 7 3 2011 0 1 Heraf døde 5 3 2012 0 0 Ialt 15 6 Vedrørende forebyggende foranstaltninger imod HIV/AIDS henvises til forskellige tiltag, omtalt i landslægens årsberetninger1985-90, samt landslægens første nyhedsbrev til pressen om AIDS af 15. august 1985. http://www.landslaeknin.fo/publikationer/%c3%86ldre%20nyhedsbreve.aspx 40

9.4. Pandemigruppen Pandemigruppen, der blev etableret af Sundhedsministeriet i januar 2006, leverede en færøsk pandemiplan til ministeren i april 2006 (Føroysk tilbúgvingarætlan ímóti heimsfarsótt við beinkrími), se bilag 4 på side 54 i Sundhedsberetning for Færøerne 2006. http://www.landslaeknin.fo/upload/sundhedsberetning for faeroeerne 2006_001.pdf Hvad angår H1N1-pandemien på Færøerne i 2009 henvises til Sundhedsberetning for 2009: http://www.landslaeknin.fo/upload/sundhedsberetning_for_faeroeerne_2009_004.pdf 9.5. Meningitis Der anmeldtes i 2012 intet tilfælde af meningokoksygdom (ét i 2011), ét tilfælde af pneumokokmeningitis (et i 2011, to i 2010)og ét på grund af listeria monocytogenes. Meningokokmeningitis optrådte epidemisk på Færøerne gennem årene 1977 1990. Der henvises til landslægens nyhedsbreve og foredrag vedr. epidemien fra 1980 1991: http://www.landslaeknin.fo/publikationer/%c3%86ldre%20nyhedsbreve.aspx 9.6. Ornithosis (nátasjúka) Af ornithosis ("nátasjúka") blev intet tilfælde anmeldt i 2012. Der henvises til nyhedsbrev vedrørende ornithose i landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 3 på side 53. http://www.landslaeknin.fo/publikationer/medicinalberetninger.aspx Antallet af ornithosistilfælde de senere år har været: År Ornithosistilfælde 2012 0 2011 0 2010 0 2009 0 2008 0 2007 0 2006 0 2005 0 2004 0 2003 2 2002 0 2001 0 2000 0 1999 1 9.7. Kighoste Kighoste optrådte epidemisk på Færøerne i 2006 med 14 anmeldte tilfælde under to år. Efter godt 5 år uden kighoste blev der i 2012 anmeldt 11 tilfælde. Siden oktober 2012 er der ikke anmeldt noget tilfælde.der henvises til nyhedsbrev vedr. kighoste i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 1a og 1b på side 48-50.. \Landslægens hjemmeside\tíðindabrøv\tidindaskriv_um_kikhosta_14.07.06.pdf og til nyhedsbrev af 15. februar 2012 http://www.landslaeknin.fo/upload/kikhosti_2012.pdf 41

9.8. Botulisme Af botulisme anmeldtes intet tilfælde i 2012 (intet 2011). Der henvises i øvrigt til nyhedsbrev vedrørende botulisme (bilag 2, side 51-52 i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2007). http://www.landslaeknin.fo/upload/tidindaskriv_hfs_um_fletting_2007.pdf 9.9. Salmonella Fem tilfælde anmeldtes i 2012 med gastroenteritis forårsaget af salmonella (intet i 2011, et i 2010, fem i 2009, otte i 2008 og intet i 2007). Hidtil i 2013 (pr. 30.06.) er der intet tilfælde anmeldt. 9.10. VTEC Af VTEC (verocytotoksinproducerende E.coli) anmeldtes to tilfælde i 2012 (fire i 2011, tre i 2010, ét i 2009). Hidtil i 2013 (pr. 30.06.) er der anmeldt ét tilfælde. Vedr. foranstaltninger henvises til bilag 2 på side 79 i Sundhedsberetningen for Færøerne 2010. 9.11. Hepatitis Et tilfælde af hepatitis B anmeldtes i 2012 (intet i 2011) 9.12. MRSA To tilfælde af MRSA-positive personer anmeldtes i 2012. Hidtil i 2013 (pr. 30. juni) er der anmeldt to tilfælde. (syv i 2011, to i 2010, ét i 2009, ét i 2008, 13 i 2007 og ét i 2006.) Der henvises til nyhedsbrev vedr. MRSA i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 2 på side 51. http://www.landslaeknin.fo/publikationer/medicinalberetninger.aspx 9.13. Tuberkulose Der anmeldtes to tilfælde af tuberkulose i 2012. Hidtil i 2013 (pr. 30. juni) er anmeldt et tilfælde. Antallet af nyanmeldte tilfælde har de senere år været følgende: År Anmeldt tilfælde 2012 2 2011 2 2010 2 2009 0 2008 1 2007 1 2006 1 2005 0 2004 0 2003 1 2002 0 2001 1 2000 6 1999 2 1998 3 I 2012 anmeldtes der intet dødsfald på grund af tuberkulose (ét i 1992, det eneste gennem de sidste 21 år). 42

10. MILJØMEDICIN 10.1. Kirkegårde Landslægen behandlede to sager om kirkegårde i 2012 (ingen i 2011). 10.2. Virksomheder I 2012 fik landslægen forelagt 12 sager vedrørende miljøgodkendelse af virksomheder (12 i 2011). - - o 0 o - - 11. INSTITUTIONER FOR BØRN I 2012 fik landslægen forelagt én sag med henblik på bemærkninger vedrørende bygningsmæssige ændringer m.m. i kommunale vuggestuer/børnehaver, udebørnehaver, fritidsskoler og skoler (tre i 2011). 11.1. Antal børn i pasningsordninger i henholdsvis hele landet og i Tórshavn 2012 Norðoyggjar Eysturoy Streymoy Heraf i Vágar Sandoy Suðuroy I alt Tórshavn 518 1096 2519 2247 348 86 344 4911 11.2. Antal pædagoger, pædagogmedhjælpere og andet personale Norðoyggjar Eysturoy Streymoy Heraf i Vágar Sandoy Suðuroy I alt 2012 Tórshavn Ledere 9 20 41 37 4 2 6 82 Pædagoger 33 104 210 190 24 3 16 390 Medhjælpere 82 196 338 287 64 13 30 723 Andet 21 35 126 115 6 3 10 201 personale I alt 145 355 715 629 98 21 62 1396 Kilde til oplysningerne i ovenstående tabeller: Hagstova Føroya. Opgørelsen er fra 2012. - - o 0 o - - 43

12. PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJE, PSYKIATRI- OG HANDIKAP-OMRÅDET 2012 12.1. Tilsyn Efter aftale med Nærverkið (Færøernes forvaltning vedr. plejehjem, særforsorg m.v.) er der siden 2004 blevet foretaget tilsynsbesøg i alle plejehjem for ældre, bofællesskaber for ældre, hjemmeplejeenheder, bofællesskaber for psykisk syge, plejeboliger for psykisk syge, plejeboliger for handikappede, bofællesskaber for handikappede, midlertidige bo-tilbud til handikappede og dagtilbud, hvor der varetages sundhedsfaglige opgaver for borgere. Det tilstræbes, at hvert sted får tilsyn hvert andet år. I alt 87 steder er omfattet af ordningen, 34 alderdoms-plejehjem (6 enheder) og 53 bofælleskaber, institutioner og aflastningsordninger indenfor psykiatri- og handikap-området (10 enheder). Tilsynene er forud aftalte, så ledere og medarbejdere har mulighed for at deltage og drøfte de lokale forhold ved tilsynet. Formålet med tilsynene er at medvirke til at sikre, at de sundhedsfaglige forhold for beboerne/brugerne er forsvarlige og overholder gældende love og vejledninger, men omfatter ikke beboernes generelle trivsel. Personalets normering, uddannelse eller faglige sammensætning er ikke omfattet af tilsynet. Det vurderes, om den hygiejniske standard er tilfredsstillende med henblik på at forebygge helbredsmæssige problemer, herunder smitsomme sygdomme. Ved tilsynene drøftes, hvilke tiltag der har været gennemført siden sidste tilsyn og evt. anbefalinger. Tilsynene foretages af sygeplejerske Sonja Aasted, og der udarbejdes efter hvert tilsyn rapport til institutionen og Almannaverkið. I 2012 blev der gennemført 5 tilsyn (20 i 2011). Generelt var forholdene for brugerne tilfredsstillende, og der kunne konstateres en øget opmærksomhed på at sikre en forsvarlig medicinhåndtering. Der blev ved tilsynene givet anbefalinger om medicinhåndtering og dokumentation. Desuden blev lovgivningen vedrørende patienters retsstilling drøftet ved tilsynene, så det sikres, at beboernes/brugernes rettigheder vedrørende selvbestemmelse og personalets tavshedspligt overholdes. Endvidere blev spørgsmål om personalets ansvar, kompetencer og opgavefordeling drøftet. Hidtil i 2013 er der blevet gennemført 22 tilsyn. 44

12.2. Oversigt over alderdoms-plejehjem, og bofællesskaber m.m. for ældre pr. 6. marts 2013 Boðanesheimið Røktar- og uml.h. Lágargarður Ellis- og umlættingarheimið Heimið við Vallalíð Tjarnargarður Eldrasambýlið, Oman Mattalág Dagtilhaldið fyri minnisveik, Jøkulstræti Eldrasambýlið, Oman Hoydalar Eldrasambýlið í Kollafirði Á Sýnini Heimið á Grønanesi Røktarheimið á Mørkini Korndalsbýlið Eysturoyar Røktar- og Ellisheim Heimið á Mýrunum Eldrasambýlið á Skála Eldrasambýlið Vesturstova Dagumlættingin í Fuglafirðir Eldrasambýlið Vesturskin Eldrasambýlið Gøtubrá Eldrasambýlið Giljagarður Norðoyar Ellis- og Vistarheim Norðoya Røktarheim Eldrasambýlið í Bøgøtu Eldrasambýlið á Heygnum Dagtilhaldið á Búðatrøð Venjingartilboðið Smæran Røktarheimið Áargarður Sambýlið Gerðisgarður Sambýlið á Skerinum Suðuroyar Ellis- og Røktarheim Hamragarður Eldrasambýlið á Vági Eldrasambýlið í Hvalba Tórshavn Tórshavn Tórshavn Tórshavn Tórshavn Tórshavn Tórshavn Hoyvík Kollafjørður Miðvágur Vestmanna Streymnes Eiði Runavík Runavík Skáli Fuglafjørður Fuglafjørður Toftir Norðragøta Leirvík Klaksvík Klaksvík Klaksvík Klaksvík Klaksvík Klaksvík Sandur Skálavík Skopun Tvøroyri Vágur Vágur Hvalba I alt 34 alderdoms- plejehjem og bofællesskaber m.m Kilde: Almannaverkið. 45

12.3 Oversigt over institutioner, bofællesskaber samt aflastningsordningar for psykisk syge og udviklingshæmmede pr. 6. marts 2013 Trivnaðareind 1 - fólk við autismu Sambýlið Kelduskákið 2, Klaksvík Sambýlið á Líknagøtu 1, Saltangará Sambýlið á Mýruvegi, Klaksvík Toymið við Løkin í Lamba Stuðlar til børn Trivnaðareind 2 - fólk við menningartarni Norðoyggjar og Eysturoy Sambýlið á Rúnarvegi 3, Runavík Sambýlið, Leitisvegi 17, Glyvrum Heiðavegur 13, Runavík stuðlar Reiðrið, Rókavegi 15, Saltnesi Stuðlar vaksin og børn Trivnaðareind 3 - fólk við autismu Suðurstreym og Sørvágur v.m. Smbýlið undir Gráasteini 4, Tórshavn Sambýlið í Pætursgøtu 3, Hoyvík Sambýlið í Sørvági, Ovaravegi 27 Stuðlar vaksin Fjálvi (ung) Toymið í Ovarugøtu Vikuskiftisumlætting Dagtoymið við Hoydalsvegin Ein til ein stuðul - og børn 46

Trivnaðareind 4 vaksin fólk við menningartarni Suðurstreym Sambýlið í Børkugøtu 1, Tórshavn Sambýlið í Svanga 24, Tórshavn Sambýlið á Grønlandsvegi 59, Tórshavn Sambýlið á Bóndaheygi 14, Tórshavn Trivnaðareind 5 ung og vaksin við menningartarni Suðurstreym og Suðuroy v.m. Birnugøtu 21 ein til ein stuðul Sambýlið í Smærugøtu 29, Tórshavn Sambýlið í Stoffalág 64, Tórshavn Sambýlið á Bárðarfløtti, Vági Dagtoymið við Landavegin Jolly Klubb Stuðlar í Suðuroy - eisini børn Trivnaðareind 6 Vaksin við menningartarni Suðurstreym Sambýlið á Mýrini 4, Hoyvík Sambýlið á Mýrini 6, Hoyvík Sambýlið á Fugloyarvegi 9, Tórshavn Sambýlið í Garðsgøtu 20, Argir Stuðlar 47

Trivnaðareind 7 fólk við menningartarni og øðrum brekum Suðurstreym og Sandoy v.m. Sambýlið á Eirargarði 16AS, Tórshavn Sambýlið á Eirargarði 16BS, Tórshavn Sambýlið á Eirargarði 16BN, Tórshavn Sambýlið á Eirargarði 16AN, Tórshavn Fjølbrek toymið Stuðlar til likamliga brekað Stuðlar til sansibrekað Stuðlar til børn og onnur í Sandoy Náttarvaktir Trivnaðareind 8 Fólk við sálarsjúku og seinheilaskaða Sambýlið á Mýratrøðni 12 frá 14.06.12 Sambýlið á Traðarvegi 34 Sambýlið Við Heyggjar Bóndaheygi 3, Tórshavn Økisdepilin Eiðisvegi 26, Vági Dagtilhaldið Fjálvi, Hoydalsvegi 40, Tórshavn Sambýlið á Sundsvegi 22, Tórshavn Sambýlið í Niðarugøtu 15, Hoyvík Stuðlar Trivnaðareind 9 - Verkstaðir og Verkhús Verkstaðið Vón, Hóvabrekka 1, Argir Verkhúsið Virkni, Berjabr. 2, Tórshavn Dagtilhaldið Ternulág, Sundsvegi 22 48

Verkstaðurin á Brekku 31, Klaksvík Verkhúsið Stíggjur, Heiðavegi 37, 600 Saltangará Dagtilhaldið, Heiðavegi 37, 600 Saltangará Verkhúsið í Sørvági, Sørvágur Verkstaðið á Bakka, Vágur Trivnaðareind 10 - Barnavernd Garðsstova, Garðsgøtu, Argjum Jekarastova, Jekaragøtu 8, Tórshavn Nýggjastova, Pedda við Steinsgøtu 10, Tórshavn Trappustova, Pedda við Steinsgøtu 10, Tórshavn Familjudepilin, Pedda við Steinsgøtu 10, Tórshavn Serlig fyriskipan Kilde: Almannaverkið. 12.4. Sager vedrørende tvang i psykiatrien I 2012 var der 46 sager vedr. tvangsprotokoller (7 i 2011, 17 i 2010). 12.5. Sager vedrørende patienters retsstilling Der behandledes én sag vedrørende patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke i 2012. Hidtil i 2013(pr. 30.06.) er der ingen sag behandlet. - - o 0 o - - 49

13. SUNDHEDSPERSONALE 13.1. Sygehuspersonale i 2010 Opgørelse over personaleforbrug på Landsygehuset. Ledende overlæger 5,0 Overlæger 15,6 Konsulenter 4,0 Overlæger øjen-/ørelæger 3,6 Afdelingslæger 3,5 Reservelæger 24,0 Ledende sygeplejersker 3,0 Afdelingsleder 18,0 Viceafdelingsleder (1. assistent) 13,5 Sygeplejerske / Bachelor 207,1 Timelønshonorerede sygeplejersker 14,4 Radiografer 4,2 Plejere 12,2 Sundhedsassistenter 41,2 Sundhedshjælpere 7,5 Timelønnet plejepersonale 3,5 Ufaglært plejepersonale 3,6 Magister/Psykolog 7,0 Socialrådgivere 2,2 Ledende bioanalytiker 1,0 Bioanalytiker, afdelingsleder 1,0 Bioanalytikerlærer 1,0 Bioanalytiker 22,5 Ledende ergoterapeut 0,8 Ergoterapeuter 5,0 Ledende Fysioterapeut 1,0 Afdelingsfysioterapeut 1,0 Fysioterapeuter 8,7 Ledende jordmoder 1,0 Afdelingsjordmoder 1,0 Jordmødre 13,9 Pædagoger 0,7 Neurofysiologiassistent 0,5 Fodterapeut 0,5 Diætister 3,0 Kilde: Landssygehuset 50

Opgørelse over normerede stillinger af sygehuspersonale på Klaksvíkar Sjúkrahús: Overlæger 5,00 Sygehuslæger 3,00 Forstanderinde 1,00 Afdelingssygeplejersker 3,00 1. assistenter 5,00 Røntgensygeplejersker 3,00 Radiografer 1,00 Opr. Sygeplejersker 6,00 Nar. Sygeplejersker 4,00 Sygeplejersker 17,50 Sundhedshjælpere 16,00 Ledende bioanalytikere 1,00 Bioanalytikere 4,00 Laboratorieassistenter 1,00 Lægesekr. /rtg.sekr. 5,00 Jordemødre 3,00 Sygehusassistenter 7,00 Ergoterapeuter 0,50 Overfysioterapeuter 1,00 Fysioterapeuter 2,00 Assistent, fys. afdeling 1,00 Telefonvagter 1,33 Forstanderinde./Sygeplejerske 0,50 Sygeplejerske, uddannelse 0,25 Depot sygehusassistent 0,50 Kilde: Klaksvig Sygehus Opgørelse over normerede og besatte stillinger af sygehuspersonale på Suðuroyar Sjúkrahús: Overlæger 4,00 Reservelæger 0,00 Forstanderinde 1,00 Afdelingssygeplejersker 2,00 1. Assistent 0,00 Røntgensygeplejersker 2,00 Radiograf 0,00 Opr. Sygeplejersker 2,00 Nar. Sygeplejersker 3,00 Sygeplejersker 11,00 Sundhedshjælper 4,00 Laboranter 4,00 Laboratorieassistent 0,00 Jordemødre 3,00 Sygehusassistenter 5,00 Ergoterapeut 1,00 Overfysioterapeut 1,00 Fysioterapeut 1,00 Assistent, fys. 1,00 Kilde: Suderø Sygehus 51

13.2. Kommunelæger og tandlæger Norðoyar Eysturoy Norðstreymoy Suðurstreymoy Vágar Sandoy Suðuroy Tilsammen 2012 Kommunelæger. 3 8 2 9 2 1 4 29 Tandlæger i alt. 4 5 3 20 2 1 4 39 Privat 2 1 1 15 - - 2 21 tandlægepraksis Børnetandlæger 2 1-5 - - 2 10 Privat-og børnetandlæger - 3 2-2 1-8 Kilde: Hagstova Føroya 13.3. Apoteksvæsenet 2012 Personale på de 4 apoteker: Tjaldurs Apotek, Norðoya Apotek, Eysturoyar Apotek og Suðuroya Apotek Farmaceuter 9 Farmakonomer 52 Andet personale 33 Elever 6 I alt 100 Antal håndkøbsudsalg på Færøerne i 2012 var 21. Kilde: Landsapotekeren 13.4. Registreringsnævnet Registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter har landsapotekeren, landslægen og landsdyrlægen som medlemmer. - - o 0 o - - 52

14. KLAGER OVER AUTORISERET SUNDHEDSPERSONALE I 2012 var der 14 klagesager vedrørende autoriserede sundhedspersoners faglige virksomhed, der blev behandlet sammen med Patientombuddet. Patientombuddet træffer den endelige afgørelse i sagerne. Klagesagernes antal de senere år har været: År Antal klager 2012 14 2011 8 2010 7 2009 16 2008 8 2007 11 2006 5 2005 11 2004 11 2003 12 2002 8 2001 4 2000 5 1999 8 1998 4 1997 9 1996 7 - - o 0 o - - 53

15. FOLKEHELSE SUNDHEDSOPLYSNING Embedet fremhævede i mange år første gang i 1980 - vigtigheden af en øget og koordineret indsats vedrørende sundhedsoplysning, og i 1999 blev et lovforslag vedtaget af lagtinget om etablering af et forebyggelsesråd. I 2008 blev betegnelsen ved lov ændret til Folkehelserådet. Rådet har syv medlemmer og har som formand overlæge Pál Weihe, leder af Afdelingen for Arbejdsmedicin og Folkehelse, se i øvrigt rådets hjemmeside http://www.folkaheilsa.fo Der henvises tillige til Landslægens årsberetninger for Færøerne vedrørende årene 1999 (s. 32 og 37) og 2000 (s. 31). 15.1 Overvægt Til sammenligning af selvrappporteret BMI fedmerate - i de øvrige nordiske lande bringes på næste side en tabel fra Nomeskos årbog 2012 Helsestatistikken for de nordiske lande 2012 i webudgaven: http://nomesco-da.nom-nos.dk/filer/publikationer/helsestatistik%202012.pdf Det fremgår af tabellen, at fedmeraten for Færøerne for mænd i 2009 var næsthøjest i forhold til de øvrige nordiske lande. 15.2 Rygere Daglige rygere procentvis efter køn i 2009 fremgår af tabellen på følgende side fra Nomeskos årbog 2012. Tabellen viser, at Færøerne lå højest hvad angår daglige rygere procentvis i 2010 i forhold til de øvrige lande. 15.3 Alkohol Tabel 3.1.4 fra Nomeskos årbog 2012 på den følgende side viser salg af alkoholiske drikke i liter 100% ren alkohol pr. indbygger 15 år og derover. Tabellen viser, at salget har været uændret på Færøerne i perioden år 2000 2009, og at det ligger på nivaeu med Island, Norge, Sverige og Åland, medens det ligger lavere end i Danmark, Grønland og Finland. 54

15.4 De unges stofmisbrug Tabellen på følgende side viser unges forbrug af stoffer på Færøerne sammenlignet med andre europæiske lande. Tabellen er fra ESPAD Report 2011, s. 12: Substance Use Among Students in 36 European Countries, Summery table. Tabellen viser, at færøske unge ligger højt i forhold til andre nordiske lande hvad angår cigaretforbrug, men lavt hvad angår cannabis. Når det gælder sniffing (inhalants), ligger færøsk ungdom lidt højere end Island og Danmark, men lavere end Sverige og Finland. 55

- - o 0 o - - 56

16. HELBREDSBEDØMMELSER Landslægen fungerer som rådgiver for færøske myndigheder vedrørende helbredsbedømmelser i tjenestemandssager. I 2012 behandledes 4 sager (7 i 2011). - - o 0 o - - 17. IKKE INDREGISTRERET MEDICIN I 2012 gav landslægeembedet i 42 tilfælde læger tilladelse til udlevering af ikke indregistreret medicin gennem apoteker (66 i 2011). Denne funktion varetages i Danmark af Lægemiddelstyrelsen, men da apoteksvæsenet er overtaget af det færøske hjemmestyre, gælder den danske lægemiddellov ikke her. - - o 0 o - - 18. RETSLIG VIRKSOMHED 18.1. Retslægelige ligsyn Der foretoges i 2012 28 retslægelige ligsyn, 25 i 2011. Der henvises i øvrigt til siderne 35-37. 18.2. Kørekortsager Kørekortsagernes antal var 983 i 2012 (867 i 2011), heraf blev 35 anbefalet forelagt Sundhedsstyrelsen. Hidtil i år (pr. 30. juni 2013) er 427 kørekortsager behandlet, og heraf er 16 blevet anbefalet forelagt Sundhedsstyrelsen. 18.3. Sager vedrørende avlingstidsbestemmelse Der behandledes ingen sag vedrørende avlingstidsbestemmelse i 2012 (tre i 2011). 18.4. Ligpas I 2012 udfærdigedes to ligpas (to i 2011). - - o 0 o - - 57

Bilag 1: Uddrag af Landslægens præsentation (vedr. Ny færøsk helseplan) i forbindelse med Nordisk Medicinaldirektørmøde i København i august 2012 58

59

60

61

Bilag 2: Uddrag af Landslægens præsentation (vedr. Pertussis på Færøerne) i forbindelse med Nordisk Medicinaldirektørmøde i København i august 2012 62