DANSK BYPLANLABORATORIUM ÅRSMØDE 2007 Delmøde Landsbyen,- udvikling (og) eller afvikling 1
stiger solen Knudsen 1891 2
3
Lektor Jørgen Møller Arkitekt MAA. Landsbyforsker, Landsbyildsjæl, organisationsmand, Foreningsmenneske osv.osv. Realistisk Utopist/Landbytosse 58 år på landet. Alt er forandret Aalborg Universitet. Institut 20. Sektion 2. Byplanlægning, veje og trafik 4
Indledende statements! Jeg nærer stor kærlighed til landsbyerne og landdistrikterne,..men en overdreven idylisering af landsbylivet svækker klarsynet og handlekraften. Alt er ikke stokroser og velholdt bindingsværk!! AFRAKKET, NEDSLIDT, FORFALDENT, OG DER LUGTER AF BRÆNDEOVN,HALMFYR, STALD, GYLLE OG GRIS!! Nedlæg de landsbyer, ingen vil bo i og bruge ressourcerne der, hvor der er en fremtid!!!!! 5
6
Smukke yderområder Minfaglige holdning til udvikling i landdistrikterne og i landsbyerne. Der skal være smukt, velordnet og velfungerende, og det er der ikke p.t. (alle steder) Vigtig rammebetingelse for erhverv og den gode tilflytning er smukke bygninger og omgivelser! 7
I henhold til programmet: Status for situationen i landsbyerne Kvaliteter og mangel på samme Friske bud på en landsbypolitik 8
Jørgen Møller som forsker Jørgen Møllers forskning: De fysisk forfaldne og forarmede landsbyer. Situation, årsager og konsekvenser. Empirisk baggrund: JM. Feltobservationer *1000-vis af km. *100- vis af landsbyer *5000 digitalfotos hovedsageligt fra landsbyer med under 5-700 indbyggere *Både bynært og i udkantsregioner 9
Igennem mit professionelle selvsyn har jeg set, at noget er galt med og i de danske landsbyer og landdistrikter. Det fysiske forfald og den tiltagende forarmelse af det fysiske miljø springer i øjnene (på mig i hvert fald ). 10
STATUS 18% - 800.000- Åbent land/200 indbyggere 25% - 1.250.000 Åbent land/999 indbyggere Hvad sker der derude? alting er i opbrud Alting forandres Intet er som før Alting var bedre i gamle dage Landdistrikts- og landsbydanmark er hovedkulds på vej ind i fremtidens Danmark. 11
Faglig etnocentrisme: Et hvert fag/ enhver profession har sine særlige verdensbilleder, analyser og løsningsforslag. FAGLIG ETNOCENTRISME. TALER FORBI HINANDEN. Hører ikke hvad de andre siger Landdistrikternes situation er kompleks>> komplekse løsninger Et meget bred skare af interessenter og aktører 12
LANDSBYER I FREMTIDEN Nye udfordringer tårner sig op. Faget, staten, kommunerne, landsbyerne og ildsjælene er dårligt klædt på.!?? **især mht. de nye samarbejdsrealtioner 13
Landsbyerne som stedbørn Den faglige diskussion har ikke beskæftiget sig seriøst med landsbyer i 25 år Mangler produktudvikling omkring forståelse af hvilke roller forskellige typer af landsbyer spiller i nutiden og i fremtiden. Vi ved utrolig lidt om vore landsbyer. Hvor mange er der, hvor ligger de, øvrige karakteristika osv. 14
Mangel på substantielle politikker og midler til landsbyerne Landsbyerne har længe været uden for det gode selskab. Politisk og fagligt fokus i støtteordningerne. på især : De større/store byer. Investeringer/Indsatsområder Det åbne land landbrugslandet/ Landdistrikterne Et hav af støtteordninger og lovgivning --------------------------------------------- 15
ASKEPOT. Landsbyerne????? Metamoforen: Det oversete og vanrøgtede stedbarn. (Cinderella,Askepot) i dansk planlægning og udviklingstænkning. Med lidt stjernestøv (Disneys Juleshow) slynget ud over landsbyerne.kan alt jo ske. 16
Den nye udfordring I. Alle rammebetingelser er ændret -Nyt Plansystem -Ny landdistriktspolitik -Landbrug og landsby er ikke længere en enhed - Befolkningsprognoser deler landet i to 17
Den Nye udfordring II + III -Landsbyerne og landdistrikterne udvikler sig forskelligt (Taber/Vindere/White Trash/Dødsspiraler) - Alt for mange overflødige bygninger. Ressource eller problem??? 18
Danmark 2007 2030. DS 19
DEN RÅDNE BANAN 20
Total result 2001-2018 in Jammerbugt municipality Forecast Population year end 39.500 39.000 38.500 38.000 37.500 37.000 36.500 36.000 35.500 38.879 ÅR 2001 38.968 ÅR 2002 38.952 År 2003 38.874 ÅR 2004 38.707 ÅR 2005 38.702 ÅR 2006 38.708 ÅR 2007 38.610 ÅR 2008 38.477 ÅR 2009 38.321 ÅR 2010 38.168 ÅR 2011 37.980 ÅR 2012 37.799 ÅR 2013 37.622 ÅR 2014 37.461 ÅR 2015 37.297 ÅR 2016 37.121 ÅR 2017 36.950 ÅR 2018 21
Population growth in the period 2006-2018 -135 - distributed on -189 parishes 2.215-496 -462-253 -696 1.984-399 183-337 -686 219-62 -214-131 -202-248 -811-48 -296-252 -120-95 -156-320 -96-284 -223 Change in number of persons growth decrease (red) 22 (blue)
Hvad er en landsby? Gyldendal. Ordbog over det danske sprog ( 1931) en samling gårde og huse på landet Politikkens Nudansk Ordbog.(2001): En lille by på landet Landdistriktsredegørelsen (2004): Landsbyer: Byområder med 200 indbyggere og op til 999 indbyggere. Landdistrikter. Fra 200 indb. Og nedad Jeg hælder personligt til Gyldendal 1931. 23
Hvor mange landsbyer er der i Danmark? BYSTØRRELSER Antal byer Indbyggere i alt 500-999 347 244.023 250-499 424 150.090 200-249 155 34664 Landdistrikter og åbent land og byer under 200 indbyggere?????? 791.283 Ialt 1.220.060 Kilde. Ds. 1993 24
Hvor mange landsbyer er der i Danmark?? Overslagsberegning Landdistrikter og åbent land og byer med under 200 indbyggere 791000. 800000 200000 på ejendomme i det åbne land. Rest 600000 i små landsbyer Estimat. Ca. 6000 landsb.(100 i gennemsnsit) Total 6929 landsbyer i Danmark 25
AAU/SBI Nyt projekt om alle de mindre byer og landsbyer. Udvikle definitioner Skrive i mandtal Typologisere Politikformulere 26
Forskellige typer af landdistrikter Urban (tæt ved byerne) Rurban (10 20 km) Rural (20 40 km) --------------- 27
Forskelle på landsbyer Stor forskel på: -DE BYNÆRE LANDDISTRIKTER, LANDSBYER og DE BYFJERNE ditto. Både fysisk men også på det sociale og kulturelle plan Fra en landbo/landsbykultur med klare værdier og et fast defineret tilhørsforhold til lokalsamfund og foreningsliv Til en forstads/bykultur med vældig meget flimmer. Tilhørsforhold? Det lokale mister (måske)betydning. 28
DAGSFORMEN»FIN FORM DÅRLIG FORM Mennesker? Foreninger? Landsbyer? Landdistrikter 29
Mennesker i dårlig form For tyk Rygerlunger Tidlig udmattet Forpustet Dårlig Livskvalitet For tidlig invaliditet og død 30
Landsbyer i dårlig form. Taberlandbyen Dårligt vedligeholdte bygninger Tomme boliger, butikker og landbrugsejendomme Skrantende foreningsliv Ildsjælene er slukkede Dyb uenighed/splittelse Fravær af engagement og mod på fremtiden 31
Landdistrikter: (Åbent land + små landsbyer med ikke over 200 indbyggere) Dårlig serviceforsyning med off.service( Kollektiv trafik, Snerydning, vejvedligeholdelse, bogbusser, det offentlige rums sørgelige tilstand osv.) Dårlig forsyning med privat service. (Langt til dagligvareindkøb) Tidskrævende pendling til Alting Nødlidende, nedslidt infrastruktur For mange forladte landbrugsbedrifter For mange afrakkede boliger Forgubning/for skæv aldersprofil For lavt et uddannelsesniveau Uden klare geografiske vækst- referencepunkter/bymønster 32
FOR ALLE LANDSBYER GÆLDER DET: Landsbyerne er kommet i klemme i samfundsudviklingen!!!! Nogen er klemt på grund af dårlig planlagt og ustyret vækst Andre er klemt på grund af mangel på folk, udvikling og mangel på reel, politisk opmærksomhed Angribes både udefra og indefra. 33
KRYDSPRES KNIBTANGSOPERATION INDEFRA UDEFRA 34
Udefra: Globalisering, vidensøkonomi, Byens lys. Centrenes bedre uddannelsesmuligheder (Brain Drain) Centrenes bedre job og lønmuligheder Centrenes bedre indkøbsmuligheder 35
ANGREB INDE FRA: En epoke er ved at rinde ud: -3900 2005<>1965-2005 Forretningerne er væk Kun et par aktive landmænd tilbage Landbokulturen er væk. Alle pendler ind eller ud- og længere og længere væk. Den nye Landsbykultur har ikke fundet sit ståsted (endnu)!!!!! 36
Pres fra: Demografien. ( De unge søger væk/uddannelse) De store holdidrætter mister appel (træning, faste tidspunkter, mødediciplin Foreningsfællesskabet opsøges i større geografiske cirkler. Mobiliteten gør det muligt at være foreningsaktiv andre steder end i den lokale forening. 37
Bankospil og Fællesspisning med brun sovs er ikke nok.længere. Vi har ikke alle sammen halm i træskoene Og går i seng med hønsene Tal ikke ned til os.tak 38
Rolling Stones i Horsens---- Fest i forsamlingshuset???? Bredere kultur/festarrangementer har ingen stor søgning (Udkonkurreret af Byernes kulturtilbud. 39
En vidtfavnende fortælling i mange tonearter om den gamle bondekulturs endelige opløsning i den moderne verden 40
Det lokale går i opløsning!!! Lokalsamfundet bliver af mindre betydning/uden betydning?? *Arbejde *Indkøb * Skolegang *Venner/familie *Fritidslivet *Foreningslivet *Kulturlivet *Vores brug af håndværkere *Vores brug af service/indkøb 41
SITUATIONEN 2007 Skarpskåret/grovkornet karakteristik af de danske yderdistrikter. Der er vist ingen tvivl om, at: Vi er for gamle (Forgubningen) Vi er ikke for kloge (Formel uddannelse, dårligere lønnede jobs Vi er for fede Vi pendler for meget og bevæger os for lidt Vi ryger for meget Vi har ingen æstetisk sans og vi elsker plastikvinduer 42
STATUS Kan gøre på mange måder. Først lidt hardcorefacts (Dem har vi haft) Dernæst subjektive vurderinger af kvaliteter og manglen på samme 43
44
45
46
+/- Landlivets positive sider.. Og det der er knap så godt 47
SMUKT! 48
49
SMUKT OM AFTENEN 50
51
52
53
54
Skødtgården, Vestrup. Realdania+ Randers Boligforening 55
Skødtgården i Vestrup 56
d p r o j e k t i L e m v / R a n m d e r s 57
58
Midsommeridyl. Når landlivet er allerbedst 59
Når landlivet er allerbedst 60
61
62
63
64
Havetraktortræk er ikke for amatører. 65
66
67
68
Når landlivet er allerbedst 69
70
71
72
73
4H HUMOR HÅNDELAG HJERTELIGHED HANDLEKRAFT 74
BILLEDKAVALKADE Enkeltelementer: Landbrugsbygninger, foderstoffirmaer, mejerier Værksteder, industribygninger Fællesskabets huse:: Forsamlingshuse Missionshuse Frysehuse Købmandsbutikker og brugsforeninger Kroer, grillbarer og cafeteriaer Tank og servicestationer Transformatorstationer HELHEDEN kan være chokerende dårlig 75
Hvis man kun har et billede til rådighed!!! 76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
3. De faglige udfordringer for en fysisk planlægger omkring landsbypolitik. UDFORDRINGER på mange niveauer. Samfundsudviklingen som sådan Kommunens udvikling Landdistriktets udvikling Landsbyens udvikling 110
Hvad sker der, derude. Kampen mod overmagten, de store megatrends i verdensøkonomien Kampen mod urbaniseringen og flugten til vækstcentrene Planlægning med stømmen (Byplannyt. 1. 2007) I stedet for at blive frustreret..så gør virkeligheden til udviklingens fundament 111
Den manglende diskussion. Hvad skal Danmark bruge landsbyerne til i fremtiden? -og især hvad skal vi bruge landsbyerne i yderdistrikterne til? Følgende underspørgsmål kan stilles for at udfolde problematikken - Har det danske samfund nogen interesse eller et behov for at holde alle landsbyer og mindre bebyggelser i live, og i givet fald hvorfor? - Skal der bo mennesker i landsbyerne af hensyn til landbruget? - Skal samfundet holde landsbyerne beboede for at værdisikre Realkreditinstitutternes långivning i den faste ejendomsmasse? 112
- Skal vi holde landsbyerne beboede af hensyn til de kulturmiljøer, som er aflejret i utrolig mange landsbyer? - Skal samfundet holde liv i udkantsområderne og landsbyerne der, fordi det er en velfærdsstatsopgave? Der bor trods alt langt over 800000 indbyggere sådanne steder. - Skal vi holde landsbyerne i live af hensyn til at servicere og facilitere turisme og fritidsliv, og eventuelt muliggøre, at en betydelig del af boligmassen overgår til fritidshuse uden bopælspligt. 113
- Skal vi holde liv i landsbyerne, fordi bosætning kan være attraktiv også i de ringeste landsbyer, fordi prisen på boliger er så lav, at næsten alle kan være med, vel vidende, at det på sigt kan føre til fristeder og landsbyghettoer for folk med endog meget alternative livsførelser. Skal nogle af landsbyerne brugers som skala 1: 1 øvelsesterrænner for militær og redningstjenster 114
Kan forfaldne landsbyer med den specielle æstetik og stemning, der hersker sådanne steder indgå i oplevelsesøkonomiens infrastruktur (Paintball, filmkulisser, rollespil osv.) Skal vi holde liv i landsbyerne fordi det kan være et godt sted at bo for børnefamiler og være et alternativ til bylivet. 115
KOMMUNENS UDVIKLING Planstrategi Kommuneplanrevision omkring det åbne land og fremtidens bymønster Kommunale Services Bolig og erhvervsudstykninger 116
Bymønster 2017 i Hjørring kommune 117
118
119
Lokalsamfundets udviklingspotentialer Landsbyens udvikling Muligheder..Ildsjæle Social Capital (Putnam) Muligheder fysiske forhold Beliggenhedsattraktioner Kulturmiljø som løftestang Stolthed Branding Planlægning/lokalplanlægning 120
Lokalsamfundets udvikling Landsbystrategier Landsbyernes udvikling Landsbyernes størrelse og udseende Bymønstreog landbynetværk Landzoneadministration giver mulighed for erhvervsvirksomheder og boliger i overflødige landbrugsejendomme.(kan aldrig løse problemet) 121
FORANDRING SKABER OFTE KONFLIKT OG FRUSTRATION! Ildsjælene brænder ud!!!!!! 122
Lokalsamfundslivet. Før og nu Før. Et nært samfund med normer og regler,..især uskrevne. takt og tone i landsbylivet. Omkring bygningskultur mv:. Klippe hæk før Sankt Hans. Kalke sit hus/gård før Pinse Rive og passe sin have. Rydde op. Ikke til diskusssion 123
NU. Mange tilflyttere, der måske ikke kender reglerne. Passe have, Tjae. Hvis man har tid. Klippe hæk. Tjae. Hvis man har tid. Passe sit hus.????. Pengemangel, Mangel på viden, Silvaniseringen Puk Elgård-Syndromet Ingen lokale retningslinier for god byggeskik. (Tidligere var der egnsbestemte måder at bygge på) I dag ligner det hinanden overalt. 124
Dagliglivets omgangsformer Landblik Byblik Deltage Være aktiv Tage en tørn 125
DE IDEELLE PROCES Kommunen træffer beslutning om indsats Registering(Overblik) Strategisk niveau Udvælg og registrer detaljeret Åben dialog Planskitser og endelig plan Implementering Evaluering 126
OPGAVEN De fleste fysiske strukturer i landdistrikterne og i landsbyerne skal bearbejdes: Bygninger: Fjernes, restaurerers, ombygges Forhaver og Parkering: Behandles i lokalplan eller vejledning Veje: vedligeholdes og evt. ombygges Osv. 127
HVERDAGSBLINDHED. Man ser ikke det snigende forfald Man ser ikke de gode ting 128
DØDSSPIRALEN!! Når det fysiske forfald/armod ikke længere blot er en konsekvens af udviklingen i samfundet. Men også selv bliver en del af årsagen til visse landsbyers (fysiske) deroute! Hvem vil bo på en losseplads?? Det uudtalte hovedspørgsmål/katten og den varme grød Underdanmark, White Trash Areas Hvordan undgår vi det? 129
Planlægningsværktøjskassen Planlægning af de fysiske forhold Lokalplaner for nye (bolig)områder Lokalplaner for de ældre dele af en landsby (bevarende lokalplan) Vejledninger om lokal byggeskik 130
Planlæg for forskellighed Hver landsby har sin egen identitet, baggrund og ressourcer. Planlæg for forskellighed. 131
Landsbytyper Hestelandsbyen Iværksætterlandsbyen Miljølandsbyen Bosætningslandsbyen Udsigtslandsbyen Idrætslandsbyen Foreningslandsbyen Facilitetslandsbyen 132
Lokalsamfund-Netværkssamfund Vi skal til at omdefinere begrebet lokalsamfund Kommuneplanstrategien er redskabet 133
Landsbyliv 2020 Opfat dem alle som del af et landsbynetværk Netværkslandsbydanmarkssamfundet 134
Hovedmålsætning for aktiviteter via lokale aktionsgrupper i landdistrikterne flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne attraktive levevilkår i landdistrikterne attraktivt for bosætning og erhverv 135
Snitfalde - sammensætning af LAG bestyrelse Bestyrelse Offentlige myndigheder Lokale borgere Lokale foreninger Virksomheder og erhvervsorg.. LAG bestyrelsen skal udarbejde en lokal udviklingsstrategi 136
Mange spillere på banen De store spillere: Ministerierne. Landsbeslutninger (Infrastruktur etc.) Forskellige ministerier med ukoordinerede interesse- og indsatsfelter. Ministeriernes focusområder og puljer. Stritter i alle retninger Vigtigste lokale spiller: Kommunen (Økonomi, Budget, kommuneplanlægning; Mandskab.) Lagèn og Landdistriktspolitikken skal finde sin nieche Ildsjælene er det udførende led 137
ILDSJÆLENE Forskellige ildsjælstyper. Ildsjælsetnocentrisme A)Lokalsamfundsorienterede(Sociale Entreprenører/Fællesskabsprojekter) B)Erhvervsorienterede (Arbejder for sig selv) Pulje & tilskudsamfundet.hvad gør det ved folk? 138
DELTAGELSESFORMER I LANDSBYENS LIV STRATEGISK OPERATIONELT Bestyrelsesarbejde Projektansøgninger Kommunekontakt Praktiske folk, der kan tage fra DELTAGERNE Kommer hver gang Når man har tid Aldrig 139
TRE FORUDSÆTNINGER ENIGHED! STOLTHED! COMMITMENT! 140
Landliv 2020. 141