Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Transkript

1 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/ kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken kommune...5/15 Befolkning og befolkningsudvikling...5/15 Uddannelse...8/15 Hvor meget tjener vi?...10/15 Hvem arbejder i Hjørring Kommune?...11/15 Boliger i Hjørring Kommune...13/15 i

2 PDF startside Vores kommune Dokumentet er en PDF udgave af en del af Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune. Dokumentet omfatter de dele af kommuneplanen, der findes under overskriften "Vores Kommune". Der kan ligeledes hentes PDF udgaver af andre dele af kommuneplanforslaget på Hvis du har spørgsmål til dokumentet eller til Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune kan du rette henvendelse til Plan & Udvikling, Hjørring Kommune på tlf /15

3 Vores kommune Hjørring kommune kroner for rammen om det gode liv Kommuneplanen er den langsigtede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Det handler om hvor man mest fornuftigt placerer boliger, rekreative områder, trafikbetjening, placering af erhvervsområder mv. Alt sammen en strategisk og fremadrettet planlægning, der har det overordnede formål at sikre en udvikling, der er med til at øge kommunens attraktionsværdi I overensstemmelse med de ambitioner og visioner, der er vedtaget i Planstrategi På den måde kan vi sikre de godt 52 mia.* kr., som den samlede ejendoms og grundværdi i Hjørring kommune udgør. * Opgjort ultimo 2008 Download: Vores_kommune.pdf (554.2 KB) Mantraet for vores kommuneplan er Planlovens paragraf 1, der sigter mod en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner på baggrund af planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering. På skuldrene af Planstrategi 2007 Kommuneplanen er ikke skrevet på blankt papir. Den bygger først og fremmest på et fundament af tidligere tiders tanker, visioner og planer med området. I Kommuneplanen samles således for første gang den fysiske planlægning af Hjørring kommune og bygger på de 4 gamle kommuneplaner samt en regionalplan. Planstrategi2007.pdf (1856 KB) Men Kommuneplan er mere end bare fysiske og planmæssige forhold og bestemmelser om, hvad borgerne eller kommunen kan gøre hvor og hvorfor. Vores Kommuneplan er en helhedsorienteret plan, der følger et hovedprincip om at der planlægges "inde fra og ud" og som forsøger at tage hensyn til og afveje alle elementer, der kunne have betydning for kommunens udvikling og den fysiske planlægning. Elementer, som borgere i Hjørring kommune har peget på under udarbejdelse af Planstrategi 2007, og som siden er mundet ud i vedtagelse af en lang række målsætninger og politikker. Disse politikker indeholder strategier og planer for kommunens udvikling de nærmeste år indenfor specifikke områder og har i forskellig grad indflydelse på de overvejelser, der er gjort under arbejdet med 2/15

4 kommuneplanen. Det drejer sig om generelle politikker som Turismepolitikken og Erhvervsudviklingsstrategien eller sektorpolitikker som Sundhedspolitikken for Hjørring Kommune. Afvejninger og nogle hovedprincipper Benytte og/eller beskytte? Al udvikling af et område er en afvejning af forskellige interesser, forhold og lovgivning. Skal vi beskytte naturen og kulturarven eller skal vi udnytte et områdes udviklingspotentiale? benytte beskytte distinktionen har været et centralt begreb i miljødebatten i de senere år. Samtidig er begrebet meget anvendt indenfor kommunens tekniske område og herunder også den fysiske planlægning mv. Det er derfor helt naturligt at benytte beskytte problematikken er et væsentligt omdrejningspunkt i Kommuneplan Det er elementer, der i den ene ende af skalaen kan være et områdes affektionsværdi. En ofte personlig og dermed både subjektiv og stærkt følelsesbehæftet størrelse. I den anden ende kan der omvendt være tale om elementer, der består i formulerede visioner, ambitioner og politikker. Endelig kan der være diverse fredningshensyn eller grundvandet at tage højde for. Argumenterne for at opretholde og udvikle et områdes attraktivitet bliver således en konstant afvejning af alle disse elementer. Det er derfor vigtigt at understrege, at benytte beskytte sondringen således ikke altid er et enten eller, men snarere et både og. Bosætning og/eller erhverv? Vil vi gøre os attraktive i forhold til tilflyttere og/eller vil vi gøre det attraktivt for folk, at lægge deres virksomhed i Hjørring kommune, så der skabes flere arbejdspladser? Det er afvejninger Det er en løbende diskussion, hvorvidt en by eller kommune eller et geografisk område skal være en bosætningsby eller en erhvervsby eller begge dele. Hvad enten man vil det ene eller det andet, har kommuneplanen det overordnede formål at skabe rammen om det, der kan udfoldes. 3/15

5 Med Hjørring Kommunes initiativer og strategier, set i lyset af blandt andet planstrategi 2007, er det et faktum, at Hjørring Kommune ønsker at være såvel en bosætnings som en erhvervsby. Det bevirker, at der skal tages højde for en lang række forskelligartede interesser i bestræbelserne på at udvikle den attraktive kommune. Det har f.eks. stor betydning for kommuneplanarbejdet og det har tydelige konsekvenser for den fysiske planlægning, når der både skal tænkes i at udlægge arealer til nye boligområder og nye erhvervsområder. Hovedprincipper Ud over mantraet fra Planlovens 1 ligger en række hovedprincipper bag alle afvejninger, der er foretaget i Hjørring kommunes Kommuneplan. Bæredygtighed drikkevandsinteresser og vandressourcer Bymønster Grønne kiler Stationsnærhed ved nye udlæg Styrkelse af bylivet gennem koncentration af funktioner Sikring af "det åbne land" 4/15

6 Hvilken kommune Hvad kendetegner vores kommune og hvilke generelle udviklingstræk er der? Det følgende er en kortfattet og generel socioøkonomisk beskrivelse af Hjørring kommune. Den indeholder bl.a. diverse fakta og beskrivelser vedr. areal, befolkning, indkomstforhold, uddannelse samt en mere omfattende beskrivelse af boligområdet. Hjørring kommune er indbyggermæssigt den 20. største kommune i Danmark med indbyggere pr. 1. januar 2009 og arealmæssigt den 10. største kommune i Danmark med 929 km2 pr. 1. januar 2008 Befolkning og befolkningsudvikling Der er 3 klare hovedtendenser i befolkningsudviklingen, der har betydning for de kommende års planlægning: et markant lavere antal børn i alderen 0 20 år et markant lavere antal personer i den arbejdsdygtige alder samt et markant større antal ældre særligt i aldersgruppen år. Tabellen nedenfor viser befolkningsudviklingen fra år 2000 til 1. januar Her ser du dels udviklingen for hele kommunen, Hjørring, områdebyerne, andre byer over 200 indbyggere samt for landdistrikterne. 1. januar 1. januar 1. januar 1. januar Diff Hjørring /15

7 Hirtshals Sindal Vrå Tårs Løkken Ø. byer over 200 indb. samt landdistrikter Ikke placerbar bopæl Hjørring Kommune i alt Byer med over 200 ind Landdistrikter Ikke placerbar bopæl Det fremgår, at der er en nedgang i antallet af indbyggere i hele kommunen på godt indbyggere fra 2000 til Hjørring by har oplevet en moderat fremgang, mens Hirtshals by samt øvrige byer med over 200 indbyggere samt landdistrikter har oplevet en tilbagegang. Det skal her nævnes, at der blandt øvrige byer med over 200 indbyggere er enkelte byer, der har oplevet en pæn fremgang i antallet af indbyggere. Dette gælder eksempelvis Astrup, Bjergby, Hundelev, Lønstrup, Tornby og Tversted. Områdebyerne Sindal, Tårs og især Vrå har oplevet en pæn befolkningstilvækst. Tabellen viser samtidig, at der ikke kan gives en entydig retning for så vidt angår de større byers udvikling i forhold til landdistrikterne. Dog er der en tendens til, at det i højere grad er landdistrikterne, der har mistet indbyggere i forhold til byerne. Der er i 2007 udarbejdet en befolkningsprognose for Hjørring kommune frem til Prognosen er baseret på udviklingen gennem de seneste 6 år med udgangspunkt i en række parametre. Det er hensigten at revidere befolkningsprognosen årligt med henblik på at få et så opdateret planlægningsmateriale som muligt. Som det fremgår af figuren ovenfor forventes en nedgang i antal indbyggere fra omkring i 2007 til indbyggere i 2021 eller en tilbagegang på indbyggere. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at her er tale om en prognose og samtidig bemærkes, at den forventede nedgang i antallet af indbyggere fra 2007 til 2008 ikke er sket, idet der som bekendt var en faktisk fremgang på 3 indbyggere i kommunen. 6/15

8 Figur 3 ovenfor viser alderssammensætningen i Hjørring kommune i 2007 og 2021 samt i Danmark for Det fremgår af prognosen, at der er 3 klare hovedtendenser: et markant lavere antal børn i alderen 0 20 år et markant lavere antal personer i den arbejdsdygtige alder samt et markant større antal ældre særligt i aldersgruppen år. Mere information om befolkningsprognosen. 7/15

9 Uddannelse I planstrategien er visionen at Hjørring kommune bliver uddannelsesby nummer 1 i Vendsyssel. Der er imidlertid et uddannelsesefterslæb i Nordjylland og Hjørring kommune er ingen undtagelse. Selvom udviklingen har været positiv gennem de sidste 10 år, så efterslæbet er blevet mindsket, er det stadig et grundvilkår, at kommunens befolkning generelt set har en kortere uddannelse end i resten af landet. Altså vilkår det er væsentlig at kommuneplanen forholder sig til. Kilde: Danmarksstatistik; Der i kommunen flere borgere med en grundskole eller en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, mens der er færre med en almengymnasial eller en lang videregående uddannelse, som højest fuldførte uddannelse. For de mellemlange videregående uddannelser er billedet meget lig billedet på landsplan. Samtidig afspejler billedet i en vis udstrækning uddannelsesstrukturen i kommunen, idet netop erhvervsuddannelserne og de mellemlange uddannelser står stærkt via EUC Nord samt UCN. Hvis vi foretager en sammenligning internt i Region Nordjylland af personer med mindst en mellemlang videregående uddannelse fremgår det, at Hjørring kommune placerer sig i toppen for så vidt angår uddannelsesniveau jf. figuren nedenfor. 8/15

10 Kilde: Landdistriktsprogrammet , Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 9/15

11 Hvor meget tjener vi? Uddannelsesniveauet, erhvervsstrukturen og den geografiske placering har i samspil med hinanden en betydning for indkomstforholdene i et givent område. Den mest simple metode til at opgøre indkomstforskelle er at tage udgangspunkt i de tal Velfærdsministeriet offentliggør i forbindelse med kommunernes nøgletal. Der offentliggøres blandt andet tal for beskatningsgrundlag pr. indbygger i de enkelte kommuner. Med udgangspunkt disse tal, inden udligningssystemet regulerer for indkomstforskellene, fremkommer følgende billede: Hjørring Kommune: Beskatningsgrundlag pr. indbygger: kr. Region Nordjylland: Beskatningsgrundlag pr. indbygger: kr. Hele landet: Beskatningsgrundlag pr. indbygger: kr. Region Hovedstaden: Beskatningsgrundlag pr. indbygger: kr. Som det bemærkes er der markant forskel i indkomstniveauet og forskellen er vel at mærke pr. indbygger i kommunerne. En anden måde at måle forskelle i indkomstniveau, er ved at tage udgangspunkt i formueforholdene.tabellen nedenfor viser formueforholdene for familier uden virksomhed efter alder og geografisk område. Kr. i gennemsnit pr. familie i Igen er billedet entydigt, idet familier i Hjørring kommune er dårligere stillet økonomisk formuemæssigt end i Nordjylland generelt eller i hele landet. 10/15

12 Hvem arbejder i Hjørring Kommune? Befolkningsudviklingen i Hjørring kommune vil naturligvis påvirke udviklingen af arbejdsstyrken i de kommende år. Det giver anledning til at iværksætte initiativer vedr. bosætningsaktiviteter, ligesom pendlingsmønstret bliver et væsentligt parameter i relation til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Et dynamisk og velfungerende arbejdsmarked forudsætter enten, at den kvalificerede arbejdskraft er der, hvor der er brug for den eller at arbejdskraften er villig til dagligt at transportere sig over kortere eller længere afstande for at nå frem til arbejdspladsen. Kilde: Hjørring Kommunes befolkningsprognose I Hjørring kommune er arbejdsstyrken, som primært omfatter de 17 til 64 årige, faldet med ca personer fra 1996 til 2007 det gælder særligt den yngre del af arbejdsstyrken. Denne faldende tendens vil med stor sandsynlighed fortsætte i fremtiden. Af befolkningsprognosen for Hjørring kommune fremgår det nemlig, at arbejdsstyrken frem til 2021 vil falde med yderligere knap personer der vil her særligt være tale om de ældre aldersgrupper indenfor arbejdsstyrken. Nordjylland og dermed også Hjørring kommune har traditionelt været blandt de områder af landet med den højeste arbejdsløshed. Samtidig har området traditionelt været tegnet af en række meget konjunkturfølsomme brancher eller brancher, der er ofte påvirkes af lovgivningsinitiativer eller regulering. Dette gælder eksempelvis landbrug, fiskeri, byggeri & anlæg mv. Kilde: Danmarks Statistik ( 11/15

13 Ovenstående graf viser beskæftigelsen, arbejdsløsheden samt antal personer udenfor arbejdsstyrken i Hjørring Kommune. Som det ses er der en del udsving i beskæftigelsen i årene fra 1981 til Gennemsnitligt har den dog ligget omkring de personer. Samlet set har antallet af arbejdspladser været faldende fra 2000 til Antallet af personer uden for arbejdsstyrken har ligeledes ligget nogenlunde konstant omkring de personer gennem en årrække. Angående ledigheden har den ligget omkring de personer gennem de sidste 10 år. Nyere ledighedstal fra Danmarks Statistik viser dog, at der kun var 588 arbejdsløse i Hjørring kommune i september 2008 mod i januar 2007, hvilket viser at højkonjunkturen har resulteret i en markant reduktion af ledigheden. Dette svarer til 1,9 % af den samlede arbejdsstyrke. 12/15

14 Boliger i Hjørring Kommune Initiativer på bosætningsområdet skal sammenstykkes af en lang række elementer. Henvisninger til kommunens serviceniveau, kulturelle tilbud, attraktive byggegrunde og den eksisterende boligmasse indgår med hver sin styrke og kraft og af varierende betydning overfor forskellige målgrupper. Antallet af boliger i kommunen er fra 1995 til 2007 steget fra boliger til boliger eller en stigning på 5 %. Hjørring kommunes boligmasse udgøres i udpræget grad af parcelhuse. I 2007 boede 66 % i parcelhuse, 20 % i etagebyggeri og 12 % i tæt/lav byggeri. Andelen af parcelhuse har været svagt faldende, men andelen af tæt/lav byggeri er svagt stigende. I forhold til resten af landet er det mest markante træk den store andel af parcelhuse og den lave andel af etagebyggeri. Andelen der bor i de forskellige typer af boliger varierer fra område til område jf. tabellen nedenfor: 13/15

15 Tabel: KUBEN, 2008; Udviklingen i boligmassen fra i udvalgte områder i kommunen Samtidig betyder parcelhusenes udbredelse, at der i kommunen er en stor andel af ejere. Hele 44 % af husstandene udgøres af enlige, mens 33 % udgøres af par med børn og 22 % af par uden børn. Andelen af segmentet Børnefamilier er faldende i Hjørring kommune og særligt Hirtshals har oplevet et markant fald i andelen. Der er sket en markant stigning i andelen af Højtuddannede i kommunen. Stigningen sker i hele kommunen og er altså ikke koncentreret om de større byer. Såvel de højtuddannedes som børnefamiliers klart foretrukne boligform er parcelhuse, da op mod 90 % af dem bor i parcelhuse. Par over 50 år er steget markant i de seneste 12 år. I absolutte tal fra til husstande fra 1995 til Samtidig er der en stor variation i den geografiske fordeling af Par over 50 år. Det er koncentreret om enkelte bydele i Hjørring samt i f.eks. Løkken og samtidig viser udviklingen gennem årene, at kvarterer gradvist ændres fra at børnekvarterer til at blive seniorkvarterer mv. 14/15

16 Etagebyggeri spiller volumenmæssigt en mindre rolle på boligområdet i kommunen. Der er dog en række centrale problemstillinger knyttet til særligt den almene boligsektor. Hjørring Kommune har et meget højt antal ledige lejligheder både i absolutte tal og i andelen af samtlige boliger indenfor sektoren. Renoveringer, sammenlægninger af boliger, helhedsplaner og evt. salg af boliger eller nedrivninger af udvalgte boliger skal sikre, at der fortsat er et attraktivt tilbud indenfor denne boligtype. Særligt enkelte bebyggelser i Hirtshals og Hjørring har problemer i relation til udlejning. Befolkningsfremskrivningen viser, at der kommer et større antal ældre og særligt 80+ årige, hvilket betyder, at der skal ske en udbygning af antallet af ældre og særligt plejeboliger. Udbygningen forventes at ske i Hjørring by og enkelte andre byer eller ved kysten. Hjørring Kommune har i dag en række ældreboliger, bl.a. i enkelte mindre byer og lokalsamfund, som kun vanskeligt kan udlejes, hvorfor udbygningen ventes at ske i de største byer i kommunen. Hjørring Kommune har rettet fokus på nedslidte bygninger i landsbyer og landdistrikter. Der er udarbejdet en kortlægning af omfanget og oplistet en række handlemuligheder overfor problemstillingen. Kortlægningen viser, at der er nedslidte bygninger i hele kommunen, men at der er enkelte koncentrationer, hvor der med fordel kan fokuseres på løsninger overfor opgaven. Der er udarbejdet en lang række handlemuligheder såvel kortsigtede som langsigtede indsatser og der afsættes løbende økonomiske ressourcer til at løse opgaven over en længere årrække. 15/15