Indledning BIBLIOTEKSUDVIKLING I YDEROMRÅDER YDEROMRÅDER, LANDSBYER OG KRYDSFELTER MONTRA HOTEL HANSTHOLM 02.09.2011 DISPOSITION:



Relaterede dokumenter
LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding oktober

FREMTIDENS LANDSBYLIV

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf

BROAGER Landsbyen - mellem udvikling og afvikling

FOLKEUNIVERSITETET LANDSBYER. Jørgen Møller. JØRGEN MØLLER Stårup Hovedgaard

Hvordan sikre en god (sund) udvikling i en landsby, som er under pres.?

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

NÅR DET LOKALE GÅR I OPLØSNING! Lektor, Arkitekt MAA. Jørgen Møller Aalborg Universitet Institut 20. Sektionen for Byplanlægning, Veje og Trafik

VOEL ÅRETS LANDSBY I REGION MIDT. 2018????? TILLYKKE.

FUGLSØKONFERENCE 2 3 JUNI Ude midt i det åbne land ligger landsbyerne. Eller landsbyerne omkranses af det åbne land

Citation for published version (APA): Møller, J. (2008). Landlivets udfordringer: De hastigt ændrede vilkår for livet på landet

DANSK BYPLANLABORATORIUM ÅRSMØDE Delmøde Landsbyen,- udvikling (og) eller afvikling

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Diskussionspapir 17. november 2014

Befordring i landdistrikter

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Planstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018

Danmark i forandring

Velkommen til borgertopmøde

BYEN TIL VANDET. Politisk målsætning. Langsigtet planlægning og byudvikling er en vigtig forudsætning for klog og målrettet vækst.

FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION

Føvling Stenderup - Tobøl

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører

Personbefordring i landdistrikterne

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde?

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

MOBILITET OG SAMKØRSEL PÅ LANDET

Mulighedernes Danmark

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Sallinge Andelsmejeri

Er hele Danmark Udkantsdanmark? Muligheder for livet på landet mod 2025?

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Vejen Byråd Politikområder

Landsbyklynger en fortælling fra Mols

Landsplanredegørelse 2013

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden

Landsbyklynger. Pilotprojektet

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Fremtidens Legeplads

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

PLANKULTUR. - Afdækning og kompetenceløft. Vejen Kommune, Plan 09 og Kuben Management

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

Kommuneplan Introduktion

nvf evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Landsbyen & fremtidens landskaber

Borgermøde. Præstø under LUP

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

LANDSBYER OG YDEROMRÅDER

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?

Vrå. Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum

Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent

Provinsbyerne landdistrikternes sikre holdepunkt? Søren Smidt-Jensen Seniorprojektleder, PhD

København og Aarhus er ude af krisen

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Aalborg Universitet. Foredrag om landsbyudvikling eller landsbyafvikling Møller, Jørgen. Publication date: 2008

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Hvad er trenden, når danskerne skal beslutte, hvor de vil bo?

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

Transkript:

BIBLIOTEKSUDVIKLING I YDEROMRÅDER MONTRA HOTEL HANSTHOLM 02.09.2011 31-08-2011 1 YDEROMRÅDER, LANDSBYER OG KRYDSFELTER DISPOSITION: Kort intro om mig selv og landsbydebatten i DK. Danmark malet med stor pensel. Regional udvikling Landsbyliv før < > Landbyliv nu Hvad gør vi så? Kig i Krystalkuglen. 31-08-2011 2 1. Indledning 31-08-2011 3 1

4 5 1986-2010 31-08-2011 1 1 9 8 6 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf 9 8 6 2

31-08-2011 7 31-08-2011 8 3 x K Et alvorligt emne på en underholdende måde. Der er mange Sandheder om landdistrikter og landsbyer. Kærligt, Kritisk & Konstruktivt 31-08-2011 9 3

De(n) subjektive analyse Blanding af: Forskning, 10 år Undervisning 30 år Læsning 40 år Møder, foredrag, udviklingsværksteder 15 år Det levede og bogførte liv 62 år Min egn historie i mine egne landsbyer 31-08-2011 10 TROSBEKENDELSEN At planlægning er altafgørende. At tænke langsigtet At tænke strategisk At tænke i helheder Den moderne, nyliberalistiske landdistriktspolitik er alt det modsatte. 31-08-2011 11 Projektgjort, Puljegjort, Atomiseret, Anlægsorienteret. Uden ret megen sammenhæng. Matthæusevangeliet og Jungleloven 31-08-2011 12 4

At forbinde Top-Down og Buttom Up At fordomsfri dialog er vigtig At det vil vare mange år at genoprette landsbyernes fysisk tilstand og den strukturelle balance i landsbybymønsteret 31-08-2011 13 Ildsjæle, forældre og landsbyer tænker kun kortsigtet og med focus på det nære og lokale. Politikere er sat på jorden for at tænke på helheden og det langsigtede Kan disse to vidt forskellige opfattelser forenes,..eller vil der altid være konfrontation?? 31-08-2011 14 Et livslangt, dybdegående casetudie A lifelong, inn-depth casestudie. Støvring 1957 15 5

MELLERUP 31-08-2011 16 Se nu stiger solen. Jakob Knudsen, Mellerup 1891 31-08-2011 17 NIMBUS/NILFISK Anders Fisker. Skalmstrup/Mellerup 31-08-2011 18 6

31-08-2011 19 POLITIKKEN 11.09.2010 20 Landdistriktsdebattens Bjørn Lomborg Kontroversielle synspunkter? Prøver at skabe en debat om de reelle problemer ude på landet og i udkanterne 31-08-2011 21 7

31-08-2011 22 31-08-2011 23 Jørgen Møller Lektor, arkitekt MAA. AAU.Institut 20. Planlægning Uddanner Landsinspektører og ingeniører Fysisk planlægning, Enkeltsagsbehandling Kommuneplan, miljø, trafik, mobilitet 31-08-2011 24 8

Jørgen Møller Tømrer, Bygningsarkitekt, Landsbyforsker, Landsbyildsjæl, organisationsmand. SMI/DGI. Foreningsmenneske, ildsjæl. Arkitekt/Kommuneplanlægger 62 år på landet i Østjylland. Store forandringer. Realistisk Utopist Landsbytosse 31-08-2011 25 Indledende udsagn! Jeg nærer stor kærlighed til landsbyerne og landdistrikterne,..men en overdreven idyllisering af landsbylivet styrker og landsbyernes udseende svækker klarsynet og handlekraften. Alt er ikke stokroser og velholdt bindingsværk!! Ildsjælene kan ikke løse alle problemer Hold hjertet varmt og hovedet koldt 26 Hæv overlæggeren AFRAKKET, NEDSLIDT, FORFALDENT, OG DER LUGTER MANGE STEDER AF BRÆNDEOVN, HALMFYR, STALD, GYLLE OG GRIS!! Nogen steder!!!! AFRAKKET OG NEDRIVNINGVÆRDIG 31-08-2011 27 9

LIVET PÅ LANDET Rodet, grimt, tænderskærende dårligt, de forspildte muligheders land Ligegladhed Hverdagsblindhed 28 Men også. Smukt, Stemningsfuldt, Livgivende Inspirerende Rettidig omhu Mangfoldigt og folk er heldigvis forskellige 29 DET HÅRDE & DET HERLIGE Det store paradoks Måske er det derfor vi sjældent får en Stringent, velunderbygget, evidensbasseret debat om fremtiden. For meget ideologi, politik og følelser 30 10

LANDSBYER I DANMARK 1 2 3 4 IALT 12-24 25-199 200-499 500-999 1891 3001 628 318 5846 1862 2863 584 307 5616 31 UDVIKLINGSOVERBLIK DRIVERE I UDVIKLINGEN 1795. Udskiftningen og selvejerbønderne (Alle var bønder) Bebyggelsen af det åbne land. Her starter landsbyens deroute 31-08-2011 32 1895 Andelsbevægelsens guldalder (Alle var bønder eller afhængige af landbruget) Økonomisk Åndeligt Fysisk FORENINGSMÆSSIGT 31-08-2011 33 11

2011. Projektmagernes guldalder (Næsten ingen er bønder, og kun ganske få er afhængig af landbruget) Så fragmenteret, at alt er Lige gyldigt Mange forskellige dagsordener Konfligerende/modstridende 31-08-2011 34 1875-2011 1875. Projekterne udsprang af fællesskabet 2011 Fællesskabet udspringer af projekterne Primdahl. 01.02. 2011 35 FÆLLESSKAB..Så rykker det! 1200 Kirkebyggeriet 1800 Udskiftningen og landboreformerne 1880 Andelsbevægelsen 1980 Idrætshalbyggebevægelsen Fællesskab/På samme tid Vedrører hele landsbyen/de fleste 31-08-2011 36 12

FORANDRINGER I DET LANDLIGE DK. En fantastisk omstillingsproces uden nogen form for overordnet styring og planlægning Markedskræfterne og kommunerne er de vigtigste spillere på banen 31-08-2011 37 ITALESÆTTELSEN. Fjerner focus fra de virkelige udfordringer? 38 Region Midtjylland 39 13

40 Landbyliv 1930 41 31-08-2011 42 14

BONDERØVEN! 31-08-2011 43 31-08-2011 44 31-08-2011 Marts 2011 45 15

31-08-2011 46 7 landsbyer 31-08-2011 47 48 16

49 31-08-2011 29.03.2011 50 Da jeg gik til bal! 1963 1974. De mellemkommunale, kommercielle, private Mødesteder er væk. Større kulturel geografi Randers. Hadsund Steder med frivillig involvering og foreningsliv klarer sig stadigvæk. Spentrup kro Havndal Kro Bloksbjerg kro Mellerup Kro Ommersysselhallen. Ø.Tørslev Mellerup Forsamlingshus Lukket og fjernet 2011 Ombygget til lejligheder omkring år 2004 Krodriften stoppet 2009.Forsøges solgt til lejligheder.sommeren 2011 Krodriften lukket 1992. Nedbrændt 2011. Nedbrudt fysisk. Attraktiv byggetomt Stadig i drift. Ingen halballer men forårsfest Drives af frivillige. En række blandede aktiviteter 31-08-2011 51 17

52 53 31-08-2011 54 18

UDKANTSDANMARK 2 Skævvridningen af Danmark 55 DEN VIRKELIGE VERDEN 2011 56 UDKANTSOMRÅDER Hvis man skal bekæmpe Trolden, skal den kaldes ved sit rette navn Men ord skaber også hvad de nævner Præst Trine B. Vestergård. Lindelse, Langeland Weekendavisen 21.01.2010» Diskursteori & Benævnelsesmagten 57 19

DOBBELTHEDEN Italesættelsen af de dele af Danmark, der ligger lang væk fra de store vækstcentre DET HERLIGE & DET HÅRDE Weekendavisen 21.01.2011 58 Industrien Reg.Planl. 1977 Landsbyerne k 59 Udkantsproblematikken 1956-2011 I 1950-erne kolossale arbejdsløshedsproblemer i Landets perifere dele. Afvandringen fra landbruget/ingenindustri Feks. Nordjylland/Moseby-Pandrup Industrien klumper i Københavnsområdet 1958. Egnsudviklingsloven- Erhvervsstøtte 60 20

Påstand! I dag 60 år efter samme problemstilling I princippet. Videnserhverv klumper især i København Industrierhvervene skrumper i yderområderne Braindrain osv. 61 BANANERNE! 62 DEN RÅDNE BANAN 63 21

31-08-2011 64 Figur 8. Rigdomsfordeling i Danmark Figur 8. Rigdomsfordeling i Danmark (grøn = rigest, rød = mindst rig hhv. fattig) baseret på ejendomsværdier. 31-08-2011 Kilde: Jan K. Staunstrup, Aalborg Universitet. 65 Figur 1. De danske ministres bopæl (oktober 2010) præsenteret på et kort med rigdomsfordeling. Ministre skal have lov at bo, hvor de lyster. 31-08-2011 Men hvordan er Udkantsdanmark sikret repræsentation i regeringen? 66 22

67 Hovedtræk i regional udvikling Indtil slutningen af 1960erne - koncentration af den økonomiske aktivitet og beskæftigelse i Kbh. 1970erne og 1980erne - spredning af den økonomiske aktivitet med udvikling af mange regionale centre landet over 68 Midt 1990erne - udvikling og vækst i vidensbaserede erhverv koncentreres i og omkring hovedstaden og landets øvrige større byer. Koncentration af den økonomiske aktivitet og bosætning 69 23

Map of Denmark + 75000 nye indbyggere til 2025 THE GEOGRAPHY OF THE REGIONS THE CAPITAL AND EASTERN JUTLAND HARD-TO-SUPPLY AREAS IMPORTANT TRANSPORT ROUTE TOWN OVER 100,000 INHABITANTS OTHER TOWN OVER 20,000 INH. BORDER FOR REGIONAL PLANNING DIRECTIVE FOR THE METROPOLITAN AREA +11000 nye jobs 2007-09 10000 ny indbyggere på et år 70 BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING Kilde: Miljøministeriet/Niels Østergaard 71 Danmark 2007 2030. DS 72 24

Det går kun (mest) en vej! SOLNEDGANGSINDUSTRIER KRISEN.Strukturelt BRAINDRAIN VIDENSSAMFUND De største byer med videregående uddannelser VÆKST OG IVÆRKSÆTTERI I DE STØRSTE BYER KULTUR & FRITID/Cafeliv Byens lys 73 74 About the Urbanisation Event 2010 In 1950, less than one in three people lived in urban areas. The world had only two so-called "mega-cities" with populations in excess of 10 million: New York and Tokyo. Today, there are at least 20. The world s attention is on cities, and for a good reason. From a global perspective, cities have become the engines of economic prosperity and development. 75 25

Yderområdernes fremtid? Statslige redegørelser fremhæver: - bosætningen som et udviklingspotentiale - kulturarven og turisme - brugen af det åbne land til en anden anvendelse - oplevelsesøkonomi og udvikling af nicheerhverv - afsæt i lokale styrker, særkender og kvaliteter 76 I virkeligheden - Tiltag og reformer, som favoriserer en koncentration og centralisering frem for spredning - Strukturreform - politireform - Sygehusreform - Retsreform - Planlovsreform - Lukkelovsreform - Kollektiv Trafikreform 77 REGERINGENS VÆKSTPAKKE Danmark i Balance I en global verden 78 Politikken 06.09.2010 26

Total result 2001-2018 in Jammerbugt municipality Forecast Population year end 39.500 39.000 38.500 38.000 37.500 37.000 36.500 36.000 35.500 38.879 38.968 38.952 38.874 38.707 38.702 38.708 38.610 38.477 38.321 38.168 37.980 37.799 37.622 37.461 37.297 37.121 36.950 ÅR 2001 ÅR 2002 År ÅR 2003 2004 ÅR 2005 ÅR ÅR 2006 2007 ÅR 2008 ÅR ÅR 2009 2010 ÅR ÅR 2011 2012 ÅR 2013 ÅR 2014 ÅR ÅR 2015 2016 ÅR 2017 ÅR 2018 79 Population growth in the period 2006-2018 - distributed on parishes 2.215-135 -189-496 -462-253 -696-337 1.984-399 183-686 219-62 -131-214 -202-248 -811-48 -296-252 -120-95 -156-320 -284 Change in number of -96 persons growth (red) 80 decrease (blue) -223 DEN VIRKELIGE VERDEN 2011 (II) 81 27

Landdistriktsforskning i Danmark Landbrug Iværksætteri Buttom Up-processer. Casestudier. Mangeler store, statistike undersøgelser Savner forskning i social ulighed og de mørke sider af udviklingen. (Tanwig. 2008) 31-08-2011 82 Radioavisen kl 0800. 24.08.2011 SFI: Ny undersøgelse af fejludbetalinger til klienter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Flere rige og flere fattige. Flere og flere fattige i Danmark. Folk glider fra middelklassen ned i. 31-08-2011 83 31-08-2011 http://www.sfi.dk/ 84 28

31-08-2011 http://www.ae.dk/publikation/oget-polarisering-danmark 24.08.2010 85 86 87 29

UDDANNELSE 88 Beskæftigelsen. 89 90 30

91 92 93 31

Der er vist ingen tvivl om, at: Vi er for gamle (Forgubningen) Vi er ikke for kloge (Formel uddannelse, dårligere lønnede jobs. Braindrain Vi er for fede og vi dør for tidligt Vi ryger for meget. Vi pendler for meget og bevæger os for lidt Vi kører råddent Vi stemmer på en speciel måde Vi har ingen æstetisk sans og vi elsker plastikvinduer 31-08-2011 94 PLASTIKPLASTIKPLASTIKPLASTIK 95 31-08-2011 96 32

TO GÅRDE I HVERT SOGN. Svinebaronens Kirkegården Ikke længere hvis, men når. + det løse. (Livsstils/hobby/fritidslandbrug) 31-08-2011 97 2008 98 99 33

En vidtfavnende fortælling i mange tonearter om den gamle bondekulturs endelige opløsning i den moderne verden 100 En bondelandsgyser om ondskab og skyld- og en fortælling om en kultur, der umærkeligt er gået tabt 101 102 34

LANDSBYERNE I NUTIDSLANDSKABET Har ligget der siden 1200 (ca.) Lokaliseringen er planlagt til et formål. Landbrugsproduktion 6000 års symbiotisk, nødvendighedsbetinget og funktionelt samliv er i dag helt forbi mellem landsby og landbrug. 103 Afveksling og afbrud. Fixpunkter i kulturlandskabet Symbiotisk sammensmeltning med kulturlandskabet 31-08-2011 104 31-08-2011 105 35

31-08-2011 106 31-08-2011 107 31-08-2011 108 36

31-08-2011 109 31-08-2011 110 31-08-2011 111 37

DEN SUBJEKTIVE ANALYSE 31-08-2011 112 Landsbyerne i dag Landsbyernes udvikling i dag er (stort set) koblet op på udviklingen i byerne. Byernes erhvervsliv, kulturliv og uddannelsesliv giver liv til landsbyerne og de folk, der bor der. Den grænseløse by 31-08-2011 113 LANDSBYLIV.under hastig FORANDRING 31-08-2011 114 38

Olivias iagttagelser Farfar. Puh her stinker af lort. Tror du det er en hest, der har skidt på vejen? Nej, Olivia, men der lugter af gris. Om to år er de også væk, og for førstegang i 6000 år er Mellerup fri for produktionshusdyr. Utrolig mange hobbyheste /Hunde og Katte. 31-08-2011 115 Et livslangt dybdegående casestudie Støvring 1957 116 Samfundet 1950èrne. Det sidste 10 år i den gamle tid. Altid sne og slædeføre om vinteren Jørgen Bitch i forsamlingshuset De sortklædte aftægtsfolk, der kunne huske tilbage til 1864 Den østjyske dialekt Mødrene var hjemmegående En skole i hver landsby En butik (eller flere) i hver landsby + salgsvogne. Ost, bager, fisk Rutebil formiddag og eftermiddag Charterrejser??. En tur til Fyn var stort Ganske få privatbiler Fjernsyn.? 4 i min landsby (1958) 1 Radioprogram (Kalundborg langbølgesender) Man sagde De til præst og degn. 117 39

Lukkede småsamfund uden ret meget forbindelse til omverdenen, set i forhold til i dag. På mange måder klassedelt. 1960er`ne. Den nye tid buldrer frem 118 Sådan så vi ud. Årgang 1963 31-08-2011 119 Parcelhusene dukker op i landsbyerne fra omkrin 120 40

Hvad er der sket i min landsby 52 aktive landbrug I 1957. Urbanisering---pendling Mange ting har ændret sig. Især livet De overordnede, fysiske strukturer er I princippet de samme. På bygningsniveau er der sket mange ting. Både gode og dårlige Landsbyen ser ikke ud som da jeg var dreng Holder landsbyen under observation 121 31-08-2011 Juni 2011 122 1957-2011 Rejsegilde på en stald> Festligt/glæde i landsbyen I dag? Protester/naboklager osv. Min far byggede en svinestald i 1957 som murerarbejdsmand. Jeg selv var med i 67 som tømrer. Svinestald Lokale firmaer/småt. I dag Gråkjær staldbyg 123 41

124 Oktober 2010 125 126 42

Begge steder er i dag forladte, forfaldne og på vej til at blive ruiner. Vemodigt Tjae Nostalgisk..Tjae Men det er jo udviklingen, så.! 127 6000 års samliv er slut! Den symbiotiske, 6000 år lange, funktionelle, økonomiske og kulturelle periode er helt forbi. Fra bondestenalderen -3900 til år 2000. Landbruget bliver mere og mere isoleret på landet. Lever i sine egne cirkler 128 Landsbyen 1957. Brugs, købmand, Mejeri, 2 smede, 1 tømrer, 1 forsamlingshus, 1 kirke og 1 idrætsforening, Rullende forretninger. Fiskemand, gartner, ost, bagerbrød (landturen) Nostalgisk? Tjae 2010. Landsbyen fremstår fysisk afrakket, forfalden og nedslidt. 13 km fra Randers, ingen butikker.. men det er jo udviklingen. Så deeet. 129 43

1949-2011 1949 Lavmobilt mangelsamfund 2011 Højmobilt overflodssamfund Fra landbolivsformen til Urbane livsformer i landdistrikterne. Paradigmeskift i landsbyudviklingen og de udfordringer, der stilles til planlægning, management og investeringer 130 60 års udvikling. Fra landbosamfund til pendlersamfund. Rigere på materielle goder Færre arbejdspladser (Privat/offentlig) Færre landbrug Et helt forandret lokalsamfundsliv 131 Udviklingen i landdistrikterne 1950-2010. To generationer Fra økonomisk og kulturelt selvbærende lokalsamfund (Landsbyen/Sognet) Til højmobile bosætnings-og pendlersamfund. Organiseret i Arbejdskraftoplande 132 44

Det moderne LANDLIV Et moderne liv på landet, hvor alle fordele indhøstes kræver : fuld mobilitet og interaktion med byen Bor på landet, arbejder i byen osv. Arbejde, indkøb, kultur, idræt, kommunal service. Vi vælger der hvor udbuddet er bedst 31-08-2011 Lektor Agerholm Jørgen& Møller. AAU. Tlf 133 ALT konkurrenceudsættes Den totale mobilitet medfører på det samfundsmæssige niveau, at : Alt konkurrenceudsættes Kun de bedste overlever (landsbyer, butikker, foreninger ) Positive dagsordener Storytelling 134 31-08-2011 Lektor Agerholm Jørgen& Møller. AAU. Tlf 134 Det lokale går i opløsning!!! Lokalsamfundet bliver af mindre betydning/uden betydning?? *Arbejde *Indkøb * Skolegang *Venner/familie *Fritidslivet *Foreningslivet *Kulturlivet *Vores brug af håndværkere *Vores brug af service/indkøb 135 45

Flere og flere opererer på stadig større handlingsarenaer: Landsbyen Sognet Storkommunen Arbejdskrafts/pendlingsoplande Byregionen Europa Verden Et anderledes hverdagsliv: Ikke et ringere. Måske endda et bedre. 31-08-2011 136 LANDSBYLIVET En uhåndterlig størrelse. Folk er forskellige Der leves forskellige liv i den samme landsby. Ikke nødvendigvis alle der er med Kommer i forskellige cirkler Alder Uddannelse Interesser Bor.lever. 137 LIVET! Forskellige, sociologiske grupperinger. Lever i samme fysiske rum, men i hver deres adskilte livsform. Ved siden af hinanden ikke sammen. Det lokale er gået i opløsning Meningsfulde samhandlingsinstitutioner?? 138 46

Den inkluderende Landsby: Måske det eneste sted, hvor forskellige mennesker mødes. Til kamp mod segregeringen Fordi boligudbuddet er blandet i pris og kvalitet. 31-08-2011 139 Min personlige opfattelse (En række præferenceundersøgelser viser det samme) LANDSBYLIVET NÅR DET ER ALLERBEDST. To overordnede temaer Kulturlandskaberne (incl. Landsbyerne) og menneskene, der lever i det! 140 Årets gang i Kulturlandskabet Rod i begreberne!! (Natur/kulturlandskab) Men smukt er der jo derude. Uanset hvad vi kalder det. Lydene (hver årstid sin egen lyd) Lugtene (hver årstid sin egen lugt) Vinden. Lyset (Døgn og årsrytmen) 141 47

Se nu stiger solen. Jakob Knudsen, Me 1891 142 Går vi lidt tæt på en landsby! Min egen livshistories fysiske rum og artefakter En fotoanalyse. Billeder er stærkt associasionsskabende. Alle de formelle mødesteder er væk. Stort set. 143 Min første skole, Nedlagt i 1965 144 48

145 146 147 49

148 149 150 50

151 152 153 51

154 155 156 52

RMIDLING AF NOGET DER VAR ENGANG 157 158 159 53

160 161 DEN OFFENTLIGE SERVICE 2011 162 54

Menneskene på landet Den nye landadel Ildsjælene De almindelige mennesker De marginaliserede/ White Trash 163 LANDADELEN Og de særlige roller de spiller Det herlige 31-08-2011 164 Et nødvendigt led i landskabsplejen. Æstetisk og oplevelsesmæssig betydning. 31-08-2011 Lokal højkvalitetsfødevareproduktion 165 55

31-08-2011 166 31-08-2011 167 31-08-2011 168 56

31-08-2011 169 31-08-2011 170 31-08-2011 171 57

31-08-2011 172 31-08-2011 173 31-08-2011 174 58

ILDSJÆLENE 31-08-2011 175 1955 176 177 59

178 179 Os kan i ikke lære noget. Vi har styr på det! 180 60

181 182 183 61

184 185 Landsbylivet, når det er allerbedst. Det herlige Det gode landliv for almindelige mennesker 186 62

Et jævnt og muntert, virksomt liv på jorden. Grundtvig, 1839 31-08-2011 187 De gratis glæder 188 189 63

190 191 192 64

31-08-2011 Når landlivet er allerbedst Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf 193 194 Mellerup Branddam 2008 195 65

196 197 198 66

199 200 201 67

Havetraktortræk er ikke for amatører. 202 203 Hvor er de andre??? Midsommeridyl. Når landlivet er allerbedst 204 68

205 Den særlige humor, der trives på landet 206 Når landlivet er allerbedst 207 69

208 209 210 70

211 White Trash. De marginaliseredes hjem. 31-08-2011 212 213 71

214 215 216 72

217 218 219 73

LANDSBYUDVIKLING LANDSBYAFVIKLING 31-08-2011 220 KOMMUNALREFORMEN Grundideen bag kommunalreformen:; Strategisk tænkning også omkring service og bymønster Væk med sogneråds- og lokalsamfundspolitikerne Træffe strategiske beslutninger. Tænke i helheder Prioritere 31-08-2011 221 Kommuneplan 2013 Nyfortolkning, forfining, prioritering Den nye kommune dukker frem af disen. Den nye kommune træder i karakter. Hvad vil vi, hvad kan vi og hvordan indretter vi os med service, boligudbygning og erhverv Der træffes strategiske beslutninger 31-08-2011 222 74

Bymønster 2017 i Hjørring kommune Afgangsprojekt AAU 2006 PRIORITERING ER NØDVENDIG. Ikke økonomi og udviklingskraft nok til alle landsbyer 31-08-2011!!!! VIL VI DET/TØR VI DET?????????? 223 Ulrik Kjær, Syddansk 31-08-2011 224 Fremtiden Hvilken rolle skal den enkelte landsby spille i fremtiden.??????? Tænke i mønstre/netværk 31-08-2011 225 75

Landsbyernes rolle i dag Tidligere landbrugets støttepunkter I dag højmobile bosætningsteder 31-08-2011 226 UDFORDRINGEN At finde måder at udvikle landdistrikterne og landsbyerne på. Bæredygtighed: Faglig Økonomisk Socialt/menneskligt Miljømæssigt Undgå perspektivløse lappeløsninger Skære igennem og fremtidsikre de kommunale strukturer 31-08-2011 227 En bæredygtig landsby En god befolkningspyramide Et varieret foreningsliv med mange ildsjæle En betydelig, inkluderende social kapital Natur & Beliggendhedsattraktioner Kommunal service inden for en rimelig afstand (Biblioteker) Kollektiv Trafik (fladedækkende & Liniebundet) Privat service inden for en rimelig afstand Arbejdspladser inden for en rimelig afstand 31-08-2011 228 76

Landsbytyper Hestelandsbyen Landsbylandsbyen Iværksætterlandsbyen Miljølandsbyen/Eco Village Bosætningslandsbyen Udsigtslandsbyen Idrætslandsbyen Foreningslandsbyen Facilitetslandsbyen Butikslandsbyen Boglandsbyen TEMALANDSBYER 31-08-2011 Agerholm & Møller. AAU. 229 Landsbyens kapitalformer Økonomisk kapital (Penge, Erhvervsliv) Fysisk kapital (Bygninger, kulturarv, natur, Beliggenhedsattraktioner, veje mv.) Human kapital (Viden, uddannelse) Kulturel kapital ( Lysten til Samvær Social kapital. 230 MIN Vision. Smukke, velholdte landsbyer Hvor der udvises rettidig omhu overfor det fysiske og det menneskelige Rigt og frodigt, moderne landsbyliv Tradition & Nytænkning går hånd i hånd Med ildsjæle og Entrepreneurship Med plads til tilflyttere Moderne offentlig serviceforsyning i nærheden Landsbynetværk 231 77

Lokalsamfund-Netværkssamfund Vi skal til at omdefinere begrebet lokalsamfund Tænke i netværkslandbyer SAMTÆNKE BY OG LANDUDVIKLING Samtænke landsbyudvikling 31-08-2011 232 CIVILSAMFUNDET BLIVER VIGTIGT (Igen) Stat- Marked Civilsamfund Civilsamfund og dets kapitaler Scenen er Landsbyer og deres opland Mere involvering og Frivillighed i løsningen af de lokale fælleskabsopgaver? 31-08-2011 233 Eksempler Idrætsforeninger passer selv deres baner og huse Landsbyen arrangerer intelligent samkørsel Rydder op i landsbyen tre gange om året Frivillige på ældrecenteret Osv. 31-08-2011 234 78

Fra fjendskab til venskab Forlad den gamle tænkning: Nabolandsbyen er en konkurrent/ Vi skal have alting her hos os. Skal de have så vil vi også Den nye tænkning: Naboerne er samarbejdspartnere og allierede. NETVÆRK 31-08-2011 235 EN BRED TILGANG TIL DEBATTEN Planstrategi (2011) Landdistriktsstrategi (2011) Skolestruktur (2011) Biblioteksstruktur KOMMUNEPLANEN for den nye kommune (2013) Må nødvendigvis tænkes sammen 31-08-2011 236 Udviklingsmodeller Fyrtårnsmodellen. Satse alt på en hovedby i kommunen Glassurmodellen. Et tyndt lag over det hele Den tredje vej. Netværk og hubs. 31-08-2011 237 79

AFKORT FRONTEN Hvor kan vi med sikkerhed garantere en rimelig kommunal og privat service service om 10 15 år? Herunder også kollektiv personbefordring? 31-08-2011 Agerholm & Møller. AAU. 238 NEtværkslandsby I Supplere hinanden 31-08-2011 239 Netværkslandsby II Netværkslandby. II Centralisering 31-08-2011 240 80

Landsbyhub X stk i hver kommune Dækker x antal sogne 31-08-2011 Agerholm & Møller. AAU. 241 Et bud. Landsbypedel Landsbybus Moderne Multikultihus -idræt, kultur, sundhed, indkøb Uddannelse Børnepasning Kraftcenter Korshøj (14 landsbyer) 31-08-2011 242 Samlokalisering med andre funktioner i et moderne landmultikultihus * * * Dorthe Salling Kromann. CFL. Esbjerg 2011 31-08-2011 243 81

Landsbyliv 2020 Opfat dem alle som del af et landsbynetværk Netværkslandsbylokalsamfundet 31-08-2011 244 INGEN HAR DET HELE TILSAMMEN HAR VI ALT J.Møller. 2007 31-08-2011 245 Lidt Kækt. INGEN KAN DET HELE ALENE TILSAMMEN KAN VI ALT Møller. 2007 31-08-2011 246 82

247 Transformationer Noget gammelt forsvinder og Nyt vokser frem af det gamle. 248 249 83

250 251 31-08-2011 Skjødtgården i VestrupLektor før opgradering Jørgen Møller. AAU. ( 2003) Tlf 252 84

Skødtgården, Vestrup. Realdania+ Randers Boligforening 253 254 255 85

256 257 258 86

259 87