Befordring i landdistrikter

Transkript

1 Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt, Lektor Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

2 Agendaen Hvad Hvem Baggrund for problemstilling Befordring på landet generelt Befordring på landet i Favrskov Udfordringer og løsninger Niels 2 Agerholm

3 Hvad Formålet var at undersøge og analysere behovet for en bedre personbefordring i landdistrikterne Hvorledes kan dette forbedres, blandt andet ved brug af moderne elektronisk teknik og andre nye tiltag? Nye tiltag vil formentlig bedre kunne dække transportbehovet i landdistrikterne end den eksisterende kollektive transport kan Niels 3 Agerholm

4 Hvem Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri samt Velfærdsministeriet har betalt LAG Favrskov administrerede projektet Forskning og afrapportering: Niels Agerholm, Adjunkt, Trafikforskningsgruppen AAU Torkil Forman, Formand Foreningen Udvikling af Landboliv, Lektor, Trafikforskningsgruppen, AAU Niels 4 Agerholm

5 Tidsplan Tidspunkt Efterår 2008 August 2009 Sep. dec Januar maj 2010 Maj juni 2010 Maj Juni 2010 Sep mar Emne Ansøgning indsendt Opstart Vidensindsamling Spørgeskemaundersøgelse foretoges via telefon Spørgeskemadata analyseres Fokusgruppeinterviews Afslutningskonference afholdtes Afrapportering Niels 5 Agerholm

6 Nogle få begreber Respondenter er dem der har besvaret spørgeskemaet under et KT = Traditionel Kollektiv Transport Det åbne land og i landsbyer <1.000 indb. = På landet Der skelnes dog i nogle tilfælde mellem: Land Landsbyer med <200 indb. Landsbyer med indb. Landsbyer med indb. Niels 6 Agerholm

7 Baggrunden for befordringsudfordringen I landdistrikterne To generationer: Fra økonomisk og kulturelt selvbærende lokalsamfund (Landsbyen/Sognet) Til højmobile bosætnings-og pendlersamfund. Organiseret i Arbejdskraftoplande Et moderne liv på landet, hvor alle fordele indhøstes kræver fuld mobilitet ifht. Arbejde, indkøb, kultur, idræt, kommunal service Niels 7 Agerholm

8 Det lokale er gået i opløsning. Lokalsamfundet/landsbyen/landdistriktet er stedet for de reproduktive funktioner (Familien) (Fritiden????) Byerne er hjemstedet for produktionen. Vi køber, hvor det er billigst, udbuddet er størst osv. Foreningstilknytning vælges efter foreningskvalitet og ikke efter lokalsamfund Service findes på nettet, ikke hos de lokale Kultur opsøges, hvor den er bedst Niels 8 Agerholm

9 ALT konkurrenceudsættes Den totale mobilitet medfører på det samfundsmæssige niveau: Alt konkurrenceudsættes Kun de bedste overlever (landsbyer, butikker, foreninger) Niels 9 Agerholm

10 MOBILITETENS DOBBELTNATUR! Den totale mobilitet med valgfrihed for den enkelte >> Tvang og indsnævrede muligheder på det samfundsmæssige plan. Udbudsdiversiteten bliver mindre (Kædebutikker osv.) > Lokalsamfundsfattigdom. Flere og flere samfund uden service og udbud. Niels 10 Agerholm

11 Personbefordringen i Danmark Den ændrede samfundsstruktur har ændret befordringsvanerne og -behovet Selvom alt er rykket tættere på qua den øgede mobilitet er befordringsbehovet vokset endnu mere på grund af det moderne liv på landet. Niels 11 Agerholm

12 Man kører mere og mere Niels 12 Agerholm

13 Man kører færre men længere ture på landet Niels 13 Agerholm

14 Man kører stadigt mindre med KT Niels 14 Agerholm

15 Man foretager færre ture som blød trafikant Niels 15 Agerholm

16 Befordring i landdistrikterne Landboerne kører 40 % længere end byboer Landboerne foretager ca. 10 % færre ture Landboerne foretager 3-4 gange færre rejser med bus/tog end byboerne Niels 16 Agerholm

17 Der er altså nogle ting, som landboere ikke deltager i! Niels 17 Agerholm

18 Tidligere undersøgelser 1996 En relativt større andel af landbefolkningen havde ikke daglige ture En mindre del af turene var til fritidsformål Beboere på landet havde i gennemsnit kr. ekstra i kørselsudgifter pr. år (primært pga. øget bilejerskab) 1997 KT havde reelt ikke betydning for den erhvervsaktive del af befolkningen i landområderne Busfrekvensen forøges med 50 % = ca. 9 % flere buspassagerer. En 25 % reduktion i bustaksten = 19 % flere buspassagerer. Niels Agerholm

19 Tidligere undersøgelser (2) 2000 & 2001 Problem med manglende kørekort For dårlig KT Løsningsforslag: En større behovstilpasning af den offentlige transport på landet. En styrkelse af privatorganiseret fælles transport Forskellige former for praktisk understøtning af den samkørsel som allerede i vidt omfang praktiseres 2006 (gratis KT) Forsvindende trafikeffekt i landområder Markant flere passagerer (men stadigt kun en lille del af befordringen på landet) Dyrt Niels 19 Agerholm

20 Hvordan ser det ud i Favrskov? Niels 20 Agerholm

21 Dataindsamling Spørgeskemaundersøgelse baseret på telefoninterviews (169 respondenter) Fokusgruppeinterviews (2 og i alt deltagere) Niels 21 Agerholm

22 Repræsentativitet 169 respondenter = 481 personer = 2.4 % af landdistriktbefolkningen i Favrskov Gennemsnitsalderen blandt deltagerne er 51,5 år. Det er ca. 4 år ældre end gennemsnittet i landdistrikterne i Favrskov Forskellen er statistisk signifikant Niels 22 Agerholm

23 Hvor bor respondenterne? Bopælsområde 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Niels 23 Agerholm Land <200 indb indb indb.

24 Respondenternes beskæftigelsessituation Beskæftelsessituation 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Niels 24 Agerholm Arbejde Uddannelse Andet

25 Hvor arbejder/uddanner de sig? Randers 8 % 2 % I Favrskov 40 % Silkeborg 10 % 40 % Århus Niels 25 Agerholm Andre

26 Bilen er altafgørende ifm. pendling Transportmiddel mellem hjem og arbejde 100% 80% 60% 40% 20% 0% Niels 26 Agerholm Kun bil/mc Kun KT Kun knallert/ cykel/gang KT og knallert/ cykel/gang Blandet

27 Også ved ikke-arbejdsrelateret transport 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Niels 27 Agerholm Indkøb Børnetransport Læge/tandlæge Familiebesøg Vennebesøg Sport/fritid Kultur Natur Restaurant, biograf osv.

28 Urbaniseringsgradens betydning Niels 28 Agerholm

29 Transport hjem-arbejde 100% 80% 60% 40% 20% 0% Land <200 indb indb indb. Niels 29 Agerholm Bil Kollektiv transport eller cykel/knallert

30 Bilen er altafgørende Øget størrelse af lokalsamfund medfører øgede valgmuligheder Niels 30 Agerholm

31 Har mobilitetsudfordringerne medført ændret adfærd? Fravalgte aktiviteter 100% 80% Nej Nej Nej 60% 40% 20% 0% Niels 31 Agerholm Ja Ja Ja Arbejde Fritid Fritid for børn

32 Mere alvorligt: 2 % har været nødt til at lade børn flytte tidligere end ønsket pga. håbløse befordringsforhold Niels 32 Agerholm

33 Hvilken holdning har befolkningen mht. nye muligheder indenfor personbefordringen? Niels 33 Agerholm

34 Behovsstyret KT Midttur 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Niels 34 Agerholm Kender ikke Kender Har anvendt

35 Af dem der ikke kendte Midttur ville mange bruge det i fremtiden Anvendelse af Midttur i fremtiden 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Niels 35 Agerholm Ja Nej

36 Mange er kede af at miste traditionel KT Problematisk hvis rutebiler < 1 km fra bopæl nedlægges 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Niels 36 Agerholm Ja Nej Ved ikke

37 Midttur i stedet for traditionel KT Kan Midttur erstatte almindelige busser 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Niels 37 Agerholm Ja Nej Ved ikke

38 Samkørsel nu og i fremtiden Samkørsel 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Niels 38 Agerholm Samkørsel nu Samkørsel i fremtiden Nej til samkørsel Afhænger af formål

39 Brug af ny teknologi 92 % anvender Internet 96 % anvender mobiltelefon 80 % sender og modtager SMS mv. Niels 39 Agerholm

40 Muligheder i fremtiden Midttur Ca. 2/3 vil samkøre IT brug er meget udbredt Interessen og muligheden for mere fleksible og intelligente transportløsninger er altså til stede! Niels 40 Agerholm

41 Barrierer Adskillige samkørselsordninger er startet op i tidens løb Alle er positive Mange vil gerne bruge det De er væk igen!! Niels 41 Agerholm

42 Hvad skal man vide om folk? Ønske om forhåndskendskab ved evt. samkørselsordning 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Niels 42 Agerholm Kollegaer Naboer Venner Kendskab Have billede Kende navn Ingen krav

43 Mulighed for fravalg Evt. grunde til fravalg af personer ifm. samkørsel 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kemi/sociale relationer Niels 43 Agerholm Ukendskab Dårlig chauffør Truende adfærd Dårlig soignering Rygning Andet Dårligt rygte Ved ikke

44 Flextur ældre kan godt overskue det Niels 44 Agerholm

45 Intelligent samkørsel en udfordring for de ældre Niels 45 Agerholm

46 Løsningsforslag: Intelligent Samkørsel I Deltagelse via et socialt netværk a la Facebook Smartphone baseret Både for bilejere og billøse Oplysninger om hvem der skal hvorhen, hvornår Systemet matcher selv de, der passer bedst sammen Niels 46 Agerholm

47 Løsningsforslag: Intelligent Samkørsel II Automatisk afregning for samkørsel Mulighed for at til/fravælge personer Backup fra Midttur/Flextur Bør langtidstestes i et landdistrikt Niels 47 Agerholm

48 Sammenfatning Ifm. samkørsel er kendskab centralt! Billede af/navn på deltager flytter ikke meget alene Høj grad af brug af IT Intelligente samkørselsordninger kan være en af løsningerne Niels 48 Agerholm

49 Tak Kontaktinformation: Niels Agerholm Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet (+45) Niels 49 Agerholm