Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Transkript

1 Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen og antallet af virksomheder i storbyerne. Når man kigger ned over danmarkskortet, er der en tendens til, at de højere klasser primært bor dér, hvor der er job og vækst. Samtidig er underklassen stærkt repræsenteret nogle af de steder, hvor mange lokale butikker, hospitaler og virksomheder har måttet dreje nøglen om de senere år. På de næste sider kan du finde ud af, hvor i Danmark de forskellige klasser bor. Du vil blive klogere på, hvilke problemer de såkaldte udkantskommuner slås med. Samtidig vil du se, at udviklingen ikke er entydig. I nogle udkantskommuner går det for eksempel rigtig godt med at få unge i job.

2 Tema 3 Provinsområder og storbyer 3 2 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Udkantsdanmark, Provinsdanmark og endda den rådne banan har man kaldt de danske landdistrikter, som har kæmpet hårdt med, at både arbejdere og arbejdspladser flytter mod storbyerne i disse år. I det såkaldte Udkantsdanmark har lokale butikker måttet lukke, mens skoler, politistationer og andre offentlige institutioner er blevet samlet til større enheder og dermed er flyttet længere væk fra lokalsamfundene. Samtidig er der i nogle provinsområder sket en stor tilflytning af arbejdsløse og førtidspensionister ikke mindst fordi storbyerne er blevet meget dyre at bo i. Udviklingen har gjort, at mens nogle områder især omkring storbyerne oplever økonomisk vækst og forbedrede levevilkår for befolkningen, slås nogle af landområderne med stor fattigdom, høj arbejdsløshed og lang vej til nærmeste skole. Det skal dog bemærkes, at der også i storbyerne er kvarterer, hvor fattigdommen og arbejdsløsheden er høj. Dykker man ned i, hvor danskerne bor, kan man se, at overklassen og den højere middelklasse primært bor i de områder, hvor væksten og levevilkårene er høje. Samtidig bor den del af befolkningen, der kan tilskrives underklassen, især i de områder, hvor folk ikke har så mange penge på lommen, og der er langt mellem jobbene. Boks 1. Definition af klasserne Overklasse: Selvstændige der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). Topledere der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Eksempler: Fabrikant. Bankdirektør. Finansanalytiker. Kommunaldirektør. Højere middelklasse: Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). Topledere der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. Eksempler: Skoleleder. Ingeniør. Gymnasielærer. Læge. Middelklasse: Selvstændige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Eksempler: Murermester. Brugsuddeler. Folkeskolelærer. Sygeplejerske. Arbejderklasse: Personer med erhvervsfaglig uddannelse der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Ufaglærte der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Eksempler: Industritekniker. Tømrer. Lastbilchauffør. Sosu-assistent. Underklasse: Personer der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. Eksempler: Førtidspensionist. Kontanthjælpsmodtager. *Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen.

3 Tema 3 Provinsområder og storbyer 3 3 Bopæl Figurerne herunder viser, hvor i landet den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og underklassen bor i Højere middelklasse Arbejderklasse Middelklasse Underklasse 1B) Redegørende spørgsmål til klassernes geografiske udvikling Kan der identificeres et mønster i, hvordan klasserne er bosat geografisk? Hvordan har udviklingen været siden 1985? Se tabel 1, som viser udviklingen i ulighed (Gini-koefficient) og væksten på de forskellige landsdele. Forklar, hvad tabellen viser. Søg på nettet og find konkrete eksempler på konkrete problematikker, som de såkaldte udkantsområder slås med.

4 Tema 3 Provinsområder og storbyer 3 4 CASE: Svejseren Lars fra Søllested De store brune arbejdshandsker, den blå kedeldragt og de skridsikre sko ligger stadig fremme ude i skuret hos Lars fra Søllested, som er en lille by på Lolland. Siden Vestas lukkede for produktionen af vindmøllevinger i 2010, har Lars desværre ikke haft brug for arbejdstøjet, som han ellers iklædte sig hver eneste morgen gennem godt 30 år. Lars blev færdig som svejser i slutningen af 1970 erne og fik straks arbejde på Nakskov Skibsværft. Her arbejdede han med skibsbygning først for Østasiatisk Kompagni, som ejede værftet indtil det gik ned, og senere for Poul Ree AS, som først producerede skibsdele og senere vindmølletårne. Men også Poul Ree AS lukkede. Fra 2000 og ti år frem arbejdede Lars for vindmøllefirmaet Vestas, som overtog nogle af de gamle værftslokaler til at producere vindmøllevinger, men også Vestas måtte til sidst indstille produktionen. Finanskrisen, der for alvor satte ind i 2008, ramte store dele af dansk erhvervsliv rigtig hårdt. I Nakskov lukkede Vestas fabrikken i 2010, og Lars mistede sit job efter hele 32 år som svejser. Selv om fyringssedlen kom som en grim overraskelse, og gjorde Lars inderligt ked af det, så viste han godt, at jobtabet ikke var noget, han var alene om. Mange mistede deres job under finanskrisen. For eksempel Lars fætter, som også havde været beskæftiget i mange år inden for skibsindustrien på Lindøværftet lige uden for Kerteminde, måtte også ærgerlig aflevere sine arbejdsnøgler i Da Lars blev fyret, var han 49 år og i god fysisk form, og han havde håbet på mange gode år på arbejdsmarkedet endnu. Det gør han stadigvæk, selv om tiden på dagpenge og nu kontanthjælp gør det svært at bevare optimismen. Selv om Lars elsker Lolland; det gode nabofællesskab i Søllested, de smukke kyster og grønne marker, hvor sukkerroerne (eller det hvide guld, som Lars far altid kaldte det) står højt i efterårssolen, så går det ikke for godt med jobskabelsen. Tværtimod. Fra 2009 til 2012 mistede Lolland Kommune mere end hver 10. arbejdsplads. Det ærgrer Lars at have set, hvordan mange både små og store butikker, endda skoler og banker, på det seneste har måttet dreje nøglen om. Samtidig holder Lolland også en kedelig rekord i at være den kommune i Danmark, hvor allerflest er på offentlig forsørgelse. Lars er jo selv én af dem, selv om han hellere end gerne kravlede tilbage i kedeldragten, hvis han kunne få chancen.

5 Tema 3 Provinsområder og storbyer 3 5 Dog har planerne om den nye Femern-forbindelse givet Lars fornyet håb. Det kribler næsten allerede i fingrene, for bygning af tunnel og bro over Femern Bæltet må da være et projekt, hvor der kunne være brug for en dygtig og garvet svejser som Lars. Hvilken klasse tilhører Lars både nu og da han var i arbejde? Hvordan har befolkningsudviklingen i de forskellige klasser været i Lolland Kommune fra 1985 til 2009? (Vær her opmærksom på, at alle tal på klassesamfund.dk kun vedrører personer i den arbejdsdygtige alder. Pensionister og efterlønnere er således udeladt.) Fra 1986 til 2013 er det samlede befolkningstal for Lolland og Falster faldet fra ca personer til knap Hvad fortæller dels udviklingen i klasser og dels den generelle befolkningsudvikling om situationen på Lolland? 1C) Perspektiverende spørgsmål til klassernes geografiske udvikling Stærkt ladede begreber som Udkantsdanmark og den rådne banan har typisk været brugt i forbindelse med de landlige distrikter i Syd-, Vest- og Nordjylland. Senere udviklinger kan imidlertid give et billede af, at Udkantsdanmark har flyttet sig. Se på figurerne på næste side og diskutér begrebet Udkantsdanmark. Hvad siger figurerne om Udkantsdanmark? Og hvor vil du mene, at Udkantsdanmark ligger? Hvad kan man gøre for at vende de negative udviklinger i de danske provinsområder? Fig. 1. Ungdomsledigheden fordelt på kommuner, 2013 Jo mørkere farven er, des højere er ungdomsledigheden i kommunen. Fig. 3. Andel unge, der ikke får en ungdomsudd., 2010 Jo mørkere farven er, des større er andelen af unge, som ikke har en ungdomsuddannelse 10 år efter afslutningen af 9. klasse. Fig. 2. Udvikling i fattigdom Jo mørkere farve er, des større er andelen af fattige (personer, som gennem 3 år lever under fattigdomsgrænsen) i kommunen. Fig. 4. Arbejdsløse tilflyttere Jo mørkere farve er, des større er andelen af arbejdsløse tilflyttere.