Referat DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 16. april 2015 kl. 17.00 i Ingeniørhuset 1. Valg af dirigent Advokat Henrik Oehlenschlæger blev valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig, samt at dagsordenen omfattede de punkter, som vedtægten foreskriver. Dirigenten gennemgik herefter dagsordenen og foreslog, at punkterne 2. Beretning og regnskab og 3. Overskudsdeling blev behandlet samlet. Dette blev tiltrådt af generalforsamlingen. 2. og 3. Bestyrelsens beretning og i forbindelse hermed fremlæggelse af årsrapporten omfattende beretning, resultatopgørelse og status og med forslag om godkendelse og meddelelse af decharge til bestyrelsen og direktionen samt beslutning om fordeling af overskuddet i henhold til det godkendte regnskab Beretning Formand Peter Falkenham indledte med at byde alle velkommen. Formanden oplyste: at DIP er 100 % medlemsejet at DIP deler risiko og overskud mellem sine medlemmer og kun har det formål at skaffe de bedste pensioner for medlemmerne at DIP er en gammel kasse - helt præcis 62 år at DIP er en pensionskasse i vækst. I 2014 havde DIP mere end 23.000 medlemmer og 36 mia. kr. i aktiver. Vi er et fællesskab, som deler både tab og gevinster, så vi har samme mål - nemlig højst mulige pensioner, nævnte han. Den mundtlige beretning var delt op i følgende punkter: Afkast Samfundsansvar Pensioner hvordan udvikler de sig? Pensioner nye tiltag Strategi og fremtiden Afkast Formanden konstaterede, at DIP i 2014 opnåede et afkast på 8,1 %, hvilket han fandt tilfredsstillende set i forhold til de beskedne forventninger, der herskede i begyndelsen af 2014. Men set i forhold til den øvrige sektor lå afkastet i den lave ende.
Set over en 10-årig periode har der været år, hvor DIP er blevet belønnet for sine risikofyldte aktiver, men der er især to perioder nemlig under finanskrisen i 2008 og gældskrisen i Sydeuropa i 2011, som trækker DIP s historiske afkast ned. Også den historisk lave rente og sammensætningen af DIP s obligationsbeholdning er en væsentlig forklaring på DIP s afkast set i forhold til sektoren. At årets afkast alligevel blev på 8,1 %, skyldes primært afkastet på DIP s beholdning af aktier og reale aktiver bestående af indeksobligationer og ejendomme. Men der var også forhold, som belastede afkastet. Det skyldes, oplyste formanden, DIP s tro på stigende renter, overvægt i europæiske aktier og valutaafdækning af kreditobligationer. Fremtiden vil formentlig tale for en reduktion af obligationsbeholdningen samtidig med en øget fokusering på såkaldte alternative investeringer. Dette forventes at ville skabe en robust portefølje af aktiver med højt forventet afkast, oplyste formanden. Samfundsansvar Formanden understregede vigtigheden af at påtage sig et samfundsansvar samtidig med at have en målsætning om at give medlemmerne de bedste pensioner. DIP tror nemlig på, at selskaber, der udviser samfundsansvar, klarer sig bedst, ligesom DIP tror, at et aktivt ejerskab med dialog med de selskaber, som der investeres i, betaler sig. DIP udvikler hele tiden de etiske retningslinjer. I 2014 har dette resulteret i: Selskaber frasælges, hvis dialog ikke har den ønskede effekt Indmeldelse i sammenslutningen IIGCC, der arbejder for reduktion af global CO2- udledning Tilsagn på 340 mio. kr. i fond til investering i vindmøller og biogasanlæg DIP arbejder på at inddrage screening af klimamæssige risici. DIP tror på, at ordentlighed og ansvarlighed betaler sig i det lange løb og giver de bedste pensioner. Hvordan udvikler pensionerne sig? Formanden oplyste, at DIP har indført en reguleringsmodel under navnet Markedsrente med udjævning til regulering af pensionerne på Regulativ 3 og 4 fremover. Reguleringsmodellen vil medføre, at pensionerne både kan stige og falde og ved at acceptere dette, sagde formanden, kan reserverne reduceres, og pensionerne dermed øges. Den løbende justering af pensionerne vil ske ved årlige reguleringer af depotrenten. Herefter viste formanden en lille film, som illustrerede modellen. Filmen kan ses på DIP s hjemmeside. Medlemmer på Regulativ 1 og 2 modtager ikke tillægspensioner. Deres pensioner kan kun nedsættes, hvis pensionskassen kommer i solvensproblemer. Til gengæld skal de ikke forvente, at pensionerne bliver opskrevet i fremtiden, oplyste formanden. Pensionerne på Regulativ 3 og 4 kan fastholdes, hvis DIP s afkast er 5 %, og hvis levetiderne forbliver uændret, idet der er disponeret over egenkapitalen og kollektivt bonuspotentiale til tillægspensioner. Da DIP har fastsat en depotrente på 5,9 % i 2015, vil medlemmer på Regulativ 3 og 4 få højere pensioner fra januar 2016. Depotrenten for medlemmer på Regulativ 1 og 2 bliver i 2015 på 3,5 %, hvorfor disse medlemmers pensioner forbliver uændrede i 2016. 2
Baggrunden for at indregne et forventet fremtidigt afkast på 5,0 % i reguleringsmodellen og dermed en forventning om en horisontal pensionsudvikling skyldes, oplyste formanden, at DIP tror, at det er mest interessant at have en høj pension som ung pensionist end som ældre pensionist. Pensioner nye tiltag DIP har justeret på omkostningsstrukturen, oplyste formanden. Det skyldes, at Finanstilsynet under inspektionen i 2013 påpegede, at alle medlemmer løbende skal betale for den service, de modtager. Pensionister har hidtil ikke betalt særskilt til DIP. Det er nu ændret, så pensionister betaler 30 kr. pr. måned. Pensionisterne vil dog i 2015 modtage en ekstra bonus som kompensation for de nye gebyrer svarende til mellem to og fem års gebyrbetalinger. Herudover omtalte formanden tre nye tiltag på ydelsessiden: Midlertidig invalidepension. DIP s nuværende invalidepension dækker kun, hvis man varigt får nedsat sin erhvervsevne som ingeniør. Ved indførelsen af midlertidig invalidepension bliver det muligt at tilkøbe en invalidedækning, som dækker, hvis man i en kortere periode har nedsat arbejdsevne Pension til udenlandske gæsteprofessorer m.fl. samt til medlemmer der udstationeres. Ordningen sikrer udenlandske gæsteprofessorer m.fl. på tidsbegrænsede kontrakter i Danmark samt medlemmer, som udstationeres i udlandet, mulighed for at indbetale beskattede bidrag mod skattefrie udbetalinger Risikodækninger som invalidepension m.m. fastsættes normalt som en andel af alderspensionen. Fremover bliver det også muligt at fastsætte de ønskede risikodækninger i kroner - og derefter spare resten op til alderspension. Fra 2016 bliver gruppeforsikringen ændret, for så vidt angår døds- og invaliditetsforsikring. For de fleste medlemmer er der tale om forbedringer, men da det ikke gælder alle, har DIP besluttet, at ændringerne først træder i kraft den 1. januar 2016. Herved får de berørte medlemmer mulighed for i god tid at tage højde for ændringerne. Endvidere bemærkede formanden, at antallet af medlemmer er stadigt stigende. Denne vækst er vigtig, da der bliver flere til at betale omkostningerne. Endelig omtalte formanden en medlemsundersøgelse foretaget i 2014 af analyseinstituttet Userneeds, som viste, at tilfredsheden blandt ingeniører med pensionsordninger i DIP er markant højere end blandt ingeniører, som har pensionsordninger i de kommercielle selskaber. Strategi og fremtiden DIP og JØP har besluttet at lægge administrationerne sammen fra den 15. juni 2015. Samarbejdet er ikke nyt, oplyste formanden, og sammenlægningen af de to administrationer skal ses som en naturlig fortsættelse af dette arbejde. Med samarbejdet fås en stærkere og mere robust administration. DIP og JØP er åbne over for at indgå i samarbejde med andre pensionskasser. Endelig understregede formanden, at DIP og JØP fortsat vil bestå som to selvstændige pensionskasser. Som det blev varslet allerede på generalforsamlingen i 2014, er bestyrelsens honorar blevet justeret. Ændringen skal ses i lyset af de stadig skærpede krav fra myndighederne. Formanden oplyste, at bestyrelsen ikke forventede yderligere justeringer af honoraret det kommende år. 3
Regnskab Direktør Søren Kolbye Sørensen fremlagde herefter regnskabet for 2014, idet han oplyste, at regnskabet var opstillet i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets regler og baseret på grundlagspensionerne. Han oplyste videre, at alle poster i regnskabet var opgjort til markedsværdi. Rente- og kursudsving betyder, at resultatet kan svinge fra år til år, men over en årrække vil resultatet være nul, da alle midler skal fordeles til medlemmerne. Resultatet for 2014 blev et overskud på 218 mio. kr. mod et overskud på 566 mio. kr. i 2013. Indtægterne i 2014 var på 3.635 mio. kr. mod 3.360 mio. kr. i 2013, mens de tilsvarende udgifter var -3.780 mio. kr. i 2014 mod -2.593 mio. kr. i 2013. Derfor kom DIP ud af 2014 med et overskud på 218 mio. kr. mod et overskud på 566 mio. kr. i 2013. Herefter indstillede han regnskabet for 2014 til generalforsamlingens godkendelse, herunder at resultatet på 218 mio. kr. henlægges til egenkapitalen. Dirigenten oplyste herefter generalforsamlingen om direktionens samlede aflønning på 2,2 mio. kr., og at regnskabet var påført en blank revisionspåtegning. Herefter gav han ordet frit. Bernt Frydenberg takkede formanden for en god beretning. Selvom DIP ikke fremstår så godt i femårsoversigterne i forhold til de øvrige AC-pensionskasser, havde han tillid til, at bestyrelsen ville kunne forrente pensionskassens aktiver godt. Herudover udtrykte Bernt Frydenberg tilfredshed med, at DIP havde givet medlemmerne mulighed for at konvertere alderssum og kapitalpension. Han kunne anbefale, at man konverterede sine ordninger til aldersforsikring, da dette giver gode muligheder for at få en del af sine reserver over på en markedsrenteordning. Hans G. Jørgensen bemærkede, at DIP specielt op til år 2000 havde bedre afkast end de øvrige AC-pensionskasser, men at pensionskassen i tiden herefter har haft dårligere afkast. Dette, oplyste han, blev også bemærket af Finanstilsynet i 2013. Men læser man årsrapporterne eller DIP s hjemmeside, får man et andet indtryk. Han så derfor gerne, at DIP i fremtiden melder klarere ud. Hans Hagen efterlyste information om, hvad der er sket med pensionstillægget. Omvalget i 2006 skulle efter hans mening resultere i, at medlemmerne skulle have andel i de ufordelte reserver gennem udlodning af pensionstillæg. Herudover spurgte han til, hvorfor medlemmer, som ikke valgte om i 2006, skulle favoriseres på bekostning af de øvrige medlemmer. Formanden takkede for indlæggene og bemærkede til Bernt Frydenberg, at han også kunne se en fordel i at konvertere alderssummen til aldersforsikring. Formanden oplyste videre, at bestyrelsen havde besluttet at gennemføre en undersøgelse, for at finde årsagen til at DIP ikke ligger så godt afkastmæssigt i forhold til vores nærmeste kollegaer som tidligere. Vi kan nok ikke forklare det hele med, at vi ikke har renteafdækninger, sagde han. Til Hans G. Jørgensen nævnte han, at DIP vil foretage undersøgelsen som nævnt i svaret til Bernt Frydenberg, for at få afdækket årsagen til det lavere afkast målt i forhold til de øvrige ACpensionskasser. Til Hans Hagen oplyste formanden, at pensionstillægget er afskaffet. Der disponeres over alle reserverne i modellen Markedsrente med udjævning. Pensionerne for medlemmer på Regulativ 1 og 2 kan ikke nedsættes. Derfor er det nødvendigt i visse år at tilføre midler fra egenkapitalen til 4
disse medlemmer. Disse midler fremgår af en skyggekonto. Det er et krav fra Finanstilsynet. Hvis der bliver penge til det, tilbagebetales pengene til egenkapitalen. Da der ikke var flere spørgsmål til beretningen og regnskabet, konstaterede dirigenten med enstemmig tilslutning, at beretningen var taget til efterretning, regnskabet godkendt, at der var givet decharge til bestyrelse og direktion, samt at forslag til disponering af resultatet var godkendt. 4. Forslag fra medlemmer og bestyrelsen 1. Forslag fra medlemmer Afvikling af investeringer i de 100 største kulselskaber og dialog med olie- og gasselskaber Rose Laden Holdt motiverede det udsendte forslag til resolution, som hun og 24 andre medlemmer stod bag, og oplyste, at der var tale om en ændring i forhold til forslaget, som generalforsamlingen tog stilling til i 2014. Ændringen bestod i, at der i år alene opfordres til, at DIP sælger sine aktier i de 100 største kulselskaber og ikke i olie- og gasselskaber. Men bestyrelsen opfordres til at indgå dialog med disse selskaber. Salget af aktier i kulselskaberne er både begrundet i økonomiske analyser og af hensyn til miljøet. En lang række internationale selskaber og institutioner ligesom en række danske pensionsselskaber forventer et fortsat fald i værdien af kulselskaberne. Det er forslagsstillernes opfattelse, at der er tale om et strukturelt fald i værdierne og ikke et periodisk fald. På den baggrund giver DIP s investeringer i kul ikke mening. Med forslaget ønsker forslagsstillerne at konkretisere DIP s retningslinjer. Formanden oplyste, at selvom forslaget ser sympatisk ud, så kunne bestyrelsen ikke tilslutte sig forslaget. Det skyldes både praktiske og principielle årsager. Formanden så forslaget som politisk og frygtede, at det kunne være begyndelsen på en glidebane. Det er endvidere ikke bestyrelsens opfattelse, at faldet i værdien af kulselskaber er strukturelt. Investeringer i de forskellige brancher har det med at gå op og ned, og dette forventes også for kulindustrien. Det er muligt, sagde formanden, at vi vil sælge nogle kulaktier, men bestyrelsen ønsker at stå frit til at kunne disponere efter hvad der er mest optimalt i situationen. Skulle bestyrelsen følge forslaget, ville det medføre øgede omkostninger for DIP, samt at pensionskassen ikke vil kunne deltage i en række samarbejder med andre investorer på markedet. Desuden beskæftiger flere af kulselskaberne sig inden for en række aktiviteter og har derfor kun en begrænset kulomsætning. Kulomsætningen udgør således kun ca. 5 % af omsætningen i Mitsubishi Corporations, som desuden investerer i vedvarende energi som fx vindmøller fra Vestas. DIP prøver sammen med andre investorer at påvirke markedet, og det finder bestyrelsen mere hensigtsmæssigt end at sælge sine aktier og udgå af samarbejdet med andre investorer. Endelig er det bestyrelsen opgave i henhold til lovgivningen at arbejde for de bedste pensioner til medlemmerne, ellers lever vi ikke op til vores ansvar, nævnte formanden. Vi lytter meget gerne til medlemmernes opfattelser.. Men lovgivningen fastlægger, at det er bestyrelsens ansvar at fastlægge investeringspolitikken. Han oplyste, at DIP kontinuerligt udvikler de etiske retningslinjer, og pensionskassen har således i 2014 skærpet den etiske profil, der samtidig afspejler god investeringsmæssig fornuft. Hans Genefke Jørgensen oplyste, at han var en af forslagsstillerne, og at det, som fik ham til at tage ordet, var formandens udtalelse om, at forslaget var politisk begrundet. Han oplyste, at DIP har ringere afkast end de andre pensionskasser, samtidig med at DIP har flere kulaktier. 5
Han havde analyseret udviklingen af DIP s kulaktier og var kommet frem til, at DIP over en fireårig periode havde tabt ca. 60 mio. kr. på baggrund af en investering på 100 mio. kr. Tilsvarene havde han set på DIP s gasaktiver. I bedste fald har disse aktiver holdt værdien. Hvis DIP i stedet havde spredt investeringerne ud på alle aktier, ville pensionskassen have tjent ca. 10 % på disse aktier årligt de seneste fire år. Dette svarer til ca. 300 mio. kr. i alt. Bernt Frydenberg advarede mod at forslagsstillerne ser for snævert på problemet. Således var han bekendt med, at der arbejdes på at returnere CO2 i undergrunden - en såkaldt CCS-løsning. Linda Christensen oplyste, at vi alle har levet og nydt gavn af en fantastisk opgangstid. På den baggrund mente hun, at man godt kunne se bort fra en marginal mindre pension, hvis dette ville blive resultatet af forslaget. Det afgørende for hende var at udvise samfundssind og være ansvarlig over for de kommende generationer. Christian Holm oplyste, at han var stiller til forslaget. For ham bør man ikke knytte en CCS-løsning til CO2-problematikken. Frank Hedlund kunne ikke støtte forslaget, da han ikke mente, at det ville have nogen effekt. Han ville gerne have oplyst af formanden, hvilken påvirkning forslagsstillerne havde haft på bestyrelsen. Lasse Grønbæk nævnte, at vi var en generalforsamling. Hvis vi træffer en beslutning, så vil det kræve en ny generalforsamlingsbeslutning at gøre det om. Generalforsamlingen er imidlertid en forsamling af ingeniører og ikke investeringsrådgivere. Han foreslog, at generalforsamlingen overlod spørgsmålet om investeringer til DIP s investeringsfolk og spurgte, hvad det næste ville blive, hvis man vedtog forslaget. Endelig fandt han retningslinjerne for DIP s investeringer, som han havde læst på DIP s hjemmeside, gode og dækkende. Jørgen P. Smidt kunne på det kraftigste støtte forslaget og henviste til videnskabelige undersøgelser, som på intet tidspunkt har retfærdiggjort investeringer i kul. Formanden oplyste Frank Hedlund, at det er bestyrelsen synspunkt at i det omfang ressourcerne rækker skal DIP mødes med de grupper eller enkeltmedlemmer, som ønsker en drøftelse med DIP. Under disse møder vil det være naturligt og uundgåeligt at præge hinanden. Hans Genefke Jørgensen sagde om CCS, at man i USA havde lukket den eneste 1:1 CCSinstallation i verden. Det kan være vanskeligt at sige, hvad man skal investere i i den kommende tid, men da kul har et strukturelt problem, bør man hurtigst muligt komme ude af denne aktie. Christoffer Greisen, som oplyste, at han var forslagsstiller, nævnte, at man ved at stemme for forslaget ville sende et politisk signal. Men forslaget, som det ser ud i år, skal rulles ud over de kommende år, og det vil give bestyrelsen tid til at implementere og konkretisere forslaget i DIP s principper og investeringsstrategi. Søren Fischer mente, at det ikke kunne være rigtigt, at bestyrelsen skal tage hensyn til det fremsendte forslag. Han nævnte endvidere, at hvis man er utilfreds med den måde, bestyrelsen arbejder på, må man stille op til bestyrelsesvalgene de kommende år og lade sig vælge ind i bestyrelsen. Rudolf Nikolajsen mente, at forslaget, set i lyset af hvad der afbrændes af kul i verden, er et slag i luften. 6
Rose Laden Holdt oplyste, at hun respekterer andres holdninger og synspunkter, men at det må være legitimt at fremsætte forslag på en generalforsamling specielt i en medlemskasse. Da der ikke var flere, der ønskede ordet, skred dirigenten til valghandling. Valget, som blev afholdt ved skriftlig afstemning, resulterede i: 250 stemmer for forslaget 249 stemmer imod forslaget På den baggrund konstaterede dirigenten, at forslaget var vedtaget. Formanden oplyste, at da forslaget er meget principielt, og afstemningen faldt så tæt ud, havde bestyrelsen besluttet at sende forslaget til urafstemning. 2. Forslag fra bestyrelsen a. Ændring af Regulativ 4 Bestyrelsen foreslog indførelse af midlertidig invalidepension på Regulativ 4. Dirigenten fremlagde forslaget. Da ingen ønskede ordet under dette punkt, konstaterede dirigenten herefter, at forslaget var vedtaget. Forslaget træder i kraft på et tidspunkt fastsat af bestyrelsen. b. Ændring af vedtægtens 2, stk. 4 og 5 Bestyrelsen foreslog implementering af et produkt særligt rettet mod udenlandske ingeniører og udstationerede medlemmer. Dirigenten fremlagde forslaget. Da ingen ønskede ordet under dette punkt, konstaterede dirigenten herefter, at forslaget var vedtaget. Forslaget træder i kraft på et tidspunkt fastsat af bestyrelsen. c. Ændring af vedtægtens 3 Bestyrelsen foreslog indførelse af mulighed for at optage ansatte i DIP som medlemmer. Dirigenten fremlagde forslaget. Da der var ønske om afstemning, skred dirigenten til valghandling ved håndsoprækning. Da kun otte stemte imod forslaget, konkluderede dirigenten, at forslaget var vedtaget. Forslaget træder i kraft på et tidspunkt fastsat af bestyrelsen. 5. Valg til bestyrelsen Dirigenten oplyste, at Jens Otto Veile var på valg, og at Jens Otto Veile var det medlem af bestyrelsen, som var uafhængigt medlem. Det er et lovkrav, at mindst et medlem af bestyrelsen skal være uafhængigt. Bestyrelsen foreslog genvalg af Jens Otto Veile. 7
Dirigenten spurgte, om der var andre kandidater, som samtidig bestred de særlige kompetencer, der stilles til det uafhængige medlem af bestyrelsen. Da dette ikke var tilfældet, konstaterede dirigenten, at Jens Otto Veile var genvalgt for en periode på tre år. Hans Hagen ønskede at opstille til bestyrelsen og havde fem stillere. Dirigenten konstaterede, at Hans Hagen var medlem af DIP og dermed ikke opfyldte lovens krav om uafhængighed. Derfor afviste dirigenten, at Hans Hagen kunne stille op i 2015, men det ville være muligt næste år. Formanden oplyste herefter, at Sara Grex, som er IDA s udpegede medlem af DIP s bestyrelse, ville udtræde ved afslutningen af generalforsamlingen. Udtrædelsen skyldes IDA s vedtægter om, at man ikke kan bestride tillidsposter i mere end seks år ad gangen. IDA har udpeget Thomas Damkjær Petersen til at efterfølge Sara Grex. 6. Valg af revisor Formanden oplyste, at bestyrelsen indstillede Ernst & Young P/S til genvalg. Da dirigenten kunne konstatere, at der ikke var andre forslag, blev Ernst & Young P/S genvalgt. 7. Eventuelt Poul Bernt Jensen efterlyste, at bestyrelsen fremover klart kommunikerer, hvad der er beslutningspunkter, hvad forslagene omhandler og hvilke bestemmelser, der er i spil. Formanden beklagede, at valgreglerne for det uafhængige medlem af bestyrelsen samt Jens Otto Veiles CV ikke var kommunikeret ud sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Formanden takkede på bestyrelsens vegne Sara Grex for den store indsats og det store engagement, som hun havde ydet i de seks år, hvor hun havde siddet i bestyrelsen. Thomas Damkjær Petersen præsenterede sig for generalforsamlingen og oplyste, at han er ansat i Movia samt formand for de offentligt ansatte. Herudover sidder han både i IDA s hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Generalforsamlingen sluttede kl. 19:55. København, den 27. april 2015 Dirigent, advokat Henrik Oehlenschlæger 8