Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia Former Fremtiden En god start for alle uddannelse til alle En ny global økonomi er under tilblivelse og stiller nye krav til vores kompetencer. Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under hastig forandring. De skal i stigende grad kunne begå sig og tage del i et globaliseret samfund, hvor viden, netværk, digitale kompetencer og kreativitet har en væsentlig betydning. Vi vil forme fremtidens dagtilbud, skoler og klubtilbud så de udfordrer alle børn og unge til at tage aktivt del i samfundet. Vi vil påtage os at udvikle læringsmiljøer, der giver alle en fair chance for at være aktive deltagere i formningen af fremtidens fællesskaber. Vi vil sikre tryghed, udfordringer og stærke fællesskaber, hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle deres fulde potentiale. 1
Mål De tre nedestående mål er ligeværdige og indbyrdes forbundne Faglighed: Alle børn og unge skal efter endt skolegang være i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Deres sociale baggrund skal have langt mindre betydning for deres uddannelsesforløb og udbytte, end den har i dag. Fællesskab og deltagelse: Alle børn og unge skal dannes til at være aktive deltagere i samfundets fællesskaber. Derfor skal de møde fællesskaber, som giver alle meningsfulde deltagelsesmuligheder. Familien og forældrene er de hovedansvarlige og indgår i et forpligtende samarbejde med lokalsamfund og kommunen. Trivsel: Sundhed, tryghed og trivsel er fundamentet for al udvikling og læring. Den social ulighed i sundhed skal brydes, og der står en klippefast respekt for børns ret til sund udvikling, retssikkerhed og rettidig hjælp, når det kniber. De tre mål er hinandens forudsætninger. Al læring sker i fællesskaber, og fællesskaber bliver værdiskabende ved, at vi kan noget. Trivsel er fundamentet, der styrkes, jo mere vi lærer, og jo bedre fællesskaber vi udvikler. Værdier På børne- og ungeområdet skal der arbejdes ud fra følgende værdisæt: Børn og unge skal opleve tryghed glæde og lyst til at lære Fordi børn og unge der vokser op i trygge og samtidig udfordrende lege og læringsmiljøer, har de bedste forudsætninger, for at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer. Børn og unge skal tages alvorligt og mødes med åbenhed og positive forventninger til deres potentialer og mulige bidrag til fællesskabet. Fordi børn og unge der bliver mødt med åbenhed og positive forventninger vil forsøge at bidrage positivt til fællesskabet. Børn og Unge skal under deres opvækst opleve tillid, sammenhæng og have/tage ansvar. Fordi der er mange faktorer, der påvirker et menneske. Familien og fritiden hele livssituationen er afgørende for barnets og den unges faglige, sociale og personlige udvikling. 2
Børn og unge har krav på respekt, anerkendelse, ligeværd, rettigheder, pligter og at blive hørt. Fordi børn og unge, der møder respekt fra andre børn/unge og voksne, vil få det bedste afsæt i tilværelsen for selv at handle med ansvarlighed og tillid. Børn og Unge skal have mulighed for aktivt at deltage i fællesskaber, møde kulturelle forskelligheder, demokrati og ligeværd. Fordi fællesskab og forskellighed er forudsætningen for, at børn og unge udvikler sociale kompetencer, der bygger på tolerance og demokratiske spilleregler. Medarbejderansvar Fredericia Kommunes medarbejdere på børne- og ungeområdet er forpligtet til at arbejde tværgående ud fra nogle grundlæggende værdier, hvilket i praksis betyder, at de skal: - opbygge gode relationer til barnet eller den unge således, at barnet/den unge føler sig tryg. - sætte klare og tydelige faglige -, sociale - og personlige læringsmål med forældre/myndighedsindehavere og barnet/den unge. - stimulere og inddrage børn og unges interesser i meningsfulde pædagogiske processer - have øje for og støtte op om børn og unges ressourcer og potentialer og bidrage til, at de kan udvikle dem i samspil med omgivelserne - yde en forebyggende ligeværdig og tidlig sammenhængende tværfaglig indsats på tværs af forvaltninger i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte for at imødegå at problemer vokser sig større på sigt. - støtte op om børn og unge med særlige behov, så de som udgangspunkt, får en kvalificeret og tværfaglig støtte og inkluderes i det almene dagtilbud, skole- og klubtilbud, så barnet kan bevare tilknytningen til nærområdet. Dette gælder også for de meget dygtige børn og unge. - inddrage og udnytte den viden forældre/myndighedsindehavere har. 3
Indsatsområder 2013-2016 Der er fire prioriterede indsatsområder for perioden. 1. INNOVATIVE LÆRINGSMILJØER Succeskriterier: ALLE børn og unge, uanset deres forudsætninger, støttes, udfordres og motiveres i deres læreprocesser. Faglighed vægtes meget højt, især indenfor læsning, matematik og naturfag Strategier: Det skal ske gennem en alsidig og flerstrenget pædagogisk indsats, der imødekommer alle børn og unge i deres forskellighed i et inkluderende læringsmiljø. Børn og unge anvender deres mange kompetencer på en udviklende og fornyende måde i dagtilbud, skole og klub. Det skal ske gennem læreprocesser, der stimulerer alle sanserne, og som udnytter potentialet i de mange digitale medier. Bl.a. gennem nye muligheder for at forene digitale læremidler med interaktive teknologier, som kan understøtte differentierede læringsmiljøer. Læringsmiljøerne fremmer barnets motivation for leg og læring, og udvikler barnets talenter og generelle formåen. Det skal sikres gennem løbende videre- /efteruddannelse, at personalet altid har den nødvendige faglige kompentence. Tidlig indsats skal bryde negativ social arv. For at bryde den negative sociale baggrunds betydning for børns uddannelse, skal der fokuseres på kvalitet i børns tidlige læring i dagtilbud og i indskoling. Vi vil skabe læringsmiljøer af høj kvalitet og vi vil tidligt grundlægge et positivt samarbejde med alle forældre, så vi bedst muligt kan hjælpe alle børn med en god start på skolegang og uddannelse. Hvert dagtilbud, klub og skole anvender den fremmeste forskning til at styrke betingelserne for børns motivation, leg og læring. Det skal ske ved, at hvert dagtilbud, klub og skole har en tydelig profil og strategi for sine læringsmiljøer, som kvalificeres i dialog med forskningsmiljøer og proffesionshøjskoler. Forældre, lokalsamfund, virksomheder og foreninger inddrages i arbejdet med disse profiler og strategier. Det gøres ved, at dagtilbud og skoler samarbejder systematisk om at udvikle fælles kvaliteter og indbyrdes sammenhænge i børnenes læringsmiljøer. 4
På tværs af dagtilbud og skoler samt skoler og ungdomsuddannelser skabes en rød tråd og sammenhæng i læringsmiljøerne. Skoler og ungdomsuddannelser samarbejder systematisk med at sikre overgange og sammenhænge ved at udvikle fælles forløb samt dele viden og ressourcer. Frivillige inddrages i arbejdet hvor det give mening. 2. MÅLRETTEDE LØSNINGER TIL ALLE BØRN/UNGE Succeskriterier Hvert år udskiller dagtilbudene og folkeskolerne færre børn til særlige specialpædagogiske tilbud. Alle forældre til børn med særlige behov oplever, at deres barn, er en del af et lærende udviklende, udfordrende og forpligtende fællesskab. Strategier Dagtilbud og skoler skal forpligte sig til at tilvejebringe læringsbefordrende fælleskaber, der bygger videre på børnene og de unges faglige og personlige forudsætninger. Det betyder bl.a., at der skal være fokus på nye typer af læringsmiljøer i folkeskolen, som indkoopererer en specialpædagogisk indsats. En indsats der bygger på forskningsbaseret viden om børn og nye metoder. Udgangspunktet for om et barn skal gå i folkeskole eller gå i et specialiseret skoletilbud, skal bygge på en vurdering af, hvor barnet som helhed betragtet profiterer af at være. Alle (forældre, lærere, pædagogisk personale) står sammen om at forebygge at børn bliver udskilt. Forældre, pædagogisk personale og lærere skal være gode til dialogen omkring den tværgående tidlige indsats. Ingen pædagogisk medarbejder eller lærer må opleve at stå alene med et barn i problemer. Uanset hvad barnets behov er, skal der findes løsninger, der tager udgangspunkt i barnets, den unges og familiens ressourcer. Løsninger skal så vidt muligt koordineres i et tværfagligt samarbejde. Der skal arbejdes målrettet med kompetenceudvikling, ny viden, udvikling af et specialpædagogisk inklusionskorps og forældre-samarbejdet. Inkluderende tilbud udvikles i dialog med forældre og interessenter. Når der udvikles inkluderende tilbud og arbejdsformer for børn med særlige behov inddrages forældrene aktivt. Overgang til voksenlivet skal være aftalt og kvalificeret i god tid. Der tages tidligt initiativ til dialog med unge, forældre, ungdomsuddannelser og fritidstilbud om hvordan der skabes en god overgang til voksenlivet. 5
For børn og unge, der har brug for et mere specialiseret tilbud fra kommunen jævnfør Serviceloven gælder følgende: Succeskriterier: Barnets perspektiv skal frem og tæller mest. Strategier: Det er hensynet til barnets trivsel og videre udvikling, som er afgørende, når et barn/ung (forældre) tilbydes støtte og/eller foranstaltning. Forældre tager ansvar. Der sker en tidlig forebyggende indsats. Gode lokale løsninger. Nødvendige indgreb foretages så tidligt som muligt. Forældrene er de hovedansvarlige for at sikre barnets opvækst, trivsel og udvikling. Hvis forældrene ikke magter at varetage omsorgen for barnet, skal de i første omgang hjælpes hertil. Alternativt skal der ydes en hjælp, der kompenserer for forældrenes manglende evne f.eks. i form af praktisk bistand i hjemmet eller pædagogisk støtte. Støtte og foranstaltninger skal ydes så tidligt som muligt, så familien kan holdes sammen og fortsætte sit samliv, og hjælpen kan være mindst muligt indgribende. Såfremt en anbringelse er nødvendig, skal den iværksættes tidligt, gerne inden barnets skolestart, da det muliggør en større kontinuitet i barnets liv og udvikling. Støtte skal ydes så tæt på lokalmiljøet som muligt. Den bør inddrage netværket omkring barnet samt offentlige tilbud som f.eks. børnehuse, familiebehandling og pædagogisk støtte i hjemmet. Anbringelse af barnet uden for hjemmet skal bruges, når barnets trivsel og udvikling er truet, og det ikke er muligt at støtte barnet tilstrækkeligt i hjemmet. Børn skal ikke vokse op i hjem, der er præget af massivt misbrug og omfattende omsorgssvigt eller, fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb. Der skal være kontinuitet. Enhver indsats skal være gennemtænkt og nøje planlagt. Børn må ikke flakke mellem forskellige tilbud og rammer for deres hverdag. Er et barn anbragt, må det ikke hjemgives, med mindre en faglig vurdering viser, at forholdene i hjemmet er forsvarlige - også på lang sigt. 6
Børn og unge med brug for specielpædagogisk støtte hjælpes lokalt. Først når den nære støtte er afprøvet, kan særskilt specialtilbud overvejes. Specialtilbud ydes så vidt muligt lokalt, så barnet bevarer tilknytning til eksisterende netværk. Børn og unge med handicap skal hjælpes til en tilværelse der passer til barnets fysiske og psykiske kompetencer og muligheder. En tidlig tværgående insats ift. kriminalitetstruede unge. Familier, der får et barn med handicap, skal på et tidligt tidspunkt modtage en vejledning, der giver overblik over de udfordringer og støttemuligheder, som de kan vente i løbet af barnets opvækst og udvikling. Gennem individuel vejledning og støtte skal barnet og dets familie hjælpes til en tilværelse der passer til barnets fysiske og psykiske kompetencer og muligheder. Her gælder de samme principper, som blev nævnt i forbindelse med støtte til familier i øvrigt. Enhver ung, som er kriminalitetstruet, skal målrettet og intensivt hjælpes til en kriminalitetsfri tilværelse. Så snart en af parterne i SSP-samarbejdet konstaterer, at en ung er kriminalitetstruet, skal der udformes en skriftlig handlingsaftale, som koordinerer de offentlige instansers indsats, og som indgår i en aftale med forældrene om, hvordan den unge bedst muligt hjælpes til en kriminalitetsfri tilværelse og til at tage ansvar for sit eget liv. I overensstemmelse med barnets reform har vi ubrydelig respekt for børns rettigheder Kvaliteten i behandlingen af underretninger, børneundersøgelser og tildeling af foranstaltninger er i konstant fokus. Klager og fejl bruges som afsæt for læring og udvikling. Kommunen gennemfører på eget initiativ sagsrevisioner ligesom der søges samarbejde med børneorganisationer om den fortsatte og videre udvikling af børneperspektiv og rettigheder 7
3. SUNDHED OG FYSISK UDFOLDELSE Succeskriterier: Børn og unge er fysisk sunde og i god trivsel. De opnår bevidsthed om og handlekompetence i forhold til at tage vare på deres sundhed. Strategier: Sunde og glade børn lærer bedst, derfor skal der i alle overgange være fokus på at arbejde sammen i lokalområderne for at understøtte børn og unges trivsel og udvikling, herunder fremme af en sund livsstil både fysisk og psykisk bl.a. med fokus på sunde kostvaner, rygning, rusmidler, alkohol, seksuel adfærd herunder graviditet og sygdomme. Ligeledes bør der være fokus på at hjælpe selvmordstruede unge. Alle pædagogiske tilbud skal løbende have fokus på at udvikle indsatser, der optimerer alle børn og unges trivsel. Børn og unge lærer gennem kroppen. Fysisk udfoldelse i form af leg og idræt skal være et integreret element i alle pædagogiske tilbud. Den organiserede idræt og den uorganiserede idræt skal være centrale samarbejdspartnere. Gennem partnerskaber og samarbejde skal attraktive idrætsaktiviteter og uderum formes og udvikles, så de motiverer børn og unge til at bruge kroppen. Børn og unge skal have lige muligheder for sundhed Vi vil have fokus på risikogrupper og være udfarende og rettidige i vores tilbud. Vi vil turde bryde tabuer og alt andet der spærrer vejen for sund udvikling for alle børn 8
4. BØRN OG UNGE MED ANSVAR OG MEDINDFLYDELSE I EN GLOBALISERET VERDEN Succeskriterier: Børn og unge lærer de demokratiske metoder og spilleregler at kende. De lærer at respektere holdninger, kulturer og miljøer der er forskellige fra deres egne. Strategier: Det skal være et fælles ansvar at skabe rammer for, at alle børn og unge oplever at få ansvar og at have medbestemmelse. Dagtilbud, skoler og klubber skal skabe rammer for at børn og unge kan arbejde med at udvikle demokratiets værktøjer. Byrådet skaber rammer for at udvikle og spille aktivt sammen med kommunens ungebyråd. Børn og unge får en både lokal og global dimension i deres opvækst. Kommunen skal aktivt medvirke til at etablere internationale miljøer i form af udveksling, netværk og skolepartnerskaber m.v. Skolerne skal fokuserer på udvikling af demokratiet Forældre- og elevdemokrati skal understøttes og udvikles. Kommunen vil gå i dialog med skolebestyrelser og elevråd om, hvordan dette kan ske Resultatmål 2016: I 2015 skal antallet af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse være steget til 95%. I 2016 forventes antallet at være steget yderligere, dvs. til 96% (Måles vha. statistik udarbejdet af UU-Lillebælt) 9
Delmål: Dagtilbud: Dagtilbud: Dagtilbud Dagtilbud: Skole: Skole: Skole: Skole: Skole: Fra sprogvurderingerne i 3-årsalderen til sprogvurderingerne i indskolingen skal andelen af børn med et alderssvarende sprog være steget markant. (Måles ved de årlige sprogvurderinger) Børn oplever tryghed, tilpas udfordring og læringsbefordrende fællesskaber i dagtilbud, så 98% af en årgang starter i folkeskolen sammen med børn på samme alder. (Måles ved hjælp af de tilgængelige evalueringsredskaber på området) Ved skolestart er der, for hvert år (2013-2016), flere motorisk velfungerende elever. (Vurdering på baggrund af sundhedsplejens indskolingsundersøgelse) Ved overgangen fra dagtilbud til skole starter en stigende andel af børnene i klasser i almenområdet- og ikke specialklasser. (Måles ved overgang fra dagtilbud til skole) Færdighederne blandt eleverne på 4. årgang i læsning, matematik og naturfag på de fire distriktsskoler ligger over landsgennemsnittet under forudsætning af, at det ikke er faldende. (Måles ved hjælp af nationale test) At børn og unge ikke flytter skole på grund af dårlig trivsel, som skyldes mobning. (Vurdering på baggrund af indberetninger fra forældre) Under 2% af Fredericias børn og unge i skolealderen har brug for et segregeret specialskoletilbud. (Vurdering på baggrund af Skoleafdelingens statistikker, opgøres årligt i kvalitetsrapporten) De unge der forlader folkeskolen vurderes uddannelsesparate. (Vurdering på baggrund af UU-Lillebælts samtaler med de unge og tilbagemeldinger fra ungdomsuddannelserne) Frafaldet fra uddannelserne og forældrenes uddannelsesbaggrund skal udvise en mindre og mindre sammenhæng. (Måles på alle elever ved overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse) Klub: Der er færre kriminalitetstruede børn og unge for hvert år (2013-2016). (Vurderes på baggrund af SSP samarbejde og politiets statistikker) Klub: Klub: Klub: Antallet af børn og unge med psykosociale problemer er faldende. (Måles ved sundheds- og trivselsundersøgelser hvor flere unge skal vurdere, at de har et godt liv) En voksende del af Fredericias unge deltager i et organiseret fritidsliv. (Måles ved deltagelse i klubber og foreninger) Andelen af unge, der søger indflydelse, skal vise sig voksende (måles ved deltagelse i ungehøringer, topmøder, valg til ungebyråd og andet ungdomsarbejde) 10