Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem plantagen går kommunevejen Nystrupvej fra Klitmøller til Vang og Kystvejen syd for Klitmøller til Vangså over Vangså Hede. Skovvejen Dé Thygesonsvej, der er åben for offentlig bilkørsel, forbinder Kystvejen med Nystrupvej gennem Plantagen. Tilplantningen startede efter købet af herregården Nystrup i 1888. Senere, i 1910, blev den østlige del af plantagens arealer opkøbt og tilplantet. Der er herefter løbende opkøbt mindre arealer til tilplantning. De store hedearealer i plantagen er beskrevet i en særskilt arealbeskrivelse. Der er udarbejdet en særlig driftsplan for det militære skydeterræn syd for Klitmøller. Plantagens arealanvendelse pr. 1/1 2006 fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha 22 61 2 4 354 174 437 198 843 2095 Oversigtskort: 1.2 Geologi og jordbund De østlige dele af plantagen samt et område ved Vegebjerg ligger på moræneaflejringer fra sidste istid. Morænen hviler på undergrundens kridt, som her ligger tæt på overfladen. Den gamle kystskrænt følger nogenlunde østkanten af Vangså Hede. Vest herfor er der hævet stenalderhavbund. Såvel moræne som hævet havbund er dækket af et lag flyvesand i varierende tykkelse. Visse steder i den vestlige og centrale del af plantagen er der meget store klitformationer. 1

1.3 Landskab Plantagen er præget af de meget varierede højdeforhold, primært på grund af de store indlandsklitter. Stenalderhavets kystskrænter ses flere steder i plantagen, især hvor de vender mod nord og øst. Her har sandflugten ikke dækket skrænterne. Mange steder, som ved Vegebjerg kan man se kridt og flint ved kystskrænterne. I den østlige del af plantagen findes også kridt og flint tæt på overfladen. 1.4 Plantagen Den vestlige del af plantagen og indlandsklitterne er domineret af alm. bjergfyr, skovfyr og contortafyr. I den østlige del af plantagen er der gode vækstforhold for de fleste træarter, der hvor sandlaget ikke er mere end omkring en meter tykt. Her er plantagen domineret af sitkagran og ædelgran med holme og bælter af løvtræ, især bøg, eg, ær og ask suppleret af et væld af buskarter. I området mellem Ministervej og Vandet Sø er der endog særdeles god skovjord. Det var her de berømte sitkagraner stod, som satte Danmarksrekord i tilvækst. Granerne blev fældet i 1954, og netop i disse år er deres afløsere den næste trægeneration - under afvikling. Plantørstenen i Nystrup 1.5 Naturen Nær vandet Sø findes to moser adskilt af en bevoksning af sitkagran på lidt højere bund, samt ugræsset eng og vildtager. Den ene mose ligger langs Vandet sø og består af tæt tagrørsump, som går direkte over i skyggende pilekrat. Mod syd dog endnu med et åbent, uplejet engparti mellem rørene og pilekrattet. Bagved (mod vest) ligger en tagrørdomineret mose under tilgroning med pil og birk. I kanten heraf to fine bassinkilder med opvæld i sandbund. Søbredden er af Biologisk Forening for Nordvestjylland registreret som ekstremrigkær med bl.a. kødfarvet gøgeurt og bredbladet kæruld. Et par små enge i plantagen plejes ved ekstensiv afgræsning. 2

Graves Bakker er et markant klitparti, der fremstår som en mosaik af åben klit, klithede og ældre skovfyr med en del selvsået sitkagran. Det Røde Hav er en lille åben mose vest for Stavkærvej I området ved Kvadderkær syd for Klitmøller Å findes en mosaik af klithede, fugtig hede, mose og eng som for størstedelen afgræsses af kvæg eller får. Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha 122 330 96 31 131 0 0 0 54 0 764 1.6 Friluftsliv Fra Klitmøller kommer mange turister i plantagen på gå- og cykelture. Der er 6 afmærkede vandreruter, samt 1 ridesti omtalt i vandretursfolderen "Klitplantagerne ved Vandet Sø". Ved Vandet Sø findes en meget benyttet bade- og bålplads. Sidstnævnte har adgang og indretning for kørestolsbrugere. Mange benytter muligheden for at køre i bil til søen og ad Dé Thygesonsvej. Plantagen udlejer arealer til Nordvestjysk Golfklub, der har anlagt en 18 hullers golfbane i et særdeles udfordrende terræn. Klubben har 1100 medlemmer. Nystrupløbet, der afholdes i plantagen midt i august, samler årligt mange løbere. For enden af Søvej er der badeplads og bålplads ned til Vandet Sø 1.7 Kulturmiljø Nystrup Klitplantage er rig på fortidsminder i form af bronzealderhøje. Særligt kan nævnes højgruppen Svalhøje, som ligger mellem Ministervej og Kronenshedevej. Højgruppen rummer i alt 13 bevarede gravhøje. 3

2 måske 3 tidligere placeringer af herregården Nystrup kendes i plantagen. Den seneste, som kaldes Nystrup Husplads og stammer fra perioden 1600-1910, ligger umiddelbart nord for Ministervej. Hustomten er i 2005-06 blevet afdækket, opmålt og registreret af Museet for Thy og Vester Hanherred i samarbejde med en lokal interessegruppe. Ved De Thygesonsvej nær Nystrupvej står et trækors, som markerer stedet, hvor herremanden til Nystrup, Jes Kalf, blev dræbt, da han i 1470 var på vej hjem fra kirken i Vang. Ved Vegebjerg ligger en stor sagnsten, Støvlestenen. Nystrup Husplads 1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Vegebjerggård 4 a 1888 / (1888) Tjenestebolig Nystruphus 4 j 1892 Skovløberbolig Struncks Hus 446 a 10 / (1950) Lejebolig (jagtlejere) Rævebo 4 g 19 / (1990) Lejebolig (sommerhus) Maskinhuse 4 h? Stakitværk Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 1.9 Andet Plantagen udlejer arealer syd for Klitmøller til hjemmeværnet, der har indrettet et område til skydebane og øvelsesbrug. Uden for de få årlige øvelsesdage er området åbent for offentlig færdsel. 4

2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Der er følgende udpegninger i Viborg Amts regionplan 2005: Særligt beskyttelsesområde, kystzone, vandindvinding, undersøgelsesområde for drikkevand, vandmålsætninger ( Vandet Sø og Klitmøller Å ), SFL områder og 3 områder. 2.2 Internationale beskyttelsesområder Natura 2000: Habitatområde nr. 24, består af Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø. Habitatområde nr. 25, Vangså Hede, som samtidig er fuglebeskyttelsesområde nr. 18. Udpegningen omfatter 3 naturtyper, odder og vandsalamander, samt tinksmed, hjejle og mosehornugle. 2.3 Fredninger og vildtreservater Vandet Sø er fredet ved OFN-kendelse af 19. april 1977. "Sibirien", et areal vest for Klitmøller, er fredet ved OFN-kendelse af 11. september 1968. Vangså Hede er fredet ved OFN-kendelse af 29. december 1995. 5

2.4 Naturskovsudpegninger Der er ingen naturskov i området. 2.5 Forsøg I afd. 437 findes et tilvækstforsøg i sitkagran og grandis. I afd. 4 findes et naturgødningsforsøg i nordmannsgran. I afd. 451 findes en demonstrationsplantning vedr. monokloner i sitkagran. I afd. 4 er der en naturnær demonstrationsprøveflade. Herudover findes en lang række distriktsanlagte forsøg. 2.6 Pyntegrønt Der er 18,1 ha pyntegrøntbevoksninger i intensiv produktion Høst af nobilisgran fra lift i Nystrup Klitplantage 2.7 Jagt og fiskeri Jagten i Nystrup plantage er udlejet. Erhvervsfiskeriet i Vandet Sø er udlejet. Der sælges dagskort til lystfiskeri fra bredden langs plantagen. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Det er fortsat målet at sikre en bedre sammenhæng mellem de åbne naturtyper, samt at styrke skovkarakteren i plantageområderne. Længst ude mod havet, vest for Kystvejen, etableres lysninger og udsyn fra klittoppe. På morænejorden vest for Vegebjerg bevares sluttet skov. Området omkring Graves Bakker lysstilles og der efterlades kun solitærtræer. Der skabes forbindelse herfra til klitheden mod vest. Langs vestkanten af plantagen, ud mod Vangså Hede fortsættes rydningerne omkring de store klitsletter og moseområder så der skabes en naturlig overgang mellem plantagen og Vangsåklithede. 6

Som led i landskabsplanen skal der i planperioden ryddes op imod 75 ha skovbevoksninger. Fokus ligger i plantagens nordvestlige og sydvestlige del. Bevoksningerne består fortrinsvis af bjergfyr og sitkagran, Den naturlige hydrologi genskabes så vidt muligt. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier der forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyper i Nystrup Klitplantage. På den allerbedste skovjord mellem Ministervej og Vandet Sø vælges skovudviklingstype 12 ( Bøg med ask og ær ). Det er her, Nystrupgranerne stod i sin tid, og der er tale om en nordhælde med et tyndt sandlag over den gode moræne. Det tilgrænsende område, samt den nordlige del af moræneøen Vegebjerg udlægges til udviklingstype ( Ædelgran og bøg ). Store dele af den centrale plantage udlægges til den lyse skovudviklingstype ( Eg med skovfyr og lærk ). Det gælder i stor udstrækning de arealer, som omslutter golfbanen. Skovudviklingstype ( Bjergfyr ) anvendes især på de skovøer som lades tilbage langs plantagens vestrand samt på de store indsander centralt i plantagen. Skovudviklingstype ( Sitkagran med fyr og løvtræ ) kommer i store træk til at udgøre plantagens tilbagerykkede rand mod vest og syd, mens udviklingstype ( Skovfyr med birk og gran ) anvendes på de ekstensive arealer på den hævede havbund i plantagens nordkan Skovudviklingstyper i Nystrup Klitplantage 14 12 14 12 31 14 14 Skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær Eg med skovfyr og gran Birk med skovfyr og gran Sitkagra n og fyr med løvtræ Ædelgra n og bøg Skovfyr, birk og rødgran Bjergfyr I alt ha Hektar 69,5 2,9 11,1 309,8 114,6 131,6 201,1 1070,6 % 6,5 21,8 1,0 28,9 10,7 12,3 18,8 100 % 7

3.3 Natur Det er målet at vedligeholde og udvide de rydninger og den naturpleje, der har fundet sted. Vangså Klithede, som er habitatområde og fuglebeskyttelsesområde, er omfattet af en særlig plejeplan. Der er på tilsvarende vis udarbejdet en særlig plejeplan for det militære skydeområde syd for Klitmøller. Der er igangsat et naturplejeprojekt i området mellem Vodbakkevej og Vandet Sø. Ved rydning af bevoksning skabes et sammenhængende eng- og mose areal, og de eksisterende bassinkilder frilægges. Arealet plejes og holdes åbent ved slåning og om muligt græsning. Der igangsættes et rydningsprojekt i Graves Bakker. Af primært landskabelige grunde frilægges bakkerne, og der efterlades kun solitære træer. Øvrige eng- og mosearealer holdes åbne ved fortsat ekstensiv græsning. Kildevældsområdet ved Vodbakken ryddes for skov og der etableres græsning 3.4 Friluftsliv De eksisterende friluftsfaciliteter vedligeholdes løbende. Eventuelle nye anlæg planlægges i samarbejde med brugerne. Golfbanen er et meget stort friluftsmæssigt aktiv i området, og der tages højde for evt. fremtidige ønsker om udvidelse. I forbindelse med de planlagte rydninger i den vestlige del af plantagen samt ved Graves Bakker indtænkes muligheder for vandrestier og udkigspunkter. 3.5 Kulturmiljø De kulturhistoriske værdier knytter sig især til bronzealderhøjene Svalhøje og Jammerhøje, samt de tidligere placeringer af herregården Nystrupgård. Et rydningsprojekt ved Svalhøje vil blive gennemført i planperioden. Formålet hermed er at skabe sammenhæng og visuel forbindelse mellem højene. Den bevoksning, som efterlades vil være lysåben ege- og til dels skovfyrbevoksning. I samråd med museet tages der stilling til, hvordan gårdtomten fra den tidligere Nystrupgård bedst efterlades med henblik på bevaring og formidling. Både ved Svalhøje og Nystrupgård laves der ny og tidssvarende skriftlig formidling. 8

3.6 Køb og salg Der er ikke aktuelle planer om køb og salg 9