Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære?



Relaterede dokumenter
HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering og Modellering. Strukturering.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Om klassifikation. Strukturering og Modellering.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

! Forelæsning 1: Om modeller og modellering. ! Gruppeopgave: Modeller i jeres projektarbejde. ! Forelæsning 2: Modelleringseksempler

HVAD er metodelære? Strukturering. Dagens program:

Indhold. Få styr på projektet. Læringsmål. Brainstorm. Værktøjer til strukturering. Post-It brainstorm

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Få godt begyndt på P0 projektet. Indhold. Læringsmål. Problemorientering. Problemorientering. PBL- principper

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Fagplan for faget matematik

Almen studieforberedelse. 3.g

Læseplan for faget matematik klassetrin

MATEMATIK. Formål for faget

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Modellering med Lego education kran (9686)

Undervisningsplan for matematik

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Evaluering af matematik undervisning

Matematik. Matematiske kompetencer

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Modellering med Målskytten

Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Mundtlighed i matematikundervisningen

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Samfundsfag B stx, juni 2010

MODELLERING SOM DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF ELEVERNES FAGSPROG

Årsplan for 5. klasse, matematik

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Fagplan for matematik

Formål for faget Matematik

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Samfundsfag B htx, juni 2010

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Årsplan for 5. klasse, matematik

AT og elementær videnskabsteori

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

Årsplan for 2.kl i Matematik

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen

Projektarbejde vejledningspapir

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Matematik. Matematiske kompetencer

PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Matematikken og naturens kræfter

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition..

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

CCS Formål Produktblad December 2015

Transkript:

Strukturering og Modellering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering! Modellering Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 1 HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde videnskabeligt dvs. på en sådan måde at jeres resultater har en høj grad af pålidelighed og kan stå for en kritisk granskning af andre videnskabsfolk Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 2 1

HVAD er metode?! Planmæssig fremgangsmåde;! systematisk måde at indsamle og bearbejde data på (Gyldendal Psykologisk pædagogisk ordbog 1997) Mere udførligt er en metode en! formuleret fremgangsmåde,! struktureret i faser og! begrundet og dokumenteret i hele forløbet. Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 3 HVAD er metode? Kvantitative metoder! Undersøgelsesområdet er et objekt! Data er objektivt målbare! Resultater på numeriske form Kvalitative metoder! Undersøgelsesområdet er et subjekt! Data er subjektivt prægede (af subjektet)! Resultater på sproglig form I kommer til at høre mere om kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder i TMS!!! Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 4 2

HVORFOR metodelære?! Fordi I skal lære at arbejde videnskabeligt!! Nøgleordene er orden og præcision!! Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 5 Strukturering Indhold: 1. Om orden i projektarbejdet 2. (Gruppeopgave 1: Strukturer i jeres projekt) Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 6 3

Om klassifikation! Klassifikation er en metode med 4 faser:! Identificere begreber/elementer! Navngive begreber/elementer! Definere begreber/elementer! Indordne i klasser efter fælles kendemærker bruges til at etablere orden og overblik over viden (og manglende viden). Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 7 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 8 4

Om struktur Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 9 Hvad er struktur? Fra TMS-kurset: Struktur kan defineres som en STABIL ORDNING af ELEMENTER indenfor en HELHED JEH Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 10 5

Power supply Dynamisk lagerallokering kravspecifikation digital User interface tabel design Kædet liste program datapakke brænde Sorter træ dataflowdiagram svartid Refresh time træ datastrukturer Algorithms Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 11 10 min. summemøde om strukturering Opgave: Lav en struktur, dvs. en (stabil) ordning af (nogle af) disse ord/elementer i en helhed vær parat til at fremlægge jeres resultat. Regler: I må gerne ændre ordene fra/til navne- til/fra udsagns- til/fra tillægsord og fra engelsk til dansk men kun således, at ordets stamme bibeholdes og er genkendelig. I må også gerne tilføje enkelte hjælpeord for at skabe strukturen. Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 12 6

Plenum fremlæggelse af jeres strukturer Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 13 PAUSE Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 14 7

Struktur - 1 Ordnende princip: Farve digital User interface design datastrukturer dataflowdiagram Dynamisk lagerallokering tabel Sorter træ Eventuelt struktureringsprincip: Regnbuens farver Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 15 Struktur - 2 Ordnende princip: Grammatik Udsagnsord: Navneord: Tillægsord: brænde Dynamisk tabel træ digital Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 16 8

Struktur - 3 Ordnende princip: Alfabetisk dataflowdiagram Algorithms datapakke datastrukturer digital brænde Dynamisk lagerallokering Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 17 Struktur - 4 Ordnende princip: Sprog Engelsk: Dansk: Algorithms Power supply kravspecifikation svartid Refresh time træ User interface Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 18 9

Struktur - 5 Strukturerende princip: Flow/ sekventielt forløb kravspecifikation design Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 19 Struktur - 6 Strukturerende princip: Hierarkisk program Algorithms datastrukturer Sorter træ Lav Kædet liste tabel træ Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 20 10

Et par eksempler på sekventielle strukturer Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 21 og her er det komponenter Her er det processer Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 22 11

Om strukturering! Strukturering er en metode med 5 faser: Klassifikation! Identificere begreber/elementer! Navngive begreber/elementer! Definere begreber/elementer! Indordne i klasser efter fælles kendemærker! Ordne klasser efter et ordnende princip (struktureringsprincip) bruges til at etablere orden, overblik og sammenhæng mellem klasser. Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 23 Struktureringsprincipper! Stigende talværdier (talsystemet)! Alfabetisk rækkefølge (telefonbogen)! Kronologisk rækkefølge (kongerækken)! Sekventiel rækkefølge (flow diagram)! Hierarkisk opbygning! Top-down! Bottom-up Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 24 12

..og et par andre eksempler Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 25 HUSK:! Elementer på samme niveau skal være af samme karakter! Det strukturerende princip skal anvendes konsekvent! Der findes ingen rigtige strukturer kun (mere eller mindre) formålstjenlige! En struktur er opbygget ud fra den viden I har lige nu den kan ændres!!! Når I har lavet en (konsekvent) struktur, kan andre gennemskue og overveje den selv Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 26 13

Gruppeopgave 1! Identificér hh. en sekventiel og en hierarkisk struktur i jeres projektarbejde! Gennemgå strukturerne kritisk mhp. at sikre, at de er konsekvente, dvs. at elementer på samme niveau er af samme karakter og at struktureringsprincippet er brugt konsekvent! 2 grupper fremlægger deres resultater kl. 11:15 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 27 Modellering Indhold:! Forelæsning 1: Om modeller og modellering! Gruppeopgave: Modeller i jeres projektarbejde! Forelæsning 2: Modelleringseksempler Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 28 14

HVAD er en model?! En model er en afbildning af et system! Modellen afbilder systemet med en vis nøjagtighed indenfor et vist gyldighedsområde! Modellen er ikke virkeligheden!! Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 29 men HVAD er så et system???? Et system er en afgrænset del af virkeligheden. Systemet vekselvirker med omverden via in- og output. Systemet afbildes i en systemmodel - omverden i en omverdensmodel Afbilding Omverden Omverdens -model System -input System System -output System -model Modelinput Modeloutput Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 30 15

Et par systemeksempler System 1: Hus + have System 2: Brændeovnen Omverden systemafgrænsning Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 31 Modellers formål og anvendelse! To formål:! At tilvejebringe viden! At formidle viden! Anvendelse:! Overblik! Forklaring! Forudsigelse! Problemløsning Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 32 16

Modellering - begrebsmodeller! En metode med 5 faser: 1. Afgrænse systemet fra omverden 2. Udvælge væsentlige elementer 3. Udvælge relationer mellem elementer 4. Afbilde de udvalgte elementer med de udvalgte relationer i modellen 5. Teste om modellen tjener formålet Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 33 Modelleringssekvens! Teknisk analyse foregår ofte som en modelleringssekvens:! Begrebsmodel! Teoretisk model (og evt. fysisk model)! Matematisk model! Den matematiske model anvendes til forudsigende beregning Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 34 17

Teknisk analyse med modelleringssekvens Problem erkendes Spørgsmål/hypotese formuleres Ikke-teoretisk model opstilles Matematisk analyse foretages Matematisk model opstilles Teoretisk model opstilles Konklusion formuleres Verifikation af svar foretages Svar på spørgsmål/ hypotese formuleres Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 35 Fejlkilder i modellering! 3 typer af fejlkilder:! Antagelser = (mere eller mindre kvalificeret) gæt! Tilnærmelse = en bevidst indført unøjagtighed! Idealisering = afbildning af systemelementer på teoribegreber Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 36 18

Repræsentationsmodeller eksempel: Rige billeder Hvad?! En tegning uden formelle symboler og regler! Der fokuseres på væsentlige forhold i situationen! Problematiske områder fremhæves Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 37 Rige billeder - indhold! Mennesker! Fysiske objekter! Steder! Organisationer! Roller og opgaver Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 38 19

Rige billeder - symboler Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 39 Rige billeder - vurderingskriterier! Rige billeder skal indeholde meget information og være åbne for fortolkning! Der bør være en velafbalanceret og sammenhængende mængde af processer og strukturer! Der bør være mindst ét problematisk område! Billederne skal være rige, men ikke kaotiske! Billederne skal tilsammen belyse alle forhold, der er relevante for at forstå og skabe indlevelse i situationen Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 40 20

Rige billeder - eksempel Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 41 Gruppeopgave 2 : Modeller i projektet! Diskutér hvordan jeres projekt relaterer sig til semesterets tema: Virkelighed og modeller! Identificér én eller flere muligheder/behov for at benytte modeller i jeres projekt og overvej (for hver model) følgende:! Formål med modellen! Type af model! Modellens gyldighedsområde! De antagelser, tilnærmelser og idealiseringer I har gjort i forbindelse med modelleringen! To grupper fremlægger deres resultater kl. 11:15 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 42 21

Gruppeopgave 1! Identificér hh. en sekventiel og en hierarkisk struktur i jeres projektarbejde! Gennemgå strukturerne kritisk mhp. at sikre, at de er konsekvente, dvs. at elementer på samme niveau er af samme karakter og at struktureringsprincippet er brugt konsekvent! 2 grupper fremlægger deres resultater kl. 11:15 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 43 og nu en række modelleringseksempler fra IT-verdenen! Dataflowdiagram! Illustrative skitsetegninger! Flowdiagram! Klassediagram! Hændelsesforløb Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 44 22

Dataflowdiagram Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 45 Illustrativ skitsetegning Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 46 23

Illustrativ skitsetegning Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 47 Flowdiagram Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 48 24

Klassediagram Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 49 Hændelsesforløb Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 50 25

..det var alt for i dag! Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 51 26