Grønne virksomheder har den bedste eksportevne Danske virksomheder inden for energi- og klimateknologi har en markant stærkere eksportevne end gennemsnittet, lyder det overraskende budskab fra et nyt, grønt parløb mellem Handelshøjskolen Aarhus Universitet og DI Energibranchen Danmark er overraskende godt rustet til at konkurrere internationalt på de grønne markeder med en eksportevne for virksomheder inden for energi- og klimateknologi, der ligger tydeligt over gennemsnittet for danske virksomheder. Eksportevnen for de grønne virksomheder har ydermere været for opadgående de seneste 10 år med i alt 10 procentpoints stigning, mens den gennemsnitlige eksportevne for danske virksomheder har ligget status quo. Sådan lyder de foreløbige resultater fra et samarbejde mellem forskere fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og DI Energibranchen. Målet med samarbejdet er at fremme grøn vækst i Danmark. - Da danske virksomheder i forvejen har en flot eksportevne, så overraskede det os at se et signifikant højere tal for DI Energibranchens virksomheder, der på ingen måde er lige så etableret som den gennemsnitlige eksportvirksomhed, siger professor Philipp Schröder fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Schröder og hans medforskere formoder, at det især er de grønne virksomheders teknologi- og videnstunge produkter, der ligger til grund for den stærke eksportevne. Branchedirektør Anders Stouge fra DI Energibranchen: - Vi ser de foreløbige resultater fra forskernes arbejde som meget vigtig for vores arbejde med at pege på politiske rammer, der gør det attraktivt for energi- og klimavirksomheder at lokalisere sig med produktion og udvikling i Danmark. Der er ingen tvivl om, at vi skal satse benhårdt på forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning. Det skal ske samtidig med et fokus den forretningsmæssige side og evnen til at sælge videntunge produkter og løsninger. Anders Stouge oplyser desuden, at resultaterne indgår i DI Energibranchens strategidrøftelser om grøn vækst..
Ifølge Professor Valdemar Smith fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet har samarbejdet med DI Energibranchen betydet meget for forskerne: - De har været gode og effektive samarbejdspartnere og givet os en spændende udfordring i at sætte vores metoder og resultater så direkte i spil med erhvervslivet. Det har ført til en anden indgangsvinkel og fået os til at belyse nogle andre spørgsmål og aspekter, end vi ellers ville have gjort, og jeg er sikker på, at samarbejdet med DI Energibranchen i sidste ende vil føre til bedre og mere relevant forskning. I fremtiden vil forskergruppen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet holde fokus på virksomheder inden for energi- og klimateknologi i deres forskning, men derudover vil de formentlig også sætte fokus på mere traditionelle, danske eksportsektorer. Det er forskergruppens 5,8 mio. store bevilling fra Tuborgfondet til forskningsprojektet Made In Denmark 2050, der har gjort det muligt for Handelshøjskolens forskere at dykke ned i tallene bag den samlede danske eksport, og med DI Energibranchens hjælp identificeret eksportevnen for de energi- og klimateknologiske virksomheder. Kontakt for flere oplysninger: Professor Philipp J.H. Schröder Nationaløkonomisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Telefon: 8948 6392 Mobil: 3022 9123 Mail: psc@asb.dk Professor Valdemar Smith Nationaløkonomisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Telefon: 8948 6670
Mail: vs@asb.dk Branchedirektør Anders Stouge DI Energibranchen Tlf. 2949 4674 Mail: ast@di.dk FAKTABOKS 1) Eksportevne defineres af forskergruppen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet som virksomhedens evne til at komme ind på internationale markeder. Det nye er her, at forskerne definerer eksportevnen på virksomhedsniveau ud fra kriterier som fx vidensniveau i virksomheden og international markedsføring. De mere traditionelle undersøgelser benytter begrebet konkurrenceevne og arbejder på nationsniveau ud fra kriterier som lønniveau og transportomkostninger. 2) Eksporten af energiprodukter generelt: (Kilde DI Energibranchen og Energistyrelsen) Mia. kr. 80 60 40 20 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Andet Olie og gas Energiteknologi og -udstyr
- Eksporten af energiprodukter er domineret af to hovedområder energiteknologi samt olie og gas. Eksporten af energiteknologi oversteg eksporten af olie og gas i 2008. Begge områder havde vækst, men energiteknologiens var klart størst. 3) Væksten i energiteknologieksporten var på 19 pct. fra 2007 til 2008. Til sammenligning havde den øvrige danske vareeksport en vækst på ca. 5 pct. Siden 1998 er energiteknologieksporten mere end tredoblet. 4) Beskæftigelsen (Kilde DI Energibranchen og Energistyrelsen): 130 Indeks 1999= 110 90 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Industri i alt - heraf energiteknologi - Beskæftigelsen i energibranchen er vokset fra 2003 til 2006. For industrien i alt er beskæftigelsen faldet. 5) Omsætning (Kilde DI Energibranchen og Energistyrelsen): Indeks, 1999= 220 200 180 160 80 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Industri i alt - heraf energiteknologi
- Energibranchens omsætning voksede procentuelt næsten dobbelt så meget som omsætningen i industrien som helhed fra 2005 til 2006 (16 pct. vs. 8,6 pct.). I perioden 1999-2006 var væksten i energiindustrien 107 pct., mens væksten i industrien som helhed var 64 pct. 6) Energi- og miljøvirksomheder er i gennemsnit større end den gennemsnitlige industrivirksomhed og eksporterer i gennemsnit mere per virksomhed. 7) Energi- og miljøvirksomhederne har en stor international tilstedeværelse og eksporterer gennemsnitligt til 10 lande, hvorimod den almindelige danske eksportvirksomhed kun eksporterer til 7 lande.