Modulvejledning Kommunikation Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2015

Modulvejledning Kommunikation Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2015 1

Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 Læringsmål... 4 Indhold... 5 Modulets læringsforståelse og form... 6 Din indsats... 7 Vejledning... 7 Eksamen... 8 Den skriftlige synopsis... 8 Mundtlig eksamen... 9 Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe... 10 Kvalitetssikring og evaluering af modulet... 11 Litteratur... 11 Relevante links... 12 Fagansvarlig og koordinator for modulet... 12 Oversigt over Den Offentlige Lederuddannelse 2

Kommunikation (5 ECTS) Velkommen til modulet Først og fremmest vil vi i COK gerne byde dig velkommen til modulet Kommunikation. Formålet med modulet er at skærpe din opmærksomhed på og forståelse af sprogets og kommunikationens betydning i relation til din egen ledelsesmæssige praksis. Du kommer derfor til at arbejde på et praksisnært og samfunds- og videnskabsteoretisk grundlag med forskellige teorier, strategier og metoder til belysning af lederskabets kommunikative dimensioner. Her fokuserer vi på, hvordan valg af forskellige kommunikative tilgange skaber betydning, både i forhold til dine egne ledelsesidentiteter samt i forhold til den helhed, som du som leder er en del af, herunder også i forhold til de målgrupper, der er for kommunikationen. Formålet er at sætte dig i stand til i teori og praksis at forstå og anvende kommunikation som et aktivt ledelsesredskab i en offentlig og politisk styret organisation. Undervisningen baserer sig på praksisnære problemstillinger, og du vil komme til at inddrage erfaringer og fortællinger fra din egen organisation for at give stof til refleksion og for at forankre læring og udvikling i egen praksis. Kommunikation er et grundmodul på Den Offentlige Lederuddannelse og kan tages enten som et enkeltmodul eller som en del af uddannelsen. Modulet udgør 5 ECTS-point. Hovedtemaer for modulet Undervisningen på Kommunikation er opbygget omkring fire hovedtemaer. 1. Kommunikation og sprog som aktivt ledelsesredskab - lederen som fortolker og formidler. Vi inddrager forskellige teorier om sprog og kommunikation. Både kommunikation som information og som formation og med fokus på både indholds- og metakommunikation. Vi undersøger, hvorledes din egen identitet som leder og iagttagelser af den helhed du er en del af, får forskellig betydning afhængigt af valg af kommunikationsforståelse og -anvendelse. Vi fokuserer på dit eget sprog og dine egne kommunikationskompetencer, og hvordan det lykkes at fortolke og formidle opgaver, mål og visioner. Fokus er også på, hvordan forskellige målgrupper og forskellige mål for kommunikationen kræver valg af forskellige kommunikationsformer. Derudover arbejder vi med øget opmærksomhed på dit valg af kommunikation med eksterne samarbejdspartnere og omverdenen i øvrigt. Hvad vil vi gerne fortælle og hvordan gøres det bedst? 2. Kommunikation og sprog som scener for kompetenceudviklinger, dialoger og refleksioner - ledelse af processer ledelse af selvledelse. Som lederstuderende skal du via sprog og kommunikation arbejde med at øge dine medarbejderes selvog medledelseskompetencer. Kompetente medarbejdere er i høj grad medledende og selvledende. Det betyder ikke, at du som leder skal abdicere, men det betyder, at du indtager en anden position og via kommunikation sætter scenen for udvikling af dine medarbejderes selvstyringskapacitet. Der er fokus på de sproglige kompetencer til coachende ledelse og processtyring, så dine medarbejdere kan skabe hensigtsmæssige opgaveløsninger og innovation inden for lovgivningens rammer og de politiske visioner og mål. 3

3. Kommunikation og sprog som meningsskabelse og retningsgivende - ledelse af udvikling og forandringsprocesser. Temaet fokuserer på din særlige rolle i det organisatoriske krydspres hvordan du som leder via kommunikation kan skabe mening og retning. Vi anlægger en relationel kommunikationsforståelse, hvor kommunikation ses i tæt sammenhæng med det at skabe mening i forskellige fællesskaber. Her arbejder vi med kommunikation som en treleddet størrelse: budskabet, meddelelsens form og forståelsen. Begreber som kontekst, diskurser og sprogspil introduceres og omsættes til ledelseskompetencer. Vi vægter ligeledes anerkendende kommunikation og modeller til at arbejde med visioner, værdier og mål. 4. Kommunikation og sprog som strategi. Temaet fokuserer på de mange forskellige typer af samtaler og kommunikationsformer i organisationen. Vi fokuserer på dine muligheder for at vælge og klargøre, hvilke type af samtale, der kan bruges til hvad og hvornår, og hvordan forskellige samtaler giver forskellige roller og positioner til deltagerne i samtalerne. I arbejdet med de 4 hovedtemaer integreres teori og praksis. Gennemgang af centrale teoretiske elementer perspektiveres gennem inddragelse af din lederpraksis. Som lederstuderende arbejder du med at fokusere egne læringsmål og nærmeste udviklingszone (NUZO). Vi etablerer faste læringsteam, hvor I træner og iagttager forskellige kommunikationsformer. Den reflekterende og anerkendende praksis vil i høj grad være en del af læringsrummet, og træning i at indtage forskellige roller og positioner og lytte til forskelle vil være indbygget som centralt for læringstænkningen og kompetenceudviklingen. Modulet udvikler og forbedrer således din evne som kommunikator i forhold til såvel interne som eksterne interessenter. Det gøres ved at styrke din evne til at kommunikere respektfuldt og venligt med brugere/borgere samt med øvrige eksterne parter fx medierne, herunder at styrke din evne til at forklare og formidle komplicerede budskaber kompetent, klart og enkelt, så de væsentlige budskaber bliver modtaget og forstået, at styrke din evne til aktivt at kunne indgå i en dialog med brugerne og øvrige interessenter om betydningen af politiske visioner og mål, mhp. at opnå en fælles forståelse heraf, at styrke din evne til at indgå i en konstruktiv og respektfuld dialog med medarbejderne, at styrke din evne til at kommunikere og formidle faglige forhold, resultater og effekt til den politiske ledelse, at styrke din evne til at bruge kommunikation strategisk til at sikre organisationens omdømme. Læringsmål Certificeringsbekendtgørelsen fastslår, at der skal foreligge en klar beskrivelse af de læringsmål, som du som lederstuderende efter endt modul forventes at have tilegnet dig. Konkret betyder det, at der for modulet gælder indhold og læringsmål som beskrevet i nedenstående. 4

Viden og forståelse 1. Lederen skal have viden om forskellige perspektiver på, teorier om og metoder til at forstå og udøve ledelsesmæssig kommunikation 2. Lederen skal have viden om, hvordan valg af forskellige kommunikative perspektiver og sproglige former får betydning for forskellige ledelsesidentiteter, professionelle etikker samt relationer til de forskellige grupper, som den offentlige sektor kommunikerer med. 3. Lederen skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne forstå, hvordan forskellige kommunikative perspektiver og kommunikative tilgange har betydning for iagttagelse og konstituering af forskellige ledelsesidentiteter og ledelsesetikker i relation til den konkrete helhed, som lederen er en del af. 4. Lederen skal kunne se, hvorledes kommunikation og sprog skaber forskellige betydninger af egne ledelsesmæssige udfordringer. Færdigheder 1. Skal kunne iagttage, inddrage og fortolke problemstillinger og erfaringer fra egen organisation, for at give stof til refleksion og for at forankre læring og udvikling i egen ledelsespraksis. 2. Skal kunne iagttage og indsamle relevant empiri i forhold til udvalgte problemstillinger relateret til egne ledelsesmæssige udfordringer. 3. Skal kunne vurdere og forholde sig til forskellige kommunikative teorier og metoder, der retter sig mod udvikling af egen ledelse og reflektere over deres betydning. 4. Skal kunne begrunde valg af teoretiske rammer og anvende disse til at analysere og perspektivere egen ledelsesmæssig, kommunikativ praksis og begrunde konsekvenserne heraf. 5. Skal over for borgere, medarbejdere, kolleger og chefer kunne skabe og formidle en forståelse for ledelsesmæssige beslutninger, etiske valg og organisationens overordnede værdier, mål og personalepolitikker. 6. Skal kunne reflektere over og begrunde egen kommunikationsmæssige ledelsespraksis. Kompetencer 1. Lederen skal kunne lægge strategier for at udvikle egne kommunikative og handlekompetencer og ledelsespraksis, samt reflektere over, vælge og afpasse kommunikationsform til situation og modtager. 2. Lederen skal kunne indgå i samarbejde med interessenter i udviklingen af den offentlige service, det vil sige i samarbejde med kolleger, medarbejdere og chefer og herigennem medvirke til en hensigtsmæssig styrkelse, målretning og implementering af den kommunale ledelsespraksis i forhold til situation, modtager, borgere og brugere. 3. Lederen skal kunne identificere og formulere behov for udvikling af kommunikative kompetencer i forhold til egne ledelsesmæssige udfordringer. Indhold Ud over de fire hovedtemaer er følgende i fokus: Modulet fokuserer på, hvordan kommunikation såvel teoretisk som i praksis giver lederskabet identitet i ledelsesmæssige, organisatoriske relationer. Modulet arbejder med at sætte dig i stand til at forstå og anvende indholds- og metakommunikation og til at iagttage, reflektere og forstå, hvordan tilvalg og fravalg iagttagelsesposition og -perspektiv tilfører din egen ledelsesidentitet og organisatoriske relationer mening. Der arbejdes med at give redskaber til refleksion over-, analyse af- og handlekompetencer til at udvikle din egen kommunikation med politikere, chef, lederkolleger, medarbejdere og borgere i din egen praksis. 5

Modulets læringsforståelse og form Forståelse og vurdering af egen professionel kompetence, ledelseskapacitet og adfærd udvikles på modulet gennem arbejdet på holdet - og i læringsteam gennem arbejdet med hver enkelt lederstuderendes ledelsesmæssige udfordringer i egen organisation. Din organisatoriske hverdag og praksis spiller ind på og opstiller krav og muligheder for dit handlerum og dine handlekompetencer som leder. Og omvendt understøtter og medudvikler din ledelsespraksis i din del af den kommunale organisation den strategiske dagsorden i relation til kommunens kerneydelser. Modulets læringsforståelse og form er således baseret på en vekselvirkning mellem din egen praksis, din organisatoriske virkelighed og det faglige indhold: Udgangspunktet for læringen er koblingen af teori og praksis, og vi anvender i høj grad den reflekterende kommunikation som koblingsstrategi. Teori, refleksion og praksis forbinder sig med hinanden og forbinder hinanden i en sammenhængende proces. Med den store spredning i jeres forudsætninger, vil der være mangfoldige erfaringer og ideer om, hvad der er (god) ledelse, og en sund skepsis over for, om teori nu kan bidrage til praksis. Det er en almindelig tankemåde, at teori og praksis er adskilte størrelser: ét er teori, og noget andet er praksis. Dertil kommer at I som ledere er travle mennesker, som har lært hurtigt at tage stilling til oplæg og skriftlige materialer, og som er trænet i at læse konklusioner og sammendrag og derudfra vurdere og træffe beslutninger. Undervisningen sigter derfor også på at anskueliggøre teoriernes generelle anvendelighed på praktiske, ledelsesmæssige udfordringer. I den konkrete undervisning kobles teori, praksis og reflekterende kommunikation på tre niveauer: Der lægges op til, at I som lederstuderende i perioderne mellem de 4 undervisningsgange arbejder med teorierne i forhold til konkrete, praksisnære ledelsesopgaver. Det kan ske på niveau 1 og 2 ovenfor. For at understøtte dette arbejde er alle medlemmer af den internetbaserede del af DOL, som muliggør kollaborative læreprocesser i forlængelse af undervisningen. Endvidere bibringer det en kommunikativ kompetence, som har betydning for såvel læring som ledelse. På det didaktiske niveau tilrettelægges undervisningen som en fleksibel blanding af traditionel forelæsningslignende undervisning, studerende-oplæg, gruppearbejder, dilemmaspil, casearbejde osv. 6

Den konkrete tilrettelæggelse sker ud fra en samlet vurdering af jeres forudsætninger og det stof, der skal arbejdes med. Modulet er på 5 ECTS point. Et ECTS-point svarer derfor til en arbejdsindsats for en "normal-studerende" på cirka 27,5 timer modulet er derfor berammet til ca. 137,5 arbejdstimer. De 137,5 arbejdstimer dækker over forskellige lærings- og arbejdsformer, så som case-arbejde, undervisning, læsning mv. (som beskrevet herover). De forskellige læringsformer er illustreret herunder: Din indsats Undervisningens arbejdsform tager derfor også udgangspunkt i høj studieaktivitet hos dig og dine medstuderende. Det er en forudsætning, at I arbejder selvstændigt med forberedelse til undervisningen og deltager aktivt ved øvelser og debat i undervisningen. Under modulet fokuserer du/i på egne ledelsesudfordringer og skaber veje til at udvide personlig kompetence og sociale færdigheder og medskabe egne læringspointer. Derfor er det også et essentielt i forhold til dit læringsudbytte, at uddannelsesaktiviteterne omsættes til handling i hverdagen. På modulet arbejder hver enkelt lederstuderende således med at opstille og afprøve forskellige prøvehandlinger i hverdagen mellem de enkelte undervisningsgange og reflekterer fra gang til gang over egne oplevelser af prøvehandlingerne i relation til teorien og i relation til andre lederes refleksioner over deres prøvehandlinger. Vi anbefaler, at du gennem modulet har fokus på egen læreproces. For at holde dette fokus, kan du med fordel udarbejde din egen læringslogbog. Før de enkelte undervisningsgange formulerer du dine egne læringsmål i forhold til det tema og den litteratur, der er på dagsordenen for undervisningsgangen. Disse mål kan skærpe dit fokus og kan fx bruges i opstarten af undervisningsdagen. Vi opfordrer desuden til, at der efter alle undervisningsdage bruges tid på at overveje, hvilke centrale begreber, teorier og metoder, samt hvilke eksempler fra empirien der har betydning for læringsmålene. Din egen logbog kan derved bruges undervejs i forberedelsen, undervisningen, studiegruppedagene og eksamensperioden og fastholder personlige og faglige læringspointer. Vejledning Som lederstuderende modtager du vejledning til opgavearbejde svarende til 1 time pr. studerende. Vejledningen gives fortrinsvist som gruppe- eller holdvejledning efter nærmere aftale med underviseren. Vejledning kan ske ansigt til ansigt eller via Skype e.l. efter aftale med vejleder. 7

Du har som lederstuderende medansvar for vejledningen. Det betyder, at det er dig, der anmoder vejleder om møder, ligesom det også er dig, der informerer om, hvad det er du ønsker, der skal diskuteres og formulerer konkrete spørgsmål til vejledningen. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er meningen, at vejlederen skal læse alt i gennem. Vejlederen er ikke garant for opgaven og kan og skal ikke godkende den eller dele af den. Vejlederen må endvidere ikke forhåndsgodkende en opgave inden afleveringen, men vejlederen bør, når det muligt, informere dig, hvis der er tvivl om, hvorvidt opgaven kan bestå. Derefter er det så op til dig som lederstuderende selv at tage stilling til, hvorvidt du ønsker at blive eksamineret i opgaven. Eksamen I det følgende kan du læse uddybende om den afsluttende eksamen på modulet. Modulet afsluttes med en mundtlig, eksamen, individuelt eller i gruppe, med udgangspunkt i en skriftlig synopsis. Den skriftlige opgave i form af en synopsis udarbejdes individuelt eller i grupper på op til 4 og danner grundlag for den mundtlige eksamen. Denne prøveform giver mulighed for, at du i synopsen belyser og perspektiverer en selvvalgt problemstilling inden for modulets genstandsområde. I den mundtlige del kan alle modulets aspekter reflekteres, ligesom de to former belyser forskellige kommunikative kompetencer. Den skriftlige synopsis I den skriftlige synopsis fokuseres et tema, og en konkret kommunikativ udfordring fra din hverdag analyseres i både teoretisk og praktisk perspektiv. Der lægges vægt på, at du viser, hvordan du anvender elementer fra undervisningen i egen praksis i et fremadrettet handlingsperspektiv. I din synopsis behandler du således ledelsesmæssige problematikker og udfordringer inden for fagområdet kommunikation og sprog som ledelsesredskab, og den skal have såvel et teoretisk som et praktisk perspektiv. Du skal koble dine refleksioner og omsætningsidéer hentet fra modulets teorier og praksis: Hvordan kan kommunikation som redskab og tænkning i teori og praksis møde din udfordring? Centralt i synopsen står dine refleksioner over dine egne kommunikative kompetencer samt teorier og begreber om kommunikation og ledelse. Definition af synopsis Ordet synopsis kommer af græsk og betyder samlet syn eller overblik. Synopsis er altså en samlet oversigt eller en kort beskrivelse af en disposition. Dispositionen tager afsæt i dit undersøgelsesfelt og videre undersøgelsesspørgsmål med fokus på valg og fravalg af teoretiske og metodiske perspektiver. Indholdselementer og struktur i synopsis a. Hvilke ledelsesudfordringer optager dig især? Begrund dit valg af undersøgelsesfelt og indkreds nærmere det dilemma, paradoks eller den problemstilling, du er optaget af at beskrive og udforske i synopsis. b. Foreløbigt undersøgelsesspørgsmål: Hvad vil du undersøge? Er du evt. optaget af nogle delspørgsmål, som indsnævrer og præciserer hovedspørgsmål? Hvad i din ledelsespraksis er anledningen til at dette/disse spørgsmål er interessante og hvad vil det bidrage til, at du finder svar på? c. Hvilke videnskabsteoretiske tilgang(e) eller perspektiv(er) anvender du til at identificere, forstå, bidrage til at udvikle og skelne mellem forskellige teorier og metoder, der retter sig mod den ledelse og styring, du er optaget af at undersøge i egen ledelsespraksis? d. Foreløbige tanker om teorivalg: Hvilke teorier vil kunne bidrage til at udfolde dit tema/ undersøgelsesfelt? Hvorfor vælger du netop disse teoretiske perspektiver/fragmenter? Hvordan vil de gøre det muligt for dig at undersøge og udforske det, du er optaget af? e. Foreløbige tanker om empiri og dataindsamlingsmetode: Hvor, hvordan og hos hvem vil du kunne finde svar og materiale, der kan belyse og besvare dit undersøgelsesspørgsmål? Indledende tanker om, hvordan du vil udarbejde og bearbejde din empiri: interview, spørgeskemaer, observationer, fokusgrupper, brug af rapporter, andet sekundært litteratur, osv. Og hvordan du vil sætte empirien i spil i forhold til dit/dine teorivalg 8

f. Behandling: Foreløbig beskrivelse, analyse og refleksion over dit hovedspørgsmål. Behandlingen i en synopsis fremstå kun som teoretiske brudstykker/hovedbudskaber, men ville i en længere opgave være hovedkroppen. g. Foreløbig afgrænsning valg og fravalg i synopsis Formelle krav til den skriftlige opgave Synopsen må maksimalt fylde 12.000 tegn inkl. mellemrum og kan udvides med 4.800 tegn inkl. mellemrum pr. studerende, når flere skriver sammen. Det vil sige, at hvis I er to, der skriver sammen, har I i alt 16.800 tegn inkl. mellemrum til jeres rådighed (7 x 2.400). Brug tekstbehandlingsprogrammets optællingsfunktion. Til orientering er én såkaldt normalside 2.400 tegn med mellemrum. Du skal anføre antal tegn i synopsen på forsiden. Synopsen skal indeholde forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Disse indgår ikke i de 12.000 tegn nævnt ovenfor. Husk sidetal! Forsiden skal indeholde titel, navn og fødselsdato (hvis flere skriver sammen: alles navne og fødselsdatoer), afleveringsdato og modulnavn. Du skal også skrive på forsiden, om synopsen skal behandles fortroligt. Endelig skal du skrive på forsiden, hvor mange tegn den består af. Ved gruppeprojekter skal det desuden tydeligt fremgå, hvem der er forfatter til hvilke afsnit, da det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen. Se også afsnittet krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe. Hvis du citerer fra eller henviser til bøger, artikler eller andre kilder, skal du angive din kilde. Du kan vedlægge relevante bilag i begrænset omfang. Ved aflevering skal opgaven indeholde underskrift, der kan være digital, som bekræftelse på, at den skriftlige besvarelse er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Din synopsis skal afleveres enten elektronisk eller fysisk og være modtaget på den opgivne adresse/mailadresse senest på den opgivne dato på lektionsplanen. Hvis du vælger at aflevere fysisk skal du indlevere 2 eksemplarer og derudover et elektronisk eksemplar til arkivering via mail. Mundtlig eksamen Modulet afsluttes med en mundtlig, individuel- eller gruppeeksamen med udgangspunkt i den skriftlige synopsis. Der er afsat 30 min. til hver eksamen inklusiv votering til hver lederstuderende. Ved gruppeeksamen forlænges eksaminationen med 15 minutter pr. studerende. Jf. også afsnittet Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe. Eksaminationen forløber som en dialog, og du skal således ikke forberede at tale hele tiden, men tværtimod være åben over for de input, der kommer fra eksaminator og censor. Det er eksaminators ansvar at holde tiden og dialogen i gang og samtidig sikre, at du får præsenteret dine hovedbudskaber. Som hovedregel har du de første 5 minutter til rådighed. De kan med fordel anvendes til at præsentere de vigtigste pointer og perspektiver i din synopsis. Du kan anvende tekniske hjælpemidler til den mundtlige eksamen, men det er dit ansvar, at de er til stede og fungerer. Eksamen afsluttes med en bedømmelse efter 7-trins skalaen. Der er tale om en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige præstation. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Skalaen og tallenes definition fremgår af nedenstående: 9

Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe Den ny eksamensbekendtgørelse: BEK nr. 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nævnes muligheden for gruppeeksamen. Gruppearbejde er et pædagogisk middel, som, rigtigt anvendt, styrker den enkeltes indlæring og opøver sociale færdigheder dette gælder også i eksamenssituationen. I COK betragtes gruppearbejdet derfor som et vigtigt led i læringsprocessen på Den Offentlige Lederuddannelse, dels fordi det virker arbejdsmotiverende, dels fordi gruppearbejdet stimulerer selvstændighed og samarbejdsevne, som er en betydningsfuld kompetence i såvel undervisnings- som jobsituationen. COKs regler for gruppeeksamen Såfremt der ønskes gruppeeksamen meddeler de studerende dette til underviseren/vejlederen senest på det af COK fastlagte tidspunkt. Såfremt de studerende har skrevet en opgave sammen i gruppe, går de også op til mundtlige gruppeeksamen. Det er således ikke muligt at udarbejde en skriftlig gruppeopgave, men gå til individuel mundtlig eksamen. Gruppeeksaminationen vil være med individuel bedømmelse. Det betyder, at bedømmelsen altid er individuel, uanset om der er tale om individuel eksamen eller gruppeeksamen. Skriftlig gruppeeksamen En skriftlig opgave til gruppeeksamen kan udarbejdes af 2,3 eller max. 4 studerende. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Gruppen kan med fordel angive den enkeltes bidrag i opgavens indholdsfortegnelse eller en læsevejledning. Ved gruppebaserede produkter udvides det maksimale sideantal typisk med min. 2 sider pr. studerende ud over én. Se dog modulvejledningen for det pågældende modul for krav til konkret sideantal ved skriftlig opgave i gruppe. Mundtlig gruppeeksamen Studerende kan gå til mundtlig eksamen i grupper på 2, 3 eller max. 4 studerende. Studerende, der afleverer et gruppebaseret skriftligt oplæg, går til mundtlig gruppeeksamen. Det betyder, at studerende, der skriver sammen i en gruppe, ikke kan vælge at gå op individuelt til den mundtlige eksamen, men skal gå op som gruppe. 10

Den mundtlige gruppeeksamen former sig som en samtale mellem eksaminander, eksaminator og censor og baseres på hele opgaven samt relateres til indholdet af modulet. Forbered et mundtligt oplæg pr. gruppemedlem af ca. 5 minutters varighed Oplæggene skal redegøre for den vinkel, som I ønsker at lægge på de elementer I ønsker drøftet på baggrund af den skriftlige opgave og for den fælles eksamination. Bestræb jer på, at oplæggene ikke er for ens. Eksaminationen tager udgangspunkt i jeres mundtlige oplæg, hvorefter den samlede skriftlige opgave og pensum for modulet inddrages. Det kan være en god idé ved eksaminationens start at aftale med eksaminator og censor, om I vil gennemføre alle oplæg inden den fælles samtale går i gang, eller om hvert enkelt oplæg skal efterfølges af enkeltstående tematiserede samtaler. Votering og tilbagemelding til de studerende gives individuelt. Det betyder, at hver eksaminand i gruppen indkaldes efter den mundtlige gruppeeksamen for en individuel feedback og bedømmelse på vedkommendes præstation. Gruppeeksaminationens varighed, inkl. votering Ved gruppeeksaminer forlænges prøvetiden med 15 min. pr. studerende udover den første studerende. For langt de fleste af modulerne på DOL, betyder det, at varigheden for den mundtlige gruppeeksamen er som følger: o Ved 1 eksaminand: 30 minutter inkl. votering o Ved 2 eksaminander: 45 minutter inkl. votering o Ved 3 eksaminander 60 minutter inkl. votering o Ved 4 eksaminander 75 minutter inkl. votering Kvalitetssikring og evaluering af modulet Modulets evalueringspraksis er designet med henblik på kvalitetssikring af den aktuelle undervisning, optimering af den overordnede uddannelsestilrettelæggelse og tegn på handlinger i din praksis. Der evalueres derfor af flere omgange og med forskellig fokus og dybde. Konkret opererer vi med flere integrerede evalueringstyper/niveauer. Kvalitetssikringens punkter er: 1. Procesevaluering i - praksis: Underviseren har en plan for undervisningen, men handler situationsbestemt i undervisningen. Procesevaluering i- praksis foregår som en løbende dialog med de studerende og er som sådan basiselementet i kvalitetssikringen af COKs undervisning. 2. Afsluttende evaluering af hver undervisningsgang: Der anvendes forskellige evalueringsformer efter hver undervisningsgang. Den viden som kommer frem i evalueringerne, vil underviseren bruge til at tilpasse modulet, så det indholdsmæssigt og processuelt passer bedst muligt til de studerende på modulet. 3. Eksamen som kvalitetsindikator: Vi ser eksamen som en evalueringsindikatorer, da de studerendes opfyldelse af læringsmålene vurderes af en censor. 4. Elektronisk evaluering: Efter undervisningens afslutning og inden eksamen vil der være mulighed for at udfylde et elektronisk spørgeskema over nettet. Du får adgang til skemaet gennem MitCOK. Litteratur 11

Der læses ca. 500 sider pr. modul. Litteraturen er nøje udvalgt til at rette sig imod modulets læringsmål. Vi indkøber grundbøger og uploader elektroniske artikler på GroupCare. Litteratur for modulet fremgår af lektionsplanen. Relevante links Bekendtgørelse nr. 946 af 27/08/2014 om certificering af Den Offentlige Lederuddannelse og i COK s godkendte certificeringsansøgning for modulet se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164561 Bekendtgørelse nr. 114 af 03/02/2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelse på uddannelses- og forskningsministeriets område. Se - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167998 Bekendtgørelse 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160839 Fagansvarlig og koordinator for modulet Chefkonsulent Jeanet Hardis jha@cok.dk Koordinator Jane Rasmussen jr@cok.dk 12