De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk
Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 Boligforbruget stiger hurtigere end privatforbruget med ca. 4% om året 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1860 1874 1888 1902 1930 1944 1958 1972 1986 2000 2014 Kilde: Danmarks Statistik
Demografi Danmark Absolutte tal 2015-2025 2015 2025 Ændring 0-9 627372 651288 23916 10-19 684627 639410-45217 20-29 722233 753573 31340 30-39 675885 738708 62823 40-49 801614 673159-128455 50-59 750107 779115 29008 60-69 688754 702663 13909 70-79 459645 587750 128105 80-89 195891 289093 93202 90 + 42465 50603 8138 I alt 5648593 5865362 216769 Kilde: Danmarks Statistik, 2014
Boligefterspørgslen de kommende 10 år Befolkningen vokser med 216.000 til 2025 Væksten er til 2024 i gruppen 23-33 år og over 70 år og til dels i gruppen 50-59 derefter 25-40 årige og plus 60 Den betyder, at det samlede boligbehov vokser med ca. 135.000 boliger på 10 år Tilvækst, indvandring og flytning af befolkningen skaber behov for op til 80.000 ekstra boliger. Københavnsområdet vokser med 100.000 på 10 år Østjylland (i.e. Århus) vokser med 60.000 på 10 år Pas på med at tælle de samme boliger 2 gange Tilflyttere til København men også stor indvandring
Befolkningsudviklingen 2015-2030 (Prog 2015)
København: Nettofraflytning af unge familier 1500 1000 500 Nettotilflytning, Københavns Kommune 2006-2014 25-29 år 0-500 -1000-1500 -2000-2500 30-34 år 35-39 år 0-4 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år -3000-3500 0-4 år 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Nettobefolkningudviklingen Københavns og Århus kommuner 2006-2014 (Danmarks Statistik) Befolkningens udvikling efter område, nytilgang/bestand og tid Enhed: Antal 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 København Fødselsoverskud 3088 3453 3842 4151 4822 4874 4926 4794 5391 Nettotilflyttede -1348-378 172 2160 2576 4353 3377 1925 764 Nettoindvandrede 814 3803 5317 5000 5074 5002 4479 6351 7302 Aarhus Fødselsoverskud 1763 1576 1599 1689 1770 1841 1633 1633 1904 Nettotilflyttede -1742-565 860 1942 1265 1064 1536 2015 448 Nettoindvandrede 659 1645 2137 1616 1879 1314 1825 2049 1763 Nettoindvandring og fødselsoverskud betyder mere for væksten end tilflytning efter 2008. Før krisen var nettotilflytningen negativ man flyttede ud til forstæder mv. I første og anden kvartal 2015 er nettotilflytningen i begge kommuner negativ (men 3. kvartal indeholder normalt mange tilflyttende unge til studier mv.)
Udflytning fra de store byer er i gang Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Odsherred, Stevns og Vordingborg kommuner har nettotilflytning i 2014 Ditto har Skanderborg, Odder, Syddjurs, Hedensted og Læsø Når det bliver for dyrt, så flytter de unge familier ud Så den store storby trend er også bestemt af penge Det er ikke slut med de små bysamfund
Nettoflytningen ved at vende Køge Bugt kommunerne, Vordingborg Kommune Nyborg kommune samt Aalborg, Læsø og Odsherred har større nettotilflytning i procent af kommunens befolkning end Københavns Kommune og Århus Kommune Ditto i kommunerne lige nord for København udflytning af storbyens unge familier Århus har ikke større tilflytning i pct end de omgivende kommuner Skanderborg, Odder, Horsens og Hedensted
Hvad er der ved at ske? Et rækkehus på amager på 120-130 kvm koster som nyt i dag over 4 mio. kr. Aarhus er på vej mod samme prisniveau (pt 3,5 mio. kr.) De unge børnefamilier er nødt til at flytte ud af byen for at realisere deres boligdrøm Derfor flytter de nu ud på ny de kan også sælge deres ejerlejlighed til en ok pris i dag Det samme skete i 2006-07 inden boligkrisen og i årene inden Befolkningstilvæksten vil i de kommende år blive større rundt om og i længere afstand fra de store byer
Indkomstfordelingen for familier, 2014 (3,55 mio. familier) 30,00% 26,7% 25,00% 22,2% 20,00% 15,00% 10,00% 14,1% 12,1% 8,0% 10,7% 5,00% 3,1% 2,1% 0,00% 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-750 750-1000 1000+ Skattepligtig indkomst Kilde: Skatteministeriet, 2015
Livsfaser, bolig og behov/ønsker 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2 0 20 40 60 80
Danskernes boligdrømme er konstante - også om 20 år Uændret ønsker langt størstedelen af danskere over de seneste 15 år at have en ejerbolig. De fleste ønsker et parcelhus eller rækkehus Færre unge bor i eget hus end tidligere og drømmer om eget hus, men vil ikke gå på kompromis for at eje et hus. Ældre enlige over 60 år ønsker ikke at eje egen bolig. Kilde: Center for Bolig og Velfærd sociolog Hans Kristensen og Civilingeniør og Økonom Hans Skifter Andersen.
De unge i 20erne bor typisk i etagebolig
De unges boliger: Farvel til kollegieværelset for småt Centralitet afgørende midt i hjertet af en stor by Størrelsen er ikke afgørende, hvis det ligger i centrum Ellers er vi på vej mod 2 værelses bolig til unge enlige og 3-4 værelser for unge par Ungdomsboliger i periferien af større byer og i små samfund skal omdannes Forældrekøb har fået en renaissance
De unge børnefamilier: Hvordan skal huset se ud? Nogle børnefamilier og især de ynge par vil meget gerne have et arkitektegnet hus helst i 2 niveauer. Boligen skal udstråle noget særligt d.v.s. særlig form, lysindfald, indretning, materialer Man skal kunne se, at der har været en arkitekt og ikke en lokal murermester Tænkt og tegnet flotte detaljer ind i husets udtryk, overflade, indretning, beliggenhed på grund etc. De fortrækker ellers et hus fra 60erne eller 70erne Huse fra 90erne vognly, afvamlet, samtalekøkken er ikke i høj kurs
Seniorer prioriteter Ikke flytte for langt mange bliver i huset 120kvm eller 90 for den enlige Vil hellere bo i andel eller til leje end tidligere i livet Ny tendens til at flytte mod centrum Mere optaget af at bruge penge på oplevelser og tøj end på boligen Service i boligen, fælleshus med overnatning, ingen vedligeholdelse Er ikke opsøgende, men skal lokkes
De 5 vigtigste faciliteter ved valg af boligen! (Århus)
Vores undersøgelser Transport infrastruktur og off. transport Lokationen til og fra arbejde, institutioner, indkøb mv. PRIS Ry og rygte (Horsens og Randers) Skolen når vi taler børnefamilier og de unge Omtale fra andre den vigtigste rekrutteringsfaktor
Jeg holder af hverdagen Mest af alt holder jeg af hverdagen! Vores bosætningsundersøgelser viser, at det vigtigste er hverdagen og hverdagens forhold Det er indkøb, adgang til transport, skoler, daginstitutioner, sportsklubber, fritidsaktiviteter, gode naboer, etc. etc. Store spektakulære begivenheder kan man køre eller rejse efter (Herning får ikke tilflytning p.gr.a. Boxen) Andre spektakulære tiltag betyder stort set intet
Det der med beliggenhed Det vigtigste for børnefamilier er: Nærhed til arbejde, indkøb, natur, skov og strand, parker og legepladser, skolen, børneinstitutioner, off. transport og for nogle familie For seniorer: Nærhed til indkøb, natur, skov og strand, off. transport og også kultur med bio, bibliotek teater og museer, vicevært er også populært Nærhed til cafeer og natteliv spiller ikke nogen stor rolle heller ikke for de unge
Hvad skal der til for at overleve som mindre by og landsby? Ildsjæle og lokale foreninger og kræfter Lokalt indkøb men det kommer med et opland på ca. 800-1000 familier Adgang til infrastruktur og kollektiv transport Der skal være en fortælling fra familie, venner og bekendte at komme efter Det er langt hen af vejen områderne selv, der vælger deres fremtid Husk det nu vi skaber selv livet i småbyerne
www.fremforsk.dk Instagram og twitter: #fremforsk @JesperBoJensen Jesper Bo Jensen Fremforsk Balticagade 15 8000 Århus C E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00