DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

»wvfkvnjqk^jqrjryv^ojc.^*s^~- * v /. -

VERDENSKRIGEN 1914-18 2 130019382959 <ZN\Vt

DE SAMVIRKENDE LANDBOFORENINGER I SJÆLLANDS STIFT. ERHJERIN6SSPØRGSMAALET FOREDRAG AF FOLKETINGSMAND C. MOESGAARD-KJELDSEN VED DE SAMVIRKENDE SJÆLLANDSKE LANDBOFORENINGERS DELEGERETMØDE DEN 5.-6. DECEMBER 1918 /. (ha y, KØBENHAVN TRYKT HOS NIELSEN & LYD1CHE (AXEL SIMMELKIÆR) 1918

< Nirå

IX. Ernæringsspørgsmaalet. Folketingsmand, Godsejer C. Moesgaar d-k j e 1 d s e n tii Lidso pr. Rødby, holdt følgende Foredrag: I. Bestyrelsen for Samvirksomheden har vist mig den Ære at anmode mig om at give en Oversigt over vor Ernæringssitnation for indeværende Høstår. Jeg maa tillade mig først at give et Tilbageblik over de foregaaende Høstaar. I Aarene 1914 1915 og 1916 var der ikke Tale om nogen egentlig Udskrivning af Korn, idet man klin skulde aflevere sin Høst af Brødkorn, Rug og Hvede, men der var ikke paalagt nogen egentlig Saatvang. At dette Spørgsmaal var fremme og havde ikke faa Tilhængere fremgaar af, at Rigsdagen den 26. Juni 1917 vedtog en Lov, ifølge hvilken Avlere af Vintersæd i Høstaaret 1916 skulde gives en Tillægsbetaling af 4 Kr. pr. Td. for det af dem leverede Brødkorn, men hvis de ikke havde leveret mindst 8 Td. Rug eller Hvede pr. Td. Hartkorn eller dyrket mindst V 9 af

244 deres Agerjord med Rug eller Hvede, skulde de for det manglende Kvantum indbetale en Godtgørelse af 2 Ivr. pr. Td., hvilket Beløb almindeligvis er antaget for at være en Bøde, medens det i Rigsdagen af alle Partier blev betragtet som en Forpligtelse til at tilbagebetale en Del af den forholdsvis store Pris, som i dette Hostaar var betalt for Byg og Havre. Det kan ikke bestrides, at denne Lov var tænkt som en Velvilje mod Landbrugerne, og den blev vel ogsaa opfattet saaledes hos alle dem, der fik en Tillægsbetaling for deres Vintersæd, hvorimod den blev opfattet som en frygtelig Straf hos de Jordbrugere, der ikke havde liatt tilstrækkelig Vintersæd i 1916, og som derfor maatte betale Penge, som de kaldte Bødestraf. Jeg maa i denne Forbindelse have Lov at fremhæve, at jeg hele Tiden var imod denne Lov, fordi jeg frygtede for, at Virkningen vilde blive, som her antydet, og jeg udtalte under Sagens Behandling, at man skulde lade være at give en Lov i 1917 med tilbagevirkende Kraft paa 1-orholdene i 1916, det vilde sikkert være klogere at benytte den Indrømmelse, man agtede at give Landbruget, paa Høstaaret 1917. Med dette Høstaar blev iværksat en virkelig Tvangsudskrivning af Korn, forsaavidt som hver enkelt Jordbrug blev paalagt at yde en bestemt Mængde Korn i Forhold til Ejendommens Jordværdi. Alle ved, at Aarsagen dertil var den gennemførte Ubaadskrig med tilhørende Afspærring, hvorved det danske Samfund blev henvist til at leve udelukkende af Landets egen Høst. Ved Kornloven af 3. August 1917 blev der udskrevet ca. 8 Mill, hkg Korn. Man var enig om, at det vilde være muligt at komme igennem med ca. 7V 2 Mill, hkg, men da Tvangsudskrivning ikke for havde været prøvet, maatte man fra Administrationens Side sikre sig noget Overskud, thi der er undertiden en lang A ej fra Papiret til det praktiske Liv, i dette Tilfælde Statslageret. Det viste sig ogsaa, som Følge af den lille Høst i 1917 og som Følge af den forholdsvis store Forbeholdsret, der var givet Landmændene, at der ikke indkom mere end 5,6 Mill, hkg Korn i Statens Lager. Naar Landmændene i de sidst forløbne Maaneder undertiden ret skarpt har kritiseret, at der skulde udskrives betydeligt mere Korn ifølge Kornloven af 1918 end egentlig nødvendigt, saa bunder saadanne Udtalelser i en Misforst'aaelse, som jeg skal soge at berigtige. I og for sig kan Ernæringsraadet ikke have noget imod, at

245 Publikum faar at vide, at man kun har raadet over 5,6 Mill, hkg Korn af Hosten 1917, thi derigennem faar Befolkningen Lejlighed til at forstaa, hvorfor man har maattet fore et saa strængt Regimente i Ernæringsraadets Administration som Ti 1 f3øidet hai været. Dette har ikke været fordi det behagede os saa, men fordi det var nødvendigt. Naar man nu fra indflydelsesrige Steder har ønsket at fæstne den Tanke, at vi ved den nævnte Administration har skabt en Art Standardforbrug, saa har vi maattet gøre Indsigelse i Tide. Vi vilde nemlig linde det uforsvarligt i mere end et Aar at nedskrive alle Virksomheder til de Minima, hvori vi har maattet holde dem i Høstaaret 1917, og jeg kan tilføje, at det ej heller vilde været muligt at komme igennem med de smaa Mængder i Høstaaret 191/, saafremt der ikke havde været Lagei i ret stor Udstrækning hos de allerfleste Indehavere af Virksomheder, som skulde forsynes fra Statslager, og ligeledes har mange Landmænd og andre Hesteejere samt Købmænd haft Forraad af forskellig Art, som paa en eller anden Maade har tjent til at afværge Fodernød hos Husdyrene og til at forringe Forbruget til Mennesker i Begyndelsen af Høstaaret. At dette sidste er 1 ilfældet, hai vi Beviser for, idet Forbruget baade til Mennesker og Dyr i de første 4 Maaneder af Høstaaret laa en Del under, hvad Rationerne iøvrigt tillod, men idet Indehaverne af private Lagre tog mindre Portioner deraf til daglig Iblanding i de fra Statslager modtagne Varer, blev de sidste Forbrug ikke saa store som de senere blev, da Reservebeholdningerne hos Private forsvandt og de forskellige Virksomheder derfor forlangte at modtage Rationernes fulde Paalydende. Naar man skal danne sig et Billede af det Arbejde, der er udfort paa Grundlag af Kornloven af 3. August 1917, maa man først erindre, at det var den første Kornlov, der paalagde det danske Landbrug en almindelig A(leveringspligt for bestemte Kvanta Korn. I de foregaaende Aar havde man, som nævnt, nøjedes med at forlange Brodkornet afleveret. Efter at den effektive Blokade var iværksat og blev virkelig følelig for vort -Erhvervsliv, blev der foretaget Beregninger, der tog Sigte paa, hvorledes det danske Samfund maatte forholde sig, hvis det skulde blive nødvendigt at gennemføre en fuldkommen Rationering af alle de vigtigste Levnedsmidler. Paa Grundlag deraf blev Kornloven af 3. August vedtaget. Til at forestaa Administrationen ønskede Indenrigsmi

246 nisteren ikke at betjene sig af de juridiske og retskyndige ministerielle Embedsmænd, men derimod af Mænd Ira det praktiske Liv med Indsigt i Landbrug, Forretning og Ernæringsfysiologi. Der skulde saaledes skabes en hel ny Administration. Ernæringsraadet blev nedsat, og Raadet skulde udarbejde de Regler for Arbejdets daglige Udførelse, hvorefter der skulde handles. De kommunale Nævn og Amtsnævnene skulde nedsættes. Der skulde træffes Overenskomst med Landets Købmænd og Brugsforeningerne for at skaffe Plads til Kornet i de Lagerrum, som disse Virksomheder laa inde med. Det skulde drøftes, under hvilke Former Afleveringen, Opbevaringen og Fordelingen af Kornet fra Landmændene igennem Fordelingsvirksomhederne til Forbrugerne skulde foregaa. Samtidig skulde rejses en Administration og i det daglige Forretningsliv gennemføres et Kontrolregnskab, der gav Betryggelse for, at de Lagre, der fandtes paa Papiret, ogsaa fandtes i Virkeligheden. Man vil forstaa, at da disse Arbejder først skulde paabegyndes efter Kornlovens Vedtagelse, og da Høsten faldt tidligt ifjor og Tærskningen paabegyndtes samtidig, saa maatte der forefalde Situationer, hvor Ernæringsraadets Administration virkelig kom bagefter, uagtet vi stræbte efter at gennemarbejde alle Spørgsmaal saavidt muligt, førend de kom til os ude fra Praksis, for at de kunde blive besvarede straks, de kom til at foreligge. Efterhaan- (!en lykkedes det os dog at naa saaledes frem med de forberedende Arbejder, at det blev muligt at handle efter nævnte Princip. Med Hensyn til Befolkningens Forsyning med Mælk, Smør og Ost samt Kartofler, Sukker og Tillægsbrødkort, saa er disse Forsyninger sket paa en efter Forholdene tilfredsstillende Maade. Alene Flæskemanglen har været følelig og beklagelig, men som Folge af de altfor store Svinebesætninger: 1.6 Mill. Stkr. Svin ialt, ved Høstaarets Begyndelse, uafvendelig, thi, naar Kornet skulde række til til Færdiggørelse af et saa stort Antal Svin i Efteraarsmaanederne, saa kunde der let forstaaeligt ikke blive Korn nok tilovers til Svineproduktion efter 1. April. Vi har maattet nedskære alle Virksomheder, der har faaet Foder fra Statslager, til fra 60 pct. til 20 pct. af deres sædvanlige Forbrug. Dette gælder Foder til Heste, Høns og Husmandsgrise, Korn til Møllere, Mel til Konditore, Bagere samt andre Industridrivende og Haandværkere, der bruger Mel. Bryggerier, Spritfa

247 briker, Gærfabriker, Pølsemagerier, Konservesfabriker er ramt endnu strengere. Vi har anslaaet de Lagre, der fandtes hos de Erhvervsdrivende til ca. 200,000 hkg, og hvad der fandtes hos Købmændene, Landmændene og andre, der tidligere havde handlet med eller forbrugt Korn og Foderstoffer, er selvsagt uberegneligt, men det har været ret store Mængder, ogsaa af Oliekager. Men et Standardforbrug var 5,6 Mill, hkg Korn ikke i 1917 18. II. Naar jeg herefter skal gøre Rede for hvilken Anvendelse, man tilsigter at gøre af det Korn, som af Ilosten 1918 indgaar i Statslager, saa maa jeg begynde med at udtale, at jeg finder det naturligt, at Delegerede for Landbruget ønsker en nøje Redegørelse over Kornets Anvendelse. Det er naturligt, naar man ved, under hvilke Afsavn den enkelte Jordbruger maa aflevere sit Korn, men paa den anden Side er der jo ikke Tvivl om, at alle danske Landmænd. store som smaa, føler det som en Pligt, trods Afsavn, at aflevere det dem paalignede Kvantum Korn, thi Samfundshusholdningen skal opretholdes. De vil forstaa, at jeg derfor i Øjeblikket har en Følelse af, at jeg staar overfor den hojeste Myndighed paa dette Omraade, og at det betydelige Arbejde, for hvilket Ernæringsraadet har Ansvar, hermed indankes for den højeste jordiske Domstol. Vel er Rigsdagen det højeste Forum i alle Statsanliggender, men Rigsdagens Opgave er dog nærmest at lovgive og at kontrollere Bevillingerne, og da Pengespørgsmaalet under de nuværende Forhold maa komme i anden Række, medens de Næringsværdier, hvormed der arbejdes, betyder mere end Penge, saa er det naturligt, at Landbruget, der maa aflevere Næringsværdierne, og som er de rette sagkyndige paa disse Omraader, ogsaa har Ret til at øve en passende Kontrol med Kornets Anvendelse. For at lette Oversigten, skal her anføres, paa hvilke Poster Forbruget maa blive større end ifior, thi at de 5,6 Mill, hkg, der indgik i Statslager ifjor, blev anvendt under den strengeste Økonomi paa alle Omraader, derom næres der saavidt mig bekendt ingen Tvivl fra nogen Side. Under Forudsætning af Rugbrødsrationernes Opretholdelse og at der uddeles 8 Franskbrødsmærker pr. Individ pr. Maaned hele Aaret, saa stiller Forbruget sig i Sammenligning med forrige Aar saaledes:

248 Af Høsten 1917 indgik i Statslager 5,6 Mill. hkg. Af Lager fra Høsten af indført Mel og Korn fandtes 500,000 hkg den 1. September 1917, men da der ogsaa fandtes 500,hkg den 1. September 1918, lader vi foreløbig disse Reservebeholdninger ude af Betragtning. Til Forbruget medgik de 5,6 Mill, hkg, dertil skal iaar lægges 400,000 hkg Byg til Gryn 400,000» Forbruget var ifjor kun 600,000 hkg, fordi vor Befolkning kun gradvis vænnede sig til Grodspise, men paa Slutningen af Høstaaret var Forbruget over 80,000 hkg pr. Maaned, og vi maa derfor regne med et Forbrug af 1 Mill, hkg Byg og Havre til Gryn eller 400,000 hkg mere end af Høsten 1917. Endvidere skal vi have 200,000 hkg 200.000» mere til Heste, Hons og Industrivirksomheder, og endelig havde vi ifjor til Raadighed al Klidden, men iaar stiller Landmændene Krav om at faa Kliden tilbage som Kvægfoder, og dette er vi i Ernæringsraadet Tilhængere af, under Forudsætning af, at der stilles Korn til Raadighed i Stedet. Klidens Forbrug dækkede et Kornforbrug af 550,000» som altsaa vil være at erstatte med Korn, hvis Landmændene kræver et tilsvarende Kvantum iaar som Foder. 6,75 Mill, hkg Endvidere maa vi beregne 150,000 hkg til Svind, hvilket svarer til 2 pct. paa ca. 7,8 Mill, hkg Korn, et lidt større Svind end det, vi iaar har haft af den tørre Høst 1917, saa man vil forstaa, det er et lille Svind at paaregne efter den fugtige Høst iaar. Man er saaledes oppe paa et Minimuinsforbrug paa 6,9 Mill, hkg, naar Kliden skal gaa ud til Mejeribrugets Køer. Ifølge Rigsdagens Beslutninger er vi pligtige at levere 200,000 hkg til Sverige og Norge af Høsten 1917, som endnu ikke er afgaaet. Og ifølge international Overenskomst skal vi levere 1 Mill, hkg Korn til Norge af Høsten 1918. Da Udenrigsministeren hævder, at denne Million skal sættes foran eller ved Siden af de til Hjemmeforbruget nødvendige Kvanta, vil man forstaa, at til de 6,9 Mill, skal lægges 1,2 Mill., hvorved vi naar 8,1 Mill. hkg.

249 Ifølge Kornligningen skal indgaa i Statslager 9,2 Mill. hkg. Korn. Forskellige Fradrag for Svin, Sukkerroer, Cikorierødder og olieholdige Planter er beregnet at ville forringe Ligningen med 900,000 hkg, og Tabet ved Forbeholdsretten, som ca. 20 pct. af Landmændene paa Øerne har anmeldt, at de vil gøre Bi ug af, anslaar man giver et Tab paa 550,000 hkg. Det Korn, der saaledes tør regnes med at indgaa, er 7,75 Mill. hkg. Hvis der ikke indgaar mere i Statslager, saa betyder det, at man maa tage Dækning for de manglende 350.000 kg i Klid. "\ i anslaar at raade o\ei 900,000 hkg Klid ialt, hvoraf vi da maa tage 400,000 til Dækning af forskellige Behov, og til Best vil kun blive at uddele til Landbruget 500,000 hkg. Med Hensyn iil Landets Forsyning med Mælk og Smør skal jeg ikke udtale mig derom, da den øverste Sagkundskab paa dette Omraade, Formanden for de danske Mejeriforeningers fællesorganisation, Hr. Porse, skal behandle dette Emne i et særskilt Foredrag, og med Hensyn til Befolkningens Forsyning med Flæsk har der i de sidste Par Maaneder været talt og skrevet saa meget derom, at jeg ikke tvivler om, at enhver, som har Interesse i at følge dette Spørgsmaal med Opmærksomhed, ogsaa vil have haft Lejlighed til at erhverve den fornødne Oversigt over disse Forhold. Jeg tor sige, at selv om Forsyningen ude fra ikke kommer frem i nævneværdige Mængder i Vinterhalvaaret, eller muligvis slet ikke kommer frem. saa vil vi ved forenede Anstrængelser kunne dække Befolkningens Forsyning med Smør og Mælk helt ud, og forhaabentlig give saa meget Flæsk, at der ikke kan tales om nogen egentlig Fedtnød, og da vi ventelig opretholder Forsyningen med Kød som Dækning for det manglende Flæsk, kan det ikke bestrides, at Befolkningens Ernæring er sikret. Til Dato er tegnet Kontrakter ca. 205,000 Stkr. paa ca. 79,000 Kontrakter. Høsten af Kartofler og Sukker har ogsaa været tilfredsstillende, og ifølge den Ordning, der er truffet, vil Landmændene faa en fair Produktionspris for begge disse Produkter, og Bybefolkningen faar Varerne til en forholdsvis meget lav Pris. Det vil utvivlsomt være de fleste bekendt, at vi i Danmark for Krigen forbrugte betydelig storre Fedtmængder end i noget andet Land, ca. 120 Gr. pr. Individ daglig, medens vi nu maa nøjes med imellem 55 65 gr, men selv dette er en forholdsvis stor Bation. Ligeledes vil det sikkert være en Del bekendt, at man her

250 i Landet for Krigen modtog mere end V 3 af sin Fode gennem Produkter fra Dyreriget og knap 2 / 3 fra Planteriget. Af 3000 Kalorier var ca. 1900 fra Planteriget og 1100 fra Dyreriget, men vi spiste ogsaa mere i Danmark end i noget andet Land, og navnlig af Fedtstoffer. I de andre europæiske Fastlande var Forholdet nærmest som 7s til 3 U af Planteriget og kun 7 5 til V 4 af Dyreriget. I Fredstid, naar der er Fødemidler nok til Stede, er det et Velstandsspørgsmaal, som afgør, hvad man nyder mest af, men for Tiden, hvor alle europæiske Landes Forsyninger ligger paa Grænsen af Hungertilstand, er det et strengt og alvorligt Ernæringsspørgsmaal, hvormeget af de forhaandenværende Produkter af Planteriget man tør lade omsætte til dyrisk Fode. Ved Fremstillingen af Flæsk tabes nemlig 81,3 pct. af de anvendte Kalorier, og forudsætter man, at Svinets Føde har hestaaet af Mælk og Korn, hvad den jo ofte gjorde før Krigen, saa vil en saadan Anvendelse af disse Næringsstoffer være forbundet med et direkte Tab af godt 4 / 5 af Næringsværdierne, der medgaar til Livets Opretholdelse hos Svinet, til det saakaldte Vedligeholdelsesfoder. At dette er ukønomisk, ja en utilladelig Anvendelse af værdifulde Næringsstoffer for Mennesket, maa synes indlysende, saalænge vore hungrige Nabolande vil være meget taknemmelige for at taa alle Næringsværdierne, som maatte være tilovers i noget Land i l orm af Planteføde, fremfor kun at faa fra 7s til 7 4 af de samme Næringsstoffer, selv om disse i dette Tilfælde fremkommer i Form af de mere velsmagende dyriske Produkter, thi nu siden Blokadens Indførelse har der som bekendt ikke været Raad til noget Sted at regne med Smagskravene. Man har været tvunget til med eller mod sin Vilje at regne med at dække de strengeste Næringsbehov, og at Planterigets Produkter er i Stand dertil, naar dei blot kan ydes lidt Mælk og Smørfedt ved Siden af Planteføden, bestrides nu ikke mere. Tabet ved ren Kødproduktion og Mælkeproduktion er henholdsvis 94,7 og 81,6 p(-t. af de anvendte Næringsstoffer, men da de Dyr, der fremstiller disse \ arer, oparbejder Fødemidler, der for en stor Del ikke er anvendelige til Menneskeføde, saasom Roer, Hø og Halm, saa bliver disse 2 Produktioner i langt højere Grad forsvarlig og tillige mere fordelagtige end Flæskeproduktion i stor Stil. Forholdene kan endog ligs e saa " ledes, at der ved Anvendelse af Korn eller Klid i smaa Mængder til Malkekvæg kan opnaas en saameget større Udbyttelse af Grov-

251 foderet, at Kornet baade økonomisk og ernæringsfysiologisk set faar en mere formaalstjenlig Anvendelse i denne Produktion end paa anden Maade. Naar man derfor paa et givet Tidspunkt i Sommer og forøvrigt af og til under hele Blokaden har erfaret, at Kravene til større Rationer af Fedtstoffer har været stigende, saa har man fra Ernæringsmyndighedernes Side været tvunget til at afvise saadanne Krav. Man har vidst, at de var uberettigede, thi selv om mange : vort Samfund har været henvist til at skulle nøjes med de Fødemidler, der stod til Raadighed for alle i Form af rationerede Produkter, saa kunde ingen lide Nød, thi de til Raadighed staaende Næringsstoffer har de fornødne Næringsværdier. Jeg skal saaledes anføre, at af de rationerede Varer, bliver der 19,238 Kalorier pr. Uge pro persona, og for strengt arbejdende Personer, som kan faa Tillægsbrødkort, bliver der yderligere 1369 Kalorier eller lait 20,606 Kalorier pr. Uge, hvilket giver 2940 Kalorier pr. Dag pro persona. Disse Varer er ved offentlig Foranstaltning nedbragt til saadanne Priser, at de kan købes her i Landet til en Pris af fra 62 til 70 Øre pro persona daglig. Til Sammenligning har jeg anført paa den omdelte Tabel, at Forbruget i København hos velstillede Arbejderfamilier i flg. statistisk indsamlet Materiale i Aaret 1912 udgjorde kun 18,989 Kalorier pr. Uge, hvilket var 2712 Kalorier pr. Dag, deraf var 1055 Kalorier af Dyreriget og Resten af Planteriget, medens til Sammenligning der kun er 530 Kalorier af dyrisk Oprindelse i den rationerede Føde for Tiden. Man kan forstaa, at Smagscellerne protesterer imod en saadan Behandling, og at Mennesker, der ikke har Lyst til at tygge Brødet særdeles godt, kan finde, at Kosten er noget tør og vanskeligt glider ned, men som sagt, dette er et Smagsspørgsmaal, ernæringsmæssigt kan man klare sig særdeles vel med de givne Rationer, som man ønsker at sikre Befolkningen. I visse Kredse af Befolkningen er megen Misfornøjelse med Landbrugets Ret til Hjemmeforsyning med Flæsk, Mælk, Bygmel, Æg, Frugt o. m. a. Dette er kommet til Udtryk i Pressen og ved en Række Deputationer, som i Juni Maane'd sendtes til Regering og Rigsdag, undertiden i Spidsen for Demonstrationstog. Foruden ovennævnte Krav herskede Ophidselse over ganske fejlagtige Forestillinger om Exportens Omfang af Fødemidler. Disse Udslag af urigtige Forestillinger om Landets sande Ernæ-

ringstilstand foranledigede Arbejderførerne og Regeringen til at anmode mig om at holde et oplysende Foredrag i Odd-Fellow Palæet for en Forsamling af 2300 indbudte Bestyrelses Medlemmer af Fagforeninger og politiske Foreninger. Min Opgave var at forsyne disse Folk, der kunde betragtes som førende indenfor deres daglige Omgivelser paa Arbejdspladser og i Foreninger, med saadanne rigtige Oplysninger, at de i den ofte hidsige Diskussion kunde blive de stærkeste, fordi de havde erhvervet rigtig Forstaaelse af det danske Folks pinlige Stilling. Det lykkedes at vinde fuld Tilslutning og Forstaaelse hos mindst 2000 af den Forsamling af Mænd og Kvinder, medens godt et Par Hundrede talte ud fra det hidsigste og mest uforsonlige Standpunkt. A. Rationerede Varer. Rationerne i 1918 og de deri værende Kalorieværdier pr. Individ pr. Uge, samt det Antal Kalorier, der faas for 1 0., iflg. de herskende Priser De tilsvarende Forbrug i 1912 hos 48 københavnske velstillede Arbejderfamilier. v. pr. Uge Kalorier pr. Uge Kalorier V cirøns Art. 1 XT ^ i Gram pr. Uge i Gram pr. Uge Grott Rugbrød 2000 5470 1897 5188 Franskbrød 600 1688 812 2217 Sukker 460 1840 504 2016 Smør, 250 2000 462 3696 Oksekød 200 320 714 1122 Svinekød (Flæsk) 120 420 259 907 3630 11688 4648 15166 B. Ikke rationerede Varer, men Varer, som fordeles under Kontrol, og hvoraf der forefindes de anførte Kvanta. B v g't n (fine) 170 595 126 441 Bvgg^n (fine) 530 1855 Kartofler 2800 2240 1440 1159 Centrifugemælk 1400 476 1190 808 01 (Hvidtøl) 1750 648 1001 379 Øst 140 385 105 189 Fisk (Sild. Torsk).... ' 200 217 273 295 Grøntsager (Kaal) 700 189 742 200 12720 19238 10370 18989 Tillægsbrødkort 400 1368 lait.., 13220 20606 10370 18989

253 III. Der har været øvet Kritik over, at der er stillet godt 30 000 Tons Byg til Raadighed til 01- og Gærfabrikationen. Om dette Forhold maa jeg sige et Par Ord, da det har Krav paa almindelig Interesse: Det vil være bekendt, at der i Efteraaret har fundet Sted en Sammenslutning af alle Landets Sprit- og Gæriabriker undei en fælles Ledelse. Jeg erkender, at det kan være forbundet med Samfundsfare at fortruste saadanne Virksomheder, men jeg mener dog, at naar der, som i dette Tilfælde, øves streng Kontrol fra Statens Side, hvad der gøres med Gær- og Spritfabrikerne, saa maa det siges at være ikke alene forsvarliigt, men uden l\hl ogsaa rigtigt, set saavel fra et økonomisk Synspunkt, som navnlig tra et Ernæringssynspunkt. Sprit- og Gærfabrikerne har jo i mange Aar været under Toldvæsenets Kontrol, som Følge af den Statsafgift, der betales af Spritten. Myndighederne raader over Midler, hvorved de ganske nøje kan sikre Befolkningen imod l dbytning, og naar saadan Sikkerhed er tilvejebragt, er der næppe 1 viv 1 om, at Stordrift, koncentreret Ledelse, byder paa Fordele. I dette I ilfælde gjaldt det om at gennemføre visse Ændringer i Dritten, som ikke klinde gennemføres, saalænge de 12 Fabriker arbejdede hver for sig og mere eller mindre uafhængig af hverandre. Det var i Fjor overdraget Ernæringsraadet at tildele Bryggerierne og Gærfabrikerne det Korn, som maatte anvendes til Gær og til 01. Den Mængde Korn, der skulde bruges til Gærfabrikation, var forlods ^ivet, forsaavidt som man ikke kunde undvære Gær til Brødfabrikationen. Man vidste, at der skulde bruges paa det nærmeste 3000 Tons Gær ved Fremstilling af Brødet i Danmark. I dette Øjemed maatte Ernæringsraadet bevilge 13,000 Tons Byg, 5500 Tons Rug, 480 Tons Boghvede og 320 Tons Maltspirer. Det voldte os Vanskeligheder at skaffe tilstrækkelig Mængde Maltspirer til Opnaaelse af den Gærmask, som giver det forholdsvis største Udbytte af Gær. Man maatte derfor tilskyde mere Rug end normalt, og endvidere give mere Korn i det hele taget, end det vilde have været nødvendigt, hvis vi havde raadet over flere Maltspirer. Dette Forhold, at Gærmasken krævede en større Mængde Maltspirer, maatte lede Tanken hen paa Bryggerierne, for hvis Skyld Bygget maltes, og hvorved Maltspirer som bekendt fremkommer. Ved at tildele lidt mere Byg til Brygge-

254 lierne og ved at stille Krav om en saa stor Mængde Maltspirer, som overhovedet muligt, til Aflevering til Gærfabrikerne, kunde der spares absolut set noget Korn til denne F abrikation, men til Gengæld afleverede man saa absolut set mere Korn til Bryggeiibrug, men tik som Helhed en større og en mere økonomisk 1 reduktion. Under disse Overvejelser blev man bekendt med, at en Gærfabrik i Vejen og en i Odense var under Opførelse, og at man der vilde fremstille Gær af uorganiske Salte og Melasse. Aktieselskabets Ledere henvendte sig i Ernæringsraadet og gjorde Rede for deres Opgave, hvorefter man stillede Melasse til Raadighed til Fremstilling af indtil 300 Ions Gær. Samtidig indledede man Forhandlinger med de gamle Gær - fabriker, og ved velvillig Imødekommenhed fra begge Sider og Forstaaelse af Betydningen af at spare Korn til 01 og Gær, lykkedes det at erstatte en Del Rug med Rugklid, samt at omlægge Driften paa visse Fabriker fra Skumgærdritt til Luftgæidrift, hvorved der sparedes ikke ringe Mængder af Raastoff er, idet Skumgærdriften giver 10 x / 2 kg Gær af 100 kg Korn, h\oiimod Luftgærdriften efter almindelig Metode giver ca. 22 kg Gær at 100 kg Korn. Endvidere gennemførte Ernæringsraadet en frivillig Rationering af Gæren, hvorved Forbruget ble\ nedbragt fra 3000 til 2600 Tons aarlig. Disse Foranstaltninger havde til Følge, at man allerede i Fjor i disse Øjemed sparede Landet for 3000 Tons Byg og 3000 Tons Rug. Samarbejdet mellem Spritfabrikernes ledende tekniske Konsulent, Professor Sørens e n og Ernæringsraadets Tekniker, Professor Møllgaard, førte til det Resultat, at man, for konsekvent at kunne gennemføre Luftgærmetoden og tage den ny Opfindelse med Fremstilling af Gæi af Melasse og uorganiske Salte helt ud i sin Tjeneste, maatte ha\t nævnte Sammenslutning. Det viste sig, at de danske Spiitfabriker allerede havde en Arbejdsmetode, der lignede den, som skulde været anvendt paa de to nye Fabriker i A ejen og Odense. Efter forskellige Forsog med Arbejdsmetoden og over det fiemstillede Produkt, besluttede Fabrikerne sig til at anvende en kombineret Luftgærmetode, hvorved brugtes baade Korn, Rugklid, Melasse og Maltspirer, og 100 kg af denne Blanding, bestaaendc af 68 kg Byg, 10 kg Rugklid, 24 kg Melasse og 8 kg Maltspirer, foruden 400 gr 25 pgt. Ammoniakvand og 25 gr 93 pct. Svovlsyre,

255 giver 25 kg Gær pr. 100 kg foruden 13 Liter 1000 Sprit. \ ed at fastslaa, at der skal arbejdes efter denne Metode, saaledes at 2300 Tons Gær fremstilles paa denne Maade, og kun 300 1 ons som Skumgær, saa er det lykkedes at nedbringe det samlede Forbrugaf Korn til Gærfabrikationen med 3070 Ions Korn. Det vil sige, medens der i Fjor blev forbrugt 13,770 Tons, skal der i Aar kun bruges 10,700 Tons. Nu er denne Besparelse jo ikke netto, thi som De vil have bemærket, skal der tilføres baade Melasse, som ogsaa ei et Næringsmiddel og Amoniaksulfat, der er et Plantenæringsmiddel, som i Løbet af et halvt Aar ved at blive anvendt som Gødning kunde frembringe Korn. Den Mængde, hvorom der er Tale, vilde kunne fremstille 207 Tons Byg. Besparelsen i rent Korn er imidlertid betydeligere, og under de nuværende Forhold er Ernæiingsspøigsmaalet vigtigere end Penge, ligesom Korn er vigtigere end Melasse. Den til Gærfremstillingen nødvendige Melasse har en Foderværdi lig med 564 Tons Korn. Den samlede Besparelse i Kom ved Omlæggelsen bliver 915 Tons minus 207 Ions Byg, og \ed Rationering af Gærforbruget spares 2362 Ions Korn. lait.>070 Tons. Da den nye Metode giver megen Gær og lidt Spi it, nemlig kun 13 Liter 100 pct. Sprit af 100 kg af Blandingen, og da vort Samfund skal bruge i mange Øjemed et Minimum af Spiit, saa viser det sig nu, at vi ikke faar dette Minimum frem \ed de Raavarer, som her er nævnet. Der skal bruges 3,5 Mill. Liter 100 pct. Sprit som teknisk Sprit. Iler er slet ikke Tale om Anv endelse af Korn til Drikkesprit. Denne Mangel paa teknisk Sprit søges da afhjulpet ved, at man stiller til Raadighed 150,000 hkg Kartofler. Anderledes stiller Forholdet sig med Hensyn til Ølproduktionen. Allerede i Foraaret 1917 begyndte Klager over Mangel paa Hvidtøl trindt omkring i Landet at indgaa til Ernæringsraadet. Dei kunde imidlertid ikke skaffes mere 01. Der var kun stillet 11,400 Tons Byg til Raadighed til samtlige Bryggerier, og deraf var intet til bajersk 01. De store Bryggerier fik kun en forholdsvis mindre Part til Fremstilling af skattefrit 01. Den relativt største Del af Bygget blev fordelt til Hvidtølsbryggerierne og anvendt til fremstilling af Hvidtøl. Naar man skal bedømme den ernæringsmæssige Situation,

256 maa man tage noget Hensyn til de Næringsværdier, der findes i Øllet samt i Masken, men navnlig bør man erindre, hvilken Betydning det har for strengt arbejdende Mennesker, at de om Sommeren kan faa»en bitte Taar 01«, og jeg mener, at vor Tilstand ikke er værre, end at vi ogsaa kan afse lidt Byg til Ølproduktionen og i noget større Mængde i Aar end i Fjor, hvor det altsaa ikke var muligt at skatte Befolkningen 01 i tilstrækkelig Mængde. At det var meget lidt Byg, der blev stillet til Raadighed i l\jor liemgaar af, at det kun var 23 pct. af Bryggeriernes normale Forbrug, og naar det lykkedes at komme igennem uden større A anskeligheder, saa skyldes ogsaa dette, at der overalt laa ret store Lagie. Man vil erindre, at endnu i Høstaaret 1916 var vi saa velhavende, at vi kunde udføre en ikke ringe Mængde Malt til det sydlige Udland, og næsten alle Bryggerier laa inde med mindre eller størie Lagre, navnlig de store Bryggerier. Der er truffet Aftale mellem Indenrigsministeren og Finansudvalget om, at 8000 Tons Byg skal gives til de større Bryggeriet, og i Ernæringsraadet formener man, at vi ikke kan komme igennem paa en skikkelig Maade med mindre end 20,000 1 ons og muligvis 25,000 Tons til den samlede Ølproduktion. Det Lovforslag, som i Øjeblikket behandles paa Rigsdagen om Atgitt al 01, er bygget paa et Forbrug i Aarets Løb af 25,000 Ions Byg, hvilket svarer til 55 pct. af Bryggeriernes normale Forbrug. Ved Siden af de Momenter, som jeg allerede har nævnt, der taler for denne Anvendelse af Bygget, skal jeg anføre, at der beskæftiges ikke mindre end ca. 25,000 Personer direkte eller indirekte ved Ølproduktionen, og de deraf følgende forskelligartede Arbejder. Hvis Produktionen skulde nedskrives yderligere under de nævnte 55 pct., maatte man alvorligt befrygte, at Aibejdsløsheden vilde brede sig ogsaa indenfor dette Fag i en uhyggelig Maalestok, navnlig som Følge af, at Bryggeriernes Lagre nu er opbrugte, og det forekommer mig, at man ved A urderingen af for og imod i saa indgribende sociale Spørgsmaal skal lade Regering og Rigsdag sige det afgørende Ord. Ernæringsraadet har derfor lovet at gaa betydeligt højere i Aar end i Fjor. 15,000 Tons er stillet til Raadighed, og vi hai stillet i Udsigt at ville gaa op til 20.000 Tons, muligvis 25,000 Tons.