Hvidovre. BEBOERBLAD FOR HVIDOVREBO oktober/nov. 2009 NR. 25



Relaterede dokumenter
Hvidovre. BEBOERBLAD FOR HVIDOVREBO marts/april 2010 NR

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Ulla har boet 50 år i samme lejlighed i Sundparken

Vadgårdsparken Selskabslokaler

Hilsen fra redaktionen

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Sebastian og Skytsånden

Boligforeningen Hvidovrebo 1. september Referat fra ordinært afdelingsmøde i afdeling 8 den 1 september 2010 kl i følleshuset.

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Denne dagbog tilhører Max

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Boligforeningen Hvidovrebo 30 August Referat fra ordinært afdelingsmøde i afdeling 8 den 30 august 2011 kl fælleshuset.

afd. 6 Juni 2015 HVEM HVAD HVOR AFDELING 6 SIRIUSPARKEN

Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab.

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade

Stemmeudvalg: Gert Larsen og Jesper Futtrup fra administrationen, Jens Christensen, 137. mf.

Ejerforeningen Birkeparken

Boligforeningen HVIDOVREBO

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej Valby Telefon

Beboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015

ENGKANTEN. Sabro ved Aarhus til salg

Strandgården s Affalds-uge 2009

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Velkommen. Afdeling 14

Vadgårdsparken Selskabslokaler

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

Ordinært afdelingsmøde den 12. maj 2014 i Beboerhuset, Finlandsvej 103A

Søhusene. Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene allerede nu på:

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Flot ydre og indre skønhed

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

MØLLEPARKEN 1. Beboermappe. Side 1 Er du i tvivl om noget i Mølleparken 1, så kontakt afdelingsbestyrelsen

HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April Lathyrushaven

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

Referat Den 6. november 2012

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

Boligforeningen ØsterBO årgang nr. 4. ØsterBO Nyt. Jesper Petersen ser på solcelleanlæg - Læs mere på side 4

LEJEPROSPEKT Udlejes, Villa i Skanderborg med søen som nabo Årlig leje = kr. + forbrug

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

GRADER. overflade og hvor du har udsigt til Kullen og Helsingborg? Læs blot videre...

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Boligforeningen HVIDOVREBO

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

SCENE 6 ET STED I ARNES INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.)

Innovation Step by Step

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

Dronningegården Husorden

Jeg besøger mormor og morfar

Kapitel 1. Noget om årets gang

Afbud fra forretningsfører Esbern Ott, Bianca Balslev, Dennis Johansen og Christian Hansen. Godkendelse af referat nr. 11., samt beslutningsreferatet.

Beretning til afdelingsmøde Baunebjerghuse den 18. september 2012.

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

HUSORDEN AFD. 6 Kejlstrupvej 7-13

Afdeling 20. Referat fra afdelingsmødet den 04. september 2012, kl. 19,00. I mødet deltog: 54 incl. afdelingsbestyrelsen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

I FORENINGEN - SPOR 0. Nr.17. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

Livet er for kort til at kede sig

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

54 st+1.sal 52 st+1.sal 50 st+1.sal 48 st+1.sal. 46 st. 46 Part. 44 st. 44 Part. 42 st. 42 Part

Oktober Oktober Oktober Bliver indhentet af fortiden. besøgte vi selvfølgelig også Højerup Gamle Kirke, den lokale

Den store tyv og nogle andre

Rapport fra udvekslingsophold

PLUMS GÅRD. Moderne boliger midt i Assens BOLIGER VI LEVER I

FALKEPOSTEN. December

Vivabolig Beboermøde d , afdeling 3, Vejgaard Hallen. Velkommen til beboermøde i Vejgaard Hallen, vi har valgt at rykke ud af huset

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Datid. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Min Fars Elsker. [2. draft]

Skejbytoften. - Skønne solfyldte balkoner - Fælles grønne arealer - Tæt på skov og eng - Udsigt til Engsø ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE.

Referat af den ordinære generalforsamling den 24 april 2008.

Campus Living Kolding

VELKOMMEN TIL MØLLEPARKEN

ET ANDALUSISK PAR A DIS

Søhusene. Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene på:

SVANEPUNKTET. Plejeboliger Furesø Boligselskab

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18

Gæst: Kurt Sander fra Arkitekt- og ingeniørfirmaet KAAI - Kærsgaard & Andersen A/S.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne

Velkommen i vores afdeling

Transkript:

Hvidovre BEBOERBLAD FOR HVIDOVREBO oktober/nov. 2009 NR. 25

Leder Der er i denne tid fra Historiens Hus i Hvidovre sat fokus på Danmarks første industrialiserede boligbyggeri. Det er kommet til udtryk gennem en udstilling på Frihedens Bibliotek, og med foredrag af lederen af Historiens Hus, Poul Sverrild samme sted. Det er meningen, at der i november skal ske en markering gennem projektet Historien i Gaden. Bonyt har derfor i dette nr. lagt hovedvægten på det historiske, især omkring afdeling 6, som i dag fremstår i sin oprindelige arkitektoniske udformning. Vi håber, Hvidovrebo øvrige afdelinger, også finder bladet værd at læse. Vi bringer en oversigt over vandforbruget i Hvidovrebo. Man kan konstatere, at der er afdelinger, der bruger meget mere vand end andre. Derfor er vores opfordring, at man forsøger at spare på vandet. Husk; du og dine medbeboere selv skal betale for vandet, og det er blevet rigtigt dyrt. Vandet koster nu kr.: 64,68 pr m 3 Bemærk! Har du noget til bladet, kan du henvende dig personligt til redaktøren i hans træffetid hver onsdag kl. 16.30-17.30 i afd. 4, nr. 327 kld. Med venlig hilsen Redaktionen. Forside: Børnene i Strandmarkens Børnehave har taget disse billeder. side 2 BoNyt NR.: 25 Oplag: 775 stk. Omdeles til alle husstande i HVIDOVREBO Eget tryk. Ansvarshavende redaktør: Tommy Gjøl Journalist Dorrit Magnussen Redaktionen påtager sig intet ansvar for stof, herunder billeder, der uopfordret fremsendes til BoNyt. Næste nr. udkommer medio januar 2010. Deadline 2. januar 2010. Indlæg i BoNyt afspejler ikke nødvendigvis redaktionens holdninger. Under henvisning til loven om ophavsret, er det ikke tilladt at kopiere artikler og billeder uden tilladelse. Stof til BoNyt sendes/ afleveres til et af ovenstående redaktionsmedlemmer, men kan også sendes til: E-mail: gjoel@oncable.dk

Air force 1 - et historisk vingesus! At Historiens Hus i år har Hvidovrebo afdeling 6 med i deres program, er et interessant historisk tilbageblik på Hvidovrebo godt 50 års historie, som så smukt blev præsenteret på Frihedens Bibliotek med de nyrenoverede bygninger. Ja, man er heldig - at bo sådan et dejligt sted. Men at Air force one med USA s præsident Barack Obama, fredag den 2. oktober 2009 ved 13.-tiden, kunne både høres og ses fra vor altan på Strandhavevej, var virkelig et historisk vingesus, som det er sjovt at tænke på - at have oplevet. Det var nemt at følge flyet i TV, da det begyndte at rulle ud ad startbanen i Kastrup Lufthavn. Da luftrummet i hele området også var ryddet for uvedkommende fly, var det også nemt, at høre motorernes drønen fra svalegangen da flyet gik på vingerne. Derefter var det blot, at styrte ud på altanen og nyde synet af det store fly, da det drog mod vest, inden det for alvor forsvandt ind mellem skyerne og ud i den blå luft. Jeg er nu ret sikker på, at præsidenten ikke tænkte på hverken Hvidovrebo eller på Hvidovre, men derfor kan man jo godt i Hvidovre lade tankerne flyve ud i den store verden det er da lidt af et historisk vingesus! dm VANDFORBRUG I HVIDOVREBO VANDFORBRUG/M3 2006 Lejemål/ år 2007 Lejemål/ år 2008 Lejemål/ år Afdeling 1 / 22 boliger 1328 60,36 1252 56,91 1248 56,73 Afdeling 2 / 88 boliger 6914 78,57 6579 74,76 6723 76,40 Afdeling 3 / 42 boliger 3117 74,21 3299 78,55 3160 75,24 Afdeling 4 / 94 boliger 7942 84,49 7728 82,21 7635 81,22 Afdeling 5 / 24 boliger 2249 93,71 2132 88,83 2078 86,58 Afdeling 6 / 232 boliger 18723 80,70 19393 83,59 19705 84,94 Afdeling 7 / 107 boliger 12113 113,21 11161 104,31 11879 111,02 Afdeling 8 / 75 boliger 4505 60,07 4191 55,88 4444 59,25 Afdeling 9 / 30 boliger 1601 53,37 1572 52,40 1483 49,43 Som man vil se, hvis man studerer skemaerne, er der markant forskel på forbruget i de forskellige afdelinger. Hvis man ikke forsøger at begrænse forbruget. dér hvor det er højest, vil følgen antageligt blive, at der skal foretages individuel måling af vandforbruget for beboerne. Så derfor: Spar på vandet! BoNyt side 3

Følg med tiden -det gør HB Her er forretningen på Strandmarksvej. Hovedstadens Brugsforening. På billedet er det sikkert brugsuddeleren, der poserer. Forretningen der var stor fra starten, blev kvalt af konkurrencen fra Frihedens Butikscenter, og blev senere til Irma og til en Videoudlejning. Hvidovrebo overtog lokalerne ved renoveringen, og i dag bruges bygningen af Fjernvarmeselskabet. EBO Consult Her har Irma for en kortere periode til huse i bygningen Sådan ser bygningen ud i dag (set fra bagsiden). EBO Consult, Fjernvarme, har kontorer her. Gode råd fra Lotte "I Hvidovre Avis kunne man d. 22.9 læse om tasketyverier fra cykelkurve, og det fik mig lidt op i det røde felt, da jeg læste politiets råd: Sno hanken om styret, så kan de ikke tage tasken. Jamen, hvad tænker politiet dog på. Det er et rigtig, rigtig dårligt råd, for ofte komme halunkerne jo bagfra og ofte også på knallert, og de når jo ikke i farten at se, om tasken er fastgjort til styret - og hvad har vi så: en forslået og såret cyklist på vej til skadestuen. Jeg kan anbefale, at man hos Cykelhandleren indkøber et gumminet, der fastgøres til kurven ved styret. Det hægtes så på med to små kroge henover taske og kurvens øvrige indhold. Nu kan de nævenyttige få en lang næse, for her er ingen gevinst." Lotte BoNyt side 4

Kulturnatten Fredag den 9. oktober - har de fleste nok opdaget, stod i kulturnattens tegn. Her hos os går vi en del op i stjerner, planeter og den slags ophøjede objekter. Derfor var det nærliggende at deltage i Kulturnatten på arrangørernes side, da Astronomisk Selskab (som min mand - Knud, er medlem af) skulle afvikle deres arrangement, der fandt sted i Botanisk Have. Klubben havde fået tildelt det hjørne af Botanisk Have, det ligger lige bag Geologisk Museum der i øvrigt også er et besøg værd. De 4 klubmedlemmer fik opstillet deres kikkerter og diverse plancher, for derefter at indstille kikkerterne på forskellige objekter, som skulle vises frem i aftenens løb. Det varede ikke længe, før de første interesserede folk kom for at kigge på, og få forklaringer på nogle af himlens store mysterier. De kom faktisk så hurtigt, at det ikke engang var blevet mørkt endnu, så vi kommer igen, lød det rundt omkring fra de mange glade mennesker. Efterhånden som mørket sænkede sig over byen og havegangen blev svagt oplyst af fyrfadslysene i de grønne glas, (det så virkeligt hyggeligt ud) kom flere og flere folk til. Heldigvis lettede skyerne også i det mindste, ind imellem, så nogle af de funklende stjerne kom til syne. Planeten Jupiter, som ses som en stjerne med det blotte øje dukkede også op for en kort bemærkning inden det igen var overskyet. Det er jo egentligt ikke selve Jupiter, der er så interessant, det interessante ved Jupiter er 4 af dens måner, som kun kan ses i kikkert, og det var der heldigvis nogle stykker, der fik oplevet, og de var meget imponerede over det, de fik at se. En kikkert blev indstillet på en stjernehob, det ses nærmest som en tåge, den bestod af ½ million stjerner, (jeg talte nu ikke efter - men der var mange) og det er heller ikke noget, man ser uden kikkert. 2 gange i aftenens løb, var formanden inde i Geologisk Museum for at holde foredrag om stjernehimlen. Det mest imponerende jeg så den aften, var Andromeda Galaksen. Det er en fjern galakse, der ligger uden for vor egen Mælkevejsgalakse, - er det ikke bare fantastisk, at man kan opleve det. Når jeg fortæller om dette, er det fordi, noget lignende måske vil gentage sig til næste år, så måske kan også I, der skulle have lyst, få lejlighed til at opleve himmelrummet gennem en kikkert, som rigtig mange gjorde det på årets Kulturnat. Her opstilles kikkerter i Botanisk Have, det blev koldt, Så vintertøjet kom i brug Garagerne i afdeling 6. Bemærk skorstenen. Der blev fyret med kul den gang. (Det har ikke ændret sig, men sker i stedet for på Avedøreværket). Nu er skorstenen væk. BoNyt side 5

Velfærdsdrømmen der gik i opfyldelse Historiens Hus, fortalte med en billedinstallation på Frihedens Bibliotek om den markante velfærdsarkitekt Svenn Eske Kristensens revolutionerende byggeri beliggende på Strandhavevej i Hvidovre. Sammen med installationen kunne man se en række utraditionelle fotografier af bebyggelsen taget af børn fra Strandmarkens Børnehave. Nogle af disse fotografier kan ses på forsiden af BoNyt. Hvidovrebo afdeling 6 er udpeget som en del af Hvidovres kulturarv. Det vil senere blive markeret synligt på Strandmarksvej, ud for afdeling 6, som en del af Historien i Gaden. Her er nogle beboere for at se udstillingen. Med ryggen til står leder af Historiens Hus, Poul Sverrild. Udstillingens motiv var Strandhavevej set frabørnehøjde. Der var et DIAs show fra byggeriet og forskellige udsagn fra beboerne på tavlerne. Dem kan man læse her i bladet. Parkeringspladsen. Bilerne giver et indtryk af tidspunktet. I dag er der mere bevokset. BoNyt side 6 Her ses Hvidovrebos gamle kontor, der var indrettet i en lejlighed. Senere flyttede det til bygningen på Strandmarksvej 27, og i dag er administrationen fælles med andre boligforeninger i Glostrup.

Velfærdsdrømmen der gik i opfyldelse Kirsten Bang fra Historiens Hus har været på besøg hos nogle beboere for at høre, hvordan det er at bo i afdeling 6. Herunder følger nogle udsagn: Jeg kunne slet ikke tænke mig at flytte andre steder hen. Og så kender man jo igennem årene alle beboerne ikke Bare jeg skal ned i klubben eller sådan noget på cykel her om formiddagen, så kommer jeg i snak med to eller tre mennesker på vejen. Jo vi har sådan nogle gode forhold hernede og så er der selvfølgelig klubben. Der havde vi jo også mange fester for beboerne. Så på den måde har man jo lært en masse mennesker at kende. Vi synes der var ret hyggeligt og dejlig, fordi der er de store græsplæner imellem. Det er ikke så højt byggeri og der er langt mellem husene og der er pænt imellem husene." "Det var himmerige for os at komme ud til, for det var store vidder. Simpelthen." BoNyt side 7

Velfærdsdrømmen der gik i opfyldelse "Vi var blevet skrevet op her, og det var der nogle af vennerne, der også var blevet. Da så de venner, de fik en af lejlighederne, var vi jo ude at besøge dem her. De boede lidt længere nede ved vandet. De kunne se ud over vandet fra den sidste blok. Jeg syntes simpelthen der var så dejligt. Jeg kan huske, da jeg kom hjem, at jeg tudede, fordi jeg tænkte: nej, der vil jeg altså også bo. Jeg syntes det var så dejligt." "Men det der individuelle (i haverne), hvis man altså ellers holder det, så synes jeg, det giver mere sjæl - personlighed for dem der bor der." "Der er jo dejlig god plads imellem (bygningerne). Man kunne tænke, hvis de havde ligget tættere, var det måske ikke så rart. Vi kan jo ikke kigge ind, vi kan godt se om der går nogen forbi derovre, men vi kan jo ikke sådan se ind til hinanden. Det er dejligt med den afstand imellem, synes jeg, det giver det der luft. Man føler ikke, man er indelukket i en lejlighed, når vi kan se ud. Der er lidt grønt at se på. Der er altid nogen, der har nogle blomster og sådan." "De der store græsplæner og ingen biler ind i mellem, det syntes vi var dejligt for vores børn. Altså man skulle ikke sådan passe på hele tiden med de her biler." Fra en fastelavnsfest. Dengang var der masser af børn! BoNyt side 8

Velfærdsdrømmen der gik i opfyldelse Så var der lige terrassen der. Vores børn, de var jo ikke mere end fire og så halvandet år. Så det var nemt - de kunne gå udenfor ud på græsset. Så vores tid var faktisk mere ude på græsset end inde på vores altan. Der brugte vi mere tid derude. Og så om aftenen kunne man sidde derude der var bare så stille. Så man nød det. Og vi blev vækket af solsortene og sådan noget det gjorde vi jo ikke inde på Islandsbrygge vel. Så det var simpelthen bare lykken at bo her, og vi er stadigvæk glade for at bo her." "Det der med, at man ikke skal ind i en opgang gør ligesom, at det er lidt det er kun vores eget. Og man skal ikke op ad trapper og sådan noget. Det skal man selvfølgelig på svalegangen, men det er ikke så lukket." "Byggeriet var meget elegant dengang. Vi kaldte det for det lille Hollywood herude, fordi der var køleskab og elektrisk komfur her." "Der var aktiviteter nok for børnene. Man så dem jo aldrig. De kom kun op, når de skulle have mad. Så de var meget glade for at flytte herud." "Vi kom inde fra stenbroen, og så røg man lige her ud, og så var det ud i kornmarker direkte og så ned til vandet. Så det var jo helt ovenud for ungerne. De havde aldrig set så meget vand og kornmarker som herude." "Der var ikke nær den trafik, der var inde i byen. For børnenes skyld, var det mægtigt." "Et spændende byggeri var det. De første år kom der jo masser af busser kørende med japanere og rundt fra hele verden. Der holdt de herovre på Hvidovre Strandvej og skulle rundt og se det. For det var noget helt specielt. Det var et byggeri, som var nyt og anderledes og spændende for udlændinge at se." "Det var jo bare lykken at komme herud, for der var plads, og der var rum. Der var natur herude. Det var på landet. Bondegård og køerne, de gik og græssede, gule kornmarker, en lille hyggelig stavnkirke Der var faktisk miljø." Disse udsagn er, som nævnt, alle fra interviews foretaget blandt beboere i afdeling 6 af Kirsten Bang fra Historiens Hus. BoNyt side 9

I KØBENHAVNS SYDLIGE UDKANT kan man finde et højst særpræget byggeri, som ikke undlader at gøre stærkt indtryk på alle, der ser det. Hvilket indtryk man får, afhænger ganske af, fra hvilket verdenshjørne man nærmer sig byggepladsen. Ledsagerinden i mit liv og på denne tur havde stillet mig noget usædvanligt i udsigt, og med kvindelig underfundighed førte hun mig fra den lille idylliske Hvidovre bådehavn til stedet. Skal det være menneskeboliger? Vi mødtes af et syn, der fyldte mig med et gys af rædsel! Bliktage skinnende, strålende, galvaniserede bølgebliktage, der råbte til himlen efter tidens og vejrligets patina. Rå og grå og triste ydervægge med gabende tomme dør og vinduesfyldninger. Et gråt, leret, ubeplantet byggekaos med en række bygninger, der mest af alt minder om loer eller pakhuse i deres nøgne skeletagtige ublufærdighed. Man skal ikke tro sine egne øjne Vent og se! lød det dæmpet nær mit øre, mens hun trak mig langs byggepladsen til dens sydvestlige halvdel, hvor den første gruppe færdige bygninger ligger. Her skiftede billedet med en næsten chokerende virkning som i en moderne, realistisk film. En række lange, lave sølvhvide bygninger tegnede sig i det dæmpede tusmørke som skibe langs en kaj. De tomme facader havde fået ansigt, det triste grå og skeletagtige var blevet venligt og levende i en smuk og harmonisk helhed, der på mange områder henleder tanken på sydlandsk arkitektur. BoNyt side 10

Fortovet er på første sal Husene er toetagers, og det første, der fanger blikket, er en svalegang, der som et fortov forbinder lejlighederne på 1. sal, således at hver blok kun har een trappe; de blokke, der vender ud mod gårdhaverne, endog kun en udvendig, smuk trappe af en meget let og særpræget konstruktion. Det er huset uden opgange. Det massive og knugende fra tredivernes kasernebyggeri er helt elimineret. Det er på en måde en slags liggende skyskrabere, med een kanal, der forbinder alle lejlighederne, men uden skyskraberens himmelstræb og præg af en trang elevatorskakt. Det æstetiske krav har sejret over kravet om grundarealudnyttelse på en såre tiltalende måde. Fabrikken flytter med Det er i enhver retning helt nye tanker, der er lagt til grund for arkitekt, M.A.A. Eske Kristensens opførelse af disse bygninger. Det er elementhuse i ordets egentligste forstand. Så at sige hver eneste lille detail af helheden er fremstillet industrielt og samlet på det bare fundament. De store elementer, dvs. ydervægge, støbte skillerum og etageplader fremstilles på stedet i en ambulant fabrik, der er indrettet under åben himmel ved et netop afsluttet rækkehusbyggeri i nærheden. Her drejer det sig ikke om sten på sten, men om etage på etage. Når mandskabet på støbepladsen har fremstillet elementerne, bringes de til fundamentet af traktor og kran. Ydervægge og skillerum anbringes med kranen, taget lægges på, og opstillingen af skillerum og gulvlægningen kan påbegyndes med det samme. BoNyt side 11

»- Vi mangler en trappe og et badeværelse...!«teoretisk kunne det godt forekomme, at bygmesteren under opførelsen måtte sende bud efter en trappe og et badeværelse, der var glemt, og skaden ville i så fald ikke være stor; det manglende kunne tilvejebringes på få timer. Det er nemlig ikke blot de store fladeelementer, der leveres færdige, men også trapper, fuldt færdige døre og vinduer med karm og hele molevitten, ja, sågar hele små lokaler som bade- og toiletrum! Der skal som bekendt være huller i et hus, og da beton, hvad enhver kan overbevise sig om, er langt lettere at stikke i, i våd end i hærdet til-stand, er man gået den simple vej, at man har fremstillet elementerne med de fornødne huller til vandrør, el-kabler, diverse beslag, ja, endog propper til spejle, hylder og toiletpapirholder. Takket være de praktiske materialer er man kommet en af husmoderens ulideligste bekymringer til livs: de fritliggende rør, som foruden at skæmme lejlighedens udseende skal vaskes og støves af i det uendelige. Her er alle rør indbyggede; endog terrazzogulvet i badeværelset er skånet for rørgennemføringer. BoNyt side 12

Ønskelejligheder Døren fra lejligheden fører lige ud til fortovet; enten det»rigtige«eller det på 1. sal. Indenfor finder vi et morsomt vindfang, belagt med Ølandsfliser og udstyret med et morsomt smalt skab, som går fra loft til gulv og rummer brevkasse, vareindleveringsskab og el-måler. En stor, vinkelformet entré rummer mageligt et skrivebord eller toiletbord og er forsynet med en stor, åben garderobe. Soveværelse og kammer har hver sin indgang til et fælles garderobe - og påklædningsrum. Stuen er hyggeligt utraditionel af facon og indretning og får yderligere særpræg ved en smagfuld udnyttelse af bærekonstruktionen til etagepladerne, der ligger som harmonisk afrundede loftsbjælker af et sandstenslignende materiale. Køkkenet er en drøm Det rum, der skal danne ramme om husmoderens daglige arbejde, hendes pligter og skabertrang, hendes arbejdsglæde eller mangel på samme, er udformet som en dristig bekendelse til skønheden i farver og form og samtidig med en velgørende respekt for det nyttearbejde, der påhviler hende. Endevæggen er holdt i en knaldstænk farve, der sammen med naturtræsdøre og bord og stole møblerer køkkenet i en udpræget ren stil og skaber en smuk og komfortabel spisestue. Køkkenvask og bordbelægning er af rustfrit stål i fuld udstræk Der er naturligvis centralvarme med radiatorer i alle lejlighedens rum, også badeværelset, hvor der iøvrigt er moderne, svenske håndvaske med støbte vaskebrætriller til den daglige klatvask. Stuelejlighederne har på havesiden store, dejlige udestuer med høje skillerum, og 1. salen har rummelige altaner. Og så står vi i centrum af byggeriet, hvor store haveanlæg og hyggegårde skal vokse frem. Bliktagene, som slet ikke er af blik men af aluminium, falder godt ind i helheden. I en lang, lav ' bygning ligger kedelcentral og maskinvaskerianlæg med tilhørende legelokaler og udestuer til de små, og i det ene anlæg er der tillige selskabslokaler. De enkelte blokke, der kun rummer 5-6 lejligheder i hver etage, er indbyrdes forbundet med lave lette bygninger, der rummer cykelparkering, pulterrum og bankeplads. Der er endelig garager, fantasilegeplads og småbørnslegepladser. Det er i enhver henseende et venligt, hyggeligt og utraditionelt boligmilieu, arkitekt Eske Kristensen og hans medarbejdere her har skabt for»hvidovrebo«, der er en afdeling af Arbejdernes Andelsboligforening. BoNyt side 13

Prisen er det bedste»luftkasteller fantasislotte for alle os, det ikke kan betale de svimlende huslejer,«siger læseren. Nej, tværtimod. Takket være rationelle byggemetoder og heldige dispositioner er det lykkedes at bringe huslejen ned omkring 25-26 kr. pr. kvadratmeter etageareal, eller ca. 5-6 kr. mindre end gennemsnitsprisen i de sidste års nybyggeri, og det skønt her er tale om betydelige fortrin frem for det dyrere byggeri. Ringer De i morgen til boligselskabet for at sikre Dem en af disse ønskelejligheder, vil De få at vide, at alt er udlejet. Trøst Dem, udviklingen lader sig ikke standse. En dag, forhåbentlig indenfor en overskuelig fremtid, er der lejligheder til os alle og gode lejligheder til de fleste af os. Et kik ind i det moderne køkken. Køkkenbordets plade er af rustfrit stål, og det fremgår løvrigt tydeligt af billedet, at man har gjort alt for at lette husmoderen arbejdet BoNyt side 14

De nye postkasser Nu er der de fleste steder i Hvidovrebo sat postkasser op, og de er sandsynligvis også taget i brug. Vi har tidligere her i Bonyt fortalt om mulighederne for, at man kan få dispensation således at man stadig kan få bragt sin post til døren. På opfordring bringer vi reglerne igen: Er man fyldt 65 år og bor i en etageejendom fra før 1974, kan man enten selv eller via fuldmagt henvende sig på posthuset, hvis man stadig ønsker at få bragt sine forsendelser til døren. Bevægelseshæmmede og handicappede kan via indstilling fra Socialforvaltningen også stadig få bragt post til døren. OBS., Har netop set i avisen, at man skal tilmelde sig på ny til Post Danmark, hvis man ønsker et nej til reklamer skilt på sin nye postkasse, da de ikke udsendes automatisk. Dødsfald Det er kommet redaktionen til kendskab at Kurt Kristensen, og Kuno Clausen, der begge boede i afdeling 7, for nogen tid siden er afgået ved døden. Kurt var en overgang formand for Hvidovrebos Hovedbestyrelse og var senere med i afdelingsbestyrelsen. Kuno var medlem af hovedbestyrelsen i en periode. Begge var således med til at præge udviklingen i Hvidovrebo. Æret være deres minde. BoNyt side 15

De nye låse i afdeling 7 Der er kommet nye låse på havedørene i afdeling 7. Nu kan man indefra låse havedørene.indbrudstyve kan herved ikke forlade lejligheden ad denne vej med tyvekoster. Man kan imidlertid sikre sig yderligere. Når man forlader lejligheden efter at have sikret havedøren, bør man sikre hoveddøren ved at trække vrideren ud. Herefter kan man ikke åbne døren indefra, når den er låst. Man bør huske ikke at bruge denne mulighed når der er nogen hjemme, da de så er låst inde. Her ser man, hvorledes man kan trække vrideren ud inden man låser udefra. Havedøren låses indefra.. Al henvendelse om leje af huset kan foregå den l. og 3. onsdag i hver måned i tiden kl. 17.00-18.30 Det foregår i Trivselshuset - Bortset fra henvendelse i forbindelse med begravelser vil der ikke kunne foretages reservationer på andre tider. Den ovenfor anførte træffetid bedes overholdt. Henvendelse privat, eller til andre beboere eller ansatte frabedes venligst. Med venlig hilsen: Bitten Halberg, kasserer. BoNyt side 16

temt Festlokalet afdeling 4 STÆVNEN Henvendelse: Jonna Nielsen. 1. og 3. mandag i måneden, kl. 18.00-19.00 i Stævnen. Priser Beboere i afd. 4: 2000 kr. Andre beboere i Hvidovrebo: 2400 kr. Depositum: 1000 kr. Der kan dækkes op til 80 personer i lokalet. Lokalet er handicapvenligt og der forefindes handicapelevator. BoNyt på nettet, http://www.hvidovrebo.dk BoNyt vil snart udkomme på nettet på Hvidovrebos hjemmeside. Her vil man kunne gå ind og se bladet i PDF format. Det starter med dette nummer. Næste nummer udkommer som normalt og herefter vil bladet kun udkomme på Hvidovrebos hjemmeside. Det vil dog være muligt at afhente bladet hvis man ikke har adgang til internettet. I næste nummer vil det blive oplyst hvor man kan afhente BoNyt i papirudgave. Det vil også være muligt at få bladet leveret til døren, hvis man ikke selv er i stand til at hente det. BoNyt side 17

Køb og salg Afd.8 har 30 sæt flot hvidt porcelæn som de gerne vil sælge ( gerne sætvis ) 1 sæt består af 6 dele, stor flad middagstallerken, flad frokosttallerken,dyb tallerken, 1 kop, underkop & sidetallerken. Alt dette koster KR.50,00. Henvendelse til Varmemester Bent Løwe på tlf.36728788 i kontortiden SÆLGES Til salg. Kommode fra Ikea. Mørk bejdse. h.126 cm. b. 96 cm. d 49 cm. 500 kr. Tv bænk fra Ikea. Mørk bejdse. 2 glaslåger i sider. b. 137 cm. h. 72 cm. d. 52 cm. 500 kr. Varmemester Finn. tlf. 36783285. Til salg. "Køjeseng incl. madrasser sælges. Tilpasset endevæggen i pulterkammer på 1.sal over bryggers i afd.7. Pris 700 kr., mvh. Nina, mobil 4050 1498" Søges: Pæn kuffert (ikke for stor) fra 60.erne. Den skal sidde bag på min Morris fra 1969. Henv. Tommy Gjøl, 20468716 Her er et godt råd fra Populær Mekanik 1954. Samme nr. som indeholder artiklen om byggeriet af afdeling 6. Man kan støjdæmpe skrivemaskinen med svampe, der placeres under skrivemaskinen. Dette råd stilles herved til læsernes disposition. svampe BoNyt side 18

Beboerhuset afdeling 8 UDLEJNING: Fælleshuset i afd.8 har plads til 42 personer Priser: Depositum KR.500,00 Hverdage KR.450,00 WEEKEND AFD.8 KR.650,00 WEEKEND ANDRE KR.1000,00 WEEKEND er fra Fredag kl.18,00 til Mandag kl.10,00 Udlejning af huset hos varmemester Bent Løwe i kontortiden dgl.9,00 til 9,30 Onsdag till.16,00 til 16,30 Svenn Eske Kristensen Vi bygger for mennesker, for personer, for familier helst da. Vi bygger faktisk ikke for maskinerne. Det kan ikke være rigtigt, at det er maskinen, der skal bestemme, hvordan De og jeg skal bo. Det må være os, der altså former tingene. Den senere bebyggelse vi kommer til HVIDOV- REBO der vil De se den samme tendens om mindre enheder. Det kan De også finde der. [ ]. Ikke for store blokke, ikke for høje, det er min melodi. Selv mine skøre trapper syntes man jo var gode [ ] men det var for, i det hele taget, at det ikke skulle være noget, der var ligeud ad landevejen. Vi lavede et legehus, og det blev altså så populært, at de voksne huggede det. I det hele taget synes jeg, at det må være et krav til en god boligbebyggelse, at der skal ikke være veje, der fører ind lige til hoveddørene det er noget pjat. Fordi det skaber altid en masse ulykker, ved at folk, der ikke er gode bilister kører for stærkt og kører uden at tænke sig om, og hvis det skal koste et barn førligheden, så synes jeg, prisen er for dyr. Så må man hellere gå. Beboerundersøgelsen blev gennemført for at finde ud af er vi arkitekter på rette vej, eller er der noget, vi tager fejl af. BoNyt side 19

230,499,- BoNyt side 20

Tlf.: 40 62 80 60 20 89 62 96 BoNyt side 21

Afdelingsbestyrelserne Afd. 1: FMD Ulla Christophersen Svendebjergvej 1 C, 2. tv. 36 78 27 67 BSTM Jytte Andersen Svendebjergvej 1 A, st. mf. 36 78 78 82 BSTM Betty Andersen Svendebjergvej 1 A, st. tv. 36 49 00 33 Træffetid: 1. tirsdag i månederne januar, marts, maj, juli, september & november kl. 17 18 i nr. 1 A, kldr. Afd. 2: FMD Birgit Grue Gl. Køge Landevej 400 B, 2. 36 49 12 58 BSTM Vibeke N. Larsen Gl. Køge Landevej 396 B, 1. th. 36 49 69 06 BSTM Lasse Paulsen Gl. Køge Landevej 406 B, 1. th. xx xx xx xx Træffetid: 2. mandag i måneden i LOPPEN kl. 19 20 Afd. 3: FMD Anni Nielsen Hvidovregade 43 D, 2. th. 36 75 82 21 BSTM Pia Riis Hvidovregade 45 B, st. tv. 60 94 02 39 BSTM Camilla Baumann Hvidovregade 43 B, st. tv. 35 12 29 03 Træffetid: 1. tirsdag i lige måneder kl. 19 20 i nr. 43 B, kldr.. Afd. 4: FMD Karl-Peter Blikdorf Hvidovrevej 319, 1. tv. 40 42 41 06 BSTM Erik Nielsen Hvidovrevej 327 A, 3. th. 36 49 72 48 BSTM Nina H. Sørensen Hvidovrevej 315, 1. tv. 22 96 90 90 Træffetid: 1. mandag i lige måneder kl. 19 20 i afdelingskontoret 325 st.th. Afd. 5: BSTM Martin Frenstrup Poulsen Gl. Køge Landevej 274 D, 1. tv. 51 17 22 33 BSTM Frans Sarauw Gl. Køge Landevej 274 C, 1. th. 36 41 58 07 BSTM Laila Jensen Gl. Køge Landevej 274 A, 1. tv. 28 34 81 41 Træffetid: 2. onsdag i lige måneder kl. 19 20 i kldr. mellem opgang A og B. Afd. 6: FMD Finn Hallberg Strandhavevej 144, st. 36 49 17 52 BSTM Michael Benzin Strandhavevej 120, st. 36 78 15 65 BSTM Leif Rasmussen Strandhavevej 122, 1. 50 56 81 88 Træffetid: 3. mandag i ulige måneder, juli undtaget, kl. 18 19 i bestyrelseslokalet i nr. 52 A Afd. 7: FMD John Petersen Tavlekærsvej 92 28 26 40 21 BSTM Nina Magnussen Kærstykkevej 105 36 49 31 11 BSTM Ulla Løsekrug Kærstykkevej 69 27 37 89 67 Træffetid: 1. mandag i måneden kl. 18 19 i afdelingsbestyrelseslokalet Afd. 8: FMD Georg Jensen Vojensvej 12 B, st. th. 31 51 95 24 BSTM Johnny Ford Vojensvej 8 B, 1., lejl. 4 36 72 64 85 BSTM Christel Halberg Vojensvej 12 B, 2. tv. 36 75 65 20 Træffetid: 1. mandag i ulige måneder kl. 17 18 i Fælleshuset Afd. 9: FMD Jytte Borgstrøm Tavlekærsvej 98 A, 1. tv. 36 77 51 35 BSTM Ib Aage Nielsen Tavlekærsvej 98 E, st. mf. 36 49 44 46 BSTM Inge L. Balle Tavlekærsvej 98 E, st. tv. Hemmeligt Træffetid: 1. tirsdag i måneden kl. 14 15 i afdelingsbestyrelseslokalet BoNyt side 22

Administration Organisationsbestyrelse Varmemestre Administration HVIDOVREBO, Siestavej 7, 3., 2600 Glostrup Tlf.: 4345 2513 Fax: 4345 2519 mail: fa2009@fa2009.dk Forretningsfører: Ulrik Jansen, Driftschef: Jack Karoliussen, Assistent: Tina Birch Kontorets åbningstider: Mandag til fredag kl. 10.00-14.00 Organisationsbestyrelse: Formand: Tommy Gjøl Tavlekærsvej 94 20 46 87 16 Nstfmd.: Georg Jensen Vojensvej 12 B, st. th. 20 12 04 05 Bestmdl.: Anni Nielsen Hvidovregade 43 D, 2. 36 75 82 21 Bestmdl.: Kurt Petersen Strandhavevej 86, st. 28 78 04 77 Bestmdl.: Karl Peter Blikdorf Hvidovrevej 319, 1. tv. 40 42 41 06 Bemærk: Det er muligt at møde organisationsbestfmd. Tommy Gjøl onsdag kl. 16.30 17.30 i Afd. 4, Hvidovrevej 327 kld. Varmemestre Afd. 1 og 3: Lisbeth Andersen Hvidovregade 43 B, kldr.. tlf.: 36 35 11 30 Afd. 2: Hans N. Larsen Gl. Køge Ldv. 396 tlf.: 36 49 68 60 Afd. 4: Henrik Andreasen Hvidovrevej 325, st. tlf.: 36 78 11 75 Afd. 5 og 6 Finn Møller Strandhavevej 128 A. tlf.: 36 78 32 85 Afd. 7 og 9: Klaus Wagner Tavlekærsvej 98 tlf.: 36 78 66 65 Afd. 8: Bent Løwe Vojensvej 12 A, kldr. tlf.: 36 72 87 88 Kontortid: Mandag til fredag kl. 09.00-09.30 onsdag tillige kl. 16.00-16-30 Vagtordningen: Vagtordningen må kun bruges uden for normal arbejdstid og kun i nødsituationer: Tlf.: 40 43 76 78 Bemærk: 114 er det direkte nummer til politiet BoNyt side 23