Betydning for flere? ildsjæle drevet udvikling PROJEKT- OG HANDLEPLAN



Relaterede dokumenter
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Realiseringsplan Marts 2019

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Landsbyerhvervsklynger

Et aktivt. ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Sprog- og Læsestrategi

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Frivillighed i Center for Voksne med Autisme og ADHD

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Politik. for. borgerinddragelse

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Personer som har udført frivilligt arbejde det seneste år fordelt på alder

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Værdigheds-politik

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund

Frivillighedspolitik. Bo42

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

Handicappede i foreningslivet

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Forord. På vegne af Byrådet

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Branding- og markedsføringsstrategi

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Aftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Frivillighedspolitik for ældreområdet

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Status på politik for seniorliv orientering.

Lokaldemokratiudvalget

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Job- og personprofil. Skoleleder til Mejrup Skole Holstebro Kommune

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Sammenhængende Børnepolitik

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

Tabel 1. Budget for 2017 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

- for samarnejde mellem frivillige og fagpersoner

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Landsbyklynger. Pilotprojektet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Handicappolitik

LAG Midt-Nordvestsjælland

Del din passion med andre. Et projekt støttet af VELUX FONDEN

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse

Børn og Unge i Furesø Kommune

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Transkript:

Betydning for flere? ildsjæle drevet udvikling PROJEKT- OG HANDLEPLAN

Visionen og målsætning Når dette projekt er afsluttet har unge og ældre ildsjæles allerede eksisterende aktiviteter og interessesfære dannet grundlag for nye møder og konkrete nye aktiviteter til glæde for såvel ensomme ældre som ildsjælene og ikke mindst lokalsamfundet. Som kommune har vi metodeudviklet på bruger- og borgerdrevet innovation og vi har set nye løsningsmodeller og samværsformer i tæt samarbejde med berørt personale. Effekterne Effekterne flere: Brobygning og integration mellem ensomme ældre og øvrige borgere Nye aktiviteter i nye områder Øget aktivitet i landsbyerne Nyudvikling af samspillet mellem den offentlige serviceydelse og frivillige Metodeudvikling der tager afsæt i ildsjælenes interesser og tilgang Et levende og inkluderende nærmiljø hvor offentlige og lokale indsatser styrker hinanden Udvikling i og realisering af frivilliges ressourcer De konkrete mål Projektet er tilrettelagt med afsæt i definerede konkrete mål: Innovation i tilbud til ensomme ældre Brugerinddragelse i 3 lokalsamfund, på tværs af aldersgrupper Tilrettelæggelse og test af ildsjæles innovationsforslag Inspirationsforløb mellem den offentlige ældrepleje og ildsjæles ideer og interesser Model og implementeringsplan for brugerinddrevet innovation på ældreområdet som del af evaluering

Projektaktiviteter 1: Dialogen i centrum (fra d. 1. oktober til d. 30. november 2012) Målet med denne fase er at etablere og igangsætte dialogen mellem ildsjæle fra de fire bysamfund (Nimtofte, Thorsager og Feldballe) og ældresektoren. Der afholdes 1-2 dialogmøder i hver by, med temaerne hvad gør vi i dag?, hvor og hvorfor brænder gnisten?. Dialogmøderne resulterer i samlet aktivitetskort, men ikke mindst det motivationskort der viser hvor og hvorfor ildsjæle indgår i frivilligt arbejde. Ved afslutning på aktivitet 1 foreligger følgende: Gennemført 3-6 dialogmøder Skabt overblik over aktivitetspaletterne Identificeret lokale succesfaktorer i det frivillige arbejde 2: Innvotionsmødet (fra d. 1. december 2012 til d. 31. januar 2013) På baggrund af kendskabet til de aktiviteter der i dag gennemføres af ildsjæle og deres motivationsgrunde, inviteres ildsjæle (frivillige i dag eller kommende frivillige) unge som ældre sammen med ældreområdets lokalforankrede medarbejdere til innovationsmøde. Innovationsmødet gennemføres af 1-2 omgange i hver af de 3 landsbyer. Møderne har følgende dagsorden: hvor vi kan noget sammen i dette område? konkrete nye aktiviteter under overskriften hvor gør vi noget sammen?. Holdes der 2 møder, arbejder såvel ildsjæle som medarbejdere på at indsamle inspiration til innovationsmøde 2. Ved afslutning af aktivitet 2 er følgende gennemført: 3-6 innovationsmøder Beskrevet visioner og mål for samspillet Skabt kendskab til og viden om andre borgere og brugeres ønsker og ideer Identificeret og rammesat kommende nye aktiviteter

3: De nye skridt (fra d. 1. februar til d. 30. maj 2013) Faktiske og konkrete nye aktiviteter er en helt central succesfaktor for projektet. Derfor realiseres alle eller dele af de, i fase 2, identificerede aktiviteter. Eksempler på aktiviteter kunne være søndagsvenner, kulturvenner eller motionspartnere. Der rettes fokus på at støtte op om invitationer, deltagere og tilmeldinger, ligesom der rettes opmærksomhed mod at de faktiske aktiviteter er kendte af de kommunale medarbejdere der kommer i borgernes hjem. I det omfang aktiviteterne inddrager børn og unge, rettes opmærksomheden mod at også forældre og kommunale medarbejdere er bekendte med tiltagene. Ved afslutningen af denne fase foreligger: Erfaringer fra gennemførte aktiviteter Evaluering og stillingtagen til videre handling. 4: Innovationscamp: formidling for os selv (fra d. 1. juni til den 15. juli) De opnåede erfaringer samles, søges modelbeskrevet og bragt i spil overfor andre kommunale medarbejdere og ildsjæle. På Innovationscampen kan medarbejdere fra andre forvaltninger i Syddjurs Kommune deltage. Ved aktivitetens afslutning foreligger: Evaluering af de opnåede resultater herunder model for brugerdrevet innovation på ældreområdet. Erfarings og perspektivnotat fra Innovationscampen Organisering Projektet organiseres med en driftsgruppe bestående af chef for sundhed og omsorg, repræsentanter for ældrerådet, 3 lokale ildsjæle og projektledelsen. Driftsgruppen har til formål at vejlede og give input til projektet, samt følge de opnåede resultater. Følgende mødeplan foreslås: Inden projektstart, efter aktivitet 2, efter aktivitet 3 og efter aktivitet 4. Projektets daglige drift forestås af ekstern projektleder i samarbejde med Chef for sundhed og omsorg. Med henblik på at tæt dialog orienteres teamlederne for de udekørende i de 3 landsbyer, ligesom frivilligkoordinatorerne holdes orienteret/evt. deltager i møder, i det omfang det er muligt.

Handleplan På baggrund af ovenstående, foreslås følgende handleplan: Ugenr. Aktivitet Primær ansvarlig Uge 37 Indkaldelse til møde i driftsgruppen Oplæg fra team2, udsendelse fra Syddjurs Kommune Uge 39 Møde i driftsgruppen Syddjurs Kommune Orientering til teamledere og frivilligkoordinatorer Uge 40 Kontakt til lokale ildsjæle, indkaldelse til første møde team2, udsendelse fra Syddjurs Kommune efter oplæg fra team2. Uge 43-47 Aktivitet 1 team2 Uge 48-5 Aktivitet 2 team2 Indkaldelse til andet møde i driftsgruppen. Kontakt til teamledere/frivilligkoordinatorer mhp. orientering om resultat af aktivitet 2/rekruttering af borgere. Pressemeddelelser Uge 6 Møde i driftsgruppen Syddjurs Kommune Uge 6-22 Aktivitet 3 team2 Løbende kontakt/evt. møder ildsjæle mhp. at sikre fremdrift. Evt. udarbejdelse af programmer, pressemeddelelser o.lign. Der holdes min. 1 opfølgningsmøde og 1 evalueringsmøde. Uge 16-17 Forberedelse af Innovationscamp team2 Uge 19 Udsendelse af invitation til Innovationscamp Syddjurs Kommune efter oplæg fra team2. Uge 20 Indkaldelse til møde i driftsgruppen Syddjurs Kommune Uge 23 Møde i driftsgruppen + dato for sidste møde Syddjurs Kommune Uge 23-28 Forberedelse og gennemførelse af aktivitet 4 team2 Uge 25 Indkaldelse til møde i driftsgruppe Syddjurs Kommune Projektet baggrund Udviklingen på landet er et afgørende afsæt for fremtidig vækst i Syddjurs Kommune, idet hovedparten af kommunen er bestående af landområder og mindre bysamfund. Kommunen er præget af afhængigheden af at være bosætningsområde til blandt andet Aarhus, frem for en egentlig erhvervskommune med større arbejdspladser og deraf følgende industriområder. Risikoen og sårbarheden over for fraflytning af den yngre og erhvervsaktive del af befolkningen samt vanskeligheden ved at tiltrække nye borgere er ligeså gældende for Syddjurs Kommune. I det lys står kommunen overfor mange af de samme udfordringer som landets øvrige landdistrikter, hvor bosætning og befolkningens alderssammensætning er nogle af de helt centrale.

Skattegrundlagets størrelse giver sammen stigende udgifter til særligt ældregruppen særlige udfordringer på den kommunale budgetramme. Af samme årsag er de faktiske opgaver i netop ældresektoren gennem de seneste år gennemgået og rationaliseret med store besparelser til følge. Det har naturligvis bragt fokus på den kommunale kerneopgave, men samtidig også bragt fokus på at indtænke muligheden for at anvende nye og spændende udviklingsmodeller i tæt dialog med borgerne. Denne tætte dialog med borgerne rammer i en kontekst på landet hvor der netop er stærke traditioner for nærhed og indlevelse. Hovedparten af fritidsaktiviteterne på landet er båret og drevet af frivillige, der ud over at danne rammen for socialt samvær, bidrager til at fastholde og styrke de enkelte landsbyers sammenhængskraft. En sammenhængskraft som i vid udstrækning er knyttet til at gøre noget sammen. Det være sig idræt, madlavning, musik, kortspil mv. Denne sammenhængskraft og deltagelse i livet på landet udfordres når de ellers tidligere og aktive borgere bliver ældre og mindre mobile og når fokus på de offentlige kerneydelser betyder at ledsagelse og kørsel indenfor mindre afstande ikke er mulig. Når ældre borgere stadig bor i eget hjem, i de landsbyer de tidligere har været aktive og deltagende i, står ensomhed og stilhed tilbage. Nye undersøgelser viser at op mod 20% af ældre bosat i eget hjem ikke har regelmæssig kontakt til familie, venner eller bekendte. Fundamentet for at etablere en ramme hvor et allerede aktivt og frivilligt båret aktivitetsnet indgår i nye relationer og processer med den kommunale ældrepleje synes at være tilstede, uden det i øvrigt berører den kommunale kerneopgave. Vi vil med dette projekt etablere en ligeværdig dialog med ildsjæle, i fællesskab anvende opnåede erfaringer, tænke nye samværsaktiviteter, styrke den lokale sammenhængskraft, styrke relationer på tværs af generationer og i de hele taget bidrage til nyt liv i landdistrikternes aktiviteter og øge livskvaliteten for såvel unge som ældre i samværet med hinanden, samtidig med at det offentlige/frivilige samspil udvikles og indgår i en innovationsproces..