Tilladelse til optagning af havnesediment i Røjklit Havn

Returadresse Land, By og Kultur Byg og Miljø Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Lodbjerg Hede Grundejerforening v/ formand Henning Mølgaard Christensen Solsikkehaven 23 6950 Ringkøbing Sendt på mail: jchmc@webspeed.dk Sagsbehandler Vibeke Frølich Lanzky Direkte telefon 99741751 E-post vibeke.lanzky@rksk.dk Dato 18. november 2015 Sagsnummer 2014120170TA Tilladelse til optagning af havnesediment i Røjklit Havn Røjklit Havn ca. 600 m 3 Placering af optaget sediment Ringkøbing-Skjern Kommune KMS COWI DDO Åbningstider Telefontider mandag 10.00 17.00 mandag 10.00 17.00 Hjemmeside www.rksk.dk tirsdag - fredag 10.00 13.30 tirsdag - fredag 10.00 13.30 Telefon 99 74 15 15

Indholdsfortegnelse 1 Ansøgning... 4 2 Afgørelse... 4 3 Vilkår... 4 4 Miljøteknisk vurdering... 5 5 Gyldighed... 10 6 Offentliggørelse og klagevejledning... 10 7 Liste over modtagere af kopi af godkendelsen... 12 8 Lovgrundlag - Bilag 1... 13

Stamdata for projektet Projektejers navn Lodbjerg Hede Grundejerforening v/ formand Henning Mølgaard Christensen, Solsikkehaven 23, 6950 Ringkøbing Projektets adresse Røjklit Havn, 6950 Ringkøbing Projektets matrikelnummer 53d Søgard Hgd., Nysogn Grundejer NST Vestjylland, Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig Projektets kontaktpersoner: Henning Mølgaard Christensen, mail: jchmc@webspeed.dk Sagsbehandler Vibeke Frølich Lanzky, Byg og Miljø Telefon 99 74 17 51 Mail vibeke.lanzky@rksk.dk

1 Ansøgning Røjklit Havn ved Henning Mølgaard Christensen formand for Lodbjerg Hede Grundejerforening har den 6. februar 2015 søgt om tilladelse til optagning af bundmateriale fra havnebassinet ved Røjklit Havn. Som led i vedligeholdelsen af vanddybden i Røjklit Havns bassin ønsker Lodbjerg Hede Grundejerforening at foretage en oprensning af ca. 600 m 3 sediment. Det optagede sediment vil blive anvendt som ren jord til terrænregulering på den nordøstlige del af havnearealet i henhold til de gældende jordflytningsregler. Arealet ejes, som resten af havnearealet, af NST Vestjylland. Til arbejdet med optagningen kræves Ringkøbing-Skjern Kommunes tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 27 stk. 2 til optagning af oprensningsmaterialer, og en vurdering efter bekendtgørelse nr. 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder. 2 Afgørelse Ringkøbing-Skjern Kommune meddeler hermed tilladelse til det ansøgte på de i afsnit 3 nævnte vilkår. Tilladelsen er givet på grundlag af ansøgningen og oplysningerne i sagen i øvrigt. Tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven 27 stk. 2 og bekendtgørelse nr. 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Det anvendte lovgrundlag er nærmere beskrevet på bilag 1. 3 Vilkår

3.1.1 Der må opgraves 600 m 3 sediment i Røjklit Havn. Opgravningen skal gennemføres som beskrevet i ansøgningen med supplerende oplysninger, dog med de ændringer og tilføjelser, der fremgår af vilkårene nedenfor. 3.1.2 Ringkøbing-Skjern Kommune, Byg og Miljø, skal underrettes før arbejdet påbegyndes, således at Byg og Miljø kan planlægge et eventuelt tilsyn. 3.1.3 Hvis der før eller under arbejdet findes en anden modtager af det opgravede sediment end oplyst i ansøgningen med supplerende oplysninger skal kommunen have besked og godkende den nye modtager før sedimentet bortskaffes. 3.1.4 Hvis tilladelsen ikke er udnyttet inden 2 år fra tilladelsesdatoen, bortfalder den. 4 Miljøteknisk vurdering I det følgende beskrives bemærkninger og begrundelser for hvilke vilkår der er opstillet. 4.1 Optagning Det fremgår af ansøgningen, at optagningen af havnesedimentet vil ske ved lukning af indsejlingen, hvorefter vandet i havnebassinet pumpes ud i fjorden umiddelbart udenfor havnen. Der graves en lavning i bassinbundet, hvor der kan opsamles vand, og hvor pumpen vil have sit indtag. Alt overflade vand vil blive bortpumpet. Tømningen af havnebassinet for vand betyder at der på 1-2 dage skal pumpes ca. 2.500 m 3 vand ud i den tilstødende del af fjorden. Når havnebassinet er tømt for vand, vil en gravemaskine fjerne nødvendigt sediment og evt. bevoksning for at reetablere den tidligere vanddybde i havnen. Det optagede sediment vil blive lagt ud på den nordøstlige del af havnearealet, der skal terrænreguleres i forbindelse med at havnen ønsker at udjævne en jordvold ud i vejen og etablere en lavning med en vold mod grøften. Der vil foregå en afdræning af sedimentet efter det er opgravet. Under gravearbejdet vil der fortsat blive pumpet en mindre mængde vand ud i fjorden for at opretholde tørholdelsen af bassinet. Vandet der udledes under gravearbejdet består af bidrag fra rester af bassinvand i lunker mv., indsivende fjordvand, indsivende grundvand

og vand fra det opgravede sediment, som dræner af. 4.2 Havnesedimentet Røjklit Havnebassin er senest oprenset i år 2010 i henhold til optagningstilladelse af 17. marts 2010. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at det ikke er nødvendigt med en ny analyse af havnesedimentet eller ny miljørisikovurdering af udledning af forurenende stoffer til dokumentation for oprensningen i 2015. Baggrunden er, at Røjklit Havn er en lille havn i forhold til både størrelse og potentiel forureningsbelastning: - der er ét havnebassin - der er ingen industrier, herunder nuværende eller tidligere værfter og beddinger hvor der udføres reparationer eller overfladebehandling af skibe og lystbåde - det er joller der anløber havnen - der er ingen katodisk beskyttelse af kajkonstruktioner - der er ingen udledning eller udsivning fra kystnære sedimentdepoter eller forurenede grunde - spild eller tab af gods eller brugsprodukter på tilstødende arealer må forventes at være meget begrænset - der er ingen åmundinger til havnen - der er ingen udledning af spildevand fra virksomheder eller rensningsanlæg til havnen - ingen viden om tilledning af belastet overfladevand Kommunen vurderer derfor, at forureningsbelastningen vil være på samme lave niveau som i 2010. I nedenstående tabel fremgår analyseresultaterne af den blandprøve af havnesedimentet, der blev udtaget i 2009 og som lå til grund for Kogsgaard Miljøs vurdering af påvirkningen af vandet i havnebassinet og den tilstødende Stadil Fjord i forbindelse med oprensningen i 2010.

Stofnavn Prøve 1 1 Aktionsniveau 2 Jordkvalitetskriterie 3 Nedre Øvre mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS Benzen-C 10 kulbrinter 4 14 - - 25 >C 10-C 25 kulbrinter 4 18 - - - >C 25-C 35 kulbrinter 4 <25 - - - Sum af kulbrinter 4 32 - - 150 Sum af 9 PAH er 5 0,303 3 30 - Sum af 5 PAH er 6 0,193 - - 4 Benz(a)pyren 0,023 - - 0,3 Dibenz(a,h)anthracen 0,0053 - - 0,3 Arsen 3,7 20 60 20 Chrom (III + VI) 6,8 50 270 500 Zink 29 130 500 500 Bly 6,5 40 200 40 Kobber 6,1 20 90 500 Kviksølv 0,02 0,25 1 1 Cadmium 0,11 0,4 2,5 0,5 Nikkel 6,6 30 60 30 PCB <0,001 0,020 0,200 - Tributyltin-Sn (TBT-Sn) 7 0,047 0,007 8 0,2 8 1 9 Det fremgår af tabellen, at stofkoncentrationerne i bundmaterialet fra Røjklit Havn i 2009/2010 overholdte de opstillede nedre aktionsværdier i Klapvejledningen med undtagelse af TBT. Det nedre aktionsniveau svarer til typisk baggrundsniveau i uforurenet sediment. Det påviste indhold af TBT overholder det opstillede øvre aktionsniveau i Klapvejledningen, som angiver det niveau hvor der kan være begyndende miljøeffekter ved klapning af sedimentet i havet. Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at det oprensede sediment ønskes anvendt på land til terrænregulering. Til dokumentation for 1 Prøvenr. A2842501 af 22. oktober 2009 fra Eurofins. 2 Aktionsniveau i henhold til Klapvejledningen vejl. nr. 9702 af 20. oktober 2008. Nedre aktionsniveau svarer til et gennemsnitligt baggrundsniveau. Det øvre aktionsniveau angiver et niveau, hvor der kan være begyndende effekter. 3 Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterie, er den værdi, der skal sikre, at den fri og mest følsomme anvendelse af jorden er sundhedsmæssig forsvarlig. 4 Målt ved Reflab 4-metoden. 5 Sum af anthracen, benz(a)anthracen, benz(g,h,i)perylen, benz(a)pyren, chrysen, fluoranthen, indeno(1,2,3-cd)pyren, pyren og phenanthren. 6 Sum af benz(a)pyren, benz(b+j+k)fluoranthen, dibenz(a,h)anthracen, fluoranthen og indeno(1,2,3-cd)pyren. 7 Målt som mg tin/kg TS. Det vil sige for at få mg TBT/kg TS skal der ganges med 2,44, som er forholdet mellem molekylevægten af tin i TBT og TBT. 8 Målt som mg TBT/kg TS 9 Målt som summen af tin fra tributylforbindelser (mg tin/kg TS)

sedimentets forureningsgrad i forhold til terrænregulering på land er der udtaget 3 blandprøver. Analyseresultaterne af de 3 blandprøver fremgår af nedenstående tabel. Stofnavn Prøve 1 10 Prøve 2 10 Prøve 3 10 Jordkvalitetskriterie 11 mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS C 6-C 10 kulbrinter 12 3 <2,5 <2,5 25 >C 10-C 15 kulbrinter 12 <5 <5 <5 40 >C 15-C 20 kulbrinter 12 <5 <5 9 55 >C 20-C 35 kulbrinter 12 27 20 37 100 Sum af kulbrinter 12 36 27 50 100 Sum af 5 PAH er 13 1,0 0,69 0,45 4 Benz(a)pyren 0,15 0,10 0,07 0,3 Dibenz(a,h)anthracen 0,03 0,02 0,01 0,3 Chrom (III + VI) 6,5 10 11 500 Zink 44 100 86 500 Bly 7,7 8,5 10 40 Kobber 11 27 22 500 Cadmium 0,18 0,25 0,25 0,5 Nikkel 5,1 8,2 9,3 30 Det fremgår af tabellen, at stofkoncentrationerne i bundmaterialet fra Røjklit Havn i 2015 overholder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. 4.3 Miljørisikovurdering I forbindelse med oprensningen i 2010 gennemførte Kogsgaard Miljø en estimering af TBT påvirkningen af vandet i Stadil Fjord i forbindelse med optagningen og afvandingen af havnesedimentet. TBT var udvalgt, da det var det eneste stof, som overskred det nedre aktionsniveau i henhold til Klapvejledningen. Estimeringen sandsynliggjorde at den TBT belastning som optagningsarbejdet gav anledning til, ikke gav anledning til overskridelser i den tilstødende del af Stadil Fjord af de gældende kriterier for overfladevand. Det fremgår af ansøgningen, at optagning og afdræning af det optagede sediment gennemføres på samme måde som i 2010. Ringkøbing-Skjern kommune vurderer derfor, at estimeringen af TBT påvirkningen af vandet i Stadil Fjord fra 2010 er repræsentativ for den ansøgte optagning af sediment i 2015. 10 Prøvenr. N-15-1265A af 16. februar 2015 fra VBM Laboratoriet A/S. 11 Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterie, er den værdi, der skal sikre, at den fri og mest følsomme anvendelse af jorden er sundhedsmæssig forsvarlig. 12 Målt ved VKI-metoden. 13 Sum af benz(a)pyren, benz(b+j+k)fluoranthen, dibenz(a,h)anthracen, fluoranthen og indeno(1,2,3-cd)pyren.

Det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at stofudledningen fra optagningsarbejdet og den efterfølgende afvanding vil være så lav, at den er uden betydning for vandmiljøet i Stadil Fjord. Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at sedimentet der oprenses ønskes udlagt på land. På baggrund af analyseresultaterne til dokumentation for sedimentets forureningsgrad er det Ringkøbing- Skjern Kommunes vurdering, at sedimentet fra Røjklit Havn kan håndteres som ren jord og flyttes i henhold til de gældende jordflytningsregler. 4.4 Natura 2000 områder og bilag IV-arter Røjklit Havn er en del af Stadil Fjord, som sammen med Vest Stadil Fjord udgør et Natura 2000 området, som er udpeget som EFhabitatområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde (H59, F41, R3). De internationale naturbeskyttelsesområder er en samlet betegnelse for EF-Habitatområder, EF-Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Habitatområderne og Fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU. Ramsarområderne er udpeget for at beskytte vigtige vådområder. Målsætningen for Natura 2000- områderne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, de er udpeget for. For Ramsarområder er målsætningen, at beskyttelsen fremmes. Vurdering Røjklit Havn har søgt om at oprense havnebassinet. De ønsker at udlægge slammet lige ved siden af havnearealet. Dette område er besigtiget d. 12. november 2015 og er registreret som 3-strandeng. Området er dog en del af havnearealet og er i dag en jordvold, som er etableret tidligere på havnearealet. Registreringen er vejledende og er ikke helt præcis indtegnet. Vegetationen udgøres af almindelig hvene, almindelig syre, fløjlsgræs, engrapgræs, lysesiv, rørgræs, gul iris, høj sødgræs, mosebunke. De ønsker at udjævne jordvolden ud i vejen og etablere en lavning med en vold mod grøften og den lavtliggende rørskov (se forsidekortet). Da området i forvejen er en del af havnearealet og i dag er en jordvold er området, hvor slammet ønskes placeret ikke en del af den lavereliggende rørskov, som omkranser havnearealet. Jordvolden er i dag adskilt fra rørskoven af en grøft, der leder drænvand fra omkringliggende marker. Denne grøft ændres ikke. Slammet er undersøgt for forureningsnivauet, og der er i forhold til dette ikke noget til hinder for at slammet placeres på arealet. På baggrund af beregningerne og da slammet placeres på havnearealet, som er forstyrret og ikke udgør nogen 3-beskyttet naturtype, da det i dag er en jordvold, vurderes projektet ikke at

påvirke de arter og naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområdet og EF-Fuglebeskyttelsesområdet. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt Ringkøbing-Skjern Kommunens øvrige kendskab vurderes det umiddelbart, at der kan være småflagermus, odder, markfirben, visse vandtilknyttede insekter, spidssnudet frø og strandtudse i området. Småflagermus: Ud fra småflagermus' levevis vurderes det, at de ikke påvirkes negativt af ansøgte projekt. Odder: kan forekomme i nærområdet i tilknytning til vandløb, sø eller fjord, men er med sin levevis næppe truet af ansøgte projekt. Markfirben: er udbredt i store dele af landet, men trues næppe af ansøgte projekt. Visse vandtilknyttede insekter: kan være tilknyttet nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Der foreligger dog ingen aktuelle registreringer. Disse påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges eller gror til. Spidssnudet frø og strandtudse: kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer, men er med deres levevis næppe truet af ansøgte projekt. Padder påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges eller ændrer karakter. På grundlag af nuværende viden vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil medføre negativ påvirkning af bilag IV-arter. Det er endvidere kommunens vurdering, at projektet ikke vil skade yngleeller rasteområder for arter, der er beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV. 5 Gyldighed Tilladelsen er gyldig straks efter modtagelsen. Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet dog bestemme, at klagen har opsættende virkning. Udnyttelse i klageperioden og mens eventuel klage behandles sker på eget ansvar. 6 Offentliggørelse og klagevejledning 6.1 Offentliggørelse Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering på kommunens hjemmeside www.rksk.dk under informationer fredag den 20. november 2015. Derudover orienteres en række interessenter direkte, jf. liste over modtagere af kopi af godkendelse.

6.2 Klagevejledning Der kan efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over Kommunalbestyrelsens afgørelse. Klageperioden er 4 uger. Eventuel klage over afgørelsen skal være indgivet senest fredag den 18. december 2015. Følgende kan klage: Ansøgeren, Sundhedsstyrelsen - Embedslægeinstitutionen Midtjylland samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i lovens 99-100. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Der gøres opmærksom på, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i sagen. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Naturog Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af http://www.nmkn.dk Klageportalen ligger på http://www.borger.dk og http://www.virk.dk Du logger på http://www.borger.dk eller http://www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Prøvning ved domstolene Ifølge miljøbeskyttelseslovens 101 kan afgørelsen prøves ved domstolene. Sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Venlig hilsen Vibeke Frølich Lanzky

7 Liste over modtagere af kopi af godkendelsen Sendt på mail: NST Vestjylland (grundejer), Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig, CVR-nr.: 28422733 Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Midtjylland senord@sst.dk Danmarks Naturfredningsforenings Lokalforening for Ringkøbing- Skjern Kommune, dnringkoebing-skjern-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, lbt@sportsfiskerbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, lp@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia, mail@dkfisk.dk Friluftsrådet Midt-Vest, midtvestjylland@friluftsraadet.dk Kopi sendt til: Aktive Fritidsfiskere i Danmark, v/ formand Leif Søndergård, Søvejen 6, 7860 Spøttrup. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v/ Formand Niels Barslund, Vormstrup 2, 7540 Haderup

8 Lovgrundlag - Bilag 1 Tilladelsen er primært givet på følgende lovgrundlag fra Miljøministeriet (inklusive eventuelle ændringer til den anførte lovgivning, der er gældende på godkendelsestidspunktet): Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 (miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, nr. 1022 af 25. august 2010. Lov om naturbeskyttelse, nr. 951 af 3. juli 2013 (naturbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om udpegning administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007 (Habitatbekendtgørelsen). Der er endvidere benyttet følgende vejledninger: By- og Landskabsstyrelsenss vejledning om dumpning af optaget havbundsmaterialet klapning nr. 9702 af 23. oktober 2008.