RYKs årsberetning 2014-15



Relaterede dokumenter
Referat af ordinær generalforsamling i RYK den 24. maj 2014

RYK årsberetning

RYKs årsberetning

Ønske: flere frivillige Som bestyrelse for RYK har vi et stort ønske om flere frivillige.

Referat af - RYK bestyrelsesmøde

Referat - RYK bestyrelsesmøde

RYKs årsberetning

Dagsorden - RYK bestyrelsesmøde

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Referat - RYK bestyrelsesmøde

RYKs årsberetning

Referat fra RYKs generalforsamling den 25. maj 2019

Referat - RYK bestyrelsesmøde

Januar Kære medlem. Hjemmesiden

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Formandens beretning fra marts 2013 til marts 2014

Kontakten til vore samarbejdspartnere udenfor Børns voksen venner i Aalborg er vigtige for foreningen, og noget der er blevet prioriteret højt.

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Referat, RYK bestyrelsesmøde

Referat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS)

Referat af generalforsamling tirsdag den 5. februar 2019 i Støtteforeningen for udviklingshandicappede i Lyngby-Taarbæk Kommune

Birgitte Nymanns takketale ved lanceringen af QLF s inspirationshæfte 18. juni 2013

Dagsorden med referatskabelon til generalforsamling i EFS Geriatri og Gerontologi.

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Ad 3: Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Referat af generalforsamling for KFUM og KFUK i Vejle torsdag 15. marts 2018 kl

Referat af ordinær generalforsamling i NeMo. Søndag den 6. marts 2016 kl Kløvervænget 18B, 5000 Odense C.


Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

RYKs GENERALFORSAMLING 10. juni 2017

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Danske Sortkrudtsskytter

Formands Nyt. Nr Livet skal leves hele livet

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører

HPV Nyhedsbrev #5. Nyeste tal fra SSI stadig flere bliver vaccineret mod HPV

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.

Referat fra generalforsamling

Formandens beretning, Indhold

Julearrangement med foredrag

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Formandens beretning for 2017

Dansk Selskab for Klassisk Homøopati

Anne Mette blev valgt som ordstyrer og Sanne blev valgt som referent.

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde. Tirsdag den 12. maj 2015, kl Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder.

Jørn Clemmensen blev valgt til ordstyrer. Anette Ørsted blev valgt til referent.

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014.

Referat af Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 6. oktober kl , Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Erling, Margrit, Susanne, Bo

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den i Skuldelev Hallen

Referat - Minutes of Meeting

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken

Mette Sommerlund vil lave en lille præsentation af sit oplæg, som vi kan lægge på vores hjemmeside.

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde. Onsdag d. 4. september 2013 kl Fiskergade 41,4, Århus C

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Bestyrelsens beretning 2017

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

Referat fra ordinær generalforsamling den 3/2-2013

Referat, RYK bestyrelsesmøde

Ikast Svømmeklub. Referat fra generalforsamling: Punkter:

Referat af bestyrelsesmøde den 13. april 2014

Du er ikke alene. Nyhedsbrev 07-13

REFERAT AF KREDSBESTYRELSESMØDE D. 11. oktober Venlig hilsen. Lisbeth Schou Kredsformand

Dansk Politihundeforening Område 6

GENERALFORSAMLINGEN 2007

Generalforsamling i Dansk Sociologforening

Der er stadig vi kan bruge der arrangeres derfor yderligere for sektionens medlemmer i forbindelse med julefrokost-bestyrelsesmødet.

RYKs beretning

Referat af stiftende afdelingsmøde i afdeling 21 Mårslet Tirsdag, den 21. maj 2013 Til stede: 50 husstande

Referat fra generalforsamlingen d. 11. marts 2016.

Vedtægter for EUD læsevejlederforeningen

Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant. 2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning v. Annette Støckel, Elbæk Efterskole

Referat af Generalforsamling

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat fra DALYFO s generalforsamling 30. marts 2019

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Den 7. marts 2009 afholdte vi vores generalforsamling i Bygningen i Vejle.

Dansk Musiker Forbund Viborg afd.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af møde: mellem bestyrelsen i Kerteminde Helse-og Sportsforening og medlemmerne i Kerteminde Helse-og Sportsforening.

Referat generalforsamling Sektionen for Selvstændige 1. marts 2013

Endometriose Foreningen Beretning 2016

Grundejerforeningen i Lodshaven

Referat. Dagsorden. Regionsbestyrelsen, Region Sjælland Lise Hansen

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

Ved samme lejlighed kom en dygtig hobbyfotograf og tog billeder til beskrivelserne, så der kom et ens udtryk sammen med beskrivelserne.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

DILFs 53. generalforsamling DILF Vesterbrogade 149, København V. 27. april 2015 Referat

Transkript:

RYKs årsberetning 2014-15 Forord Denne beretning giver et billede af RYKs mange aktiviteter i det forgangne foreningsår. Arbejdet i RYK udføres af mange aktive i og uden for bestyrelsen. Derfor er beretningen som tidligere stykket sammen af bidrag fra de personer, der har haft ansvar for de enkelte aktiviteter. Tak til alle, der har bidraget til arbejdet med denne beretning. Torben Bach Holm. maj 2015 Bestyrelsen Efter generalforsamlingen maj 2014 har bestyrelsen bestået af * Torben Bach Holm, formand. * Mikkel Bundgaard, næstformand. * Christian Sørensen, kasserer * Helle Schmidt, bestyrelsesmedlem * Kenneth Ørbæk, bestyrelsesmedlem * Ann Jensen, bestyrelsesmedlem * Astrid Bøgh, bestyrelsesmedlem * Camilla Bach-Didriksen, 1. suppleant * Henrik Aundal, 2. suppleant Bestyrelsen har været hårdt ramt af sygdom, hvilket har betydet, at flere bestyrelsesmedlemmer i kortere eller længere perioder har været ude af stand til at deltage i bestyrelsesarbejdet. Ann måtte desværre forlade bestyrelsen pr. december. Der er afholdt 5 bestyrelsesmøder, hvori suppleanterne har deltaget. Organisationen RYK har i perioden talt omkring 1.300 medlemmer. Det er stort set uændret i forhold til sidste år. Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Kimen Den 26. maj 2014 var indflytnings- og ibrugtagningsdagen for det nye VCR. Forud var tiden blevet brugt til tilbageflytning af de forskellige afdelinger fra de 3-4 forskellige adresser, de under nybygningen havde virket fra. Jeg var så uheldig/heldig at jeg blev indlagt d. 1. juni på det ny center, og var der til feb. 2015, så jeg har oplevet ibrugtagningen på egen krop. I september var der først offentlig rundvisning af centret og senere officiel indvielse. Umiddelbart før indvielsen blev der afholdt et symposium om rygmarvsskader på centret. VCR er med det nye center blevet et moderne og dejligt beliggende behandlingssted for nytilskadekomne med rygmarvsskader samt et godt sted til efterbehandling. Kapaciteten er blevet udvidet, ligesom der er sket en personaleforøgning/udvidelse af personalet. Den nye funktionsledelse har udarbejdet og delvis indført en ny struktur opdeling, som fortsætter med at blive implementeret hen ad vejen. En struktur, der sætter den indlagte mere i centrum. Personalet kommer til at arbejde mere sammen på tværs af faggrupper og den enkelte patient bliver medinddraget og får større ansvar for sit eget rehabiliteringsforløb. Inger Lauge stoppede som klinikchef den 30. august 2013 og har efterfølgende arbejdet på deltid på laboratoriet. I december 2014 valgte Inger dog at stoppe helt af familiære grunde, hvorfor der blev holdt afskedsreception her. Senere er Inger dog genindtrådt i sin deltidsstilling. Det er efter personalet og ledelsens mening lykkedes at finde fodfæste og 1

funktionsmulighed til alles tilfredshed efter et halvt år i de nye rammer. Ventetiderne for de nytilskadekomnes vedkommende er nedbragt til et minimum efter det nye hus er taget i brug. Helge Kasch er nyansat som forskningsansvarlig overlæge på VCR. RYK havde det årlige møde med ledelsen på det nye VCR den 1. juni 2015. Kimen John Hinrup har været bestyrelsens repræsentant i Kimen indtil august 2014. Herefter har Camilla overtaget pladsen som repræsentant. Der har i løbet af året været afholdt en hel del arrangementer af forskellig karakter for de indlagte og pårørende. Der afholdes planlægningsmøder den første tirsdag i hver måned. Klinik for Rygmarvsskader, Rigshospitalet/Glostrup og Hornbækgruppen Efter en større omlægning af hospitalsdriften i Region Hovedstaden, er Rigshospitalet og Glostrup Hospital slået administrativt sammen, således at vores venner i Hornbæk atter hedder Klinik for Rygmarvsskader, og administrativt hører under Neurocentret på det nyfusionerede Rigshospital. Dette ændrer ikke noget ift. ambulatoriet i Glostrup eller det kommende Neurorehabiliteringshus, som klinikken flyttes til ultimo 2018/primo 2019. Klinikken er atter truet af besparelser grundet et underskud på 150 mio. i Region H. Regionen har afvist et forslag om merarbejde i form af en ekstra seng, så det kan ende med afskedigelser. Se i øvrigt under politisk arbejde. Pr. 1. august tiltræder overlæge Christian Pilebæk Hansen som klinikchef for Klinik for Rygmarvsskader samt for Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade. I Klinik for Rygmarvskader skal han indgå i klinikledelsen sammen med ledende terapeut Mette Molin og ledende oversygeplejerske Hanne Folden Lindholdt. Christian Pilebæk Hansen kommer fra en stilling som overlæge på Neurologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. Hornbækgruppen Hornbækgruppen har arrangeret masser af oplevelser for de indlagte både i huset og ude. Mentorerne deltager i de fleste arrangementer, og det giver lidt ekstra liv. Gruppen har i årets løb haft deltagelse i planlægningsmøderne af flere indlagte patienter, og det er positivt. Desuden har RYK rost de tre personalerepræsentanter, Ulla Linné, Jytte Hansen og Kirsten Langebæk for deres store arbejde. Mentorordning Det faste mentorkorps i Hornbæk er udvidet med flere mentorer. Vi har fået et lokale på klinikken hvor vi har faste mødetidspunkter ud over at vi regelmæssigt er tilstede ved arrangementer. Både personale og ansatte har taget godt imod ordningen og vi er endda blevet efterspurgt når vi undtagelsesvist ikke er tilstede ved arrangementer. RYK, VCR og KFR samarbejder om et pilotprojekt der skal dokumentere effekten af en mentorordning for nytilskadekomne. Et tilbud om at komme til at tale med en erfaren rygmarvsskadet bliver fra efteråret tilbudt de nyindlagte både i Viborg og Hornbæk. Projektet skal efter et år munde ud i en rapport der forhåbentlig kan danne grundlag for et fast etableret tilbud som indbefatter en ansættelse af en tidligere indlagt i hhv. Viborg og Hornbæk. Den ansatte skal stå for koordineringen af tilbuddet. Det politiske arbejde 2

Der har været fokus på øst i den forgangne periode, hvor RYK eksempelvis har deltaget i to regionsrådsmøder i Region Hovedstaden. Det drejede sig dels om det planlagte antal senge i nybyggeriet i Glostrup. Nye tal bekræfter vores formodning om en stigning i antallet af ny-rygmarvsskadede. Dette mener vi ikke de planlagte 43 senge tager højde for, så det gjorde vi regionsrådet opmærksomt på. Foreløbig er sagen sparket til hjørne, via den åbne pulje af 60 senge, der muligvis ikke alle optages af hjerneskadede. RYK følger sagen. Den anden sag drejer sig om besparelser på klinikken i Hornbæk. 20 år med krav om årlige effektiviseringer, krav om yderligere dokumentation suppleret med diverse sparerunder, har sat sine spor. Derfor har RYK reageret skarpt på de seneste krav om besparelser. Vi har skrevet breve til regionen og været til rådsmøde for at sætte spørgsmålstegn ved forsvarligheden i alle disse besparelser. Da dette tilsyneladende ikke flyttede mange holdninger, skrev vi til Folketingets Sundhedsudvalg. Dette resulterede i et vellykket foretræde i maj 2015. Vi mødte forståelse og interesse, og det vil vi selvfølgelig forstå at følge op på. Der er her ydet et virkeligt godt og vedholdende stykke arbejde. Om det giver efterklang kan kun tiden vise. Telefonrådgivningen RYK har seks telefonrådgivere. De har stået til rådighed i nogle år, men har aldrig fået særlig mange henvendelser. Vi tror, at behovet er der, men at tilbuddet ikke har været synligt nok. Derfor har vi forsøgt at synliggøre muligheden for at søge støtte hos en ligestillet ved at bringe en fast notits om tilbuddet i RYK! magasinet. Det har endnu ikke kunnet mærkes i antallet af henvendelser. Alle telefonrådgivere siger samstemmende, at de samtaler, de har haft, har været gode. De føler, de gør en forskel, og at den anden part får udbytte af samtalen. Det er både rygmarvsskadede og pårørende, der ringer. Ofte er udgangspunktet et konkret, praktisk spørgsmål, som så fører til en længere snak om nogle af de følelsesmæssige udfordringer, der kan være forbundet med en rygmarvsskade. Gå-Johnny Gå-Johnny er stadig involveret i forskningsprojektet om forsinket nervecelledød efter en traumatisk rygmarvsskade. Forskningen viser blandet andet en positiv virkning af et bestemt signalmolekyle tidligt efter en rygmarvslæsion. På mus kan man efter læsion opnå bedre funktioner og se flere bevarede nerveceller. Ved at hæmme inflammationer omkring skadestedet kan man fremme et miljø, der danner nye celler og fedtskeder. Bag projektet står lektor Kate Lambertsen på Neurobiologisk Forskning, Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet, og det udføres af PhD-studerende Ditte Ellman. Arbejdsgruppen samarbejder generelt med forskere, der i Danmark er beskæftiget med områder, der omhandler reparation af rygmarvsskader og begrænsning af skadens følger. Vi indsamler også viden fra internationale projekter og formidler relevante forskningsresultater i RYK og på Facebook. Gå-Johnny undersøger mulighederne for, at RYK tager initiativ til en minikonference, der kan styrke rygmarvsforskningen i Danmark. Der sker rigtig meget på den internationale scene i øjeblikket. Endelig begynder forskellige forskningsområder i reparation af rygmarvsskader at spille sammen. Resultaterne er lovende, når man kombinerer forskellige former for behandling. Kunsten er at fremme mere samarbejde og få forskerne til at sætte en fælles dagsorden med krav til, hvad der skal til af dyreeksperimentelle resultater, før man igangsætter kliniske forsøg på mennesker. Bente Ovesen og Viggo Rasmussen er formænd for Gå-Johnny. Informationsprojekt for rygmarvsskadede med gangfunktion I efteråret 2013 blev der sat et foreløbigt punktum for informationsprojektet 3

Rygmarvsskadede med gangfunktion. Det skete med offentliggørelsen af en artikelsamling på ryk.dk/med-gangfunktion samt folderen Rygmarvsskadede med gangfunktion udfordringer og muligheder. Folderen blev sendt til alle medlemmer af RYK medio september og er distribueret til relevante sygehusafdelinger m.m. Folderen er blevet taget godt imod, og der er rekvireret en del via ryk.dk. Derudover blev der afholdt to temadage i henholdsvis Aarhus og Taastrup med fokus på de psykologiske udfordringer, som gående rygmarvsskadede kan have. Temadagene var meget velbesøgte, og deltagerne gav udtryk for stor tilfredshed med arrangementerne. En arbejdsgruppe med Ann og Camilla fra bestyrelsen arbejder med en opfølgning af de tidligere temadage. Arbejdet er sat lidt i stå grundet Ann s udtræden. RYK! Magasin RYK! magasin udkommer 4 gange årligt med en bredt sammensat række af relevante og interessante artikler og interviews for indsigt og viden, refleksion og inspiration. Den redaktionelle linje har fokus på nyhedsstof, personportrætter og interviews og med et interessant og bredt udvalg af fagligt relevante og aktuelle emner. Vores redaktør Birgitte Bjørkman samler ideer og stof til årets fire udgivelser og skriver selv en stor del af artiklerne. Der er pt. ingen redaktionsgruppe, men eksterne skribenter bidrager trofast med et par artikler over året. Dertil leverer både Klinik for Rygmarvsskader og Vestdansk Center for Rygmarvsskade tekst til en klumme i hver udgivelse samt øvrige stof om behandlingstiltag, forskning, mv. Med støtte fra Permobil AS og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond blev det muligt i dette beretningsår at skaffe midler til en ny computer til redaktøren. Det har vakt stor glæde hos redaktøren, der både udfører det journalistiske og det grafiske arbejde og sender bladet direkte til tryk fra redaktørens bord. Med en ny og hurtig computer og med adgang til nye og opdaterede programmer, har det lettet det store arbejde med bladet. RYK!s annoncetegning varetages af Rosendahls, der ligeledes står for trykningen. Ny annoncetegner er Hanne Rosenbæk. Desværre måtte vi tage afsked med redaktionsmedlem Pete Roepstorff, der afgik ved døden i december. Tak til redaktion, skribenter, frivillige skribenter og fotografer, illustrator og korrekturlæsere. Ryk.dk En hjemmeside bliver aldrig helt færdig, idet der til stadighed kan og skal redigeres, videreudvikles osv. Vi eller rettere sagt det firma, vi havde hyret - blev dog i starten af januar færdig med at rette fejl og etablere de funktioner, som vi i første omgang har ønsket at få lavet på hjemmesiden. Vi har indgået en aftale med firmaet om løbende support og opdateringer, således at de frivillige der arbejder med hjemmesiden kan koncentrere sig om indholdet i vished om, at der kan opnås hjælp til det tekniske om nødvendigt. Vi håber, at mange vil bruge ryk.dk, idet det er en platform, hvor foreningen hurtigt og ganske gratis kan informere alle om foreningens aktiviteter, relevante nyheder osv. Derudover er der på ryk.dk adgang til netværksforum og debatforum. Begge dele er kilder til uvurderlig erfaringsudveksling og støtte mellem ligestillede. På hjemmesiden har medlemmerne mulighed for at tilmelde sig et nyhedsbrev. Dette bliver udsendt regelmæssigt som mail, og er en billig og driftsikker måde at komme i kontakt med medlemmerne på. Desværre er der for få af vores medlemmer, der har tilmeldt sig. Derfor: Vil I ikke gerne tilmelde jer nyhedsbrevet alle sammen. Tak! Ansvarlige for arbejdet med ryk.dk er Peter Bo Christensen og Jens Bo Sørensen. 4

Facebook RYK er til stede to steder på Facebook. Vi har den officielle side, der hedder RYK, og en gruppe, der hedder RYK Rygmarvsskadede i Danmark. Vi er glade for den stigende interesse i at følge RYK på Facebook, idet Facebook for os er en nem og ganske gratis måde at orientere vores medlemmer og andre interesserede om vores arbejde og arrangementer. Facebookgruppen bruges også aktivt af medlemmerne til erfaringsudveksling. Tbase Den gamle Tbase lever sit stille liv, hvor den venter på en værdig afløser. Det blev desværre ikke Gladtur, som RYK ellers var kommet med meget input til. De valg og fravalg der blev taget, mener vi ikke gjorde Gladtur til en optimal løsning. Måske løsningen kommer fra vort moderforbund. Dansk Handicap Forbund har startet et tilgængelighedsapp projekt. App en skal henvende sig til kørestolsbrugere og/eller dårligt gående. I RYK tror vi mere på denne fremgangsmåde, og vi ser frem til at give vores erfaringer fra Tbasen videre. Arrangementer Generalforsamling Den 14. maj 2014 afholdt RYK ordinær generalforsamling. Vores uovertrufne hovedsponsor Coloplast var vært og lagde både lokaler, forplejning og underholdning til i Humlebæk. Der manglede ikke noget. Godt 70 deltagere var mødt op, og de mange deltagere fik udover generalforsamlingen også et oplæg om handicappolitikken i DHF regi overlevet af konsulent Jeppe Kirchskov. På generalforsamlingen takkede Lotte Tobiasen af, og her skal der bringes en stor tak for det arbejde Lotte har udført for RYK i flere år. Sommerkurset Atter i år var årets sommerkursus i uge 30 på Egmont Højskolen en stor succes. Der var fuldt hus, vejret var fantastisk og stemningen lige så god. RYKs repræsentanter i planlægningsgruppen er Vibeke Sørensen, Birgith Broberg, Kenneth Ørbæk, Christian Sørensen, Claus Bjarne Christensen og John Hinrup. Vandaktivitetsdag Som et nyt tiltag forsøgte vi os i samarbejde med VUC og Handi Kano (nu Handi Fritid) at lave et vandarrangement i og omkring VCR. Det blev en bestseller med 150 deltagere både voksne og børn, handicappede og ikke handicappede. Selvom en del af dagen blev regnet væk, var der alligevel smil og godt humør. Hovedaktiviteterne var kano- og kajaksejlads, samt sejlbådssejlads, men der var også gjort plads til landlige aktivitetsudfoldelser. Vi påtænker at gentage succesen hvert andet år hvis der er folk til at arrangere det. Coloplast-temadage Med Coloplast som vært blev de årlige dage afholdt i september på Coloplast i Øst og i Vingstedcentret i Vest. Temadagene havde denne gang en ændret struktur. I stedet for et oplæg fra en kendt person, var denne gang lagt op til debat omkring rehabilitering af rygmarvsskadede lige her og nu samt i fremtiden. Dagene blev indledt med at se filmen: The Best of Man, om den tyske læge, der kommer til England efter 2. Verdenskrig og for alvor får renoveret behandlingen af rygmarvsskadede. Derefter fulgte en paneldiskussion med deltagende regionspolitikere, personale fra VCR og Hornbæk samt udvalgte Rykkere. Deltagerne bidrog ivrigt i debatten med spørgsmål og kommentarer og de regionspolitikere der deltog, fik indsigt i hverdagen i rehabiliteringen. 5

Cafearrangementer Ved hjælp fra en ny sponsor havde vi fået mulighed for at prøve på at genskabe de tidligere cafearrangementer. Disse blev afviklet i november i DH-huset i øst og i Hinnerup Kulturcenter i Vest. Desværre blev det desværre i øst et noget fladt arrangement, da vi ikke havde fået afstemt vores gensidige forventninger til kvaliteten i et sådant tiltag. Belært af de dårlige kendsgerninger her, blev arrangementet i vest meget bedre, men måske var rygterne løbet i forvejen, idet der var meget få deltagere. Senere er vores samarbejde med pågældende sponsor ophørt. Filmaftner Da Coloplast stadig havde rettigheder til at vise Best of Man offentligt,. besluttede de at de gerne ville vise den for de medlemmer med pårørende, der evt. ikke havde set den, eller ville se den en gang til. Derfor blev der lavet filmaftner i henholdsvis Hornbæk og Viborg for de indlagte m. fl. Coloplast var ligeledes de glade givere af varme popcorn og kolde sodavand til at ledsage filmen med. Temakvindedage Igen trådte vores uundværlige sponsor COLOPLAST til og gjorde, at der kunne arrangeres en kvindedag i både øst og vest Der var rigtig god opbakning til begge arrangementer. Det første arrangement i vest gav anledning til nogle justeringer, som blev gennemført i forhold til arrangementet i vest. Wings for Life World Run Den 3. maj 2015 var vi med sammen med PTU med til at festliggøre og deltage i det store verdensløb Wings for Life med startsted i Aarhus. Løbet foregår mange steder i verden på samme dag med start på nøjagtigt samme tidspunkt, og startgebyret går ubeskåret til forskning og udvikling i rygmarvsskader. Vi markerede dagen ved at sende deltagere fra et fælles hold fra RYK og PTU ud på ruten. Vi deltog med økonomisk støtte fra Vanførefonden også med en teltstand, hvor vi uddelte postkort, trøjer og numre af RYKmagasinet, som var blevet trykt i ekstra eksemplarer. Det var en succesoplevelse at være med. Vejret var godt, og der blev taget godt imod vores materiale. Mikkel Bundgaard blev interviewet og var på storskærm, og løbet blev omtalt i både radio og TV. Vi håber, at løbet kommer til Danmark igen næste år. PTU Rygmarv Samarbejdet mellem PTU og RYK er efter begge parters ønske blevet gjort tættere. RYK er repræsenteret i dette arbejde med Birgitte, Helle og Kenneth. Foruden afholdelse af Forsknings- og sundhedsdagen hvert andet år, er det meningen at man skal finde andre ting, vi kan være fælles om til glæde for rygmarvsskadede. Det var f.eks. tilfældet i forhold til løbet Wings for Life. Efterårseminar - senskader Selv om sommeren står for døren, arbejdes der på fuld kræft i planlægningsgruppen for efterårsseminaret, der bliver afholdt den sidste weekend i november. Musholm er booket, og programmet er så godt som færdigt. Seminaret har været længe undervejs pga. økonomiske udfordringer, men dette er nu på plads, så vi glæder os til at se så mange af jer som muligt den 27. og 29. november 2015 til en inspirerende weekend. Programmet vil afspejle såvel faglige indslag, workshops som underholdning. Planlægningsgruppen består af Kenneth Ørbæk, John Hinnerup og Helle Schmidt. Dansk Handicap Forbund 6

RYK er en specialkreds i Dansk Handicap Forbund (DHF). Det betyder bl.a., at RYK ikke opkræver kontingent, men i stedet får en rammebevilling fra forbundet. DHF har aktuelt af flere årsager nogle alvorlige økonomiske udfordringer. Det påvirker RYK på den måde, at vores rammebevilling er reduceret væsentligt. Dette er sket med kort varsel. Det går dog efterhånden væsentligt bedre med økonomien i DHF. Der er virkelig gjort en ihærdig indsats for at rette skuden op, og det ser ud til at lykkes. Hovedbestyrelsen: På kongressen i 2014 var der fra FU lagt op til en ny struktur. Denne blev imidlertid forkastet, men dele af den blev dog gennemført. Før havde RYK 2 pladser i DHF s hovedbestyrelse, der mødes to gange årligt. Nu er det reduceret til 1 plads igennem en decideret slankning af hovedbestyrelsen. Denne plads varetages fremover af Kenneth Ørbæk, der også er blevet valgt til FU. Regionsrepræsentanter: Dansk Handicap Forbund er opdelt i regioner, hvori RYK har en repræsentant. Det har i det forgangne år været følgende: * Region Nord: Torben Bach Holm * Region Midt: * Region Syd: * Region Hovedstaden: Kenneth Ørbæk * Region Sjælland: Helle Schmidt Socialpolitisk udvalg RYK har i perioden november 2012 til november 2014 en plads i Socialpolitisk Udvalg, idet denne plads går på skift mellem specialkredsene. Peter Marx er RYKs medlem i udvalget. European Spinal Cord Injury Federation (ESCIF) ESCIF kongres 2014 blev afholdt i De Rijp i Holland. Temaet var Alderdom, Sund aldring og hvad der kan gøres. Emnet "sund aldring har stor almen interesse bl.a. på grund af den øgede forventede levetid for mennesker med SCI. Med en øget levetid kommer nye udfordringer omkring sundhed/sygdomme og økonomi. Samtidig med at folk med SCI bliver ældre, kommer nyskadede til, og derfor bliver den økonomiske byrde større og større for samfundet. Det er derfor af stor betydning at finde mulige tiltag, der kan imødekomme nogle af problemerne. Programmet kan læses på www.escifcongress.org. Indlæggene kan læses på escif.org. Jane Horsewell blev på kongressen enstemmigt genvalgt som præsident de næste 4 år. Fra RYK deltog Kenneth Ørbæk og Helle Schmidt. ESCIF møde i Nottwil, Schweiz den 31. oktober til den 2. november 2014: ESCIF ønsker vellykket integration af mennesker, der lever med en rygmarvsskade, og der blev på kongressen orienteret om et projekt, der skal løbe over ca. 2 år, med følgende arbejdsgrupper Arbejde og uddannelse Sociale og fritidsaktiviteter familieroller Livs kvalitet hjælpemidler RYK er deltagere i 2 af arbejdsgrupperne livskvalitet og familieroller - ved Kenneth Ørbæk og Helle Schmidt. Arbejdet fortsætter og der vil ske en opsamling den 4. 6. september 2015, hvor et nyt møde er planlagt. 7

NORR (Det Nordiske Rygmarvsskaderåd) NORR er en sammenslutning af repræsentanter fra rygmarvsskadeforeninger i Norden. NORR plejer at mødes i forbindelse med NOSCOS-kongressen hvert andet år for at udveksle erfaringer og inspirere hinanden til nye medlemsarrangementer og politiske tiltag. RYK deltog i 2014 i denne begivenhed, da den blev afholdt i Danmark. Niels Balle fra PTU er nyvalgt formand. Kenneth og Helle deltog. Nordiske netværk for kvinder med rygmarvskade Det nordiske netværk for kvinder med rygmarvskade blev etableret i januar 2015. Der blev med det samme oprettet en platform via facebook: : Nordic Network for Women with SCI, hvor medlemmerne (kvinder med SCI) kan debattere, udveksle erfaringer og støtte hinanden. Efterfølgende har en stort indsats gjort, at dette netværk har fået en workshop på NoSCoS konferencen i Norge fra den 9.- 11. september 2015. Workshoppen kommer til at handle om SCI og kvindelig sundhed, som gennem indlæg og efterfølgende paneldiskussion gerne skulle sætte fokus på nogen af de udfordringer kvinder med SCI har. Helle Schmidt deltager. Økonomi Se regnskabet og hør fremlæggelsen fra Revisoren. På trods af nedsat tilskud fra DHF og mistede sponsorindtægter er det lykkedes at komme gennem året med et beskedent underskud. Dette skyldes dels stor velvilje fra hovedsponsor, Coloplast, der har rejst deres sponsorater til os samt bevillinger fra en række fonde. Uden støtten fra Coloplast var der nok ikke nogen RYK, så vi er dem meget taknemmelige og håber på ligeså godt samarbejde fremover. Støtte til RYKs arbejde RYK har et højt aktivitetsniveau, som kun kan opretholdes, fordi mange mennesker, firmaer og fonde bidrager med menneskelige og økonomiske ressourcer. Aktive: Mange af RYKs medlemmer løser opgaver af forskellig art. Uanset omfanget af indsatsen skal der ikke herske tvivl om, at denne værdsættes meget højt, og at ingens indsats kan undværes. I denne beretning nævnes de ansvarlige for de forskellige opgaver. Der er dog mange andre, der arbejder for RYK. Når de ikke er nævnt, er det på ingen måde fordi, de er glemt, men alene et spørgsmål om at begrænse omfanget af denne beretning. Vi vil gerne takke alle jer, der på en eller anden måde arbejder for RYK. Tusind tak for jeres indsats. Uden jer ville RYK ikke være, som RYK er. Økonomisk støtte: Stort set alt arbejde i RYK udføres af ulønnet arbejdskraft, og vi er alle konstant opmærksomme på at spare, hvor der kan spares. Det er dog fakta, at RYK ikke kan gennemføre sine mange aktiviteter uden at skulle have penge op af lommen. Derfor er vi også meget glade for alle de økonomiske bidrag, vi har fået i form af støttemedlemskaber og gaver fra private. Dertil kommer en række bidrag fra fonde og sponsorer. Tusind tak for alle bidrag. Også tak til medlemmer, abonnenter og annoncører. I er alle med til at muliggøre RYKs arbejde til gavn for mennesker med rygmarvsskade og deres pårørende. Støtte fra fonde: 8

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond: 15.000 kr. til ny computer til RYKs redaktør, december 2015. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond: 20.000 kr. til medlems weekendseminar om aldring med en rygmarvsskade. 2015 Jascha fonden: 30.000 kr. til weekendseminar om aldring med en rygmarvsskade. 2015 Vanførefonden: 150.000 kr. til sommerkursus på Egmont Højskolen i uge 30 2015. Vanførefonden: 33.000 kr. til stand ved Wings For Life Worls Run, Aarhus d. 3. maj 2015. Bevica Fonden: 10.000 kr. til deltagelse i international forskerkongres i Holland den 27. 29. august 2014. Efterskrift Da jeg blev valgt til formand på generalforsamlingen i 2014, vidste alle godt at det ville blive vanskeligt at udføre opgaven optimalt, idet jeg var sengeliggende med et sår i bagdelen. Denne situation blev imidlertid væsentligt forværret med min indlæggelse på VCR. Jeg har bestræbt mig på at gøre arbejdet så godt som muligt, men set i bagspejlet har det været meget mangelfuldt. Derfor er der blevet trukket meget store veksler på de øvrige i bestyrelsen, ikke mindst på Mikkel, der velvilligt lod sig vælge til næstformand. Da så Ann også måtte stoppe og da vi i forvejen har suppleanterne fuldt med i arbejdet i forvejen, blev det endnu værre. Derfor vil jeg sige alle mine kollegaer i bestyrelsen tak for et stort og efter omstændighederne godt udført arbejde. RYK ville ikke kunne fungere på samme høje plan, som nu, uden at der er folk uden for bestyrelsen, der hjælper til. Det er der heldigvis rigtig mange, der gør. I skal også have en stor tak. Da min situation fremadrettet vil være meget vekslende mellem at være i kørestol og liggende i forholdsvis kortvarige tidsrum, kan arbejdet som formand for RYK ikke længere passe ind i min tilværelse. Derfor blev det en kort optræden som formand. Jeg har stillet mig og min viden til rådighed ved de ting, der mangler en hånd til og som primært vil kunne løftes hjemmefra. Det håber jeg, man vil tage imod. Tak for denne gang. Torben Bach Holm. 9