12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Søndag 27. januar 2013, kl. 15, Præstø Kirke Tirsdag 29. januar 2013, kl. 19.30, Christians Kirke Torsdag 31. januar 2013, kl. 19.30, Roskilde Baptistkirke/ Roskilde Musikforening Søndag 3. februar 2013, kl. 15.00, Aalholm Kirke, Valby 300 DR VokalEnsemblet Dirigent: Søren Kinch Hansen Pro gram
Program Koncerthuset 2008/09 2012/13 2 Søndag 27. januar 2013 kl. 15 Præstø Kirke Tirsdag 29. januar 2013 kl. 19.30 Christians Kirke Torsdag 31. januar 2013 kl. 19.30 Roskilde Baptistkirke/ Roskilde Musikforening Søndag 3. februar 2013 kl. 15.00 Aalholm Kirke, Valby DR VokalEnsemblet Dirigent: Søren Kinch Hansen Koncerten sendes direkte på P2 29. januar 2013 Benjamin Britten (1913-1976) Deus in adjutorium meum, ca. 6 Svend S. Schultz (1913-1998) Fire latinske madrigaler, ca.10 1. Ver redit optatum (Det savnede forår) 2. Pervigilium veneris (Nattevagten for Venus) 3. Quo pinus (Om sindets ligevægt) 4. Glycera Jørgen Jersild (1913-2004) Tre madrigaler for blandet kor a cappella, ca. 11 Lyrik af Peder Syv og Anders Bording 1. Sylvius er dog tilfreds 2. Venus 3. Daphnis invitation til Galathé Svend S. Schultz: Lange vinter, ca. 4 Tekst af Frank Jæger Min ode, ca. 2 30 Tekst af Erik Tscherning-Møller Benjamin Britten: Sacred and profane, ca. 15 1. St. Godric s Hymn 2. I mon waxe wod 3. Lenten is come 4. The long night 5. Yif ic of luve can 6. Carol 7. Ye that pasen by 8. A death Ensemblechef: Kim Bohr Konst. korchef: Kim Bohr Producent og producer: Ivar Munk Korregissør: Peter G.Tönshoff Lydtekniker: Peter Bo Nielsen Redaktion: Nina Sauerland Korrektur: Magna Blanke Design: e-types A/S Tryk: Hellbrandt
Værker Koncerthuset 2012/13 3 300 Af Claus Johansen Vi skal i dag hylde tre komponister, der tilsammen fylder 300 år. De gjorde turen med fra radiofoniens begyndelse, over grammofonpladens triumf, tv s sejr og gennem to mørke verdenskrige. De arbejdede nært sammen med sangere, men skrev vidt forskellig musik her skal de fejres for deres fremragende korværker. 100 Svend S. Schultz var en fin pianist, en god dirigent og en dygtig komponist. Dog blev han efter eksamen på konservatoriet ansat som korinstruktør ved Statsradiofonien. Det blev et krævende, men lykkeligt ægteskab gennem 34 år. Prøverne lå gerne på en sen eftermiddag, så en kreativ mand kunne nok finde på noget at lave. Der var alligevel altid tid til at skrive en strygerserenade her, og en blæserkvintet der, og det væltede ind med bestillingsopgaver til radio, tv, teatre og film. Schultz var en mester i at få ny musik til at lyde som gammel og til at få en masse ud af ingenting. Hans musik til Flemming Flindts Sommerdanse var ikke genial, men morsom og rasende effektiv som balletmusik. 200 Når en dansker er optaget af fransk kultur, bruger hans kolleger ofte udtryk som Gallisk esprit om hans væremåde, og det er ikke altid venligt ment. Jersild havde kun studeret tre måneder i Paris, men han levede på den franske inspiration resten af livet. I Danmark havde han mange stillinger og titler: Programsekretær i Statsradiofonien, magister i musikvidenskab, senere professor i hørelære og komposition og musikanmelder. Han kæmpede for musikskolerne, men han var mest komponist; en af dem der blev klemt i revnen mellem giganterne Nielsen og Nørgård. "Hele mit udgangspunkt var fransk. Hvis du hører Trois Pièces en Concert (1945), så er det ikke svært at høre, at det er inspireret af Ravel. Jeg synes, det lyder mere dansk nu end dengang, men det kan godt være, jeg tager fejl," sagde den 87-årige komponist. Schönbergs atonale eksperimenter var heller ikke rigtigt noget: Jeg mener, det er at sætte tingene på hovedet at begynde med det teoretiske og derefter lave musikken. Musikken skal stråle af sig selv. I samarbejde med harpenisten Ossian Ellis fandt han helt nye klanglige muligheder på harpe. At spille i skoven er internationalt kendt som en af det tyvende århundredes bedste blæserkvintetter.
Værker Koncerthuset 2012/13 4 Jersild blev over 90 år gammel. Han boede i Søllerød med Michelinrestaurant, gadekær og to busser i timen. Hans gulkalkede hus var resterne af en sidefløj fra det gamle Søllerød Slot. Lyder det gallisk og elitært? Så må vi hellere røbe, at han lavede bunker af filmmusik, og i øvrigt var det hans musik, som vandt Dansk Melodi Grand Prix 1965. De tre madrigaler for kor blev bedømt som et af de bedste værker ved Rostrum of Composers 1959. Det må have glædet den franskorienterede komponist, at prisuddelingen foregik i Paris. 300 Som antiautoritær elev og besværligt vidunderbarn dyrkede komponisten Benjamin Britten de store fra fastlandet: Mahler, Berg og Stravinskij. Det var nogenlunde det værste, en engelsk komponist kunne gøre. Tilmed var han erklæret pacifist og homoseksuel, og han kom længere ud af skabet, end andre turde. I alt skrev Britten 800 stykker musik, før han var tilfreds nok til at udgive sit opus 1. Så kom værkerne strømmende. Alle kontroversielle, mange med politisk indhold, inspireret af tolvtoneteknikken, men uteoretiske og smukke. Brittens musik lyder godt kortere kan det ikke siges. Her går senromantisk og moderne musik hånd i hånd. I 1937 indledte han sit livslange samarbejde med tenoren Peter Pears. Det store gennembrud kom i 1945 med operaen Peter Grimes, som var en fornyelse af operabegrebet. Rejser til Østen inspirerede til eksotiske værker, der både lyder af Japan, Bali og Suffolk. Til åbningen af Katedralen i Coventry skrev han sit War Requiem, der er et langt forsvar for pacifisme. Nordpå, i Aldeburgh, langs østkysten, fandt Britten fred, ro og udsigt over det hav, han ikke blev træt af at beskrive i toner; og der grundlagde han en festival, som blev et af Europas musikalske brændpunkter. Det lykkedes at få Sovjetmusikere til England. Det førte til nye kompositioner til cellisten Rostropovitj, idéudveksling med komponisten Sjostakovitj og firhændigt klaverspil med legenden Svjatoslav Richter. I 1970erne satte han musik til Thomas Manns sensuelt morbide Døden i Venedig det blev hans sidste opera. Han sagde nej til hyldest, titler og udmærkelser, men takkede ja, da dronningen udnævnte ham til Baron Britten af Aldeburgh. Han gjorde den lille kystby verdensberømt, og nu ligger Baron Britten på kirkegården ved siden af sin ven Sir Peter Pears.
Kor Koncerthuset 2012/13 5 Kor DR VokalEnsemblet Sangere ved aftenens koncert: Sopran: Klaudia Kidon Astrid K. Navarro-Alonso Malene Nordtorp Hjørdis Jakobsen Carrie Becker Alt: Rikke Lender Ulla Munch Kirsten Grove Elenor Wiman Tenor: Poul Emborg Emil Lykke Adam Riis Lars Pedersen Palle Skovlund Bas: Torsten Nielsen Hans-Henrik Raaholt Daniel Åberg Steffen Bruun Johan Karlström Rasmus Kure Thomsen Efter 20 sekunder kunne jeg blot sige Hurra! Og det blev jeg ved med, regelmæssigt afløst af Wow! Det er noget af det smukkeste og mest bevægende korsang, jeg nogensinde har hørt. Sådan skrev BBC Music Magazines anmelder om DR VokalEnsemblets indspilning af Francis Poulencs raffinerede kormusik.; en af de få, men bemærkelsesværdige indspilninger, ensemblet har udgivet. 18 af Danmarks allerbedste sangere udgør tilsammen DR VokalEnsemblet, der lige siden starten i 2007 har bevist, at de er Danmarks bedste og mest alsidige kammerkor: Et vokalensemble i højeste internationale klasse. Deres klang er gennemsigtig, lys og ren, og korets præcision er forbundet med en stor dynamik. Det er en klangverden, som rummer essensen af den berømte nordiske korstil. DR VokalEnsemblet har da også et meget tæt forhold til dansk og nordisk musik: Store komponister som Per Nørgård og Sven-David Sandström har skrevet musik specielt til DR VokalEnsemblet. Siden 2011 har DR VokalEnsemblets chefdirigent været svenskeren Olof Boman. DR VokalEnsemblets store repertoire dækker alle aspekter af korsang, lige fra helt nyskrevne værker til 500 år gammel renæssancemusik. Alsidigheden er så stor, fordi DR VokalEnsemblet helt fleksibelt kan omdannes til mindre grupperinger, og fordi hver af de 18 fastansatte sangere kan træde frem som solist. Det kan man også opleve på tv-kanalen DR K, hvor DR VokalEnsemblet i forskellige formationer synger danske sange. Hver sæson optræder DR VokalEnsemblet med både a cappellakoncerter og sammen med DR SymfoniOrkestret og DR UnderholdningsOrkestret. DR VokalEnsemblet optræder også med andre ensembler som fx barokorkestret Concerto Copenhagen og udenlandske orkestre som Radiosymfoniorkestret fra Hamburg, Malmø Symfoniorkester og Bergen Filharmonikerne. Til de mest omfattende opgaver bliver DR VokalEnsemblet suppleret af sangere fra det store DR KoncertKoret. DR VokalEnsemblet har indspillet en lang række cd er. I 2012 modtog ensemblet den fornemme tyske musikpris Echo for cd en The Nightingale, indspillet sammen med blokfløjtevirtuosen Michala Petri. Blandt øvrige nye cd er er Per Nørgårds store korværk Libra og en cd med musik af Heise, dirigeret af Michael Schønwandt, er på trapperne.
Biografier Koncerthuset 2012/13 6 Dirigent Søren Kinch Hansen Søren Kinch Hansen er født i 1955 og uddannet ved konservatorierne i Esbjerg, Aarhus og Stockholm. Fra 2003 til 2011 var han leder af Den Jyske Operas kor og har på Den Jyske Opera primært dirigeret turnéforestillinger, bl.a. Brittens opera Peter Grimes. I 2006 dirigerede han særforestillingen Niels Marthinsens opera Skriftestolen. Søren har i over 20 år været dirigent for Århus Sinfonietta, et professionelt ensemble med speciale i den nyeste partiturmusik, samt for Vokalensemblet Gaia, som opfører sjældent hørt kormusik. Siden 2011 har han også været fast dirigent for Aarhus Universitetskor. Søren Kinch Hansen er ansat på Det Jyske Musikkonservatorium som docent i kor- og ensembleledelse. Hans samarbejde med korene i DR går tilbage til kort efter hans debut i 1980 erne. Med DR VokalEnsemblet har han indspillet cd en Solhymne med væsentlige danske korværker fra de sidste 50 år
Påskemusik ved påsketid et af alle tiders mest gribende dramaer. JOHANNES PASSIONEN SkærtOrSdAg 28. marts 2013 kl. 19.30 koncerthuset, koncertsalen dr VOkAlENSEmblEt le concert lorrain
DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset