Inddæmningspolitikken

Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen og kommunismens spredning i verden ved at 'inddæmme' modparten militært, økonomisk, kulturelt og ideologisk. Optakt til den kolde krig Ved afslutningen af 2. verdenskrig var USA og Sovjetunionen de dominerende magter. De to lande var allierede under krigen, men tilsluttede sig vidt forskellige ideologier. Modsætningerne mellem de to magter og bestræbelserne på at udbrede hver deres samfundssystem førte til en permanent konflikt, der dominerede verdensordenen i et halvt århundrede. Inddæmningspolitikken USA førte på baggrund af Trumandoktrinen fra 1947 inddæmningspolitik for at forhindre kommunismens spredning fra land til land og dermed Sovjetunionens voksende indflydelse i det krigshærgede Europa og andre dele af verden. 'Inddæmningen' bestod i militær (NATO fra 1949) og økonomisk (Marshallhjælpen 1947-) støtte til lande, hvor der var risiko for kommunistisk magtovertagelse. USA indgik også alliancer med kommunismens modstandere. Kold krig Konflikten mellem USA og Sovjetunionen betegnes som den kolde krig, da der officielt aldrig var direkte militær konfrontation mellem de to supermagter. De engagerede sig i stedet mere eller mindre åbenlyst i en række regionale konflikter og udkæmpede en form for 'stedfortræderkrige'. Konflikterne var flere gange i fare for at eskalere til egentlige ødelæggende krige mellem magterne, der begge rådede over atomvåben. Konflikterne En af de første og alvorligste konflikter var krigen i Korea. Krisen på Cuba førte til global angst for atomkrigens komme. USA's engagement i Vietnam blev langvarigt, omkostningsfyldt og førte til stærk antiamerikanisme. Berlin var ikke bare et symbol på den kolde krig og Europas deling, men også skueplads for flere konfrontationer mellem supermagterne, som fx luftbroen og Berlinmurens opførelse og fald. Uheldige alliancer Den kolde krig gennemsyrede verdensordenen og stort set alle konflikter. Den strategiske alliance med kommunismens modstandere medførte til tider støtte til regimer, der modarbejdede værdier som frihed og demokrati, som USA og Vesten ellers promoverede. Mange mente, at alliancerne var nødvendige, men de var også med til at skabe modstand mod USA. Af Sara Lunde Dinesen Opdateret 5. november 2013 Kort over alliancerne under Den Kolde Krig. Public Domain, Wikimedia Commons. Vidste du, at... Danmark fik andel i Marshallhjælpen fra USA i perioden 1948-1952? Danmark modtog i alt 385 millioner dollars. Fakta 1945: Afslutningen på 2. verdenskrig. 1947: Trumandoktrinen. 1949 : Atlantpagten (NATO) oprettes. 1950 : Koreakrigen indledes og afsluttes i 1953. 1955: Warszawapagten oprettes. 1962: Cubakrisen. 1965: Amerikansk bombardement af Nordvietnam. USA forlader Vietnam i 1973. 1989: Berlinmuren falder. Side 1 af 5

Ordforklaring den kolde krig - Den kolde krig er betegnelsen for det anspændte forhold mellem landene i NATO og Warszawapagten (særligt USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrig til Sovjetunionens opløsning i 1991. Den kolde krig sluttede med Berlinmurens fald 9. november 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991. USA - USA står for United States of America, på dansk Amerikas Forenede Stater. kommunistiske - En politisk ideologi, der har som mål at opbygge en samfundsform med fælleseje og statslig overtagelse af produktionsmidlerne, samt at den enkelte yder efter evne og modtager efter behov. 1991: Sovjetunionen opløses. Vidste du, at... militæralliancen NATO blev dannet som Atlantpagten i 1949 som et led i USA's inddæmningspolitik? Sovjetunionen dannede i 1955 Warszawapagten som modsvar. Sovjetunionen - Sovjetunionen (USSR) var en kæmpestor socialistisk stat, som eksisterede fra 1922 til 1991. Det var en sammenslutning af socialistiske lande, hvor Rusland var det største. Unionen blev officielt opløst i 1991. Det bestod blandt andet af det, der i dag er Rusland, Hviderusland, Ukraine, Moldova, Estland, Letland og Litauen. allierede - Når man går sammen med nogle andre for at løse en opgave. Når Danmark allierer sig med et andet land, arbejder de to lande sammen i en alliance. ideologier - Idéer og synspunkter, der afspejler en bestemt politisk holdning. Statsideologien er derfor de ideer og synspunkter, der afspejler en stats holdning. permanent - Vedvarende. verdensordenen - En vision om, hvordan verden politisk, økonomisk og kulturelt burde se ud og fungere. århundrede - Et århundrede er 100 år. Det 20. århundrede var fra år 1900-2000. Trumandoktrinen - Side 2 af 5

Doktrin fremsat af den amerikanske præsident Harry S. Truman i foråret 1947. Doktrinen gik ud på at inddæmme Sovjetunionen, dvs. forhindre kommunistisk ekspansion og indflydelse i Europa og resten af verden under den kolde krig. inddæmningspolitik - Amerikansk politik udtænkt af den amerikanske præsident Truman, som i Trumandoktrinen fra 1947 formulerede en politik, der søgte at forhindre sovjetisk ekspansion og indflydelse i Europa og resten af verden. Doktrinen indeholdt både militære og økonomiske virkemidler. Europa - Europa er vores verdensdel. Europas samlede areal er 10.506.000 km², dvs. 6,7 % af landmasserne på Jorden. Det samlede folketal er på omkring 900 millioner, hvilket er 14 % af alle mennesker i verden. Europa består af 44 selvstændige stater, hvoraf Rusland er den største målt på såvel areal som befolkning, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste. NATO - Side 3 af 5

Det Nordatlantiske Forsvarssamarbejde (NATO). Det er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Marshallhjælpen - Marshallhjælpen var økonomisk hjælp fra USA til de europæiske lande efter 2. verdenskrig. alliancer - En alliance er to eller flere parter, der står sammen om en sag. supermagter - Ordet supermagt antyder, at en stat er stærkere end en almindelig stormagt. Fx blev ordet brugt om Det Britiske Imperium og USA efter Sovjetunionens fald. Under den kolde krig havde kun USA og Sovjetunionen atomvåben og raketter, som kunne true modpartens territorium. De havde konflikter i hele verden og ønskede at indrette alle stater efter deres eget politiske og økonomiske system. Derfor var de som de eneste supermagter under den kolde krig eskalere - Optrapning. antiamerikanisme - Modstand mod USA og amerikansk indflydelse, fx på det kulturelle område. demokrati - Demokrati betyder folkestyre. Demokratiet opstod i de græske bystater i antikken, bl.a. i Athen. Atlantpagten - En vestlig forsvarsaftale fra 1949, der danner grundlag for NATO. Traktaten har til formål at sikre fred og sikkerhed, herunder at yde samlet støtte til et medlemsland, hvis det udsættes for angreb. Koreakrigen - En krig i 1950-53 mellem Nord- og Sydkorea, der blev støttet af henholdsvis Kina/Sovjetunionen og USA. Warszawapagten - Forsvarsalliance indgået i 1955 mellem de socialistiske lande i Østeuropa som modtræk til NATO-alliancen i Vest. Medlemslandene skulle hjælpe hinanden militært i tilfælde af angreb. Pagten blev ophævet i 1991 i forbindelse med kommunismens sammenbrud i Østeuropa. Cubakrisen - Sovjetunionen (USSR) planlagde i 1962 at opsætte langtrækkende atommissiler på øen Cuba, der i rækkevidde kunne nå USA. Krisen spidsede til, da danskere på Langelandsfortet opdagede sovjetiske skibe med missiler på vej til Cuba. Det blev 13 døgn, hvor hele verden frygtede, at en atomkrig ville bryde ud. Berlinmuren - Muren blev bygget gennem hele Berlin i 1961 af det østtyske kommunistiske styre. Den skulle forhindre, at folk fra Østtyskland Side 4 af 5

flygtede til Vestberlin og Vesttyskland. Berlinmuren faldt den 9. november 1989. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5