Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.



Relaterede dokumenter
Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Færdigheds- og vidensområder

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Matematik - Årsplan for 6.b

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 19/20

Årsplan for Format 4 Ret til ændringer forbeholdes. I løbet af året vil vi arbejde sammen på tværs af årgangene med relevante opgaver.

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Matematik. Matematiske kompetencer

2. Christian den Fjerde. Årsplan (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Matematik - undervisningsplan

Årsplan for matematik i 4. klasse

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Forslag til a rsplan for Format 5

Asbjørn Madsen Årsplan for 5. klasse Matematik Jakobskolen

Årsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Årsplan 4. Årgang

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for Matematik klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan for 5. klasse, matematik

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Matematik undervisningsplan 4-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Årsplan 4. Årgang

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Matematik Delmål og slutmål

Årsplan i matematik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan for 5. klasse, matematik

Evaluering af matematik undervisning

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

Årsplan 5. Årgang

Selam Friskole Fagplan for Matematik

ÅRSPLAN MATEMATIK 8. KL SKOLEÅRET 2017/2018

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan 5. Årgang

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

2.kapitel Vi skal i dette kapitel arbejde med emnet figurer. Eleverne skal i denne periode lære om:

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter (4 uger) Tal på tal

MATEMATIK. Formål for faget

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Årsplan for matematik 8. klasse 18/19

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Matematik Jakobskolen

Uge Komptencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Aktiviteter

matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin by bernitt-matematik.dk 1

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Læseplan for faget matematik klassetrin

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Årsplan for Matematik Lillemellem Skoleåret 2017/2018. Emne Materialer Evaluering

Emne Tema Materialer

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Format 2 - Mål og årsplaner

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Undervisningsplan for matematik

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin by bernitt-matematik.dk 1

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Matematik 3. klasse v. JEM

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for matematik i 3. klasse

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Matematik i 5. klasse

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

Matematik 8. klasse. Grindsted Privatskole 2017 / 2018

Årsplan for matematik 2013/2014

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

7KL - Årsplan med SuperTræneren og GeometriFessor

Årsplan for matematik i 8.kl. på Herborg Friskole

Transkript:

Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer hvad vi ved i forvejen og gennem samtale i klasseforum udvider vi elevernes kendskab til tal og talsystem. Det tydeliggøres hvilke symboler der skal bruges i matematiksprog. Vi taler om hvor man kan anvende denne nye viden i hverdagslivet. Ti-talsystemet. Cifrenes værdi alt efter hvor de står i et flercifret tal Brøk. tiendedele og hundrededele så sammenhængen med decimaltal og procent bliver tydeliggjort, samt kendskab til brøkstregen som divisionstegn. Finde en brøkdel af en mængde. Decimaltal. Pladserne efter kommaet repræsenterer tiendedele, hundrededele, tusindedele osv. Procent. Arbejde med forskellige repræsentationer af procent. 10x10 diagram, cirkeldiagram, brøk og decimaltal. Negative tal. Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i forvejen og gennem samtale i klasseforum udvider vi elevernes kendskab til geometriske begreber og figurer. Det tydeliggøres hvilke symboler der skal bruges i matematiksprog. Vi taler om hvor man kan møde og anvende denne nye viden i hverdagslivet. Læringsmål At eleverne udvikler evne kommunikere matematiske problemstillinger gennem tale og skrift og anvende matematiske løsningsstrategier indenfor følgende fagområder. Kendskab til talsystemets opbygning. Kunne benævne og skrive tallene fra 0 til 9.999.999, samt kende cifrenes værdi ift. deres plads i tallet. Kunne gange og dele med 10, 100 og 1000. Kende romertal og omskrive til arabertal Kunne plus og minus af brøker med samme nævner. Kunne forlænge og forkorte brøker. Kende ægte brøk, uægte brøk samt omskrive mellem uægte brøk og blandet tal. Kunne omskrive mellem brøk og decimaltal, samt koblingen til procent. Kunne plus og minus med negative tal. Benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af hverdagen. Kunne kende forskel på en linje, en halvlinje og et linjestykke, samt kunne finde afstand fra punkt til linje og mellem parallelle 1

Uge 43 Uge 44-47 Regning Linjer. Linjer er uendelige. Der findes halvlinjer og linjestykker. Linjestykker kan måles. Vi arbejder med afstand mellem punkt og linje og afstand mellem parallelle linjer. Vinkler. Vi arbejder med måling og skønsmæssig bestemmelse af vinkler. Konstruktion af vinkler med vinkelmåler og i GeoGebra. Plane figurer. Vi undersøger vinkelsum i forskellige polygoner. Der findes forskellige trekanter og firkanter, nogle har særlige navne. Vi arbejder med cirklen og introduceres til begreberne radius, diameter, centrum osv. Flytninger. Vi arbejder med spejling, drejning og parallelforskydning til fremstilling af mønstre. Temauge evt. Demokrati Elevbog s. 26-39 Afrunding. Som optakt til overslagsregning arbejder vi med afrunding til kontantbeløb, enere, tiere og hundreder. Herefter taler vi om fordelen ved at kunne benytte overslagsregning. Plus og minus. Vi arbejder med plus og minus af store tal og decimaltal. Vi arbejder med overslags strategier. Gange og dele. Vi arbejder med 3-4 cifrede tal, decimaltal og med runde tal f.eks. 20 x 300. Vi finder hensigtsmæssige regnealgoritmer gange og dele med større tal. F.eks. 234 x 6 og 3157:7 Regnehierarki. Vi udvider elevernes kendskab til regnehierarkiet med introduktion til parentesers linjer. Kunne navne og kendetegn på forskellige typer plane figurer så som trekanter, firkanter, cirkler og polygoner. Kunne bestemme højder og tegne diagonaler. Kunne gætte, måle og afsætte vinkler med vinkelmåler. Kunne bestemme højre og venstre ben i en vinkel. Kunne benytte flytningerne spejling, drejning og parallelforskydning bl.a. til konstruktion af mønstre. Bruge it undersøge og konstruere geometriske figurer Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, lommeregner, skriftlige beregninger og it. Deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse Anvende regnearternes hierarki At anvende matematik beskrive hændelser og sammenhænge i hverdagen. 2

Uge 48-52 Logik Uge 2-6 Tegning betydning og plads i hierarkiet. Regnehistorier. Vi arbejder med tekstopgaver der indeholder de 4 regnearter. Elevbog s. 40-47 Udsagn. Eleverne arbejder med sammensatte udsagn og undersøger betydningen af ordene og og eller i forhold til om et udsagn er sandt eller falsk? Reduktion. Vi arbejder med parenteser og lærer at gange et tal ind i en parentes. Vi arbejder med led i regneudtryk med variable og med at reducere regneudtryk. Ligninger. Vi løser enkle ligninger og taler om hvordan en ligning kan fortælle noget om virkeligheden. Uligheder. Vi løser enkle uligheder så de bliver sande og skal lære at kende symbolerne for større end eller lig med og mindre end eller lig med Elevbog s. 48-57 Arbejds- og isometrisktegning. Vi bygger og tegner tredimensionelle figurer ved hjælp af arbejds- og isometrisk tegning. Ligedannede figurer. Vi efterprøver om figurer er ligedannede, hvor ensliggende vinkler og ensliggende sider er lige store og vi tegner ligedannede figurer til en givet figur. Vi taler om at forholdet mellem figurenes ensliggende sider er en konstant. Altså et tal. Målestoksforhold. Vi arbejder med at bestemme Afgøre om et udsagn er sandt eller falsk. Arbejde med brug af variable i formler, funktioner og enkle ligninger Kende begrebet led, kunne reducere regneudtryk og kunne gange ind i en parentes Finde løsninger til enkle ligninger og uligheder samt kende symbolerne der bruges i den forbindelse. Benytte geometriske metoder og begreber til at beskrive ting fra dagligdagen. Undersøge og konstruere enkle figurer i planen Arbejde med enkle eksempler på målestoksforhold og ligedannethed i forbindelse med tegning Arbejde med tredimensionelle 3

Uge 8-11 (Vinterferie uge 7) Statistik og sandsynlighed målestoksforhold og omregne længder fra tegning til virkelighed og omvendt. Når ligedannede figurer forstørres eller formindskes sker det i et målestoksforhold som findes ved at beregne forholdet mellem ensliggende sider. Konstruktion. Vi arbejder med konstruktion af trekanter, rektangler, kvadrater og midtpunkter med vinkelmåler tegnetrekant og passer ud fra givne mål. Vi arbejder og med konstruktion i det dynamiske geometriprogram GeoGebra. Perspektivtegning. Arbejde med teknikker til vurdering af højder og midtpunkter i perspektivtegninger. Elevbog s. 58-67 Deskriptorer. Vi finder mindsteværdi, størsteværdi og typetal samt beregner gennemsnit (af både positive og negative tal) og vi finder variationsbredde af forskellige taldata. Tabeller og diagrammer. Eleverne arbejder med at aflæse, tegne, og tage stilling til forskellige diagrammer og tabeller. Kombinatorik. Vi arbejder med illustration og beregning til bestemmelse af antal kombinationer i både og og enten eller situationer. Chance. Vi arbejder med at vurdere og beskrive sandsynligheden i forskellige situationer og kobler til sammenhængen mellem brøk, decimaltal og procent modeller og enkle tegninger af disse. Bruge it undersøge og konstruere geometriske figurer Indsamle behandle og formidle data blandt andet i tabeller og diagrammer Gennemføre enkle statistiske undersøgelser, samt kende til forskellige deskriptorer, størsteog mindste- værdi, typetal, gennemsnit og variationsbredde. Læse beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Udføre eksperimenter hvori tilfældighed og chance indgår samt kunne vurdere og beregne chance i enkle situationer. 4

Uge 13-16 (Uge 12 er påskeferie) Funktioner Uge 17-21 Måling Elevbog s. 70-75 Vi taler om hvad en funktion er og hvad der er smart ved at kunne sætte forskellige tal ind i et bestemt regneudtryk, for eksempel løn pr time. Forskrifter for funktioner Ordnede talpar. Til hvert x i funktionen svarer der ét y og danner ordnede talpar. Vi arbejder med punkter i hele koordinatsystemet, alle 4 kvadranter. Grafer. Vi tegner lineære funktioner i koordinatsystemet ud fra tabeller og funktionsforskrifter Funktionsforskrifter. Vi undersøger om tilstande eller situationer er afhængige af hinanden og hvis de er, finder vi ud af hvordan man kan skrive en forskrift ud fra to eller flere talpar eller en graf. Elevbog. s. Omkreds. Vi arbejder med at måle sidelængder og diametre samt beregner omkreds af trekanter, firkanter og cirkler. Areal. Vi beregner arealer af parallelogrammer og trekanter. Rumfang. Vi arbejder med at finde rumfang af kasser, kuber og rumlige figurer med trekantet grundflade. Enheder. Vi laver omskrivninger mellem forskellige enheder indenfor længde, flade, tid, vægt og rumfangsmål. Regnehistorier. Vi læser, skriver og løser tekstopgaver indeholdende overstående fagområder Arbejde med koordinatsystemet og opnå en forståelse for sammenhængen mellem tal og geometri Forbinde tal og regning med forskellige geometriske repræsentationer. Særligt lineære funktioner. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Kunne bruge Geogebra i arbejdet med lineære funktioner. Undersøge metoder til beregning af areal, omkreds og rumfang i konkrete situationer Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. 5

Uge 22-26 Opsamling og repetition Efter behov Til alle forløb vil der være supplerende øvelser i træningshæfte 1 og træningshæfte 2. Ikke alle elever vil arbejde lige meget i træningshæfterne. Der vil også være spil og kopimateriale til de fleste forløb. It vil blive inddraget, hvor det er egnet for elevernes læring. For eksempel ved funktioner, sandsynlighed og geometri Der vil jævnligt være test i færdighedsregning og fejl forventes rettet hjemme. Der er ugentlig lektie på www.matematikfessor.dk Det forventes at den bliver lavet hjemme. Planen er foreløbig og tilpasses elevernes behov og tidsforbrug. 6