Bestyrelsens beretning for året 2012 i Jægersborg Boldklub Fremlægges på generalforsamlingen d. 28/2 2013

Relaterede dokumenter
Bestyrelsens beretning for året 2014 i Jægersborg Boldklub Fremlægges på generalforsamlingen d. 24/2 2015

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

Formandens beretning

OB & IK`S KLUBNYT. Nummer 2 August Formanden har ordet Nyt fra senior Nyt fra ungdom Nyt fra aktivitetsudvalget Andet

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Formandens beretning. Blovstrød IF Fodboldafdeling

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

B52/AFC Nyhedsbrev. U21 EM i Aalborg. Bella Italia Cup juni I dette nummer

Formandens beretning. Blovstrød IF Fodboldafdeling

VEJLE HÅNDBOLD KLUB BESTYRELSENS BERETNING 2016/2017

Nyhedsbrev FC Roskilde ungdom

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

N Y H E D S B R E V 02/2018

Beretning Status fra Afdelinger. Taastrup FC s Generalforsamling 5. marts 2019

Formandens Beretning

Nyhedsbrev fra MIK fodbold

Når dette læses er vi allerede godt i gang med indendørssæsonen efter en begivenhedsrig efterårssæson.

Som man har kunnet læse på vores hjemmeside er der tale om det højeste medlemstal i mange år.

Formandens beretning Generalforsamling i Fodboldafdelingen Tirsdag den 20. januar 2007

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Bestyrelsens beretning for året 2011 i Jægersborg Boldklub Fremlægges på generalforsamlingen d. 26/1 2012

Generalforsamling. Torsdag 13/ kl

MØDEREFERAT SIDE 1 AF 6

Formanden har ordet. Tak!

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

Dragør Boldklub: Venner og vindere, "Den Gule tråd"

Beretning for HG fodbold 2013

Jeg vil starte min beretning denne gang med at udtrykke nogle mindeord om en person, der ikke er blandt os mere.

Referat af generalforsamlingen d. 03/ Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt

Generalforsamling OH 77 d kl

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

GENERALFORSAMLING. DAGSORDEN iht. Vedtægternes 11.10

FB s medlemsundersøgelse for 2015

Referat af generalforsamling for Varde Håndboldklub

Udvalgsarbejdet har fungeret godt. Udvalgene har i 2012 været Ungdom, Senior, Anlæg, Kommunikation og Sponsor.

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

Støvring IF Fodbold Nyhedsbrev Uge En stor dag for alle i klubben

Måløv Idrætspark Måløv Hovedgade 48, 2760 Måløv

VELKOMMEN. Fodbold Fodboldfitness Gymnastik Zumba. Herstedøster IC

Dagsorden jf. foreningens vedtægter:

Årsberetning 2017 KB Tennisafdelingen V/Nicolaj Caiezza

Årsplan. U12/U13 Drenge 2010/11

Referat generalforsamlingen den 26. marts 2013

Generalforsamling i MG & BK d. 28. februar 2012

Forårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

OB & IK`S KLUBNYT. Nummer 1 Maj Formanden har ordet Nyt fra senior Nyt fra ungdom Nyt fra aktivitetsudvalget Nyt fra sponsor Andet

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Referat af medlemsmødet torsdag den kl i klubhuset på Spraglehøj.

VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF FODBOLD

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

POLITIETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN FODBOLDAFDELINGEN.

Fodbold Samarbejde Nordsjælland

Generalforsamling Grenaa IF Fodbold 18/9 2019

Fremad Valby. Formandens beretning 2015

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

Efterårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

For de allermindste blev der startet op med Trille Trolle håndbold, dvs. U4 og U6. Det er mest boldlege og fælleskab.

I weekenden 26-27/8 holdt vi sammen med Tårnby HK Amager Cup. 86 hold deltog og i alt blev der spillet 175 kampe i 7 forskellige haller.

Nyhedsbrev. Valby Boldklub

Referat fra Generalforsamling i Dalby GF Fodbold tirsdag den 24. januar 2017

Vi står med et super stærkt trænerhold også i næste sæson. Så forventningerne til udviklingen af vores spillere er stor.

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Historien om Boldklubben Hellas

Eliteafdelingen generalforsamling 2010

Dagsorden godkendes. Nuværende træningsmiljø tages op til revision på: Træneruddannelse Trænermiljøet Udbuddet af træning

VELKOMMEN TIL FC BELLA

Referat af generalforsamling 2012 i Team Viborg

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

Taastrup FC s Generalforsamling 24. februar Beretning 2014

Beretning for Gladsaxe-Hero Boldklub 2018.

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Cpu årsberetning 2014

Fodboldformandens beretning ved generalforsamlingen den 16 marts 2018

Årets gang Årgang 98, Miniput Yngste:

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Formandens beretning Indledning

Også hvis man tager et kig på antallet af tilmeldt hold, vidner det om fremgang:

Referat af Generalforsamlingen 2016

TRÆNER I BMI FODBOLD

Formandens Beretning 2014 i Fortuna- Svendborg

Efterårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

Ordinær generalforsamling

FB Nyhedsbrev. nr. 3 april 2009

Frederiksværk Fodbold Klub - FFK 2004

Referat af generalforsamling 2016 i Team Viborg

Referat af generalforsamling i Kildemosens Boldklub

FB Nyhedsbrev. nr. 8 juni 2008

FB Nyhedsbrev. nr februar 2008.

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

Trænerguide. En hjælpende hånd til nye og gamle trænere. Kildemosens Boldklub

Beretning 2016/17 Ry Tennis Klub. Generalforsamling 2. november 2017

Rødding Idrætsforening Generalforsamling mandag den 27. februar 2012 Beretning for 2011

Vandpolo årsberetning 2014.

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Først i det nye år har der været møder med mange interessenter vedrørende kommende års kalender.

Transkript:

Bestyrelsens beretning for året 2012 i Jægersborg Boldklub Fremlægges på generalforsamlingen d. 28/2 2013 Generelt Det skal meddeles, at bestyrelsen har udført et trofast arbejde for klubben i 2012, og der vil blive fremlagt et retvisende regnskab af vores Kasserer, Anders Rasmussen. Regnskabet fremkommer med et mindre overskud. 2012 var også vores første år med et helt nyt sæt vedtægter, efter den store vedtægtsrevision i januar. Og disse vedtægter skal allerede stå for en mindre justering, da inddragelsen af Futsal kræver tilføjelse af to ord. Netop Futsal har været en af årets store fornyelser, hvor holdsamarbejdet med Herlev FF blev døbt JB Futsal Gentofte og allerede i sin første sæson kastede det et Danmarksmesterskab af sig, så der nu skal spilles UEFA Champions League til august! Fantastisk start på et spændende projekt, som skal medvirke til at styrke den tekniske formåen i JB. Stort tillykke til head coach Nicolaj Saabye og til JB Futsal som i øvrigt tæller intet mindre end otte landsholdsspillere! Herudover har 2012 har været nok et foranderligt klubår præget af fortsat stor svingdør i både medlemskredsen og i de sportslige resultater. Aldrig har medlemstilgangen været større, men desværre har afgangen også været stor. På seniorsiden har 1. holdet efter et middel forår spillet helt forrygende og sluttede efteråret som suveræn nr. 1 efter at være ubesejret i 21 kampe i streg. I Pokalturneringen gik det også strygende indtil man mødte 2. divisionsholdet Hvidovre. Den ordinære kamp endte 1-1 men herefter slap kræfterne op, og drømmene om gentagelse af forrige års kamp mod et superligahold punkteret. 2. Senior rykkede ned igen, og er et udmærket eksempel på et meget svingende år. 2012 var også året hvor Projekt kvalitet i træningen gik ind i en driftsfase, hvor det udviklingsmæssige samarbejde med Superligaklubben FC Nordsjælland (FCN) har budt på fællestræninger, trænerkurser, SL-kampe i Farum. Og endelig var 2012 året hvor den Blå tråd blev færdiggjort, og for alvor skulle tages i brug. Vi har indgået samarbejde med institutionen Banach ASF om fodbold for autister, og vi samarbejder med Dansk Handicap Idrætsforbund om fodbold for spillere med cerebral Parese under ledelse af Emil Skibdal og Kim Skaft Petersen. Knap var man færdige med den nye ishockeyhal før yderligere græsareal blev inddraget til brug for cricket. Der er blevet anlagt en cricket pitch midt imellem Bane 2 og Bane 3 samt opført et klubhus og træningsbure nede i hjørnet mellem den nye ishal og badmintonhallen. Den formindskede plads betød, at Bane 3 blev degraderet fra en 11M bane til én 7M og to 5M baner. Heldigvis kunne Kommunen præsentere en ny kunststofbane anlagt oven på den gamle bane oppe ved vandtårnet. Denne overholder alle DBU krav til afvikling af kampe i DBU-regi. Hertil er der blev anlagt en blå kunstbane til hockey som kan benyttes som en 9M eller to 7M baner. Den hidtidige nye kunst er blevet opstribet så den både kan benyttes til fodbold og amerikansk fodbold. Som prikken over i et har kommunen omdøbt kunststofbanerne så K1 nu er skaterkunsten, K2 nu er amerikanerkunsten og K3 den nye blå kunst. Alt i alt har disse banerenoveringer og -udvidelser trods alt betydet, at den samlede kapacitet på Gentofte Stadion er blevet udvidet. Nu udestår Fase 3 af sportsparkbyggeriet som omfatter anlæg af multihal, renovering af stadion samt nyt atletikanlæg. Heldigvis ser det ud til at politikerne besinder sig og afstår fra at gennemføre anlæg af en aktivitetsløjpe rundt om hele Gentofte stadion, hvilket ville have lagt østanlægget i en pladsmæssig spændetrøje. Og så var det på årets sidste dag, at telefonen ringede fra FC Barcelona! 1

Ja, I læste rigtigt. Repræsentanter for FC Barcelona kontaktede JB Nytårsaftensdag med forslag om, at vi indgik samarbejde om gennemførelsen af den første FC Barcelona Camp i Danmark nogensinde. Efter at have afsøgt de nærmeste omgivelser for skjulte kameraer og mikrofoner, og efter at have sikret sig, at dette ikke var en telefonspøg, gik samtalen fra vantro over til behersket opstemthed. Der er siden afholdt tre møder med FC Barcelonas danske repræsentanter, hvoraf der på det ene var deltagelse af en tilrejsende koordinator fra FCBEscola som er FC Barcelonas akademi i La Masia. Og vi kan afsløre, at JB bliver vært for FC Barcelonas første Camp i Danmark nogensinde d. 1.-7. juli med deltagelse af 10-12 spanske akademitrænere fra La Masia og forventet deltagelse fra 296 spillere af årgang 1998-2005. Deltagelse opnås ved køb af billetter på BilletNet fra d. 1. marts 2013. JB skal stille med engelsktalende hjælpetrænere som gives et forudgående FCB-kursus inden afviklingen af Camp en, som i øvrigt ikke bliver med overnatning. Dette betyder en kæmpe profilering af JB, og vi glæder os til samarbejdet, som fremover vil bliver styret af en til formålet nedsat Barcelona-Komité. Bestyrelsen føler i den grad, at JB er klar til et spændende og udfordrende 2013 på og udenfor banen. Det bliver hårdt men også sjovt. Ikke mindre end 130 frivillige trænere og ledere er tilknyttet klubben, og uanset om der kun ydes 5 minutter eller lægges mange ugentlige timer i klubben, er det en stor indsats tak for det! Økonomi & Administration Klubbens økonomi må fortsat betegnes som yderst sund. Der er fortsat 100 % styr på økonomien og ikke mindst medlemsdatabasen. Stor tak til Administrator Niels Sterup, som med stor energi har kastet sig over udviklingsopgaven mht. opskrivning af alle medlemmer på NETS (PBS) ifm. indmeldelse. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det fortsat er Bestyrelsens faste mål at få alle medlemskaber over på PBS. Endelig skal utrættelige Leif Albrechtsen endnu en gang have en speciel tak for endnu et år, hvor han har kæmpet heroisk med logistikken ifm. banefordelinger, træningstider og kampplanlægning. Den mand er stadigvæk én af klubben mest uundværlige, og det tungen-lige-i-munden-arbejde han laver er meget vigtigt men også meget omsiggribende qua indførslen af den mange organiserede vinterturneringer, hvorfor opgaven i løbet af 2013 bliver delt op på to personer. Sponsorer I 2012 blev Danske Bank JB s nye hovedsponsor for 2 år. Samtidigt opsagde Bestyrelsen samarbejdet med Lars Stahl Rasmussen som JB's Sponsorchef. I stedet for indgik man aftale med Klaus Ryding og Jonas Friismose om at fortsætte i jobbet som hhv. Sponsorchef og Eventmanager. Deres prioritet i 2012 og starten af 2013 er at få opbygget en Erhvervsklub i samarbejde med Danske Bank, og det forventes at denne søsættes enere på foråret. Samtidigt har on-line koordinator Jakob Mayland, med stor succes lanceret e-mail nyhedsbrevet som har fået en rigtig pæn modtagelse og pt. har små 700 abonnenter. Samtidigt har vi med hjælp af Optikcentret, Danske Bank og LH entreprise introduceret JB medlemskortet. Dette kort kan bl.a. benyttes til rabataftaler hos leverandører som sponsorudvalget indgår aftaler med. Herudover satses der på en professionalisering af brugen af Facebook og LinkedIN i den videre salgs- og markedsføring af JB. Klubhus og arealer 2012 blev året hvor vi endelig fik en mængde træer fældet som stod og spærrede for udsynet fra tagterrassen. Samtidigt startede vi året med en istandsættelse af caféområdet efter vandskader fra det gamle køleanlæg. 2

Taget over terrassen har lidt slemt under diverse storme og trænger fortsat til udskiftning af plader. Vi måtte pga. anlægsarbejdet af det store nedsivningsområde bag Bane 5 udskyde alle planer om en ny legeplads. Til gengæld arbejdes der intensivt på at få bygget et opvarmet boldrum - evt. i form af en containerløsning. Hertil har vi fået anlagt stationært trykluftanlæg, som leverer trykluft til hhv. kælder og garage. En påtale fra brandmyndigheden medførte, at alle brandøre nu er udstyret med automatiske åbne/lukke anordninger. Hertil vil der snarest blive oprettet flugtveje i omklædningsrummene i den ny bygning. Endelig var myndigheden chokeret over vores garage og den måde folk IKKE rydder op efter sig, hvorfor det forventes, at brugen af garagen desværre bliver underlagt kommunale restriktioner! Vores vaske- og tørrekapacitet er voldsomt udfordret, og kan reelt ikke følge med. Året 2013 skal derfor bl.a. benyttes til at udvide denne markant. Yderligere projekter omfatter fortsat flytning af cykelstativer om bag garagen, opmaling af parkeringsbåse, yderligere en støvlevask ved tårnbygningens haveside samt lys på Bane 1. Og så var Sebastian Kolhorn samt Hans Henrik Køster ude og bruge sensommeren 2012 på at lægge gummifliser, så tilgangsvejen til banerne ikke blev trådt op til en mudderpøl. Hertil fik man lagt overskydende kunstgræs udover perlestenene, så antallet af sten der kommer klemme i tårndørene minimeres. Afslutningsvis skal man nok en gang fremhæve Martin "Ellis" Jakobsens enorme indsats med hammer og skruemaskine. Ellis har endnu en gang leveret et enormt og fantastisk uegennyttigt arbejde i JB i 2012, og det er de færreste beskåret at overgå hans indsats i timer eller fysisk belastning. Også var der lige den yderst uvelkomne gnaver, som havde slået sig ned i en blændet kloak midt under bane 1, og som kostede en spiller en brækket ankel samt en efterfølgende opgravning midt på bane 1 (se fotos). Medlemsudvikling Som tidligere nævnt har vi i 2012 haft en stor medlemsomsætning men dog en lille fremgang i den samlede medlemsudvikling. Der har været godt og vel 210 medlemmer der har passeret ind og ud gennem svingdøren i 2012. Vi er stadig godt 800 medlemmer og tælles alle trænere, ledere og frivillige med, er vi fortsat over de 1.000. Ungdomsafdeling Ungdom har overordnet set haft et fremgangsrigt år, ikke mindst takket være et højt aktivitetsniveau både blandt spillere, trænere og ledere både på pige og drenge siden. Tre hovedtemaer har stået på dagsorden: Kvalitet i træning Flere tilbud til ungdomsspillerne Øge medlemstallet i pigeafdelingen Kvalitet i træning Der har historisk set været mange dygtige trænere tilknyttet JB - både forældretrænere, ungtrænere og professionelle trænere. Et eksempel er Mogens Carstensen JBs tidligere formand, som i en lang årrække trænede mange forskellige hold og var kendt for sit engagement og dygtige mandskabsbehandling. I 2012 indledte vi et mere struktureret stykke bottom-up arbejde, som bl.a. skal medvirke til at gøre os mindre afhængige af enkeltpersoner i ungdomsafdelingen. Den blå tråd blev skrevet af årets træner 2011 Nicolaj Berendt og godkendt af bestyrelsen. Hovedbestanddelene er: Værdier Den hele årgang Træneren Træningsfilosofien Spillefilosofien Med den blå tråd har vi nu haft en platform at stå på, med respekt for at det er frivilligt arbejde hvor vi ikke ønsker at presse (for mange) modeller, processer ned over hovedet på de frivillige. Med andre ord at være træner, holdleder og årgangsan- 3

svarlig i JB er stadig en høj grad af frihed under ansvar, hvor det skal være sjovt, men børnene skal samtidig have en lidt opdragelse med i bagagen når de har spillet i JB. En lille ting er at børnene skal lære at hjælpe med at bære udstyr frem og tilbage fra træningsbanen og tage ansvar for at rekvisitter ikke ødelægges. Udover den blå tråd blev der i 2012 introduceret JBs Trænerweb v 1.0 endnu en byggesten til ønsket om at forbedre træningen. Stor tak til Nicolaj Berendt (igen) og Hans Henrik Køster (igen), som stod for udvælgelsen af træningsøvelser og implementeringen. Hermed kan trænerne gå ind og udvælge øvelser til en træningssession der er mange øvelser at vælge i mellem. 2012 blev også året hvor vi fik uddannet tre trænere til på DBUs B1 kursus: Oscar Perch (U15 drenge), Kasper Krogh (U10 drenge) og Joseph El-Zayat (U15 pige). Da den blå tråd i høj grad er inspireret af DBUs holdninger og handlinger vil vi fortsat uddanne vore trænere i DBU regi. I år vil vi ligeledes gerne give 3-4 trænere relevant uddannelse via DBU. Vi vil også fortsat benytte også af de træner workshops, som vi bliver tilbudt via FSN samarbejdet. Feedbacken fra de trænere som har deltaget på workshops i 2012 har været overvejende positive. I 2012 blev der også afholdt tre trænerworkshops internt i JB under ledelse af Nicolaj Berendt og Ulrik Mardahl. En workshop havde deltagelse af Rasmus Cyril fra OB s ungdomsafdeling, som kom med stort engagement og afholdt en inspirerende træningssession med 2002 drengene. I 2013 vil der også blive afholdt 2-3 trænerworkshops internt den første blev afholdt i denne uge for hjælpe- og assistenttrænere som traditionelt er ældre ungdomsspillere. Træningstilbud: Som det også har været nævnt i nyhedsbrevet var der i 2012 følgende tilbud på drengesiden udover den almindelige træning: Specifik træning i JB under ledelse af Mads Wurms (1. Senior) årgang 2004, 2003, 2000 og 98 erne på drengesiden havde glæde af dette det vil fortsætte i 2013 Specifik træning i FCN ingen JB-spillere blev udtaget i 2012 det kører for årgang 2001 og 2002 i 2013. Derudover er FCN begyndt at kigge på yngre årgange og der vil sandsynligvis være træning for de bedste 2004 spillere (spillerne udtages af FCN-scouts) Joga Bonito : Peter Bom stod endnu en gang for at koordinere træning til drenge spillere i alderen 8-12 det er forældrebetalt. Det fortsætter også i 2013. Inspirationstræning: Kørte 3 gange på JBs baner sammen med 3 andre venskabsklubber i FSN under ledelse af FCN trænere. I alt 15 drenge fra Årgang 99, 00, 01 drenge deltog. Der har været et ønske fra FCN om at have mere træningsparate og yngre spillere hvorfor konceptet ændres til årgang 2001-2003 i 2013 og kun med deltagelse af 6 spillere fra JB. Træningen er forældrebetalt. Målmandstræning: Under ledelse af Mo Thegler har der været afholdt målmandstræning 1 gang ugentligt både på kunst og græs. DBUs fodboldskoler: Der blev for fjerde år i træk afholdt DBU s fodboldskoler i JB. Camp for de 13-15 årige med overnatning på Tjørnegårdsskolen, Mikrofodboldskole i maj og fodboldskole i august. Både Fodboldskole og Mikrofodboldskole var mere end fuldtegnede og der var stor tilfredshed blandt deltagerne. Ikke mindst fodboldskolen for udviklingshandicappede tog kegler og kom sågar på TV, da den var Danmarks første af slagsen! Dorte Nielsen har været en utrættelig primus motor i at koordinere dette. Derudover har både Zoltan Neumann, Nicolaj Berendt, Sebastian Kolhorn m.fl. lagt et kæmpe arbejde deri. Stor tak for det. I år bliver der mikrofodboldskole i maj og fodboldskole i uge 31, samt en FC Barcelona Camp i uge 27 JB-cup: I 2012 var det for første gang årgang 2003 og 2004 som skulle stå for planlægning og afvikling - og det gik over al forventning! Ca. 90 hold deltog på årets vel nok varmeste weekend, og vi levede op til alle forventninger om et godt afviklet hyggeligt stævne med mange deltagere fra lokalområdet. 4

Stor tak til årgangslederne Christian Ransfort (03) og Carsten Møller (04) samt ikke mindst det utal af forældre som stod i boder og alle ungdomsspillere som fungerede som dommere. Pigeafdelingen: Der har været en god stigning i pigespillere ikke mindst på de yngste årgange, hvor Leif Stidsen har været en utrættelig årgangsansvarlig tak for indsatsen. Organisatorisk er pigerne organiseret som drengene, men vi er også klar over at pigerne af en eller anden grund er mere flygtige med andre ord de kommer i stimer og går i stimer. Men overordnet set har vi nu ca. 50 spillere og er repræsenteret på U9, U11, U15 og U18 der er ikke langt til målsætningen om at have et hold på hver årgang. MEN der er stadig udfordringer med at få kritisk masse, så forældre/trænere med mere opfordres til at deltage i arbejdet så vi kan komme videre med at udvikle pigeafdelingen på både spiller og ledersiden. U17 skal i 2013 til USA og har derfor i 2012 gennemført mange aktiviteter for at skaffe midler til rejsen. Bl.a et velbesøgt loppemarked, som vi håber kan gå hen og bliver en fast tradition. Og det var netop i U17 s rækker at man skulle finde årets JB er. Utrættelige Johnni Havemann (se foto) modtog hæderen ifm. årsafslutningen for en helt og aldeles kæmpe uegennyttig for årgangen og JB generelt. Yderst fortjent. U13 fik en flot 3. plads ved Veronello Cup i Italien. JB tabte semifinalen 0-2 til de senere vindere af turneringen fra Snekkersteen. Det var årgangens første 11 mands turnering efter holdet havde fået hjælp fra bl.a. Mads Fischer og Dan Johansen fra JBs 1. herresenior i hvordan man skal spille 11 mands. Før og efter kampene hyggede forældre, spillere og medfølgende entusiastiske fans sig med besøg i Gardaland, Verona, Venedig og Milano Futsal: Vintrene har de seneste år været hårde, og vi oplever, at især at på de små årgange, at det er svært at få et godt fremmøde om vinteren. Derfor er vi interesserede i at øge interessen for futsal på U9-U13 og for den sags skyld også U14-U19. Det er uomtvisteligt, at futsal giver godt teknik, gode 1. gangsberøringer, sikkert touch m.m. samt god taktisk forståelse, og dermed en god ballast til at blive en bedre fodboldspiller. Og vi har rigtigt gode forudsætninger for at levere en helt unik vare i vinterhalvåret, eftersom JB Futsal som bekendt nu er Danmarks mestre, og har en række dygtige trænere, som vil komme ungdommen til gavn. Futsal er den lækre sydamerikanske form for indendørs fodbold, hvor teknik er i højsædet. Messi og Ronaldinho startede begge med futsal, og se bare hvad det har ført til. Og som appetitvækker afholdt Nicolaj Saabye d. 30/12 en futsal-camp i Kildeskovshallen med en små 60 deltagere med masser af futsal og boldkunstnerier. Camp en bød på masser af tekniske lækkerier med en af Danmarks bedste boldkunstnere samt træning med seks af det danske futsal-landsholdsspillere. En rigtig god dag for alle, med gode boldoplevelser. 5

Eftersom JB ønsker at udvide sit sportslige tilbud med Futsal, så er vi her i opstarts fasen meget interesserede i tæt dialog med alle parter, så vi kommer rigtigt i gang med en futsal-ungdomsafdeling fra starten. Seniorafdeling Seniorudvalget har benyttet 2012 til at konsolidere sig i et nyt setup, hvor ny kræfter er kommet til(bage). Ligeledes har i samråd med Bestyrelsen besluttet at overflytte U19, og udviklingsarbejdet forbundet dermed, til Seniorudvalgets regi. Hertil har man ansat tidl. U19 træner i Fremad Amager, Claus Olsson, som ny U19 træner efter René Kristensen. Per Frandsen er fortsat som assistenttræner. Velkommen til Claus Olsson. 1. holdet benyttede foråret 2012 til at få stabiliseret sig i KS efter nedrykningen fra DS året før. Tilgangen af assistenttræner Jeppe Svensson og tilgangen af et par yderst kompetente spillere, samt ikke mindst tilbagekomsten af vores angrebsunikum Ricki Jensen, betød et forrygende efterår som ubesejret, som gør, at JB nu ligger nummer ét i KS med rigtigt gode muligheder for at vende tilbage til DS til sommer. I pokalturneringen gik det rimeligt. I forårets indledende opgør blev B 1950 og CBS slået hvorefter vi trak vores hademodstander nr. 1 i pokalen: Hvidovre (som vi aldrig har slået). Men vi var tæt på denne gang efter føring til JB ved Henrik Rædkjær. Men efter uafgjort 1-1 efter ordinær spilletid slap kræfterne op og Hvidovre hev en ufortjent 4-1 sejr med hjem til det sydlige København! Og JB's indsats i KS og i pokalen gik heller ikke i år Ligabold.com's næse forbi idet efterårets topscorer Ricki Jensen blev kåret som vinder i kategorien "Årets Spiller i KS" mens træner Lars Lembcke snuppede hæderen som "Årets træner KS". Stort tillykke til d'herrer med hæderen i LIGABOLD AWARDS 2012. Når der skal skues fremad, er det glædeligt at konstatere, at vitale og centrale figurer har givet håndslag på nok en sæson, ligesom det lader til, at truppen stort set er intakt. Samtidig har en række virkeligt spændende nye spillere meldt sig under fanerne og det bærer forårets træningskampe allerede positiv præg af. 2012 blev året hvor 2. holdet desværre måtte rykke ned i Serie 2 igen efter et miserabelt forår hvor centrale kræfter svigtede og skuffede. Samtidigt valgte træner Torben G. Hansen at stoppe pga. en diskus prolaps. Ny trænerduo blev far og søn i form af Birger og Kenneth Jakobsen, som trods en svær start fik sat skik på tropperne og sikrede 2. holdet endnu en sæson i Serie 2. Velkommen til Birger og Kenneth. 3. holdet fik sig et forrygende forår i Serie 5 og rykkede op i sommerferien under Nicolaj Fürst Madsen som træner. Og succesen fortsatte i efteråret, hvor 3. holdet konsoliderede sig i Serie 4 og fik en pæn midterplacering. Fürst s friske humør og gode mandskabshåndtering skaffede ham lynhurtigt titlen som Årets træner i JB. Hæderen blev overrakt ifm. Årsafslutningen (se foto). Desværre lod det lukkede 4. Hold "Hanzolos White Monkeys i Serie 5 lod sig opløse i 2012, og det samme gjorde de to lukkede 7M hold, det Grå guld og Voresborg også. Et Nyt 4. hold bestående af tidligere JB ere har meldt sig under fanerne og starter i Serie 5 i 2013. Holdet kalder sig for Oprykkerne og har Marcus Bodnia som træner. Velkommen til. Det samme kan siges til et ny 7M Masters hold. Hertil har Bo Eggertsens 1. Damer haft et godt år med 7 mandsfodbold, med en pæn spillertilgang. Det betød omgående oprykning, da man blev nr. 2 i efterårets turnering. Stort tillykke til Damesenior! Og stort velkommen til nyskabelsen Dameveteran. Endelig var 2012 året, hvor samarbejdet med GVI fortsatte i de bedste gammelmandsrækker. Vores samarbejde omfatter Old Boys, Veteran, og Masters. Afslutning Således gik et nok et år i JB, som for mit vedkommende bød på et stort skulderklap i form af hæderen som Årets Idrætsleder i Gentofte 2012 (se foto). Et spændende 2013 står for døren, med masser af nye udfordringer og spændende projekter som nævnt i det ovenstående. Det er mit håb, at vi med en fælles indsats fortsæt løfter JB nok en nyk opad, ved at trække i samme retning med entusiasme og engagement. Med min sædvanlige omskrivning af ét af Præsident Kennedys berømte 6

slogans, opfordrer jeg derfor alle til: "Spørg ikke hvad din klub kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for din klub" hermed bliver vi alle vindere! Hvad angår de efterfølgende punkter på dagsordenen for årets Generalforsamling, anbefaler den nuværende Bestyrelse, at regnskabet godkendes, at forslaget til vedtægtsændring vedtages på en ekstraordinær Generalforsamling iht. de nye vedtægter, samt at de foreslåede Bestyrelseskandidater vælges aht. kontinuiteten i de igangsatte projekter. Med denne årsberetning vil jeg hermed byde alle velkommen til Generalforsamlingen for fodboldåret 2012, samtidigt med, at jeg gerne vil sige alle trænere og ledere mange tak for den store indsats de har ydet i 2012, samt udstede de bedste ønsker til alle for et sportsligt godt og sjovt 2013. Per M. Høiler Formand Jægersborg Boldklub 7