Nogle nedslag i en seismologs arbejde

Relaterede dokumenter
Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

11 April Niels Bohr Institute University of Copenhagen Vejledere: Klaus Mosegaard, Trine D. Jensen. Receiver function modellering

Tsunami-bølgers hastighed og højde

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Beredskabsfaglig vurdering for situationen i Illorsuit

11. marts et megajordskælv og en katastrofal tsunami

Rystende nyheder fra Seismologien

Beredskabsfaglig vurdering for situationen i Illorsuit

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Kontinentalsokkelprojektet

Uran i Universet og i Jorden

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Kontinentalsokkelprojektet

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,

Supplerende kort over kritiske lokaliteter

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

i jordens indre Jorden er dynamisk og udvikler sig konstant

nødvendige at vide noget om hvis man skal vide noget om det indre at en computer, de 5 emner er harddisk, RAM, grafikkort, bundkort og processer.

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/ Ove Pedersen

Nitrat retentionskortlægningen

Geologisk kortlægning

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven:

Øvelse: Pladetektonik

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Den Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup

Del 1: Analyse af Solens frekvensspektrum

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Forfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet), Kristian Jerslev, VUC Aarhus og Christina Ena Skovgaard, VUC Aarhus

Vejr. Matematik trin 1. avu

Natur og Teknik QUIZ.

Geotermi i Danmark, 12. maj Web-GIS portal. Geotermisk screening. Status på de aktive værker

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Klima, kold krig og iskerner

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Velkomst og introduktion til NiCA

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hubble relationen Øvelsesvejledning

COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

FN s havretskonventionens A76:

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr Dato: Initialer: SRD Tid, start: Tid, slut:

Kopi fra DBC Webarkiv

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Geotermisk energi er der en fremtid?

Den menneskelige cochlea

GEOTHERM. Projekt støttet af Innovationsfonden. Følgegruppemøde. 16. april Anders Mathiesen

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

+ORRESPONDANCE )NDTRYK SEKRET REN!DRESSE NDRING 2EDAKTIONSSTOP &ORSIDE Ú$ANSK.EJ $ET MEN KORREKT FRA UDTRYK FJELDTOPPENE 3ELSKABETS ER 4RYK )33

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

1. Vibrationer og bølger

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

1.1 Løsningsfase del 1 Løsningfase del 1 blev brugt til at udvikle koncepter til løsninger af problemstillinger

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Resumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven

Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen

SOLOBSERVATION Version

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

En studerende der har gennemført Geodæsi elementet af kurset vil kunne følgende:

Emhætte Type: STANDARD W

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Kedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum

Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat

Detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet

Lysets hastighed - før og nu. Knud Erik Sørensen, HAF,

Jammerbugtens glacialtektonik

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Skriftlig prøve i Fysik 4 (Elektromagnetisme) 27. juni 2008

Studieretningsopgave

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

Transkript:

Nogle nedslag i en seismologs arbejde Trine Dahl-Jensen Seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS

1. Jordskælv mini kursus 2. Storskala strukturer i Grønland 3. Fjeldskred i Grønland

1. Jordskælv mini kursus 2. Storskala strukturer i Grønland 3. Fjeldskred i Grønland

Jordskælv Et jordskælv danner flere forskellige typer bølger

Dr. Inge Lehmann - opdagede jordens indre kerne I 1936 skrev seismologen Inge Lehmann en videnskabelig artikel med titlen P. Artiklen beskriver at jorden har en fast indre kerne i 5100 km dybde, og den gjorde Inge Lehmann verdenskendt. Dengang mente geofysikerne, at jordens kerne var flydende og éns hele vejen igennem. Inge Lehmann viste, at der var nogle observerede rystelsessignaler fra jordskælv, man ikke kunne forklare, medmindre man antog, at jorden har en indre kerne. Siden har den ene undersøgelse efter den anden bekræftet hendes opdagelse. Frem til sin pensionering var hun leder af den seismiske afdeling ved Geodætisk Institut (i dag KMS). Inge Lehmann skrev sin sidste videnskabelige artikel i en alder af 99 år. Inge Lehmann indstiftede med egne penge et rejselegat i 1983, og hun stod i de første år selv for uddelingen. Hun døde i 1993 som 104-årig.

P og S bølger udbreder sig i kappen (grøn på billedet), men i større afstand end 103 grader kan de ikke ses, da de afbøjes i den ydre kerne af flydende metal. Inge Lehmann observerede P bølger i skyggezonen, og udledte at jorden havde en indre kerne af metal i fast form.

Jordskælv Et jordskælv danner flere forskellige typer bølger

P bølger

P bølger

S bølger

S bølger

Overflade bølge

Overflade bølge

Seismometer

STS-2 seismometer Et moderne bredbånds seismometer kan måle rystelser fra ca 50 Hz til 0.01 Hz (svingninger med 120 sek. periode)

minutter P og S bølger udbreder sig med forskellig hastighed. En tidsforskel kan derfor omregnes til en afstand

Lokalisering af et jordskælv P 02 57 43.2 sek S 02 58 04.8 sek S-P tid = 21.6 sec

Lokalisering af et jordskælv MUD

Lokalisering af et jordskælv P S

Lokalisering af et jordskælv HOMB MUD

Lokalisering af et jordskælv HOMB MUD Jordskælv 2012-08-06 kl 02:57 ML4.5 COP DEL Skriv til mig på tdj@geus.dk og få opgaven til din klasse.

Hvor skete dette jordskælv? S-P=507.1 s => dist = 62 0 Så har vi afstand! Retning? z N E P=05h 56m 20.5s S=06h 04m 47.6s

Japan Retning er ikke helt stik nord men næsten. Jordskælvet er det store 9.1 jordskælv der skete ud for Japan d 11/3-2011 Skriv til mig på tdj@geus.dk og få opgaven til din klasse.

1. Jordskælv mini kursus 2. Storskala strukturer i Grønland 3. Fjeldskred i Grønland

Receiver Functions Receiver functions er en metode til at undersøge undergrunden under en seismisk måle station uafhængig af hvor jordskælvene sker. Den første rystelse der ankommer er P- bølgen. Den kommer op nedefra gennem jordens kappe. Ved grænser i undergrunden - som for eksempel bunden af jordens skorpe (Moho) dannes der lokalt under den seismiske station sekundære S-bølger. Målet med Receiver Functions er at uddrage den lokale information der findes i de sekundære S-bølger fra det komplekse signal der blev genereret af jordskælvet.

Jordskælv registreret på NGR 21-JUL-2000 01:53:35.81 GMT 9.42N 85.33W (Middle America) Magnitude 6.40, depth 33 km, distance from NGR 7689 km at azimuth 226.

Beregning af Receiver functions Jordskælvet: 21-JUL-2000 01:53:35.81 GMT 9.42N 85.33W (Middle America). Magnitude 6.40, depth 33 km, distance from NGR 7689 km at azimuth 226. De registrerede jordskælvsdata

Beregning af Receiver functions Jordskælvet: 21-JUL-2000 01:53:35.81 GMT 9.42N 85.33W (Middle America). Magnitude 6.40, depth 33 km, distance from NGR 7689 km at azimuth 226. De registrerede jordskælvsdata bliver filtreret (her 0.5-2Hz)

Beregning af Receiver functions Jordskælvet: 21-JUL-2000 01:53:35.81 GMT 9.42N 85.33W (Middle America). Magnitude 6.40, depth 33 km, distance from NGR 7689 km at azimuth 226. De registrerede jordskælvsdata bliver filtreret (her 0.5-2Hz), roteret så L komponenten peger langs den ankommende signal, Q komponenten de radiale data og T komponenten den transversale data. Ideelt bør L komponenten indeholde al P- energi, Q komponent al den sekundære S energi, og T komponenten burde kun indeholde støj.

De registrerede jordskælvsdata bliver filtreret (her 0.5-2Hz), roteret så L komponenten peger langs den ankommende signal, Q komponenten de radiale data og T komponenten den transversale data. Ideelt bør L komponenten indeholde al P- energi, Q komponent al den sekundære S energi, og T komponenten burde kun indeholde støj. Alle tre komponenter er derefter affoldet med L-komponenten for at fjerne jordskælvets oprindelige P-signal (som jo er isoleret i L-komponenten) Beregning af Receiver functions Jordskælvet: 21-JUL-2000 01:53:35.81 GMT 9.42N 85.33W (Middle America). Magnitude 6.40, depth 33 km, distance from NGR 7689 km at azimuth 226.

Data fra Danmarkshavn

Fra Receiver function til dybde

Dybde til Moho i Grønland Vi foreslår at grænsen mellem tyk og tynd skorpe (den lyserøde linie) er grænsen mellem to forskellige geologiske områder. Den store forskel i Moho dybde (over 6 km) danner grænsen mellem det Nagssugtoqidiske område og det Rinkidiske område. Denne grænse er ellers usikkert bestemt geologisk.

I kappen findes der markante faseovergange - der ændrer materialet krystalstruktur. Det bliver tungere og med en hurtigere seismisk hastighed. De tydeligste ligger i ca. 410 og 660 km dybde.

Dybe observationer På de fleste af vore målestationer kan vi se konverterede S bølger fra både 410 og 660 km diskontinuiteterne.

ALE Line Pinna, Data speciale points projected onto profile

1. Jordskælv mini kursus 2. Storskala strukturer i Grønland 3. Fjeldskred i Grønland

Hvad er dette? Rå ufiltrerede filter

Disko M 4.2 06-04-2016 1-5Hz filter

Hvor? 20 km Fjeldskred To personer var ude og fiske de hørte og så skreddet ca. 30 km

Landslide 17/6-2017

Meget komplekst og land 10-100 sekunder filter 2 min

Global hændelse Her ses Z komponenten (25 75 sekunders svingningstid) fra målestationer ud til en afstand på omkring 7000 km. Fjeldskreddet udløser energi svarende til et M 4.2 jordskælv.

Skreddet ende i havet, og udløste en tsunami. Det tog tsunamibølgerne 7.5 min. at nå bygden Nuugaatsiaq. Fire mennesker mistede livet, og 11 huse blev revet ud i havet. Bygden blev i løbet af nogle timer evakueret. Strøm og internet til den seismiske målestation blev afbrudt, men kortvarigt genetableret et par dage senere af politiet der besøgte den evakuerede bygd. De tændte for nødstrøms-forsyningen, og vi fik data der dokumenterer hele forløbet hjem. Det er (som alle vore data) frit og offentligt tilgængeligt og bliver flittigt brugt af forskere over hele verden.

Tre timers rå data som målt på stationen NUUG i Nuugaatsiaq. Raw time-series recorded at NUUG (y-axis in counts), duration 3 hours. Efter de første kraftige signler følger en timelang sekvens af meget langsomme svingninger. Vi mener der er tsunamibølgerne der rammer ind mod kysten.

Nuugaatsiaq

Materialer www.geus.dk Søg efter e-learning jordskælv Gratis! Geoviden relanceres med fokus på gymnasieundervisning. Bagkatalog: www.geus.dk Gode ideer eller ønsker? Skriv til geoviden@geus.dk Geoviden udgives af GEUS og de geovidenskablige institutter ved Aarhus og Københavns Universiter.