Misopfattelser. Mod en bedre opbygning af matematiske begreber CFU København Bent Lindhardt

Relaterede dokumenter
Subitizing se et antal op til 4. Tal og antal. Forsøg Forsøg 1

Forsøg 3. Bent Lindhardt UCSJ. Forsøg 4. Bent Lindhardt UCSJ

Matematisk opmærksomhed

Når elever bøvler med matematik. Hvor mange? Odense febr. 2017

Matematik i børnehøjde

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 19/20

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19

Det ses tidligt. Faglige udfordringer og tidlig indsats MIO OBSERVATIONER

Fag matematik 1. klasse 17/18

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen.

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Nogle eksempler til debat. Lektor Bent Lindhardt UCSJ

fortsætte høj retning mellem mindre over større

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Årsplan for matematik i 4. klasse

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv Matematik i børnehøjde

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Kapitel 2 Tal og variable

Billeder på matematikken

MATEMATIK. Formål for faget

Årsplan for matematik i kl.

Evaluering af matematik undervisning

Matematik og bevægelse

12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.

Elevbog s Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Din lærer skal spørge, hvordan du gjorde, og han skal bede dig gøre det igen. Du opdager din fejl og laver ikke fejl denne gang.

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Fase 1: Førtanken: Klassesamtalen, målsættelse og erfaringer gennem værkstedsarbejde. Fase 2: Opgaveløsning matematisk fordybelse og træning

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Oprids over grundforløbet i matematik

NAVN: KLASSE: Talforståelse og positionssystem. Multiplikation Division Brøker. Ligninger og funktioner. Geometri Procent Matematik i hverdagen

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

Tal og algebra Eleverne kan anvende rationelle tal og variable i beskrivelser og beregninger

Unityskolen Årsplan for Matematik Team 2 (3.-4. klasse)

Lektion 1 Grundliggende regning

Funktioner og ligninger

Årsplan 4. Årgang

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

NAVN: KLASSE: Talforståelse og positionssystem. Multiplikation Division Brøker. Geometri Omregning Diagrammer og aflæsning. Matematik i hverdagen

Årsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Et kommatal som for eksempel 1,25 kaldes også noget andet. Hvad kaldes det også?

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Asbjørn Madsen Årsplan for 5. klasse Matematik Jakobskolen

2. Christian den Fjerde. Årsplan (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Undervisningsplan for matematik

Årsplan for matematik 8. klasse 18/19

i tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan for Matematik Lillemellem Skoleåret 2017/2018. Emne Materialer Evaluering

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan for matematik

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Emil, Nicklas, Jeppe, Robbin Projekt afkodning

Statistik og sandsynlighed

Uge Komptencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Aktiviteter

Vis, hvilke tal pilen peger på.

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen.

Årsplan 4. Årgang

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner.

Årsplan for Format 4 Ret til ændringer forbeholdes. I løbet af året vil vi arbejde sammen på tværs af årgangene med relevante opgaver.

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

Formler & algebra - Fase 2 Omskriv & beregn med variable

Grundliggende regning og talforståelse

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

tjek.me Forårskatalog 2018 Matematik By Knowmio

Stiftet d. 22. september DanSMa. Vedtægter. Vedtægter

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 7. november 2015 Slide 1/25

Matematik - Årsplan for 6.b

12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Matematik 3. klasse v. JEM

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Matematik på Humlebæk lille Skole

Transkript:

Misopfattelser Mod en bedre opbygning af matematiske begreber CFU København 2017 1

2

3

Overgeneralisering Der gælder de samme regneregler for alle regningsarterne 12 + 7 = 7 + 12 så gælder også. at 12 7 = 7 12 Det længste tal er det største tal 3267 er større end 546. så er 32,67 også større end 546. Når man ganger med ti sætter man et nul bagefter. 387 gange 10 er 3870, så må 38,7 være 38,70 4

En indkredsning Misopfattelser er ufuldstændige tanker knyttet til et begreb. Der er forskel på fejl og misopfattelser. Fejl kan være tilfældige fordi man ikke er opmærksom nok eller ikke læser opgaven godt nok eller ikke fået undervisning i eller. Misopfattelser er ikke tilfældige. Bag dem ligger der en bestemt ufuldstændig tænkning nogle gange som overgeneralisering af tidligere viden 5

Tegn på læring og misopfattelser Tegn på læring blandes for meget sammen med delmål beskrevet som niveauer Sæt ikke for meget fokus på niveauer men hellere fokus på de misopfattelser og faglige faser eleverne bør gennemløbe for at opnå indsigt. 6

7

Hvor ser I misopfattelserne? Hvor mange tal ligger der mellem 1/3 og ¼? Kan en vinkel i en firkant blive over 180 grader? Kan man løse ligningen -3x + 2x = -x? Er dette her en cylinder? 8

Diagnostiske opgaver 10

Subitizing se et antal op til 4 3 4 uger gamle babyer kan med 80% sikkerhed registrere antal på op til 4 genstande. 11 Kompetencecenteret i Matematikdidaktik

Sammenligning af mængder Det er en fundamental evne at kunne sammenligne to mængder og afgøre hvilken der er størst uden at tælle. (ANS) 6. Måneder gamle: Antal 8 og over 16 i forholdet 1:2 9. Måneder gamle: Antal 16 og over 24 i horholdet 2:3 1 2 UCSJ

Brobygning Det er i brobygningen mellem talord og talsymboler det væsentligste arbejde skal lægges. 5 13 UCSJ

Basistælle Barnet tæller ud i det blå tilfældige ord efter hinanden. Barnet kan remsen men forbinder ikke noget numerisk indhold til remsen. Tælling er en ordleg. Der er knyttet en genstand til de enkelte talord de tegner for eksempel et tårn eller tænker i pæle som sidder ved siden af hinanden. Den tredje pæl er således en bestemt pæl. Indser at det sidste tal i en tælling svarer til antallet. Knyttet til spørgsmålet Hvor mange.? Antalskonservering antallet fem er uafhængig af genstand, tid og sted. 19 Kompetencecenteret i Matematikdidaktik

Fingertælling Fingertælling forekommer i alle kulturer men det gøres lidt forskelligt Prøv selv 20 Kompetencecenteret i Matematikdidaktik

Ikke-synlige sekvenser Det kan være bevægelse som skridt eller klap med en hånd Det kan være særlige rytmer og lydsekvenser

Tallinjen Forstå at starten på tallinjen er 0 og at man kan tælle tilbage til 0. Kan tælle fremad og tilbage fra et vilkårligt sted.

Tælling på en tallinje

24 Fra tælling til at se antal

Regnepinden 25

Fem-bundtning Mange børn har en 5-bundtning som mellemstation til 10-bundtning - ofte samtidig med. Romertallene 26 Kompetencecenteret i Matematikdidaktik

Tal er opbygget i positioner 1. Tæller uden at se muligheden i bundter af ti. Kan evt. navne på tiere 2. Bundte i tiere med objekter fx 3 tiere og 2 enere -Tiere består altså af ti enere. Kan samle i tiere og enere. Forstår forskellen mellem cifre og tal. 3. Tælleri spring af ti og en fx 2 12 32-31 21 frem og tilbage. Kan danne tal af cifre fx 5 og 3 kan danne 35 og 53. Kan overføre bundtning af 3 tiere og 2 enere til 32. 4. Opdeler et trecifret tal i 100 ere, 10 ere og 1 ere 5. Beskriver cifrenes betydning i store naturlige tal 27

Tal og måling Man kan sammenligne og udtale sig om størrelser (Tid, længde, vægt, areal og volumen) Bemærk forskellen mellem sammenligne noget det relative og så en absolut måling. Eksempel. Din blyant er længere end min. (relativt) Jeg har en lang blyant. Den er. (absolut) Hvornår er noget stort?

Antal og størrelse Der er forskel på Hvor mange? Hvor meget...? 32

Sammenparre og adskille 1) Eleven tæller de blå knapper(1-2-3-4) og derefter de grønne knapper (1-2-3-4-5). Bagefter starter han forfra. 2) De blå knapper tælles(1-2-3-4). Der fortsættes med de grønne (5-6-7-8-9) 3) Eleven ser de 4 blå knapper og fortsætter med de grønne (5-6-7-8-9) 4) Eleven vælger at starte med det største antal og fortsætte (6-7-8-9)

Additive/subtraktive processer 1 FOTOGRAFIET Addition Subtraktion Den statiske situation: Man i et øjebliksbillede se additionen/ subtraktionen 34

Additive/subtraktive processer 2 FILMEN Den dynamiske situation: Man kan forandre en mængde over tid frem og tilbage. 35

Additive/subtraktive processer 3 SAMMENLIGNINGEN Ligner den første situation men spørgsmålet er anderledes. Her handler det om en sammenligning knyttet til flere eller færre eller forskel 36

Niveauet hos de svagt præsterende? Eksempel: Knud har 4 kr. Han fik nogle kroner af Tom. Nu har Knud 9 kr. Hvor mange kroner gav Tom til Knud? 39

Snorre Ostads strategiobservation 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Øverste kurve normal elever Nederste kurve særlige elever 40

43

44

45

46

Den tomme tallinje 47 Bent Lind hard t

Mængde af ens antal Evt. fortløbende addition 3 + 3 + 3 + 3 Areal opstilling og arealberegning 48 Forstørrelse og formindskelse et antal gange. - Den er 10 gange større eller der 10 var gange flere Gange er ikke bare gange Bent Lind hard t

Hvordan er det nu? 49

Resultater 50

Gange med streger 51

En anden divisionsmetode 52

Hvad vil du svare? Hvorfor må man ikke dividere med nul? Sådan er det bare..

Dividere med 0? 18. juni 2009 af..(gymnasiet) Okay, alle ved at man ikke kan dividere med 0, men er der nogen der kan komme med en god begrundelse eller et bevis på hvorfor man ikke kan? Du kan kigge på hvad det vil sige at dividere: 12 divideret med 3 er 4 fordi 3 gange 4 er 12. 12 divideret med nul er? fordi 0 gange? er 12. 54

De negative tal Når en streg kommer til at betyde for meget forskelligt. - Fortegn fx -7 - Regnetegn fx 4 7 - Der er 20 25 personer - Mellemrum 3 5 7 9 - Flere? 55

Tolv tæsk 56

Knapper og negative tal

Et forløb med gange Hvorfor er det nu at minus gange minus giver plus? N * (-3) Svar 2 * (-3) 1 * (-3) 0 * (-3) (-1) * (-3) (-2) * (-3) (-3) * (-3) 58

DanSMa - Skriv resultatet for 0,7 + 0,8

DanSMa -

Fra antal til forholdstal Brøker kan opfattes som del af en helhed som noget relativt i stedet for noget absolut. Som figur ( fx ¼ af en agurk eller en trekant) Som antal og mængde ( fx en ¼ af 12 knapper) Som værdi og masse (fx en ¼ af 24 liter) Brøker kan opfattes som et tal på en tallinje. Tallet er (relativt) det samme sted på tallinjen, mens 1/3 af noget varierer. Brøker kan repræsentere en division. 61

Grobund for misopfattelser Der er uendelige mange brøktalsnavne, som har samme position på tallinjen de er alle lige store. Man kan altid finde et nyt brøktal mellem to brøktal på tallinjen der er altså uendelig mange. Jo større nævneren bliver desto mindre bliver brøkdelen. De er en sammenhæng mellem decimaltal og brøktal. 62

Modeller er vigtige Modeller er vigtige som visuelle mellemstationer til matematikkens verden. 63

At forstå det relative 64

20% svarer rigtigt i 6. klasse Hvor mange svarer rigtigt? 65

16% i 4. kl og 55 5 i 6. klasse svarer rigtigt 25% i 4. klasse og 45% i 6. klasse svarer rigtigt 66

5 % svarer rigtigt (6. klasse) 67

6 % svarer rigtigt (6. klasse) 68

10% svarer rigtigt i 6. klasse 69

Dobbelte tallinjer Hvad er 5% af 320 kr.? 0% 100% 0 kr. 320 kr. 70

Hvordan regner man med procent? 71

En indledning i 4. klasse 82

MF og koordinatsystemet Eleven opfatter (2,3) og (3,2) som det samme idet D3 og 3D er det samme på et brætspil Eleverne ved ikke at det er to forskellige tallinjer som krydser hinanden i nulpunktet. Eleverne skelner ikke mellem koordinatsystemet punkter som geografisk positionering fx på et kort og så punkter repræsenterende sammenhængende mellem to talmænder fx y = 2x Eleverne opfatter linjer i et koordinatsystemet som billeder og ikke sammenhænge mellem to talmængder. 83

Tal og bogstaver 92

a = fald b = hop c = gestik Eleverne viser regnestykkedansen for hinanden og publikum skal regne ud, hvad regnestykket var ved at se på bevægelserne. b + c + c + b + a + c Dansematematik 93

Er det en god model? Bogstaverne står for noget fysisk en slags etikette på en genstand eller en bevægelse.. r + b + r + b + r + b + r + b Men bogstaver som variable er noget mere og andet fx hvis a = 2 m eller -3. 94

Er det en god model? Hvert bogstav står for en bevægelse b + c + c + b + a + a + c + b = b + 2 c + b + 2a + c + b Men det er ikke denne dans 2c + 2b + 2a + c + b idet bevægelsen skal tænkes over tid som en serie af begivenheder. Altså ikke samme dans, hvis addender ændres. 2a + 3b + 3c har kun en løsning dansekoreografisk nemlig a + a + b + b + b + c + c + c. Konklusion - det virker ikke dansemæssigt meningsfuldt 95

Hvad er det det vanskelige? Vi ved at 6n + 3n = 9n (Norsk KIM ca. 10% svarer forkert) normalt erkendes af de fleste elever mens brug af fx lighedstegnet er problematisk. 23 + 6 =. kan svaret være 23 + 6 = 25 + 4? 2 * 25 + 117 = 50 + 100 + 17 = 67 + 100 = 167 96

x + y x + y 98

99

100

101

Væddeløbet 102

Funktioner KIM/Janvier Fra Til Situation Tabel Graf Formel (forskrift) Situation Måle Skitse Modellere Tabel Aflæse Plotte Beregne/ Tilnærme Graf Tolke Aflæse Aflæse/ Tilnærme Formel (forskrift) Oversætte Beregne Beregne/ Plotte 103

Oppgave 6c Funksjoner 8-10 5. årstrinn 7. årstrinn 9. årstrinn Ubesvart 13 9 3 C (Riktig svar) 49 65 79 B 37 25 17 Oppgave 6d Funksjoner 8-10 7. årstrinn 9. årstrinn Ubesvart 21 18 B og D (Riktig svar) 5 13 A og C 29 17 C og D 18 20 A og B 5 4

Fra formel til graf Oppgave 9 Funksjoner 8 10 9. årstrinn Ubesvart 47 Tegner grafen korrekt * 12 Merker av punkt, trekker ikke opp linje ** 20 Velger punktet (0, 0) som svar 12 Tegner linje gjennom origo 7

Der mangler variationer mellem de forskellige repræsentationsformer. Sproglig forskrift grafisk tabellægning Funktioner er sammenhænge 106