Undervisningsforløb ROMERRIGET
Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Romerriget 2015 Meloni Forfatter: Henning Brinckmann Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Inspiration til undervisningsforløb om Romerriget Baggrundsoplysninger om Romerriget I Renæssancen kom det antikke Rom på mode i Italien. Hvorfor nu det? Jo, i sen-middelalderen var Italien et kludetæppe af småstater og hertugdømmer. Store landområder var besat af udenlandske hertuger. Lejesoldater hærgede og plyndrede. Og fra 1309 til 1377 residerede Paven end ikke i Rom men i Avignon. Under disse jammerlige forhold havde italienerne brug for at søge tilbage til en historisk storhedstid. De fandt den i det antikke Rom. Italienerne ville genføde den romerske storhedstid. De vendte blikket mod antikkens kunst, religion, politik og hverdagsliv, da de gennem kendskab til antikken ønskede at tage afstand fra deres egen samtid for at skabe en ny og bedre fremtid. Med andre ord brugte man den antikke fortid i kampen for en bedre fremtid. Men hvornår eksisterede Imperium Romanum egentligt? Ja, det kan der gives mange svar på, idet det afhænger af øjnene, der ser. Romerriget som periode Et traditionelt bud på perioden er fra 753 f. Kr., hvor Rom grundlægges på syv høje ved Tiberen og til 476 e. Kr., hvor germanerhøvdingen Odoaker erobrer Rom. Her er det myten om Remus og Romulus, der er udgangspunkt for Romerrigets anlæggelse, og germanernes overtagelse af magten i Rom, som markerer afslutningen på Romerriget. Et andet bud på perioden går fra 509 f. Kr., hvor Rom omdannes til en republik efter at have været styret af etruskiske konger og frem til 610 e. Kr., hvor kejser Heraklios bestiger tronen i Konstantinopel og dermed markerer, at det østromerske riges tilknytning til vesten er ophørt. Et tredje bud går fra 800 f. Kr. hvor Polis - et fællesskab af borgere - blev grundlagt og frem til 337 e. Kr., hvor Constantin den Store indfører kristendommen i Det romerske Rige, Endelig kan der argumenteres for, at Romerriget først går under i 1453, da tyrkerne erobrer Konstantinopel, der var det Byzantinske Riges eller Østromerske Riges hovedstad. Selv om det altså ikke er muligt at give et endegyldigt svar på, hvornår Rom grundlægges, ved vi, at de syv høje ved Tiberen Palatin, Kapitol, Quirinal, Viminal, Esquilin, Cælius og Aventin har været beboet siden det 10. eller 11. århundrede f. Kr., men først fra ca. 650 f. Kr. er bebyggelserne smeltet sammen omkring Forum Romanum. Men hvorfor blev Rom grundlagt netop på de syv høje ved Tiberen? Jo, området var et naturligt sted at anlægge en by. Det kan der gives flere gode grunde til: Det var det første vadested over Tiberen efter kysten, som dog lå så langt inde i landet, at stedet var beskyttet mod pirater. Fra området var der gode forbindelser sydpå til Campanien. De syv høje beskyttede borgerne mod angreb, Såvel Tiberen, en af Italiens få sejlbare floder, som forbindelsesvejene mellem Etrurien og Campanien kunne beherskes fra området. Der fandtes gode græsgange til kvæg i bjergene uden for Rom. Der fandtes gode agre til oliven- og vin-
dyrkning på sletterne uden for Rom. Der fandtes kobber- og jernminer i Etrurien og på Elba. Der var saltforekomster ved kysten. Som vist er der mange bud på, hvornår Romerriget opstår, og hvornår det går til grunde. Og det samme gælder, når man spørger til, hvorfor Romerriget går under. Romerrigets forfald og undergang Egentlig er det ikke så interessant at diskutere, hvornår Romerriget præcist går under. Det er langt mere spændende at analysere årsagerne til Romerriget forfald og undergang. Især bliver det spændende, hvis der arbejdes med en historiografisk tilgang til denne problematik, idet en sådan tilgang med al tydelighed viser, at nutidsforståelsen eller brugen af historien i de forskellige perioder fra 400-tallet og op til i dag har haft stor betydning for tolkningen af den romerske historie. Her skal denne kendsgerning eksemplificeres ved at se på, hvilke tanker man havde om Romerrigets forfald og undergang i henholdsvis den umiddelbare eftertid, altså i den tidlige Middelalder, i Oplysningstiden, i slutningen af 1800-tallet, i midten af 1900-tallet og i nutiden. I Middelalderen blev Romerrigets forfald og undergang forklaret ud fra en kristen tankegang: forfaldet og undergangen skyldtes, at Gud straffede de syndige romere, som ikke troede på Gud altså smittede den kristne forståelse i samtiden tydeligt af på tolkningen af fortiden. En helt modsat påstand blev fremført i Oplysningstiden. I en tid, hvor fornuften og ikke troen blev sat i højsædet, måtte man nødvendigvis mene, at Roms undergang skulle forklares med kristendommes udbredelse. Det var den kristne pacifisme, der gjorde romerne så svage, at de ikke kunne modstå presset fra de hedenske germanere. Igen lægges nutidsforståelsen ned over fortidstolkningen. Da Charles Darwin i 1859 udgav bogen Om arternes oprindelse ved kvalitetsvalg, blev tolkningen endnu en gang ændret. Nu skyldtes Romerrigets svaghed raceblanding. Med Roms udvidelse mod øst, fik romerne blandet blod med østens underlegne mennesker. På den måde degenerede romerne og mistede deres styrke. Med de marxistiske tankers udbredelse i slutningen af 1800-tallet og op i 1900-tallet blev det klassekampen, der fik skylden for Roms undergang. Fx kunne Stalin ud fra en nutidsforståelse kun forklare forfaldet i Rom med de mange slaveoprør. Hvad så med i dag? Ja, nutidens forskellige problemstillinger har givet anledning til mange mere eller mindre fantasifulde forklaringer på Roms undergang. Miljømæssige årsager som ørkendannelse og blyforgiftning fra vandrør af bly er fremført, ligesom fald i befolkningstallet og øget skattetryk nævnes som årsager til Romerrigets forfald og undergang. Naturligvis giver forskningen os større og større indsigt i årsagerne til Romerrigets forfald og undergang, men samtidig er det også en kendsgerning, at brugen af historien altid vil have indflydelse på tolkningen af fortiden. Således er tolkningen af fortiden dybest set konstruktioner og rekonstruktioner, som tager udgangspunkt i en given nutidsforståelse. Men visse konstruktioner af fortiden er dog mere holdbare end andre. Således er der i vid udstrækning enighed om, hvorledes det antikke romerske samfund kan karakteriseres. Karakteristik af antikken Det antikke romerske samfund kan karakteriseres ud fra følgende punkter: Slavesamfund Et slavesamfund kan defineres som et samfund, hvor slaver udgør den vigtigste arbejdskraft i produktionen. Især i tiden
fra 200 f. Kr. til 200 e. Kr. var Romerriget et udpræget slavesamfund. Bysamfund Ganske vist byggede den romerske økonomi på landbrugsproduktionen. Men når det alligevel betegnes som et bysamfund, skyldes det, at overklassen boede i byerne, selv om deres rigdom kom fra landbruget. Den tætte forbindelse mellem by og land ses tydeligt i bysamfundenes opbygning. Et bysamfund bestod nemlig både af en by og et tilhørende landområde med gårde, der helst ikke måtte ligge mere en 10 km væk fra selve byen. På den måde havde indbyggerne på landet mulighed for dagligt at tage ind til byen for at deltage i de mange religiøse, kulturelle, politiske og økonomiske aktiviteter, som foregik i byen. Handelssamfund De gode veje, den romerske fred og et anerkendt møntsystem gav gode muligheder for et udbredt handelsnet i Det romerske Imperium. Nogle forskere har ligefrem talt om et antikt romersk fællesmarked, der kan sammenlignes med nutidens EU. Denne sammenligning holder dog næppe i alle forhold dertil er der for stor forskel på antik og moderne økonomisk tankegang. Samfund med veludviklet teknik Velfungerende kloaksystemer, rindende vand, lange akvædukter, pragtfulde bygningsværker, gode veje, højt specialiserede lægeinstrumenter og høstredskaber med skæretænder vidner om, at Romerriget var et teknisk højt udviklet samfund. Ja, romerne havde faktisk også opfundet dampmaskinen, som blev brugt til at åbne og lukke tunge templedøre med. Et samfund med frihed De romerske borgere var født som frie borgere. I republikkens tid havde de frihed til at vælge de politiske ledere, og de havde ret til at blive stillet for en romersk domstol. De romerske borgere var også i vid udstrækning fri for statens indblanding i privatlivet. Statens indflydelse standsede så at sige ved familiens dørtærskel. Det var både godt og ondt. På den ene side var den romerske familie autonom, men på den anden side fandtes der intet formelt statsligt sikkerhedsnet under de enkelte borgere. Dog var det ofte praksis, at den romerske befolkning fik både mad og underholdning af de ledende politikere og kejserne. Et samfund i krig Den romerske ekspansion byggede på krig. Hele samfundet var gennemsyret af vold, hvilket blandt andet gladiatorkampene som underholdning vidner om. Kærlighed til viden Fra grækerne havde romerne arvet en højt udviklet kultur, der kom til udtryk i historie, litteratur, billedkunst, arkitektur m. m. Og den udbredte brug af graffiti med politiske slogans og reklamer for alt mellem himmel og jord, som stadig kan ses på mange antikke bygninger i fx Pompeji, tyder på, at mange romere kunne læse og skrive. Det sande og evigt gyldige Det antikke menneske opererede med er cyklisk livsforståelse, hvor al udvikling blev betragtet som noget negativt. Romerne mente, at der fandtes evigtgyldige sandheder, som gav livet mening, og disse sandheder gik i arv fra generation til generation. Først med kristendommens udbredelse opstår der en lineær udviklingstanke, hvor livet begynder med skabelsen for at gå gennem syv tidsaldre endende med dommedag og Tusindårsriget.
Andre relevante materialer fra forlaget Materialet i Den digitale Historiebog kan suppleres med og integreres i andre af forlagets materialer fx: Carlsen, Jesper: Augustus. Forlaget Meloni 2009 Carlsen, Jesper: Romernes historie. Forlaget Meloni 2010 Rønn, Thomas Meloni: Gladiatorer. Forlaget Meloni 2012 Rønn, Thomas Meloni: Guide til antikkens Rom. Forlaget Meloni 2012 Rønn, Thomas Meloni: Indbilk og udsyn historie for 4. klasse. Grundbog. Forlaget Meloni 2009 Rønn, Thomas Meloni: Indblik og udsyn. Historie for 4. klasse. Lærerens håndbog. Forlaget Meloni 2009 Didaktiske overvejelser i arbejdet med Romerriget Forenklede Fælles Mål 2014 læringsmålstyret undervisning I Forenklede Fælles Mål for historie 2014 indgår kanonpunktet kejser Augustus. Men modsat Fælles Mål 2009 er det ikke længere et krav, at undervisningen skal organiseres kronologisk således, at de yngste klassetrin arbejder med de ældste tider og siden behandler kanonpunkterne i kronologisk rækkefølge indtil 9. klassetrin, hvor der arbejdes med de yngste tider. I Forenklede Fælles Mål 2014 står der om historiekanonen: I undervisningen i historie skal inddrages punkter fra historiekanonen Kanonpunkterne inddrages, hvor det skønnes hensigtsmæssigt med henblik på at støtte elevernes kronologiske overblik og sammenhængsforståelse. Der er således ikke et krav om, at kanonpunkterne gennemgås i kronologisk rækkefølge. Ved slutningen af 9. klasse skal samtlige kanonpunkter have været inddraget i undervisningen. Det er således helt legalt at arbejde med Romerriget på udvalgte klassetrin, og i idékataloget gives der forslag til læringsmål og aktiviteter, der kan anvendes på forskellige klassetrin. I Forenklede Fælles Mål 2014 angives der tre kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Kompetenceområderne er opdelt i tre trin efter 4. klassetrin, efter 6. klassetrin og efter 9. klassetrin. De tre trin er opdelt i 1 eller 2 faser, og hver fase er opdelt i arbejdsområder, hvortil der er angivet færdigheds- og vidensmål. I undervisningen arbejdes der med udgangspunkt i målene. Der arbejdes oftest på tværs af målene, hvor mål fra de tre kompetenceområder inddrages. Når færdigheds- og vidensmålene er udvalgt til et undervisningsforløb, skal de udvalgte mål nedbrydes til egentlige læringsmål. Denne nedbrydning er lærerens ansvar. Den didaktiske relationsmodel Planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af et undervisningsforløb kan tage udgangspunkt i den didaktiske relationsmodel, som er en dynamisk model, hvor der arbejdes med følgende områder: Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Evaluering Før planlægningen af et nyt undervisningsforløb er det væsentligt, at læreren opnår indsigt i, hvad eleverne allerede kan
og ved i relation til området. Dette kan fx ske gennem en samtale på klassen. I selve planlægningen af undervisningen tages der udgangspunkt i udvalgte færdigheds- og vidensmål fra Forenklede Fælles Mål. Læreren nedbryder herefter de valgte mål til konkrete læringsmål således, at det bliver klart for eleverne, hvad se skal lære gennem forløbet. Det er vigtigt, at målformuleringerne indeholder handlingsangivende verber, som udtrykker forventningen til elevernes læring. I nærværende Undervisningsforløb gives der forslag til nedbrudte læringsmål til arbejdet med Romerriget. Når eleverne kender og forstår de nedbrudte mål, skal læreren sammen med eleverne aftale, hvilke tegn der er på, at de nedbrudte mål er nået. De vedtagne tegn på, om målene er nået, anvendes i den løbende evaluering af undervisningsforløbet. Elevernes didaktiske model For at sikre, at eleverne får medejerskab til undervisningsforløbet, kan de med udgangspunkt i læringsmålene og tegnene på læring udfylde deres egen didaktiske model bestående af følgende punkter: Hvad kan og ved jeg? Hvad ønsker jeg at kunne og vide? Hvordan vil jeg lære det? Hvordan kan jeg se, om jeg har lært det? Hvordan kan jeg lære om de dele af forløbet, som jeg ikke synes, jeg har lært? Idékatalog med læringsmål efter 4. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kronologi Eleverne kan angive, hvornår Romerriget opstod. Eleverne kan angive mindst tre bud på, hvornår Romerriget gik under. Eleverne kan angive, hvilken periode i europæisk historie der ligger før Romerriget, og hvilken periode, der ligger efter Romerriget. Eleverne kan lave en tidstavle med vigtige begivenheder i Romerrigets historie. Familie og fællesskaber Eleverne kan angive hvad slægten betyder for menneskene i Romerriget og i dag. Eleverne kan fortælle om kønsrollemønstre i Romerriget og i dag. Eleverne kan fortælle om forholdet mellem familie og stat i Romerriget. Eleverne kan beskrive, hvordan romerne så på gladiatorerne. Livsgrundlag og produktion Eleverne kan undersøge og fortælle, hvad ordet gladiator betyder. Eleverne kan tegne Romerrigets udbredelse på et kort, da det var størst. Eleverne kan indtegne EU s udbredelse i dag på det samme kort. Eleverne kan angive forskelle og ligheder mellem Romerriget og EU. Eleverne kan lave en liste over de vigtigste varer og ting, som blev produceret i Romerriget. Eleverne kan fortælle, hvorfor man kaldte Romerriget for et slavesamfund. Samfund Eleverne kan angive forskellene på magtforholdene i Romerriget og i dag. Eleverne kan diskutere, hvorfor Augustus ikke kaldte sig selv for kejser. Eleverne kan lave et skuespil om mødet mellem vikingerne og germanerne.
Eleverne kan læse om bade, børn, døden og uddannelse i Romerriget og drøfte i klassen, hvilke ligheder og forskelle der er på disse emner i Romerriget og nutidens Danmark. Eleverne kan læse om de forskellige embeder i Rom og svare på følgende spørgsmål: Hvilket embede ville du helst have, hvis du boede i det antikke Rom. Hvorfor? Eleverne sammenligne Forum Romanum med det lokale torv i deres egen by og i klassen diskutere forskelle og ligheder mellem de to torve. Eleverne kan tegne henholdsvis en romersk by og en dansk by set fra oven og diskutere forskelle og ligheder mellem de to byer. Historiekanon Eleverne kan komme med forslag til og diskutere, hvorfor Kejser Augustus er en del af historiekanonen. Eleverne kan anbringe kanonpunkterne Ertebøllekulturen, Tutankhamon, Solvognen, Kejser Augustus, Jellingstenen og Absalon på en tidslinje i kronologisk rækkefølge. Kildearbejde Historiske spor Eleverne kan udvælge og berette om et monument fra det antikke Rom, som stadig kan ses i Rom. Kildeanalyse Eleverne kan finde film om Romerrigets historie og diskutere, om filmen er historisk korrekt. Sprog og skriftsprog Eleverne kan lave et skuespil, hvor de viser deres eget syn på gladiatorerne. Eleverne kan læse om de romerske kejsere, vælge en af kejserne og skrive en historie om en dag i denne kejsers liv. Historien skal være så realistisk som muligt. Historiebrug Historiske scenarier Eleverne kan undersøge og fortælle om de forskellige holdninger til, hvornår Romerriget gik under. Eleverne kan tegne Colosseum og fortælle, hvad det betød for romerne. Eleverne kan angive, hvorfor vi i dag har en skrift, der hedder Times new Roman Eleverne kan lave tegninger, der forestiller genstande eller begivenheder fra det antikke Rom. Eleverne kan opføre en gladiatorkamp, hvor tilskuerne går op i kampen med liv og sjæl. Eleverne kan læse om udvalgte guder eller helte i Romerriget og sammen lave et skuespil om de udvalgte guder eller helte. Eleverne kan lave mad, som man gjorde i det antikke Rom fx fiskesovsen garum. Historiske fortællinger Eleverne kan læse om romere, der levede som soldater og løse følgende opgave: Forestil dig, at du er en romersk soldat og fortæl dine klassekammerater, hvordan dit liv var. Du kan fx fortælle, hvornår du stod op? Hvordan du havde sovet om natten? Hvad du fik til morgenmad? Hvem du spiste morgenmad med? Hvad du lavede efter morgenmaden? Hvilke våben du havde? Hvem du kæmpede imod? osv. osv. Eleverne kan lave en fortælling om, hvordan de forestiller sig, at det måtte have været at være barn i Romerriget med udgangspunkt i følgende elevopgave: Skriv en fortælling om, hvad du
oplevede en dag i år 27. e. Kr. Du kan fx fortælle om, hvor du boede. Du kan fortælle, om din familie var rig eller fattig og om, hvor mange søskende du havde. Du kan også fortælle om din familie havde slaver. Gik du i skole, eller var du så fattig, at du levede på gaden? Oplevede du noget usædvanligt, eller var det en helt almindelig dag? Eleverne kan finde en historisk roman, der handler om Romerriget, læse den og svare på følgende spørgsmål: 1. Hvem har skrevet bogen? 2. Hvad hedder bogen? 3. Hvad handler bogen om? 4. Nævn nogle ting fra bogen, der viser, at handlingen foregår i Romerriget. 5. Hvornår foregår handlingen? 6. Hvor foregår handlingen? (skriv navne på steder, byer, lande osv., der nævnes i bogen). 7. I bogen fortælles der måske om krig og våben. Hvis der gør, så svar på følgende spørgsmål: Hvad slås man om? Hvordan slås man? Hvilke våben hører du om? Tegn nogle af våbnene. 8. Hvis handlingen foregik nu om dage, ville meget i bogen være anderledes. Nævn nogle vigtige ting fra bogen, der har forandret sig. 9. Find det bedste sted i bogen. Lav en skitse, der fortæller om dette sted. I formning skal du bruge skitsen til at lave et større billede. 10. Nu skal du selv til at digte. Vælg én af opgaverne: Fortæl om, hvordan det videre gik med personerne i bogen. Skriv slutningen af bogen om, så den ender på en anden måde. Du kan løse opgaven ved at skrive eller ved at lave en tegneserie. 11. Måske fortælles der i bogen om noget, du ikke tror, kan være sket. Hvilket? 12. Skriv, hvad du mener om bogen. Historisk bevidsthed Eleverne kan komme med begrundelser for, at der er forskellige bud på, hvornår Romerriget gik under. Eleverne kan diskutere, hvorfor Mussolini tit talte om Romerriget.