Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.



Relaterede dokumenter
Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.

Feltkendetegn for klirer

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Data for svaler og mursejler

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Feltkendetegn for klirer

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Gråanden Alberte MATERIALER:

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Anden Albert. FORKORTELSER: m = maske

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Læringsmateriale til: Familieportrætter i Børnehaven

Feltkendetegn for terner (yngledragter)

Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax

Dommermateriale over Kakaduer Cacatuidae

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Dansk Kennel Klub. Newfoundlænder. Atelier

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/

Lundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )

Vejledningskompasset

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Stær

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Kendetegn for vildt Rovdyr

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

Kort og godt om planter og dyr

Gordon setteren den smukke sorte fuglehund

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Dommer- og studieklub ØST

Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae

Kort og godt om dyr og planter

Skulpturhave ved plejeboligerne Hedevej 50, 8240 Risskov

Introduktion til Ædelpapegøjer - slægten Eclectus

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Tråden kan med lidt god vilje ses som et S (rødt) - og på den anden tegning et Z (rødt)

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

!!!!! af Brian Kristensen! Tegne et ansigt

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Rødhætte. Sød, blød og charmerende Strikket i uld og filtet i maskinen

Jydsk Fynsk Kanarie Klub. Dansk Kanarie-opdrætter Klub. Udstillingsregler. Information

NISSEPIGEN NAJA OPSKRIFT

Malebog I zoologisk have med Sam og Lucca. Af Asbjørn Lønvig, kunstner

Påske Kyllinger med skal - Små

4 mm TILBEHØR. Polyestervat DESIGN OG TEKST Kerstin Arvelind E-POST OVERSÆTTELSE. G. Immerkær

Opskrift Fugle, hjerter & kugler

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Raceportræt. Historie og oprindelse Den hellige birma har sine rødder og sin oprindelse i østen, det tidligere Burma, vore dages Myanmar.

Godt at vide: Godt at vide:

HÆKLET KAY BOJESEN SANGFUGL

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Gærdesmutte

Påske Kyllinger med skal - Store

Schæferhunden størrelse og bedømmelse

Sundhedsdansk Kroppen

Godt at vide: Godt at vide:

Nisseland. Sne og sø:

RETHINK. BYENS FUGLE tiden til? Hvad bruger. Med på en kigger. Viden om: Tips til undervisningen. TIL LÆREREN Formål:

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Populations(bestands) dynamik

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

Lineær kåring af Får Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, 2005

Påske Kyllinger med skal - Små

Lineær kåring af Får Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, 2005

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren

FCI Standard Nr (EN) (ORG ) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA CA

Hæklenål i passende størrelser (jeg har brugt 2,0 mm til alt ud over hue og fjer/vinger (2,5 mm til fjer/vinger og 3,5 mm til hue)

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Tennis piger. Hårbund 1. omg: 6 fm i mr med gul/ øko sort (6) omg: 1 fm i hver m (48). Luk af.

Dansk/svensk Gårdhund

2016 Unkeldesign All rights reserved

Hunden Walter Hækleopskrift

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Transkript:

Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl.

GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden forreste del af hovedet, issen, et bånd bag øjet samt siderne af gumpen mørk rød; svingfjerenes yder faner blå violette ; iris rødlig ; næb lyst blågråt med mørkere spids ben gråbrune. Kønsforskel Hun som han, men mindre af bygning, specielt hoved og næb.. Ungfugle: Lig de voksne, men mindre og mattere i farverne. Længde: 27 cm Udbredelse Ny Zealand og omliggende øer. Racer Der findes 7 underarter, som er udbredt på øerne i Stillehavet. Ingen af dem findes i fugleholdet, og det vil næppe heller være tilfældet i fremtiden. Dommerbemærkning Der findes en ret god bestand af Gedeparakitter i Danmark. Størrelsen på fuglene har dog været for nedadgående de senere år, så det bør man være på vagt overfor. Farvernæssigt synes de at være udmærkede, men man skal være opmærksom på, at specielt hunnerne har en tendens til meget små pandepletter. Der er grund til at opfordre til, at man ikke "glemmer" gede-, og for så vidt også springparakitterne (C. auriceps) ved præmieringen, for så falder interessen, og det ville være katastrofalt. Der er nemlig en tendens til, at frugtbarheden falder i en tidlig alder (3-5 år gamle), og man kunne frygte, at den gode bestand, der findes pludselig en dag er væk igen. Og hvor går man hen for at få en ny? Alment Først indført i begyndelsen af 1970'erne. Det første danske opdræt fandt formentlig sted hos Børge Albertsen, Søborg. Senere har den fået ry for at være en rtf de mest ynglevillige parakitter i fugleholdet. Der lægges 6-8 æg i kuldet. Mutationer: Der opdrættes en gullig (Isabel) mutation i Tyskland og i Danmark var der udstillet en gul? fugl i 1986.

SPRINGPARAKIT Cyanoramphus auriceps Engelsk: Yellowfronted Kakariki Tysk: Springsittich Beskrivelse: Fjerdragten overvejende lys grøn mere gullig på undersiden et smalt rødt pandebånd når til øjnene ; issen gul af gumpen røde siderne svingfjerenes yderfaner blåviolette iris orangerød næb lyst blågråt med mørkere spids, ben gråbrune. Kønsforskel: Hun lig han, men mindre, specielt hoved og næb. Ungfugle:Lig ud farvede fugle, men mattere farver. Længde: 23 cm. Udbredelse: Ny Zealand og omliggende øer. Racer Dommerbemærkning Cyanoramphus a. forbesi, der lever på Chathamøerne og Little Mangere Islands. Den afviger kun lidt fra nominatformen, og er uden betydning for fugleholdet Meget ynglevillig. Lægger op til 9 æg. Den er væsentligt mindre end gedeparakitten, men det kniber alligevel ofte med størrelsen på de fugle, der findes i Danmark. Vedrørende bestandens fremtid, henvises til kommentaren for gedeparakitten. Alment Importer: Indført i slutningen af 1960'erne. Opdræt: Walter Langberg, Vanløse, 1968 Senere opdrættet utallige gange Mutationer: Der kendes gule mutationer.

HORNPARAKIT Eunymphicus cornutus Engelsk: Horned parrot Tysk: Hornsittich Beskrivelse: Overvejende grøn, mere gullig på undersiden ; overgump gulliggrøn, øredækfjer og baghoved gulligt ; pande og isse rød; hovedets sider sorte toppen, der består af 2 lange fjer, er sort, med rød spids ; svingfjerenes yder faner blåviolette iris orangerød ; næb lyst blågråt, der bliver mærkere imod spidsen ; ben mørkt grå. Kønsforskel: Hun lig han, men har lidt kortere topfjer. Ungfugle: Hovedet gråligt issens fjer sorte iblandet enkelte røde fjer; næb lyst hornfarvet. Længde: 32 cm. Udbredelse: Ny Caledonien. Racer Eunymphicus c. uvaeensis Uvea hornparakit, fra Stillehavsøen, Ouvea. I de sidste 4-5 år har den fundet vej til stadig flere opdrættere i Europa, så det måske kun et spørgsmål om tid, før den også kan ses i Danmark. Ikke beskrevet. Dommerbemærkning Alment Importer: Importeret første gang i 1984/85. Opdræt: Endnu ikke opdrættet i Danmark. I udlandet opdrættes den i stadig stigende antal. Således har Dr. Burkard, Schweiz og Paul Hahn, Braunsweig m.fl. opdrættet flere hundrede i de seneste år. Mutationer: I dag (1986) findes den endnu kun l eller 2 steder i Danmark, og der har, så vidt det vides, endnu ikke været opdræt. En tysk opdrætter, Paul Hahn, Braunsweig, har 5 ynglepar, og betegner den som nem at få yngel af. Foreløbig skal vi dog blot være glade, hvis den skulle blive vist på en dansk udstilling. Den er nært beslægtet med gede- og springparakit, og minder i opførsel om denne.

SVALEPARAKIT Lathamus discolor Engelsk: Swift parrot Tysk: Schwalbensittich Beskrivelse: Fjerdragten overvejende grøn, lysere og mere gulliggrøn på undersiden ; hovedet rødt ; isse blå ; tøjler gule ; underhaledækfjer røde; undervingedækfjerene og vingedækfjerene på skulderen mørkt røde ; svingfjerenes yderfaner blå ; halen er brunrød og smal og tilspidset ; iris gul ; næb mørkt hornfarvet ; ben brunlige. Kønsforskel: Fjerdragten knapt så skinnende, specielt på hovedet sider. Der er ingen, eller kun ringe forskel i den røde maske- og vingefarve. Ungfugle: Ligner hunnen, men er lidt mattere i farverne ; udfarver allerede 6-9 måneder gamle. Ungfugle har helt mørke øjne Længde: 25 cm. Udbredelse: Sydøstlige Australien samt Tasmanien og visse mindre øer ved kysten. Racer Dommerbemærkning I udlandet regnes den for uhyre produktiv, men de danske opdrættere synes endnu ikke at have fundet trylleformlem. Ganske vist opdrættes der en del hvert år, men ikke så mange, som man skulle kunne forvente. Som Gede- og Springparakitterne, synes de at være frugtbare i en kortere årrække, end man ellers er forvent med, så det kan være en af forklaringerne på de forholdsvis dårlige resultater. De yngler optimalt indtil 3-4 års alderen. Der lægges 4-5 æg. Bestanden i Danmark består af fine eksemplarer. Opdræt er endnu ikke helt almindeligt, men den regnes for forholdsvis ynglevillig i udlandet. Alment Importer: Først kendt i Danmark fra midten af 1970'erne. Opdræt: Flere opdrættere havde opdræt nogenlunde på samme tid. Mutationer: Ingen. Der kendes gule (lyse afblegede) farvevarianter, også fra Danmark.