FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren"

Transkript

1 FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Farvegenetik En smule grundlæggende genetik Farvegenetik generelt Farvegenetik med særligt fokus på Eurasieren Eksempler - bl.a. med udgangspunkt i en række billeder 1

2 Farvegenetik På en gang simpelt og kompliceret Kun to farver: rød og sort Kun ca. 10 gener der bestemmer fordelingen af disse farver Farvernes fordeling og regulering er meget mekanisk Har man forstået det grundlæggende, kan man bruge det på næsten alle racer Godt med styr på den basale genetik Hvad er gener? 2

3 Kromosomer ligger i par Hunden har 78 kromosomer 39 par Æg- og sædceller har 39 kromosomer Ved sammensmeltning får fosteret 78 i alt I hvert par stammer det ene fra mor og det andet fra far Kromosomerne i parret indeholder de samme gener Alle dyr har to kopier af hvert gen Gener, Loci og alleler Ordene lokus og gen betyder næsten det samme Et gen kan betragtes som opskriften på et protein Nogen gange er der flere variationer af opskriften i omløb Alleler Skyldes mutationer der er opstået tidligere i populationens historie Mutationer kan gøre at proteinet bliver lidt anderledes 3

4 Allelerne er opstået som følge af mutationer Nogle mutationer giver sygdom Andre give bare nye varianter Andre igen giver slet ingen ændring Mutationer har dannet baggrund for evolutionen Dominante og recessive alleler Alleler kan være dominante eller recessive En dominant allel kan dække over en recessiv Husk at der er to kopier af hvert gen En på hvert kromosom i kromosomparret Kombinationen af alleler kaldes en genotype Hundens udseende kaldes dens fænotype Lokus B med to alleler har to fænotyper men tre mulige genotyper: BB: Sort (homozygot) Bb: Sort (heterozygot) bb: Brun (homozygot) 4

5 Forventet fordeling af afkom Tabellen viser hvad man kan forvente, hvis man parrer to hunde med genotypen Bb Det statistisk set mest sandsynlige resultat Dyr med to ens alleler kaldes Homozygote BB eller bb Dyr med to forskellige alleler kaldes Heterozygote Bb B b B BB Bb b Bb bb Punnett square Klar til start Hvis andre ord er uklare så spørg! Farver har været studeret af genetikere - og opdrættere - i mange år C.C.Little skrev i 1957 bogen The Inheritance of coat color in dogs Meget i denne bog er korrekt DNA teknologi har øget vores viden 5

6 De10 farvegener hos hund A: Agouti, fordeling af sort og rød (zobel, black& tan) B: Sort/brun C/I?: Fortynding af rød men genet er ukendt D: Fortynding af sort E: Sort eller rød grundfarve G: Sort Grå med alderen K: Dominant black og brindle M: Blue merle S: Mængden af hvidt T: Pletter i det hvide De10 farvegener hos hund A: Agouti, fordeling af sort og rød (zobel, black& tan) B: Sort/brun C/I?: Fortynding af rød men genet er ukendt D: Fortynding af sort E: Sort eller rød grundfarve G: Sort Grå med alderen K: Dominant black og brindle M: Blue merle S: Mængden af hvidt T: Pletter i det hvide 6

7 Farvegenetik Hvor dannes farverne (pigmentet) Hvilke former for pigment findes der Hvilke mekanismer styrer fordelingen af pigment Hvilke gener er involveret Eksempler Hvor kommer pigmentet i hår fra? Hår består af bark og marv Luft Rækker af celler med pigment Pigment produceres af Melanocytter Eumelanin (sort) Fæomelanin (rød) Afgives til håret efterhånden som det vokser frem 7

8 Mere om melanocytter I fostertilstanden ligger de stamceller, der senere bliver til melanocytter, langs rygraden Forskellige signaler fortæller cellerne at de skal blive til melanocytter og vandre ud De fordeler sig over hele dyrets overflade samt i øjne og ører I huden findes melanocytterne i hårsækkene I øjet findes de især i iris regnbuehinden I øret findes de i området stria vascularis Melanocytternes udvandring Musefoster, 13 dage Melanocytterne er farvet med blåt farvestof 8

9 Mere om melanocytter Melanocytter kan lave to pigmenttyper: Eumelanin: Sort Fæomelanin: Rød Hver celle kan lave begge typer Og den kan skifte undervejs, mens håret vokser frem Skift mellem rødt og sort pigment styres af hormonet MSH fra hypofysen Melanocyt Stimulerende Hormon Mere om melanocytter MSH frigøres fra hjernen og føres ud i kroppen med blodet Melanocytter har overflade receptorer der kan binde MSH Uden MSH laves rødt pigment Når MSH er bundet til overfladen af melanocytten laves sort pigment 9

10 Uden MSH laver melanocytten rødt pigment Fæomelanin Melanocyt med receptorer på overfladen Med MSH skiftes til produktion af sort pigment MSH Eumelanin Melanocyt med receptorer på overfladen 10

11 Eksempler på geners betydning for pigmentering 1. Udvandring af melanocytter i fostertilstanden Lokus S 2. Rødt eller sort pigment generelt Lokus E 3. Skift mellem rødt og sort pigment mens håret vokser frem, eller fordeling på kroppen Lokus A Fordeling af hvidt Lokus S Giver signal til melanocytterne om at begynde deres vandring Mutationer kan give anledning til hvide områder på dyret F.eks. pga. færre melanocytter, eller senere signal til vandring Et gen er karakteriseret i detaljer hos hund Sandsynligvis er der mere end dette ene gen 11

12 Fordelingen af hvidt kan betragtes mekanisk Ensfarvede hunde Normal mængde og udvandring af melanocytter Irish Spotting Melanocytterne er ikke nået ud til poter, snude, bryst og halespids Piebald/Extreme piebald Spredte øer af melanocytter Ofte omkring øjne og ører Lokus S I flere racer er der identificeret to alleler (tidligere mente man at der var flere) S og s p SS er ensfarvede (evt. m. hvid brystplet) Ss p har hvide aftegn s p s p er meget hvid, men der er stor variation Pga. modifier loci Undtagelser: Boston terrier, NSDT retriever, W. corgi, Berner sennen og Old Engl. Sheepdog Sandsynligvis et andet gen 12

13 Lokus S SS Ss p s p s p Hvid farve er kan være associeret med døvhed Eksempler på geners betydning for pigmentering 1. Udvandring af melanocytter i fostertilstanden Lokus S 2. Rødt eller sort pigment generelt Lokus E 3. Skift mellem rødt og sort pigment mens håret vokser frem, eller fordeling på kroppen Lokus A 13

14 Lokus E Genet indeholder opskriften på MSH receptoren Nødvendigt for at melanocytten kan reagere på MSH Skifte fra rød til sort En allel, e, indeholder en mutation så der slet ikke dannes en funktionel receptor Mutation i lokus E - Ingen overfladereceptor Fæomelanin 14

15 Lokus E Fire alleler: E G, E m, E, e Homozygot ee Ingen receptor ingen prod. af Eumelanin Alle røde dyr og de fleste rødhårede mennesker! E m mørk maske E G : Grizzle (afhganere) Eksempler på geners betydning for pigmentering 1. Udvandring af melanocytter i fostertilstanden Lokus S 2. Rødt eller sort pigment generelt Lokus E 3. Skift mellem rødt og sort pigment mens håret vokser frem, eller fordeling på kroppen Lokus A 15

16 Lokus A (Agouti) Genet indeholder opskriften på et protein, der kan blokere melanocyttens overfladereceptor Stimulerer ikke melanocytten til at lave sort pigment Blokerer bare for MSH Proteinet produceres lokalt af celler nær melanocytterne Virker ikke generelt over hele kroppen kun lige der, hvor det bliver lavet Lokus A Når der produceres agouti laver melanocytten rødt pigment Pulserende produktion af agouti mens håret vokser frem Hår, der er stribede, røde og sorte Produktion af agouti i lokale områder af kroppen Røde og sorte områder Black and tan 16

17 Overfladereceptoren blokeret MSH Fæomelanin Agouti protein Lokus A vigtigt hos Eurasier! Allelernes dominans rækkefølge A y > a w > a t > a A y : Zobel, fawn, rød a w : Vildtype: rød kan bleges af et andet gen a t :Black & tan a: Recessiv sort F.eks. schæferhund A y - a w - a t - aa 17

18 Andre farvegener Andre gener har betydning for f.eks Produktionen af pigment i melanocytten Afgivelse af farven til håret Fordelingen af pigmentkorn i det enkelte hår Generne nævnes kort i det efterfølgende For nogle gener kender man funktionen i detaljer for andre gør man ikke Selv om alle hunderacer har alle gener, har de ikke samme betydning Nogle racer er fixeret for bestemte alleler i visse gener Lokus B To alleler B: Sort farve b: Brun farve Virker i sidste del af eumelanin -syntesen Den brune farve skyldes at pigmentet ikke bliver helt færdigt Leverbrun er uønsket hos Eurasier 18

19 Lokus C (?) Genet for Tyrosinase fortynder rød hos andre arter Mange alleler C a : Albino C h : Himalaya Temp. afh Et tilsvarende gen må findes hos hund Det er endnu ikke fundet Rød abrikos creme, pudel Lokus D Fortynding af især sort farve D/D eller D/d: Normal pigment dd: fortynding Sammenklumpning af pigment granula i håret Sort eller brun fortynding Eurasiere er DD Greyhound, fortyndet sort B- dd Weimaraner, fortyndet brun bb dd 19

20 Lokus G Dominant allel G Afblegning med alderen Recessiv allel g Permanent farve Eurasiere har denne Hvalpene fødes mørke Pigmentet ophører gradvist med at vandre ud i hårene Afblegningen stopper på et tidspunkt Tibetanske terriere Lokus K Tre alleler K B : Dominant black Dækker Lokus A K br : Brindle, striber på rød baggrund k y tillader andre gener at bestemme farven Alle Eurasiere har denne allel 20

21 Merle farven To alleler, M giver farven blue merle Pletvis grålig fortynding af eumelanin Svært at se på zobel hunde Eurasiere har m- allelen Kan du finde merle pletterne? Lokus T Ticking eller roan Dominant allel T små pletter i hvide områder Recessiv allel t ingen pletter Eurasiere har denne Pletterne er ikke tilstede ved fødslen Pletternes farve bestemmes af andre loci 21

22 DNA tests for farver Prisen ligger på kr. pr. farve Ofte rabat ved flere tests Blodprøve hos dyrlæge Kindsvaber kan udtages selv Vigtigste 10 loci hos hund A: A y > a w > a t > a zobel > vildtfarvet > black and tan > recessiv sort B > b (Sort > leverbrun) C? D > d (Normal > Fortyndet) E m > E > e (Maske > Normal MSH receptor eumelanin > ingen MSH receptor fæomelanin G > g (afblegning med alderen > ingen afblegning) K B > K br > k y (Dominant sort > brindle > andre loci bestemmer) M > m (blue merle > normal eumelanin) S: S s p (Ensfarvet stigende mængder af hvidt T > t (med pletter > uden pletter) 22

23 Eurasierens farver Keeshond: Ulvegrå Chow Chow: rød, fawn og sort Samojed: rød (og fejlfarven med hvide aftegn) Lokus S hos Eurasier Større hvide aftegn er ikke ønsket Sandsynligvis s p allelen Andre gener bestemmer pletternes farve 23

24 Eurasierens farver Vigtigste gener er lokus A og E Lokus Lokus A Fawn/(zobel) Vildtfarvet (ulvegrå) Black and tan Sort Lokus E Ensfarvet røde uden sorte spidser Allelen for maske Lokus A Allelernes dominans rækkefølge A y > a w > a t > a A y : Zobel, fawn, rød a w : Vildtype: grå fordi rød bleges af et andet gen a t :Black & tan a: Recessiv sort F.eks. schæferhund A y - a w - a t - aa 24

25 Rød fawn uden maske fordelingen rød/sort kan variere Genotype: A y - E- Fawn med maske den røde farve er mere eller mindre bleget Genotype: A y - E m - 25

26 Vildtype - ulvegrå Genotype: a w - E- Black and tan Genotype: a t - E- 26

27 Recessiv sort Genotype: a- E?- Extension lokus (E) Fire alleler: E G, E m, E, e e: ingen eumelanin Dækker over flere af de andre farvegener E: normal receptor Andre gener bestemmer farven E m mørk maske E G : Grizzle (saluki) 27

28 Lokus E røde, med eller uden blegning Lokus E rød med maske E m 28

29 Rød med cremefarvede aftegn Denne farve er lidt tricky! Lignende aftegn findes f.eks. hos Akita, men det er ikke klart om det er en allel i lokus E Hos saluki findes en allel i lokus E kaldet Grizzle Kan man vide hvilke afkom man kan få? Både ja og nej! Fawn kan være skjult bære af de andre alleler i lokus A Sort afkom kræver at begge forældre er bærere af sort To røde hunde (ee) kan kun få røde afkom ee dækker over de andre farver DNA tests kan bruges til at bestemme genotypen på avlshunde 29

30 Afsluttende spørgsmål? - og tak for i dag 30

FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear

FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos Dansk Kennel Klub 1 Farvegenetik Grundlæggende farvegenetik delvist fra DKK s modulkursus Særligt

Læs mere

Christina Dupont Kofod, Stald Kofod Farvegenetik. Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner

Christina Dupont Kofod, Stald Kofod Farvegenetik. Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner Farvegenetik Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner Genpar Gener findes altid i par. Hvert genpar hører hjemme på en plads, der kaldes locus Alle kaniner har 2 gener på hvert

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 3 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Artiklen er fortsat fra sidste nummer af Kattemagasinet [ x o ] / [ x ] Den røde farve I de

Læs mere

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 2 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Den oprindelige genetik Jeg vil tage udgangspunkt i den oprindelige genetik hos Felis Silvestris

Læs mere

Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK

Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK EFS / CCS Beskrivelse af sygdommene Symptomer Behandling Arvegang DNA tests Hvad ved

Læs mere

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvordan?

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvordan? Farvegenetik Kristiansand 18. september 2010 Hvem er jeg? Ole Amstrup Stamnavn: Feles Grata Opdrætter: Orientalsk korthår gerne blotched tay, med sølv, i alle farver men også cinnamon. Hvor længe: Siden

Læs mere

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Kristiansand. 18. september 2010

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Kristiansand. 18. september 2010 Farvegenetik Kristiansand 18. september 2010 Hvem er jeg? Ole Amstrup Stamnavn: Feles Grata Opdrætter: Orientalsk korthår gerne blotched tabby, med sølv, i alle farver men også cinnamon. Hvor længe: Siden

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere

Avl på honningbier det genetiske grundlag I

Avl på honningbier det genetiske grundlag I Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø

Læs mere

Genetik kursus. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Skien 13. marts 2009. Ole Amstrup

Genetik kursus. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Skien 13. marts 2009. Ole Amstrup Genetik kursus Skien 13. marts 2009 www.felesgrata.dk/seminar Hvem er jeg? Ole Amstrup Stamnavn: Opdrætter: Feles Grata Orientalsk korthår gerne lotched tay, med sølv, i alle farver men også cinnamon.

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer

Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer Ian Henry Lambert - Stutteriet Abildore - Februar 2008 Jeg har lade mig fortælle at en god pony ingen farve har og at man ikke bør avle efter farve men efter type/egenskaber.

Læs mere

Bananfluer og nedarvning

Bananfluer og nedarvning Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Kvægavlens teoretiske grundlag

Kvægavlens teoretiske grundlag Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte Ole Amstrup

(Farve)Genetik hos katte Ole Amstrup (Farve)Genetik hos katte Ole Amstrup En kort gennemgang af de forskellige gener der har betydning for opdræt af racekatte. Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Maskede katte Indledning Men hvordan startede

Læs mere

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Genetik kursus del II. Blodtyper. Blodtyper. Kristianssand 19. september 2010. Har længe været kendt

Genetik kursus del II. Blodtyper. Blodtyper. Kristianssand 19. september 2010. Har længe været kendt Genetik kursus del II Kristianssand 19. september 2010 www.felesgrata.dk/seminar Har længe været kendt Stor undersøgelse i 1986 - er fulgt op af mange efterfølgende. Ret simpel arvegang Der er indtil nu

Læs mere

HOS DEN. The Best Colour: A grey is gentle, Can teach us a lot, A bay is hardy. A chestnut is fast. A sorrel is hot, So here is what horsemen

HOS DEN. The Best Colour: A grey is gentle, Can teach us a lot, A bay is hardy. A chestnut is fast. A sorrel is hot, So here is what horsemen DITTE STINA JENSEN SPECIALE, 3.HOVEDFORLØB HEST RTS, VILVORDE 15-02-2008 FARVEGENETIK HOS DEN ISLANDSKE HEST The Best Colour: Tradition, they say A bay is hardy A grey is gentle, Can teach us a lot, A

Læs mere

Genetik hos katte. Kattegenetik baseret på farver og mønstre. 8 www.nrr.no

Genetik hos katte. Kattegenetik baseret på farver og mønstre. 8 www.nrr.no Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre En kort gennemgang af de forskellige gener der har betydning for opdræt af racekatte. Tekst Ole Amstrup Indledning For snart mange år siden blev

Læs mere

Opdræt og avl af og med islandske fårehunde

Opdræt og avl af og med islandske fårehunde Opdræt og avl af og med islandske fårehunde Artikel for ISIC møde 2012, skrevet af Wilma Roem (NL). Oversat fra engelsk af Jørgen Metzdorff Opdrættere af islandske fårehunde bør have 2 højt prioriterede

Læs mere

Genetik kursus del II. Indhold. Indhold. Stavanger 22. & 23. november 2008

Genetik kursus del II. Indhold. Indhold. Stavanger 22. & 23. november 2008 Genetik kursus del II Stavanger 22. & 23. november 2008 www.felesgrata.dk/seminar Indhold Indledning Kattens oprindelse Etik og moral i kattopdræt Er huskatten en truet dyreart? Indavl, linieavl, udkryds.

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

HD kursus KU/SUND. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK

HD kursus KU/SUND. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK HD kursus KU/SUND Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK DKK DKK blev grundlagt i 1897 og har godt 30.000 medlemmer Ca. 6.000 registrerede kennelmærker, men kun godt halvdelen

Læs mere

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1 MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er

Læs mere

Forklarin g. Beskrivelse. i dominansrækkefølge. Farvegenerne Pigmenteri ngsgen

Forklarin g. Beskrivelse. i dominansrækkefølge. Farvegenerne Pigmenteri ngsgen Farveenetik Gen-parrene Disse ener er i enhver kanin o alle pladser er besat af et en. For hvert Locus (bostav, der aniver ener) er der 2 pladser den ene plads indeholder et en der kommer fra kaninens

Læs mere

HD kursus KU/SUND. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK

HD kursus KU/SUND. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK HD kursus KU/SUND Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK DKK DKK blev grundlagt i 1897 og har knap 30.000 medlemmer 6.800 registrerede kennelmærker, men kun godt halvdelen har

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Hjælp til stambogsføring af farver og tegninger

Hjælp til stambogsføring af farver og tegninger Hjælp til stambogsføring af farver og tegninger Denne liste er ment som en hjælp til stambogsføring af farve og tegninger, samt forklaring på hvilket navn farven/tegningen går under(især for agoutier,

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.

Læs mere

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD? HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i

Læs mere

Avlsseminar Berner Sennen

Avlsseminar Berner Sennen Avlsseminar Berner Sennen Mere velbyggede og velgående Mine tanker omkring racens udvikling over de sidste ca. 30 år Mere stabile temperamenter Stabile HD resultater Ingen nedgang i antallet af kejsersnit,

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Formandsmøde. 5. Januar 2013. Formandsmøde 5. januar 2013. Formandsmøde 2013 Hvorfor har vi ændret stambogsføringsreglerne?

Formandsmøde. 5. Januar 2013. Formandsmøde 5. januar 2013. Formandsmøde 2013 Hvorfor har vi ændret stambogsføringsreglerne? Formandsmøde 5. Januar 2013 Formandsmøde 2013 Hvorfor har vi ændret stambogsføringsreglerne? Repræsentantskabet besluttede i januar 2012 følgende hovedpunkter: Udstillingskravet skal afskaffes for alle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Eva Køhler Cand. scient. i biologi Speciale om indavl hos racekatte Medlem af Felis Danicas Avlsråd Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Administrerer pawpeds for europé og norsk skovkat De generelle

Læs mere

HundeInfo. Copyright Godhund.dk

HundeInfo. Copyright Godhund.dk HundeInfo Copyright Godhund.dk I denne oversigt har jeg taget udgangspunkt i de mest populære racer i Danmark, og tilføjet nogle racer jeg selv holder meget af. Når jeg beskriver hunden,vil jeg kun skrive

Læs mere

Problemer med at se sølv i maskede katte

Problemer med at se sølv i maskede katte Problemer med at se sølv i maskede katte For øjeblikket er der to racer, der bliver bedømt efter farver (I modsætning til gruppebedømte katte som MCO, NFO etc.), som prøver på at få anerkendt nye farvevarianter

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Kendetegn for vildt Rovdyr

Kendetegn for vildt Rovdyr Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Projekt 9.4 Darwins, Mendels og Hardy Weinbergs arvelighedslove

Projekt 9.4 Darwins, Mendels og Hardy Weinbergs arvelighedslove Projekt 9.4 Darwins, endels og Hardy Weinbergs arvelighedslove (Projektet kan indgå som en del af et studieretningssamarbejde. Vores definition af sandsynligheder er enten empirisk begrundet eller eksperimentelt

Læs mere

REGIONALE MESTERSKABER

REGIONALE MESTERSKABER FÆRDGHEDSOPGAVER 1. KROPPEN (1 MN. 30 SEK.) Eleven ar viden om det store blodkredsløb. Hjertet er den muskel, der pumper blod rundt i kroppen. Hvilken type blodårer fører det iltede blod fra jertet og

Læs mere

Oversættelse af artiklen Paint Silkies New Info http://www.chickencolours.com/translation%20dutch%20paint%20articlex.pdf Tekst og foto: Sigrid van Dort i samarbejde med Brenda Bettinger Gambill og Judy

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

Hestens farver. af Zuzette Kraft

Hestens farver. af Zuzette Kraft Hestens farver af Zuzette Kraft Hestens farve har altid været et emne af betydning i avlen af Pura Raza Española. Der har i folkloren været myter og sagn, der sagde, at hestens farve var afgørende for

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C-niveau

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Blau Magenta triangel. Indsendt af Villads Skrydstrup - 2010/08/16 05:31 I F1 fra mine Magentahunner faldt der to Hanner med et blau gen. Hvilket et der er tale om er usikkert. (Jeg ved nu er der er tale

Læs mere

Er det nødvendigt at opdrættere øjenlyser nu hvor det er muligt at genteste for CEA (CH) genet?

Er det nødvendigt at opdrættere øjenlyser nu hvor det er muligt at genteste for CEA (CH) genet? Er det nødvendigt at opdrættere øjenlyser nu hvor det er muligt at genteste for CEA (CH) genet? (Udarbejdet af: Sundhedsudvalget DSSK) Ja, for ved at genteste for CEA(CH) genet og planlægge sin avl ud

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Mott Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination (18-19

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

HD kursus KU/SUND. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK

HD kursus KU/SUND. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK HD kursus KU/SUND Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK DKK DKK blev grundlagt i 1897 og har godt 30.000 medlemmer Ca. 6.000 registrerede kennelmærker, men kun godt halvdelen

Læs mere

Enkelte medlemmer har ytret ønske om at få optrykt professor Øjvind Winges artikel om arvelighed hos pointere.

Enkelte medlemmer har ytret ønske om at få optrykt professor Øjvind Winges artikel om arvelighed hos pointere. Uddrag af Dansk Pointer Klubs årsskrift 1969 Avl og arvelighed Enkelte medlemmer har ytret ønske om at få optrykt professor Øjvind Winges artikel om arvelighed hos pointere. Dette skal blive gjort her,

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister Printeren gør det muligt at kommunikere i farver. Farver tiltrækker opmærksomhed og forøger værdien af det udskrevne materiale eller de udskrevne oplysninger. r øger læsbarheden, og farveudskrifter læses

Læs mere

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser

Læs mere

Dommerliste for DKK Kreds 10 s Nationale udstilling Nykøbing F. 3., 4. og 5. april 2015

Dommerliste for DKK Kreds 10 s Nationale udstilling Nykøbing F. 3., 4. og 5. april 2015 Dommerliste for DKK Kreds 10 s Nationale udstilling Nykøbing F. 3., 4. og 5. april 2015 Dommerliste for DKK Kreds 10 s Nationale udstilling 11.3.15 dommerændring * Nykøbing F. 3. 5. april 2015 Racer /

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. 1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også

Læs mere

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00 STUDETEREKSAME AUGUST 2005 2005-6-2 BIOLOGI ØJT IVEAU Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere