Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd.
Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema 1: Mental trivsel... 4 1.1 Hvordan har du det?... 4 1.2 Ensomhed... 6 1.3 Fritid... 6 1.4 Opsamling... 8 Tema 2: Digital trivsel... 9 2.1 Grimme beskeder... 9 2.2 Seksuel adfærd... 10 2.3 Opsamling... 11 Tema 3: Social kapital... 12 Tema 4: Rusmidler... 13 3.1 Alkohol... 13 3.2 Rygning... 15 3.3 Hash... 17 3.4 Andre stoffer... 18 3.5 Opsamling... 19 Tema 5: Kriminalitet & risikoadfærd... 20 5.1 Unge, der udsættes for kriminalitet... 20 5.2 Unge, der begår kriminalitet... 22 5.3 Digital kriminalitet... 25 5.4 Opsamling... 26 2/27
Forord & metode Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, ikke blot nationalt, men også lokalt. Gennem årene er der med mellemrum gennemført gode undersøgelser på nationalt niveau, men skal man sikre effektfulde og målrettede lokale indsatser, der allokerer ressourcer og indsatser de steder hen, hvor der er størst behov, skal undersøgelser gennemføres systematisk og med udgangspunkt i de unges aktuelle virkelighed. For at indfri behovet for lokal viden om unges trivsel, brug af rusmidler, risikoadfærd og kriminalitet har Frederikssund kommune sammen med en række andre kommuner deltaget i Ungeprofilundersøgelsen 2016. Undersøgelsen er udviklet og udarbejdet af et partnerskab bestående af bl.a. Socialstyrelsen, Justitsministeriet, SSP samrådet, Det Kriminalpræventive Råd, SFI, Københavns Universitet. I 2015 blev den første undersøgelse afviklet som en pilot. Her deltog 38 kommuner med ca. 48.000 besvarelser i alt. I Ungeprofilundersøgelsen 2016 deltog 42 kommuner (inkl. Frederikssund) med ca. 50.000 besvarelser i alt. Den er gennemført som en elektronisk og anonym spørgeskemaundersøgelse i skoletiden fra oktober-november 2016. Undersøgelsen indeholder to spørgeskemaer, som er målrettet forskellige målgrupper: Udskoling (7.- 9.klasse) & unge (15-25 år, hvilket indbefatter 10.klasse+ ungdomsuddannelser). I Frederikssund har 1132 udskolingselever deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en besvarelse på 72 % med lige mange drenge og piger, hvilket gør undersøgelsen repræsentativ, hvad angår svarprocent. Når det kommer til unge mellem 15-25 år, har 430 unge fra Frederikssund Gymnasium & CampusU10 deltaget i undersøgelsen. Dette giver en lav besvarelsesprocent, da de andre ungdomsuddannelser ikke har deltaget. Undersøgelsen for unge mellem 15-25 år er ikke repræsentativ, og indgår derfor ikke i nedenstående resultater. Der er en risiko ved, at undersøgelsen er blevet afviklet i skoletiden, da fraværende elever ikke har svaret. Det kan betyde, at der er datamangel på en bestemt gruppe af unge. Derfor giver undersøgelsens resultater ikke det komplette sande billede af unges trivsel i Frederikssund Kommune, men undersøgelsen kan bruges som pejlemærker i forhold til kommende fokusområder. Denne SSP rapport er udarbejdet med inspiration fra den nationale rapport fra 2015. Her har forskere og eksperter udvalgt og beskrevet bestemte og relevante fokusområder. Rapportens indhold og opbygning vil derfor kunne genkendes. De temaer, der er udvalgt og beskrevet i rapporten, er: - Mental trivsel - Digital trivsel - Social kapital - Rusmiddelbrug - Kriminalitet og risikoadfærd Her til sidst skal det lige nævnes, at Frederikssunds resultater er sammenlignelige med resultater fra Halsnæs Kommune og resultaterne på landsplan. 3/27
Tema 1: Mental trivsel De seneste år har der været fokus på, hvordan de unge har det subjektivt, da der hersker en forståelse af, at den mentale trivsel er afgørende for, hvordan børn og unge klarer sig i deres uddannelse. Her er der også en klar sammenhæng mellem hvordan de unge trives, og i hvilket omfang de udviser tegn på risikoadfærd og/eller har begået kriminalitet. Trivsel er ligesom andre positive mål som sundhed og livskvalitet en udfordring at måle meningsfuldt, især på grund af den store individuelle variation i, hvad der konkret får den enkelte til at trives. Alligevel har vi med inspiration fra pilotrapporten Ungeprofilundersøgelsen 2015 operationaliseret begrebet mental trivsel. Vi har valgt at kigge på, hvordan de unge oplever at have det i skolen, i hjemmet og med vennerne. Der er også blevet spurgt, om de unge føler sig ensomme. Til sidst har vi valgt, at inddrage fritidsaspektet og få belyst unges brug af ungdomsklub, deres deltagelse i foreningslivet og omfanget af fritidsarbejde. Vi har valgt at inddrage fritidsaspektet, da WHO bl.a. definerer mental trivsel ud fra, om man bidrager til fællesskabet, dvs. det civile samfund. 1.1 Hvordan har du det? Figur 1. 4/27
Figur 2. Figur 3. 5/27
1.2 Ensomhed Figur 4. 1.3 Fritid Figur 5. 6/27
Figur 6. Figur 7. 7/27
1.4 Opsamling Over 93 % af de unge rapporterer, at de enten har det godt i skolen, i hjemmet eller sammen med venner (figur 1., 2. og 3.). 28 % unge føler sig ensomme (figur 4.). Her er det dog svært at vurdere, hvordan de unge forstår begrebet ensomhed. Betyder det, at de indimellem er alene og keder sig, eller betyder det, at de er ensomme? Overordnet set er der flere piger end drenge, der ikke har det godt eller føler sig ensomme. Dette stemmer overens med tilsvarende trivselsundersøgelser. I forhold til fritidsaspektet (figur 5., 6. og 7.), er der 66 %, der sjældent eller aldrig går i ungdomsklub og 65 %, der sjældent eller aldrig arbejder i et fritidsjob. Her er der en tendens til, at piger går mindre i klub end drengene, men til gengæld har flere piger et fritidsjob. Da der blev spurgt ind til fitness og deltagelse i foreninger, svarede 81 %, at de gør dette som en del af deres fritid. Her var fordelingen mellem drenge og piger lige. 8/27
Tema 2: Digital trivsel Unge er vokset op med/i den digitale verden, og derfor er det en naturlig del af deres hverdag. I dette afsnit vil vi fokusere på, hvordan brugen af den digitale verden både kan bruges som en platform for mobning/svine hinanden til, og seksuelle elementer, såsom deling og modtagelse af billeder/videoer. Det er væsentligt at fremhæve unges digitale trivsel, da der ikke findes særlig megen systematisk viden om dette emne. Derudover er det også en problematik, SSP netværket ofte støder på. 2.1 Grimme beskeder Figur 8. 9/27
2.2 Seksuel adfærd Figur 9. Figur 10. 10/27
Figur 11. 2.3 Opsamling 19 % har fået grimme beskeder over sms, e-mail eller sociale medier indenfor de sidste to måneder (figur 8.) med en lige fordeling mellem drenge og piger. 8 % har oplevet, at andre har delt et billede af dem nøgen eller i undertøj (figur 9.). Her er der en mindre forskel på drenge og piger, hvor flest drenge har oplevet, at andre har delt et billede af dem. De 8 % der har fået delt et seksuelt billede af dem selv, er halvdelen uden samtykke. 16 % har modtaget et billede af andre nøgen eller i undertøj uden personens samtykke (figur 10.). Her er der en tydelig forskel mellem drenge og piger, hvor flere drenge modtaget billeder af andre. 11/27
Tema 3: Social kapital Social kapital drejer sig om i hvilken udstrækning de unge hjælper og støtter hinanden. Social kapital er interessant, da man ved, at det har stor betydning for elevernes skolepræstationer, skoletrivsel, almene velbefindende, sundhedsadfærd og risikoadfærd. Der ses nemlig en sammenhæng mellem social kapital i f.eks. en klasse og forskellige former for risikoadfærd. Jo større social kapital eleverne oplever, desto færre f.eks. ryger og begår kriminalitet. På samme måde viser det sig, at elever der oplever lav social kapital i f.eks. deres klasse oftere oplever, at de bliver moppet, er udsat for vold og andre former for kriminalitet. Social kapital er udregnet på baggrund af elevernes besvarelser på spørgsmål som: - Hvor mange i din klasse kan du rigtig godt lide at være sammen med? - Hvor mange i din klasse ville du kunne betro en hemmelighed? - Synes du, at der er et godt sammenhold i klassen? - Synes du, at man er god til at lytte til hinanden i klassen? - Forestil dig, at du har et problem med dine forældre. Hvor mange i din klasse, tror du, ville hjælpe dig med dette problem, hvis du spørger dem om det? - Forestil dig, at du har et problem med at blive drillet eller mobbet af andre på skolen. Hvor mange i din klasse, tror du, ville hjælpe dig med dette problem, hvis du spørger dem? - Forestil dig, at du har et problem med at følge med i et eller flere fag. Hvor mange i din klasse, tror du, vil hjælpe dig med dette problem, hvis du spørger dem? Ud fra disse spørgsmål dannes en skala med point for social kapital fra 0 til 40. Skalaen inddeles i fem trin for social kapital. Figur 12. For hver kommune er beregnet den gennemsnitlige sociale kapital. Hvis blot et af de otte spørgsmål, der indgår i indekset, er ubesvaret, indgår denne besvarelse ikke i beregningerne. Den samlede score på landsplan ser således ud: Figur 13. Den samlede score i Frederikssund Kommune ser således ud: Figur 14. 12/27
Tema 4: Rusmidler I udskolingen er det ofte der, de unge eksperimenterer med alkohol og rygning. Sjældnere er det, at de har røget hash og taget hårdere stoffer. I dette afsnit vil vi kigge på alkohol i forhold til, om de har prøvet at være fulde, hvor tit de drikker en genstand og debutalder. Vi kigger også på de unges brug af cigaretter og e-cigaretter. Både i forhold til alkohol og rygning er vi interesseret i at se, om de må for deres forældre. Når vi ser på hashen, kigger vi på, om de unge har prøvet det, hvor mange gange og debutalder. Hvad angår andre stoffer, kigger vi på, om de har prøvet hårde stoffer, og om de har prøvet at indtage gas. 3.1 Alkohol Figur 15. Figur 16. 13/27
Figur 17. Figur 18. 14/27
Figur 19. 3.2 Rygning Figur 20. 15/27
Figur 21. Figur 22. 16/27
3.3 Hash Figur 23. Figur 24. 17/27
3.4 Andre stoffer Figur 25. Figur 26. 18/27
3.5 Opsamling Alkohol 74 % af de unge har aldrig været fulde, og der er en markant forskel mellem drenge og piger (figur 16.). Flere drenge end piger har været fulde. 51 % drikker aldrig alkohol (figur 17.) 49 %, der har drukket alkohol var 13 år eller under, første gang de drak en genstand (figur 15.). 22 % der har drukket alkohol har 1 gang eller mere den sidste måned drukket mere end 5 genstande (figur 18.). 36 % må gerne drikke alkohol for deres forældre (figur 19.). Rygning 79 % af de unge har aldrig røget cigaretter, og kun 2 % rapporterer, at de gør det hver dag (figur 20.). Der er en ligevægt mellem piger og drenge, af de der har prøvet at ryge cigaretter. 80 % har aldrig røget e-cigaretter, og kun 0,8 % gør det hver dag (figur 21.). Flere drenge end piger har prøvet at ryge e-cigaretter. 4 % må ryge for deres forældre (figur 22.). Hash 93 % af de unge har aldrig røget hash, pot eller skunk (figur 23.). Og de der har ligger debutalderen mellem 13-15 år (figur 24.). Der er flere drenge end piger, der har prøvet at ryge hash. Andre stoffer 99 % har aldrig taget hårde stoffer, såsom MDMA, amfetamin, kokain eller lignende (figur 25.). De der har prøvet, er der en ligevægt mellem køn. 95 % har aldrig taget lattergas (figur 26.). De 5 %, der har prøvet, er det flere drenge end piger. 19/27
Tema 5: Kriminalitet & risikoadfærd Ungdomskriminaliteten er ifølge flere forskellige forskere, på et historisk lavt niveau, især hvad angår sigtelser. Dette er selvfølgelig en glædelig nyhed, men det er muligvis heller ikke hele sandheden. Den digitale verden er over os alle, især unge, og her har man endnu ikke ordentlig statistik på begået kriminalitet. Derfor kan der være en del lovovertrædelser, vi ikke har fokus på. Derudover er det også vores erfaring, at en del kriminalitet aldrig bliver opklaret eller anmeldt. Følgende afsnit er, som bekendt, de unges egen rapportering af lovovertrædelse og oplevet kriminalitet. Vi tager udgangspunkt i unge der udsættes for kriminalitet, unge der begår kriminalitet og digital kriminalitet. 5.1 Unge, der udsættes for kriminalitet Figur 27. 20/27
Figur 28. Figur 29. 21/27
5.2 Unge, der begår kriminalitet Figur 30. Figur 31. 22/27
Figur 32. Figur 33. 23/27
Figur 34. Figur 35. 24/27
5.3 Digital kriminalitet Figur 36. Figur 37. 25/27
Figur 38. 5.4 Opsamling Unge, der udsættes for kriminalitet 96 % er aldrig blevet tvunget eller truet til at aflevere deres personlige ejendele (figur 28.) 23 % unge har inden for det sidste år været udsat for tyveri 1 gang eller mere (figur 27.). 16 % har inden for det sidste år blevet udsat for vold. I alle tre tilfælde er der flere drenge end piger, der udsættes for kriminalitet. Unge, der begår kriminalitet Mellem 91-96 % unge har ikke stjålet fra andre, stålet fra butik, lavet graffiti uden tilladelse, ødelagt ting med vilje, medbragt kniv eller slået andre. Den lille procentdel, der rent faktisk begår kriminalitet, er størstedelen drenge. Digital kriminalitet 18 % har indenfor det sidste år blevet snydt for penge/varer i forbindelse med handel på nettet, 1 % har selv svindlet på nettet, og 5 % har lavet et internetangreb. Her er det også flere drenge end piger, der udsættes for og begår digital kriminalitet. 26/27
SSP Torvet 5 3600 Frederikssund Telefon: 47 35 26 06 nbtho@frederikssund.dk www.frederikssund.dk 27/27