Side 1 af 5 Egholmskolens omsorgsplan Denne handleplan skal opfattes som et "beredskab", der træder i kraft når en krisesituation indtræffer, eller et barn/voksen på anden måde er truet. Husk at det altid er i orden at overlade ansvaret til en anden, hvis man af den ene eller anden årsag ikke ser sig istand til at påtage sig det. Planen udleveres til samtlige medarbejdere på Egholmskolen. Planen revideres 1 gang årligt og/eller hver gang den har været i brug. Planen gennemgås på første forældremøde i det nye skoleår, her skal det understreges, hvor vigtigt det er at forældrene informerer skolen og FO, hvis der er ændringer i barnets hverdag. Beredskabsplanen indeholder retningslinier for: 1. Underretningspligt 2. Død: Lærer/pædagog Elev Forældre 3. Langvarig sygdom, skilsmisse m.m. Lærer/pædagog Elev Forældre 4. Vold/misbrug I hjemmet På institutionen: Mod lærer/pædagog Mod børn Børn med ar på sjælen: (traume II børn) Flygtninge børn Misbrugte børn m.m. Underretningspligt Den almindelige borgers underretningspligt Enhver, som har kendskab til, at et barn eller ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sunde udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Den offentligt ansattes underretningspligt Offentligt ansatte har en skærpet underretningspligt. Mens almindelige borger har pligt til at underrette kommunen, hvis man har kendskab til forhold af ovennævnte art, har den offentligt ansatte pligt til at underrette kommunen, hvis han/hun bliver bekendt med forhold, som giver formodning om, at et barn eller ung har brug for særlig støtte. Støttegruppen Støttegruppen består af en repræsentant for henholdsvis skolens og F0 s ledelse, sundhedsplejersken samt én lærerrepræsentant og skal fungere som et sikkerhedsnet under det professionelle team. Ved alvorlige hændelser skal skolens ledelse kontaktes øjeblikkeligt uanset tidspunkt. Ledelsen
Side 2 af 5 underretter herefter støttegruppen. Alvorlig sygdom, skilsmisse eller andre kaossituationer o.lign: Elever/forældre Skolens ledelse indkalder støttegruppen og det professionelle team til 1. møde. Støttegruppen har ansvaret for at handleplanen iværksættes. Primærpersonen (FO) og klasselæreren afdækker hvilke ressourcer de har at tilbyde. Der findes alternative ressourcepersoner, hvis det er nødvendigt. Vælg en hovedansvarlig der indkalder til møder m.m. Primærpersonen (FO) og klasselæreren (Det professionelle team) taler med barnet og forældrene om, hvilke tiltag der er nødvendig for at barnets hverdag fungerer. Det professionelle team vælger, i samråd med forældre de personer, barnet skal støttes af i perioden. Børn/forældre tilbydes kontakt til skolepsykologen/familiegruppen (socialforvaltningen). Eleven og forældre vælger hvilke informationer resten af klassen og FO skal modtage. Det professionelle team diskuterer løbende om de tiltag der er iværksat omkring barnet, dækker de behov familien har. Lærer/pædagoger Ledelsen/primærkollegaer diskuterer, hvis det er muligt, i samråd med den kriseramte, hvilke muligheder institutionen har for at hjælpe. Der udpeges, i samråd den kriseramte, en kontaktperson (kollega) der kan varetage den ramtes interesser. De tiltag der er sat i værk revideres løbende. Når et barn mister - i nærmeste familie Det professionelle team (klasselæreren og primærpersonen (FO)) orienteres. Det professionelle team kontakter hjemmet for at få bestemt: Hvilke tiltag der skal iværksættes Hvem skal orienteres og hvordan: lærere, eleverne, klassen. Det overvejes hvilken rolle institutionen skal påtage sig Der planlægges hvordan man skal modtage eleven, hvilke ritualer skal der være (Flage på halv, lys på bordet) Der overvejes om klassen og andre kammerater skal deltage i begravelsen. Planlæg et opfølgende møde Tilbyd familien samtaler med skolepsykologen og orienter om de sorggrupper for børn og voksne Kræftens Bekæmpelse kan tilbyde Overvej hvordan klassen fremover skal undervises, skal der evt. arbejdes med det at miste. Glem aldrig at børn sørger i etaper, det er vigtigt løbende at følge op på elevens sindstilstand i månederne og årene der kommer, nogle børn heler langsommere end andre, alt afhængigt af barnets almene sociale og psykiske sundhed. Følg op på arbejdet/kontakten med familien Når institutionen mister lærer, pædagog eller elev.
Side 3 af 5 Vold/misbrug Skolens ledelse indkalder støttegruppen og det professionelle team til 1. møde. Støttegruppen har ansvaret for at handleplanen iværksættes. Kontakt til familien Orientering af den samlede personalegruppe Lærere, pædagoger og elever samles i festsalen til en mindehøjtidelighed, det er vigtig at man enten her eller i klasserne bagefter, kommer med en fyldestgørende forklaring på hvad der er sket. Der flages på halv De berørte klasser bliver i klassen, sammen med klasselæreren og primærpersonen. Ritualer: Lys, blomster på elevens eller lærerens bord, sange/salmer og samtale. Deltagelse i begravelsen Opfølgning i klassen gennem samtaler og evt. brug af sorg materiale, breve til afdøde, markering af årsdagen (Klasselærerens ansvar) Evt. brug af skolepsykologen, f.eks. ved selvmord, da man har erfaring for at "det valg smitter" Tilbyd og informer de pårørende om de forskellige muligheder for krisehjælp bl.a. Kræftens Bekæmpelse kan tilbyde. Mistanke om vold/misbrug i hjemmet: Notér hvad der har fået dine advarselslamper til at lyse Kontakt din leder og redegør for hvad du har mistanke om. Ledelsen/klasselæreren/primærpersonen(FO)/skolepsykologen diskuterer mistanken. Udpeg en kontaktperson, der har hovedansvaret at der bliver handlet på mistanken. Lav evt. en udvidet observation af barnet, husk at informere samtlige af de voksne der har daglig kontakt med barnet. Hvis der stadig er bestyrket mistanke, skal der skrives en indberetning til socialforvaltningen. Husk at der skal være meget klare indicier før man kan gå videre til socialforvaltningen. Informer forældre om indberetningen Lav en handleplan for barnet Velbegrundet mistanke om vold/misbrug i hjemmet: Fortæller et barn om forhold i hjemmet der omhandler fysisk/psykisk vold eller misbrug, eller opdager du skader på barnet: Kontakt din leder og SSP medarbejder med det samme, du kan også vælge at gå direkte til "Familiegruppen" på socialforvaltningen. Har du bemærket tydelige mærker/skader på barnet, kontakt straks en læge eller tag det pågældende barn med på skadestuen. Informer i samråd med din leder barnets forældre om dine handlinger Informer klasselæreren, primærpersonen (FO) Ledelsen indkalder til et møde med støttegruppe klasselærer, primærperson. Diskutér hvilke tiltag der skal sættes ind omkring barnet. Vælg en hovedansvarlig der løbende indkalder til møder og samler trådene Evaluer løbende de aftalte tiltag Vold på, eller udenfor skolen Har en af dine elever været udsat for vold eller andet overgreb på skolen eller i fritiden:
Side 4 af 5 Kontakt din leder og skolens SSP medarbejder, klasselæreren evt. primærperson FO Informer forældre om episoden, hvis hændelsen sker i skolen eller FO. Skolens ledelse, støttegruppen, klasselæreren, primærpersonen (FO) og SSP medarbejderen aftaler indbyrdes hvilke tiltag der skal sættes ind omkring barnet eller den unge. Informer i samråd med forældrene og barnet/den unge, forældregruppen og klassen/fo skal modtage. Tal løbende med barnet eller den unge om oplevelsen. Evaluer løbende de tiltag der er sat ind. Vold mod en af skolens ansatte Værn og flyt med det samme din kollega ud af situationen Kontakt ledelsen, støttegruppen, SSP medarbejderen skolepsykologen, om nødvendigt politiet. Kontakt den kriseramtes familie Lad aldrig den kriseramte alene, lad en nærstående kollega tage hånd om den kriseramte, indtil den pågældendes familie eller venner er tilstede. Tilbyd altid psykolog/krisehjælp. Hold et koordinerende møde, hvor det diskuteres hvilke tiltag der skal iværksættes. Udpeg en kollega, der kan varetage den kriseramtes interesser under og efter hændelsen. Hændelsesforløbet skal nedfældes på skrift. Børn med ar på sjælen: (traume II børn) Traume II børn er de børn der har været ude for gentagne og/eller længerevarende traumatiske oplevelser. Det kan f.eks. ramme børn der gennem længere tid har været udsat for psykiske eller fysiske overgreb, eller børn der har oplevet krig og flugt m.v. Børn med denne type traume undgår oftest at tale om hændelsen, og kan på overfladen virke "normale" De kan lide af : Tiltag Hukommelsestab, dvs. fortrænge store dele af deres liv. Ligegyldighed overfor andres og egen psykiske og fysiske smerte Vrede eller ekstrem passivitet Ledelsen, støttegruppen, klasselæreren og primærpersonen (FO) udpeger en kontaktperson, der er ansvarlig for: at indkalde til møder, at der bliver indhentet viden og information med barnet, at trådene bliver samlet. Få information om barnets baggrund fra forældre, hvis det pågældende barn er flygtning er det meget vigtigt at bruge tolk, nuancen af følelser er det sværeste at udtrykke. Dansk flygtninge hjælp har evt. oplysninger om barnets tidligere skolegang, og om barnet har modtaget krisehjælp. Ledelsen, klasselæreren og primærpersonen (FO) diskuterer hvilke tiltag der skal iværksættes omkring barnet. Der evalueres løbende Husk: Mange flygtningebørn kan ikke indgå i samme frie rammer, vi giver ikke traumeramte. Inspireret af en svensk rapport (Lycksele rapporten) om undervisning af flygtningebørn gives der her følgende retningslinier for undervisning af traumeramte børn. Undervisningsmetoden kaldes STROF
Side 5 af 5 S = Struktur: Giv barnet korte overskuelige opgaver, helst produktorienterede. T = Tid: Giv barnet mulighed for at tale om sin fortid R = Ritualer: Del så vidt muligt hverdagen ind i faste enheder, som gentages til samme tid. O = Organiseret leg: Leg skal helst være organiseret, da mange af disse børn har glemt at lege og har svært ved kontakten til andre børn. F = Forældrekontakt: